Udseende: En lille mørkebrun randøje, med rødligt bånd i ydrefeltet, med små, sorte og aflange pletter.
Bagvingens underside er gråbrun med svage, røde månepletter med små, sorte øjepletter i ydrefeltet.

Vingefang: 30 - 32 mm.

Habitats: Fugtige beskyttede lavninger eller kløfter på åbne græsskråninger med mange middelhøje græsser, ofte på granit.

Adfærd: De nyklækkede hanner samles ofte i græsland med mange blomster hvor de flyver hoppende rundt, søgende efter hunner som gemmer sig i græsset.
Begge køn er blomsterbesøgere men så snart det bliver overskyet gemmer de sig i vegetationen. Hanner ynder desuden at sidde og suge mineraler på fugtige klipper.

Flyvetid: Imago lever kun i en - til to uger, fra midt i juni til først i august.

Æg, larve og puppe: Æg klækker efter cirka 18 dage. Larven vokser langsomt og går til overvintring i tredje stadie.
De sidste larvestadier om foråret fra april indtil sidst i maj. Puppetiden tager omkring tre uger.
Har en etårig livscyklus.

Værtsplante: Katteskæg, Nardus stricta.

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen april 2017.

Nordeuropæisk udbredelse:

Verdensudbredelse:

Synonymer: Erebia cassiope, E. egea, E. alcyone, E. melampus, E. janthe osv.

På dansk hedder den: Lille Bjergrandøje. På finsk: Vuorinokiperhonen.
På polsk: Górówka epifron. På tysk: Knochs Mohrenfalter.
På fransk: Moiré de la canche. På engelsk: Small Mountain Ringlet.

Lignende arter: I Skotland og det nordlige England er der kun én lignende art; Lysbåndet Skovbjergrandøje, Erebia aethiops som er lidt større i vingefang.

Godt start på Rumæniens-turen, hvor det hele gik som planlagt. Både i forhold til logistik og sommerfugle. Det kan til tider være hårdt at være europæiske sommerfugle-twitcher, der er så mange ting der skal gå i en højere enhed både ift. logistik og dyrene - alt skal planlægges minutiøst, og intet må lades op til tilfældighederne. Men so far går det fint. Nu handler det om at nyde Rumænien, et meget naturskønt land, så vi snupper et par uger hernede.

Udseende: Er på vinge overside sortbrun, i ydrefelt røde bånd med sorte øjepletter med hvid kerne. Kendes fra de andre bjergrandøjer på bagvingens underside, som har lyse bånd i ydrefelt og rodfelt. Hos hannen er båndet gråhvidt, mens det hos hunnen er diffust gult.

Vingefang: 42-46 mm.

Habitats: De fleste kolonier i Skotland findes på fugtige, græsrige områder i læ af skov, som ved skovkanter og langs vandløb hvor værtsplanten vokser. De engelske kolonier er beliggende i en anden type habitat: på kalkrige græsarealer beskyttet af tilstødende skov.

Adfærd: Hannerne flyver i solskin søgende rundt efter hunner, men så snart en sky går for solen, lader de sig falde ned i græsset og gemmer sig. Ynder at sidde på klipper, stendiger og grusveje.

Flyvetid
fra sidst i juli til først i september.

Æg, larve og puppe: Etårig, æg lægges fra først i august og klækker efter et par uger. Larven overvintrer og går næste år til puppestadiet sidst i juni; det varer cirka tre uger.

Værtsplante: I det nordlige England og Skotland er det Kalkblåaks, Sesleria caerulea og Blåtop, Molinia caerulea.
I det centrale Europa flere græsarter som f.eks. Rødsvingel, Festuca rubra. Bakke-stilkaks, Brachypodium pinnatum og Skov-stilkaks, Brachypodium sylvaticum.

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen april 2017.

Nordeuropæisk udbredelse: Findes på græsrige bjergskråninger i det nordlige, vestlige og sydvestlige Skotland. Mangler i det skotske lavland og de vestlige skotske øer (herunder de ydre Hebrider) Orkney og Shetland.
De engelske kolonier, Arnside Knott og Smardale Gill, findes begge i Westmorland, det nordvestlige England.
Sommerfuglens evne til at overleve i kolde temperaturer betyder, at den sandsynligvis er en af de første dagsommerfugle, der gen-koloniserede de britiske øer efter den sidste istid for mere end 10.000 år siden.

Videre udbredt i det centrale til nordøstlige Tyskland, Polen, Litauen og Letland.

Verdensudbredelse: Mellemeuropa fra de østlige Pyrenæer, Central Massif, Alps Maritime i Sydfrankrig til det sydlige Belgien, det centrale til østlig Europa, Alperne og videre til Karpaterne, det nordøstlige Grækenland og videre i det nordlige Tyrkiet til Georgien.

Synonym: Erebia medusa.

Hedder på dansk: Lysbåndet Skovbjergrandøje. På svensk: Hundäxingfjäril.
På finsk: Skotlannin nokiperhonen. På estisk: Nurmiku-tõmmusilmik.
På lettisk: Garšas brunulis. På litauisk: Šiline erebija. På polsk: Górówka medea.
På tysk: Graubindiger Mohrenfalter. På nederlandsk: Zomererebia.
På fransk: Moiré sylvicole. På engelsk: Scotch Argus.

Lignende arter: Skovbjergrandøje, Erebia ligea og Lille Skovbjergrandøje, Erebia euryale.

Udseende: Er på vinge overside sortbrun, kendes fra de andre bjergrandøjer på forvinge i ydrefelt røde bånd med tre større sorte øjepletter med hvid kerne.

Vingefang: 42-46 mm.

Habitats: findes på stenede græsarealer, stejle græsgange med klipper og åben jord og andre tørre bjergskråninger i de sydlige Alper fra omkring 500m over havets overflade til 2200m over havets overflade.

Adfærd: Hannerne flyver i solskin søgende rundt efter hunner, men så snart en sky går for solen, lader de sig falde ned i græsset og gemmer sig. Ynder at sidde på klipper, stendiger og grusveje.

Flyvetid: flyver i en enkelt generation mellem slutningen af april og begyndelsen eller midten af juli afhængig af højden.

Æg, larve og puppe: Larverne lever af græsser med lavere produktion, især Festuca-arter som Festuca ovina, Festuca varia, F. heterophyllea eller F. valesiaca.

Verdensudbredelse: fra nordlige Portugal, det nordlige til centrale Spanien, Pyrenæerne, Central Massif, Alpes Maritimes i Sydfrankrig til Alperne og videre til det centrale Balkan i Bosnien og Albanien og Karpaterne.

Synonym: Erebia triaria.

Hedder på dansk: Treøjet Skovbjergrandøje. På tysk: Alpen-Mohrenfalter.
På fransk: Moiré printanier. På katalansk: Muntanyesa de la terna .
På spansk: Montañesa Vacilante. På engelsk: De Prunner's ringlet.

Lignende arter: Hvidbåndet Skovbjergrandøje, Erebia meolans som flyver senere.