Lille Bjergrandøje

Erebia epiphron

first update d. 22 november 2016

last update d. 20 august 2021

Argyll Forest Park, Skotland d. 21 september 2018. Fotograf; John Strange Petersen

Argyll Forest Park, Skotland d. 21 september 2018. Fotograf; John Strange Petersen

Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. aetheria. Udine, nordøstlig Italien d. 5 juli 2015. Fotograf; Tom Nygaard KristensenLille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. aetheria. Udine, nordøstlig Italien d. 5 juli 2015. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. aetheria. Udine, nordøstlig Italien d. 5 juli 2015. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron (Knoch, 1783).

Udseende: En lille mørkebrun randøje, med rødligt bånd i ydrefeltet, med små, sorte og aflange pletter.
Bagvingens underside er gråbrun med svage, røde månepletter med små, sorte øjepletter i ydrefeltet.

Vingefang: 30 - 32 mm.

Habitats: Fugtige beskyttede lavninger eller kløfter på åbne græsskråninger med mange middelhøje græsser, ofte på granit.

Adfærd: De nyklækkede hanner samles ofte i græsland med mange blomster hvor de flyver hoppende rundt, søgende efter hunner som gemmer sig i græsset.
Begge køn er blomsterbesøgere men så snart det bliver overskyet gemmer de sig i vegetationen. Hanner ynder desuden at sidde og suge mineraler på fugtige klipper.

Flyvetid: Imago lever kun i en - til to uger, fra midt i juni til først i august.

Æg, larve og puppe: Æg klækker efter cirka 18 dage. Larven vokser langsomt og går til overvintring i tredje stadie.
De sidste larvestadier om foråret fra april indtil sidst i maj. Puppetiden tager omkring tre uger.
Har en etårig livscyklus.

Værtsplante:
Katteskæg, Nardus stricta.

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen april 2017.

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen april 2017.

Nordeuropæisk udbredelse:

Ssp. scotica (Cooke, 1943). Fra Clyde Isles og Orkney i vest til nordlig Aberdeenshire i øst i det nordlig Skotland.
Ssp. mnemon (Haworth, 1812). Lake District, Cumbria, Nordvestengland.

Verdensudbredelse:

Ssp. mnemon (Haworth, 1812). Central Massif, Cevennes og Auvergne i Frankrig; Centraleuropæiske Alper fra Basses-Alpes til Bayern, Dolomitterne og Østrigske Alper.
Ssp. epiphron (Knoch, 1783). Fandtes i Harzen, muligvis uddød.
Ssp. mackeri (Fuchs, 1914). Vosgesbjergene i Frankrig.
Ssp. aetheria (Esper, 1805). Slovenien til Serbien.
Ssp. fauveaui (de Lesse, 1947). De østlige Pyrenæerne.
Ssp. pyrenaica (Herrich-Schäffer, 1851). De vestlige Pyrenæerne.
Ssp. silesiana (Meyer-Dür, 1852). De Schlesiske Bjerge, Tjekkiet.
Ssp. transsylvanica (Rebel, 1908). Tatrabjergene i sydlig Polen og nordlig Slovakiet. Karpaterbjergene i Slovakiet, Rumænien til Serbien.
Ssp. retyezatensis (Warren, 1931). Retezatbjergene i sydvestlig Rumænien.
Ssp. roosi (Arnscheid og Sterba, 1978). På Pelisterbjerget i Makedonien og Varnousbjergene i nordlig Grækenland.

Synonymer: Erebia cassiope, E. egea, E. alcyone, E. melampus, E. janthe osv.

På dansk hedder den:
Lille Bjergrandøje. På finsk: Vuorinokiperhonen.
På polsk:
Górówka epifron. På tysk: Knochs Mohrenfalter.
På fransk:
Moiré de la canche. På engelsk: Small Mountain Ringlet.

Lignende arter: I Skotland og det nordlige England er der kun én lignende art; Lysbåndet Skovbjergrandøje, Erebia aethiops som er lidt større i vingefang.

Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron. Val di Fumo 1450m, Trentino Italien d. 5 juli 2019. Fotograf; John VergoLille Bjergrandøje, Erebia epiphron. Val di Fumo 1450m, Trentino Italien d. 5 juli 2019. Fotograf; John Vergo

Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron. Val di Fumo 1450m, Trentino Italien d. 5 juli 2019. Fotograf; John Vergo

Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron. Col de Bonnet 2100m, Parc de Mercantour Frankrig d. 7 juli 2017. Fotograf; John Vergo

Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron. Col de Bonnet 2100m, Parc de Mercantour Frankrig d. 7 juli 2017. Fotograf; John Vergo

Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron roosi. Óros Várnous, 1900 m. Grækenland d. 14 juli 2001. Fotograf; Tom Nygaard KristensenLille Bjergrandøje, Erebia epiphron roosi. Óros Várnous, 1900 m. Grækenland d. 14 juli 2001. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp.roosi. Óros Várnous, 1900 m. Grækenland d. 14 juli 2001. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

Masivul Bucegi 2100 m., Bu?teni, Prahova & Dâmbovi?a, Rumænien d. 1 august 2021. Fotograf; Emil BjerregårdLille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. transsylvanica. Masivul Bucegi 2100 m., Bu?teni, Prahova & Dâmbovi?a, Rumænien d. 1 august 2021. Fotograf; Emil BjerregårdLille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. transsylvanica. Masivul Bucegi 2100 m., Bu?teni, Prahova & Dâmbovi?a, Rumænien d. 1 august 2021. Fotograf; Emil BjerregårdLille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. transsylvanica. Masivul Bucegi 2100 m., Bu?teni, Prahova & Dâmbovi?a, Rumænien d. 1 august 2021. Fotograf; Emil BjerregårdLille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. transsylvanica. Masivul Bucegi 2100 m., Bu?teni, Prahova & Dâmbovi?a, Rumænien d. 1 august 2021. Fotograf; Emil Bjerregård

Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. transsylvanica.
Masivul Bucegi 2100 m., Bu?teni, Prahova & Dâmbovi?a, Rumænien d. 1 august 2021. Fotograf; Emil Bjerregård

Emil Bjerregård 1/8 2021: Masivul Bucegi (1500-2150 m), Bu?teni, Prahova & Dâmbovi?a, Rumænien

Efter et logistikhelvede d. 30/7 og 31/7 med transport fra Aosta til Milano og flyvning videre fra Milano Linate Airport til Bukarest Otopeni Airport, var jeg endelig fremme i Rumænien ved eftermiddagstid lørdag d. 31/7.
Målene hernede er mange - Rumænien er fremragende sommerfugleland med bestande af flere europæiske "dødsarter". Desværre kan man ikke lukke det hele af på én tur grundet forskellige flyvetider, men juli/august-skiftet er et rigtig godt tidspunkt til flere targets hernede. Foruden de mange sommerfugle hernede er det også dejligt billigt, hvilket jeg med det samme fik erfaret i lufthavnen i Bukarest, hvor jeg kunne købe en 1,5 L vand, en ispind samt en god kylling med kartofler til i alt sølle 20 kr.

Efter en god nats søvn, startede Rumæniens-turen for alvor søndag d. 1/8, hvor bjergene ved Masivul Bucegi skulle have et besøg.
I Bucegi-bjergene er topmålet
Alpeperlemorsommerfugl Boloria pales ssp. carpathomeridionalis (Crosson du Cormier & Popescu-Gorj, 1963), som jeg kun kender til herfra. Den flyver omkring 2100 m og ekstremt lokal, men nem nok at finde når man lige ved hvor man skal lede. Foruden carpathomeridionalis (en rigtig spiritusprøve) flyver den sammen med superdyrene
Brunkøllet Skovbjergrandøje Erebia medusa ssp. psodea, (Hübner, 1804).
Lille Bjergrandøje Erebia epiphron ssp. transsylvanica (Rebel, 1908) og
Sølvbåndet Skovbjergrandøje Erebia pronoe ssp. regalis (Hormuzaki, 1937), men derudover er her ret artsfattigt (floraen skuffede, her er meget nedgræsset i Bucegi-bjergene). Men det vigtigste var at finde carpathomeridionalis, psodea, transsylvanica og regalis. Alle 4 kom i hus, carpathomeridionalis og transsylvanica meget talrige (hhv. +25 og +75), mens psodea og regalis var noget sjældnere - så kun 1 af hver. Dertil kan også nævnes en enkelt Sortbrun Blåfugl Aricia artaxerxes ssp. allous.

Vældig godt tilfreds med at finde disse 4 sjældne underarter fortsatte eftersøgningen lidt længere nede i højden omkring 1550-1700 m. Målet var at finde flere
Erebia pronoe ssp. regalis. Det var lige tidligt nok i flyvetiden helt oppe i 2100 m., så forhåbentlig kunne der være flere på vingerne længere nede. Desværre sås ingen regalis, men til gengæld lykkedes det bl.a. at finde flere Lille Skovbjergrandøje Erebia euryale ssp. syrmia (Fruhstorfer, 1910) samt en enkelt Sort Ildfugl Lycaena tityrus ssp. argentifex, en underart som i virkeligheden burde aflives og slås sammen med subalpinus.

Godt start på Rumæniens-turen, hvor det hele gik som planlagt. Både i forhold til logistik og sommerfugle. Det kan til tider være hårdt at være europæiske sommerfugle-twitcher, der er så mange ting der skal gå i en højere enhed både ift. logistik og dyrene - alt skal planlægges minutiøst, og intet må lades op til tilfældighederne. Men so far går det fint. Nu handler det om at nyde Rumænien, et meget naturskønt land, så vi snupper et par uger hernede.

Facebookgruppe: "Kryb og kravl".

Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. transsylvanica. Poiana Pelegii 1720 m., Retezat, Hunedoara, Rumænien d. 5 august 2021. Fotograf; Emil BjerregårdLille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. transsylvanica. Poiana Pelegii 1720 m., Retezat, Hunedoara, Rumænien d. 5 august 2021. Fotograf; Emil BjerregårdLille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. transsylvanica. Poiana Pelegii 1720 m., Retezat, Hunedoara, Rumænien d. 5 august 2021. Fotograf; Emil BjerregårdLille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. transsylvanica. Poiana Pelegii 1720 m., Retezat, Hunedoara, Rumænien d. 5 august 2021. Fotograf; Emil Bjerregård

Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. transsylvanica. Poiana Pelegii 1720 m., Retezat, Hunedoara, Rumænien d. 5 august 2021. Fotograf; Emil Bjerregård

Retezat, Hunedoara, Rumænien d. 5 august 2021. Fotograf; Emil Bjerregård

Retezat, Hunedoara, Rumænien d. 5 august 2021. Fotograf; Emil Bjerregård

Der er fantastisk natur i Retezat-bjergene, men her er til gengæld ikke ufarligt.
På tilbagevejen var der væltet både træ og sten ned på vejen.
Havde det været i Norge var vejskråningerne dækket til med net!

____________________________________

Lysbåndet Skovbjergrandøje

Erebia aethiops

first update d. 8 august 2015

last update d. 27 october 2018

Lysbåndet Skov-Bjergrandøje, Erebia aethiops. Avoriaz, Haut-Savoie, Frankrig, 1800m højde d. 28 juli 2015. Fotograf; John VergoLysbåndet Skov-Bjergrandøje, Erebia aethiops. Avoriaz, Haut-Savoie, Frankrig, 1800m højde d. 28 juli 2015. Fotograf; John VergoAvoriaz, Haut-Savoie, Frankrig, 1800m højde d. 30 juli 2015. Fotograf; John VergoAvoriaz, Haut-Savoie, Frankrig, 1800m højde d. 30 juli 2015. Fotograf; John Vergo

Lysbåndet Skovbjergrandøje, Erebia aethiops. Avoriaz, Haut-Savoie, Frankrig, 1800m højde d. 28 juli 2015. Fotograf; John Vergo

Lysbåndet Skov-Bjergrandøje, Erebia aethiops. Obergurgl,  2000m. Østrig d. 20 juli 2016. Fotograf;  Erni Boesen

Lysbåndet Skovbjergrandøje, Erebia aethiops. Obergurgl, 2000m. Østrig d. 20 juli 2016. Fotograf; Erni Boesen

Lysbåndet Skovbjergrandøje, Erebia aethiops (Prunner, 1798).

Udseende: Er på vinge overside sortbrun, i ydrefelt røde bånd med sorte øjepletter med hvid kerne. Kendes fra de andre bjergrandøjer på bagvingens underside, som har lyse bånd i ydrefelt og rodfelt. Hos hannen er båndet gråhvidt, mens det hos hunnen er diffust gult.

Vingefang: 42-46 mm.

Habitats: De fleste kolonier i Skotland findes på fugtige, græsrige områder i læ af skov, som ved skovkanter og langs vandløb hvor værtsplanten vokser. De engelske kolonier er beliggende i en anden type habitat: på kalkrige græsarealer beskyttet af tilstødende skov.

Adfærd: Hannerne flyver i solskin søgende rundt efter hunner, men så snart en sky går for solen, lader de sig falde ned i græsset og gemmer sig. Ynder at sidde på klipper, stendiger og grusveje.

Flyvetid
fra sidst i juli til først i september.

Æg, larve og puppe: Etårig, æg lægges fra først i august og klækker efter et par uger. Larven overvintrer og går næste år til puppestadiet sidst i juni; det varer cirka tre uger.

Værtsplante: I det nordlige England og Skotland er det
Kalkblåaks, Sesleria caerulea og Blåtop, Molinia caerulea.
I det centrale Europa flere græsarter som f.eks.
Rødsvingel, Festuca rubra. Bakke-stilkaks, Brachypodium pinnatum og Skov-stilkaks, Brachypodium sylvaticum.

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen april 2017.

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen april 2017.

Nordeuropæisk udbredelse: Findes på græsrige bjergskråninger i det nordlige, vestlige og sydvestlige Skotland. Mangler i det skotske lavland og de vestlige skotske øer (herunder de ydre Hebrider) Orkney og Shetland.
De engelske kolonier, Arnside Knott og Smardale Gill, findes begge i Westmorland, det nordvestlige England.
Sommerfuglens evne til at overleve i kolde temperaturer betyder, at den sandsynligvis er en af de første dagsommerfugle, der gen-koloniserede de britiske øer efter den sidste istid for mere end 10.000 år siden.

Videre udbredt i det centrale til nordøstlige Tyskland, Polen, Litauen og Letland.

Verdensudbredelse: Mellemeuropa fra de østlige Pyrenæer, Central Massif, Alps Maritime i Sydfrankrig til det sydlige Belgien, det centrale til østlig Europa, Alperne og videre til Karpaterne, det nordøstlige Grækenland og videre i det nordlige Tyrkiet til Georgien.

Synonym:
Erebia medusa.

Hedder på dansk:
Lysbåndet Skovbjergrandøje. På svensk: Hundäxingfjäril.
På finsk:
Skotlannin nokiperhonen. På estisk: Nurmiku-tõmmusilmik.
På lettisk:
Garšas brunulis. På litauisk: Šiline erebija. På polsk: Górówka medea.
På tysk:
Graubindiger Mohrenfalter. På nederlandsk: Zomererebia.
På fransk:
Moiré sylvicole. På engelsk: Scotch Argus.

Lignende arter: Skovbjergrandøje, Erebia ligea og Lille Skovbjergrandøje, Erebia euryale.

Argyll Forest Park, Skotland d. 21 september 2018. Fotograf; John Strange PetersenArgyll Forest Park, Skotland d. 23 september 2018. Fotograf; John Strange Petersen

Argyll Forest Park, Skotland d. 21 - 23 september 2018. Fotograf; John Strange Petersen

____________________________________

Treøjet Skovbjergrandøje

Erebia triarius

first update d. 27 july 2022

last update d. 27 july 2022

Cirque de Troumouse 1834m., Pyrenæerne, Frankrig, 1800m højde d. 11 juli 2022. Fotograf; John VergoTreøjet Skovbjergrandøje, Erebia triarius (de Prunner, 1798). Cirque de Troumouse 1834m., Pyrenæerne, Frankrig, 1800m højde d. 11 juli 2022. Fotograf; John Vergo

Treøjet Skovbjergrandøje, Erebia triarius (de Prunner, 1798). Cirque de Troumouse 1834m., Pyrenæerne, Frankrig, 1800m højde d. 11 juli 2022. Fotograf; John Vergo

 

Treøjet Skovbjergrandøje, Erebia triarius (Prunner, 1798).

Udseende: Er på vinge overside sortbrun, kendes fra de andre bjergrandøjer på forvinge i ydrefelt røde bånd med tre større sorte øjepletter med hvid kerne.

Vingefang: 42-46 mm.

Habitats: findes på stenede græsarealer, stejle græsgange med klipper og åben jord og andre tørre bjergskråninger i de sydlige Alper fra omkring 500m over havets overflade til 2200m over havets overflade.

Adfærd: Hannerne flyver i solskin søgende rundt efter hunner, men så snart en sky går for solen, lader de sig falde ned i græsset og gemmer sig. Ynder at sidde på klipper, stendiger og grusveje.

Flyvetid: flyver i en enkelt generation mellem slutningen af april og begyndelsen eller midten af juli afhængig af højden.

Æg, larve og puppe: Larverne lever af græsser med lavere produktion, især Festuca-arter som Festuca ovina, Festuca varia, F. heterophyllea eller F. valesiaca.

Verdensudbredelse: fra nordlige Portugal, det nordlige til centrale Spanien, Pyrenæerne, Central Massif, Alpes Maritimes i Sydfrankrig til Alperne og videre til det centrale Balkan i Bosnien og Albanien og Karpaterne.

Synonym:
Erebia triaria.

Hedder på dansk:
Treøjet Skovbjergrandøje. På tysk: Alpen-Mohrenfalter.
På fransk:
Moiré printanier. På katalansk: Muntanyesa de la terna .
På spansk:
Montañesa Vacilante. På engelsk: De Prunner's ringlet.

Lignende arter: Skovbjergrandøje, Erebia ligea og Lille Skovbjergrandøje, Erebia euryale.

____________________________________

Link til europæiske bjergrandøjer

Nordlig Mosebjergrandøje Erebia disa (N - S - FIN)
Mosebjergrandøje Erebia embla (N - S - FIN)
Lille Skovbjergrandøje Erebia euryale (FIN immigration)
Skovbjergrandøje Erebia ligea (N - S - FIN)
Hvidbåndet Skovbjergrandøje Erebia meolans
Sølvbjergrandøje Erebia pandrose (N - S - FIN)
Arktisk Bjergrandøje Erebia polaris (N - FIN)

____________________________________

Tilbage til Palæarktiske Dagsommerfugle Index

Back to Butterflies from Palaearctic

Home tilbage til forsiden