Sørgekåbe, Nymphalis antiopa  (Linnaeus, 1758) er den største takvinge i Danmark. Har en flot purpur grundfarve med sort bånd med blå pletter i langs sømkanten. Nem at genkende på dens gule-hvide sømkant som får den til at virke større end den er! Undersiden er sort marmoreret. De to køn er ens, dog er hunnen lidt større end hannen. Vingefang 65 til 80 mm. 

Dens lokaliteter er skovlysninger i birke-  blandingskov. Ofte langs skovstier kan man se Sørgekåben flyve stille ad sted.

Findes i det meste af Danmark, dog mindre hyppig på Fyn og Sønderjylland. Er i de senere år blevet mere almindelig i hele Danmark, dog mere lokalt i Vestjylland. Sjælden set i Sønderjylland.  Findes også i Tyskland og i Sverige op til Abisko i Lapland nord for polarcirklen, der så forfatteren forårsdyr i starten af Juli! I Danmark er den hyppige i 2 - 3 år, og i kølige sommer forsvinder den helt, er et fastlandsdyr, foretrækker varme og tørre sommer. Man ser ofte Sørgekåbe trække, og kan dukke op på steder hvor man aldrig har set den før, og så nogle år efter er den helt væk, f.eks. i 2003 kunne man i august iagttage den på træk på Sydvestpynten på Amager, hvor de fløj enkeltvis ud over Køgebugt på vej til Sjælland. Sørgekåben er nysgerrig, man kan tit opleve at den på sin patrulje lige skal undersøge en, for at tjekke om der er noget der at spise, er ikke speciel sky, er nem at fotograferer når den sidder og soler sig.

Sørgekåbe klækkes i slutningen af juli, og flyver til september, ynder at sidde på blødende Eg og Birk, går til gærende frugt som blommer, æbler og pærer, og nektarrige blomster som Sommerfuglebusk, Buddleia. Er nem at lokke med sukkerlokning som gærede bananer eller rødvinssnor.

Overvinter som voksen under barken på gamle træer, brændestabler og stengærder. I marts/april når solen får magt, kan man se sommerfuglen sidde på pilens rakler,  april er parringstid, kan flyve indtil juni-juli. 

Larven lever på Birk, Bétula. Pil, Salix. Elm, Ulmus glába. Bæverasp, Populus tremula. I slutningen af juni til 2 uge af juli, i starten lever de samlet i små kolonier i et fællesspind, som beskyttet den mod myrer og hvepse, men senere enkeltvis. Ligesom Dagpåfugleøje afhænder deres succes om at undgå at blive opdaget af  Snyltehvepse, Trichogramma species.   Lars Andersen  23 april 2006