Udseende: Hannens overside er skinnende blå med smal sort sømkant. I Sverige og Norge er hunnens overside er blå med mørk yderbånd af varierende bredde, bagvingens overside med orange halvmåner. I Mellemeuropa er der på hunnen mindre blå rodfelt på overside. Undersiden er meget lys gråhvid, særlig hos hannen, øjepletter i ydrefelt virker mindre end hos sine slægtninge pga. af størrelse. De orangerøde sømpletter på bagvinge underside danner et distinkt bånd, ude i sømkant er der blåkernede øjepletter, hvor de hos lignende arter Argusblåfugl & Foranderlig Blåfugl er sølvkernet. På forvingen går båndet mere over i enkelte pletter.

Vingefang: 27 - 34 mm.

Habitat: Er områder hvor års-nedbøren er lav, vækstsæsonen lang, hvor dens værtsplante forekommer i rigelig mængder & er lyskrævende, kalkelskende og samtidigt kræver rigeligt med vand, hvilke gør at den mest forekommer i bakkede terræn på sydvendte sprækkedale, ofte langs grusveje og skovkanter.

Adfærd: Populationerne er små og fåtallige, hannerne flyver søgende efter hunnerne i nærheden af værtsplanten, hvor man også kan finde dem sovende om aftenen.

Flyvetid: Fra midt i juli til først i august.

Æg, larve og puppe: Larven overvintrer i ægget og klækker i foråret. Den er nataktiv og skjuler sig under blade i dagtimerne, hvor den passes af myrer. Larverne lever ofte sammen i små grupper, uden at være selskabelige (hvordan hænger det sammen?). Larveudviklingen tager fra fem til otte uger. Forvandling til puppe sker med sikkerhedstråd, på undersiden af en stængel.

Myrmecophile relationer: Sort Havemyre, Lasius niger. Hedemyre, L. Alienus. Engstikmyre, Myrmica scabrinodis. Hedestikmyre, M. sabuleti og Kæmpemyre, Camponotus vagus.

Værtsplante: i Skandinavien og Grækenland er det Sød Astragel, Astragalus glycyphyllos også kaldet Vild Lakrids. I det centrale og sydlig Europa er det Giftig Kronvikke, Securigera varia syn. Coronilla varia.

Astragelblåfugl Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen februar 2017.

Nordeuropæisk udbredelse:
Ssp. norvegica (Nordström, 1935) var en af de sjældneste dagsommerfugle, som fandtes i små populationer i det østlig Sverige i sprækkedale i den nordøstlige del af Småland og den sydlige del af Östergötland, Før man i 2005 begyndte at pleje lokaliteter var der kun 4 lokaliteter tilbage. I en periode fandt man den på 34 lokaliteter i 2011. I årene efter begyndte den igen at forsvinde, i 2019 var den tilbage på en lokalitet, og i 2020† er der ingen set.

I Norge har arten haft en isoleret forekomst inderst i Oslofjorden hvor den fandtes på enkelte af øerne i kommunerne Asker og Bærum: Ostøya, Borøya, Nesøya og Brønnøya hvor de sidste forkomster forsvandt i 2007. Tidligere fandtes den også på fastlandet: Lysaker og ”Kristiania”. I 80'erne og tidligere var arten almindelig på Ostøya, men forsvandt i 2007. I 2009 blev den genfundet på en af øerne i Oslofjorden af Roald Bengtson. Siden er den forsvundet†.

Status: Den tidligere svenske - og tidligere norske forekomst er relikt forekomster som er isoleret fra den mellemeuropæiske udbredelse, og er fredet i Sverige og Norge. Man betragter den muligvis som uddødet i Norden nu.

Verdensudbredelse: Er udbredt fra Frankrig og Italien østover til Øst-Sibirien i Amur-området.

Tidligere dansk navn: I Skandinaviens dagsommerfugle i naturen fra 1982, navngav Henriksen, H. J., & Kreutzer, Ib den til Astragel-blåfugl.

Hedder på dansk: Astragelblåfugl. På norsk: Lakrismjeltblåvinge. På svensk: Kronärtsblåvinge.
På lettisk: Vainadzišu zilenitis. På litauisk: Žydraakis melsvys. På polsk: Modraszek srebroplamek.
På tysk: Kronwicken-Bläuling. På fransk: Azuré des Coronilles. På engelsk: Reverdin's Blue.

Lignende arter: Argusblåfugl & Foranderlig Blåfugl som ligner meget.

Åtgärdsprogram för Kronärtsblåvinge. 2009–2013.

Åtgärdsprogram för Kronärtsblåvinge. 2009–2013. (Plebejus argyrognomon). Hotkategori: AKUT hoTAd (CR). Programmet har upprättats av Håkan Elmquist for Naturvardsverket.

Kronärtsblåvingen trivs bättre!

Omfattande åtgärder inom projektet åtgärdsprogram för hotade arter har gett resultat. 2005 fanns Kronärtsblåvingen bara på fyra lokaler i Sverige, men nu flyger den på minst 34 lokaler, varav 28 i Kalmar län, 2011!

Sjeldent funn av den kritisk truede Lakrismjeltblåvingen, Norge Juli 2009.

(Dagbladet.no): Mange fryktet at den kritisk truede sommerfuglarten Lakrismjeltblåvinge var utdødd i Norge. I sommer 2009 har det imidlertid vært et gjennombrudd: Rundt ti individer av den lille og vakre dagsommerfuglen ble funnet af Roald Bengtson på en øy i indre Oslofjord.

Argusblåfugl,
Plebejus argus, han.

Foranderlig Blåfugl,
Plebejus idas, han.

Astragelblåfugl,
Plebejus argyrognomon  han.

Bølleblåfugl,
Agriades optilete han.

Undersidens rodskæl er sølvgrå og mindre udbredt end hos Argusblåfugl!

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home tilbage til forsiden