Den lægger æg i toppen af skuddet på Bredbladet timian, Thymus pulegioides og Smalbladet timian, Thymus serpyllum.  I nogle år på Høvbleget hvor Timian køllesværmer ´s larve har spidst alle timianplanter, kan arion larven bruge Merian, Oreganum vulgare. Larven har den samme rødviolette farve som timianen, godt velkamufleret. Hvis der er lagt flere æg i timian frøstanden, bliver de sidste larver ædt af den første larve. De bliver ofte besøgt af myre. Som alle andre blåfugle larver har den på det tiende led en honningkirtel, som afgiver en sukkeragtigt væske som er stærkt eftertragte blandt myrer! Disse myre giver larven en vis beskyttelse imod andre insekter. Larven kan blive stukket af  snyltehvepse mens den sidder der i timian! Larven tilhører den første myre der finder den, hvis andre myrer prøver at malke blåfuglen's larve, bliver de fordrevet. Man kan finde larven i timian, ved at lede efter de fine ekskrementer på bladene, men det kræver en lup!

Efter 3 ugers tid i timianblomsten, i 3. larvestadie, kun ca. 3 mm lang, begynder den at ændrer adfærd, og falder til jorden, hvor den sidst på eftermiddagen udsender nogle kemiske feroner som kun Rød stikmyre, Myrmica sabuleti opdager. Hvor myren i den tro at det er en myrelarve, bliver lokket til at bærer den ned i myretuen, og der begynder den at skifte adfærd, bliver til en bleg myrelarve som æder myreæg og myrelarver.  For nogle år siden opdagede man at Ensianblåfugl´s larve udsender de samme kaldelyde som myrelarven, og lokker dermed myren til at bære den ned i boet. Dette fænomen gælder nok også arion´s larve! Den lever vinteren over i myrerboet, hvor de går i en slags dvale. Men i foråret kan arion´s larve nærmest tømme boet for yngel. I larven’s opvækst kan den nå at æde op til 1000 myrelarver! Sommerfuglen klækker i Juni/Juli, kan på dens kravlefærd op til udgangen, blive angrebet af myrerne, men dens behåring giver den en god beskyttelse! Det er sommerfuglenes gøgeunge!

Er vores største blåfugl, som kendes på størrelsen og de sorte pletter på forvinge oversiden, vingefang fra: 33 til 41 mm. På Høvbleget er der en variant med utydelige sorte pletter, ab. punctifera og ab. postero-immaculata, som udgør op til 20% af bestanden. På Melby Overdrev var der en meget smuk stor blå variant, op til 44 mm i vingefang, med tydelige sorte pletter, desværre er denne bestand nu væk. En af årsagerne var den voksende bilkørsel til stranden af grusvejen fra Melby lejren til stranden i Juli  og August, så konstant at dens levesteder blev støvet til. Men den mest alvorligste årsag til den forsvandt var der blev sat får ud i en periode på overdrevet, sidst set i 1982†. 

Klik for flere oplysninger om Sortplettet blåfugl (Maculinea arion)

Sortplettet blåfugl er forsvundet fra mange steder som Sydfyn ca 1920†. Djursland 1962†. Sydsjælland, Kulsbjerge 1918†.  Lumsås, Nordvestsjælland 1983†, og Melby overdrev, Nordsjælland 1982†. Bornholm 1961†. Hammer bakker 1987†. Jammerbugten, Nordvestjylland der sidst set i 1997†. Nu findes den kun tilbage på Høvbleget, Møn. Hvor der er en Naturpleje af Overdrevet, med hensyn til bestandene af Sortplettet blåfugl og orkideerne.

Udbredelse i Europa; i Skåne, Blekinge, Småland, Öland og Gotland i Sverige. Niedersachsen, Nordtyskland og Alperne. På alpeenge over 1500 m.h. er de mindre med bredere sort sømkant,  f. obscura.  I de sydlige alper i Frankrig, Italien og Korsika i kystområder flyver f. ligurica, som er klar blå på overside med tydelig sorte pletter. Large Blue, M. arion ssp. eutyphron (Fruhstorfer, 1915) er uddødt i England 1979†. Man har siden hen i 80'erne indført en svensk stamme til 5 udvalgte lokaliteter i det sydlige England. Er forsvundet fra Holland, og i Belgien eksistere der kun en koloni tilbage! Den er fredet både i Sverige, Danmark, og de fleste Europæiske lande. 

I slægten Phengaris (Maculinea) findes der en art mere i Danmark, Ensianblåfugl, Phengaris alcon som er mindre end Sortplettet blåfugl, hannen mangler de sorte pletter på forvinge overside, mens hunnen ligner meget, men kendes på str. og er mere sort på oversiden, samt dens pletter på undersiden er mindre. Den flyver i slutningen af Juni/Juli i en generation, i fugtige engmoser og hedemoser.

Lars Andersen d. 25 december 2005

(kilder: Jørn Bittcher, Per Stadel Nielsen,  Michael Stoltze og Lars Andersen)

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home tilbage til forsiden