Fransk bredpande
Pyrgus armoricanus
first update d. 2 August 2004
last update d. 11 May 2011
                                     
Fransk
bredpande, Pyrgus armoricanus (Oberthur, 1910 ) er en lille og grå flyver, som
nemt falder i med baggrunden, de flyver hurtig i
5/10 cm over jorden, hvor mikroklimaet er
allervarmest, lav vegetation med bare jordpletter
imellem, der bredpanden soler sig og lægger æg.
Er ivrig blomstersøgende på lave blomster som
høgeurt, kællingetand og ranunkler i 1.
generation. 2. generation besøger knopurt og
rødkløver. Fransk
bredpande er en varmekrævende
art som flyver på sydvendte kystskrænter i
varme lægryder, samt tørre overdrev lige bag
klitrækken eller tæt på stranden. Flyvetiden
er i maj og juli-august i 2 generationer, som den
eneste af bredpanderne i Danmark.
Biologien
for denne sjældne art, blev afdækket i starten
af 90´erne, da zoologen Peter
Rostgaard Christensen lavede sine grundige studier
over arten på Røsnæs. Han fandt ud af dens
foderplanter er Knoldet Mjødurt og Bakke
Soløje, sjældent på Krybende
Potentil, Potentilla reptans. Hunnen vælger ganske
små planter til æglægning, som lægges
enkeltvis på undersiden af bladet. På Røsnæs foregår der en
nænsom vildtpleje med kontrolleret græsning,
for at planterne og bredpanden kræver at
lokaliteten ikke gror til, men heller ikke bliver
græsset helt ned til den bare jord, får er for
hårde. Og det ser det ud til at denne vildtpleje
fungerer, dygtige folk! Se mere om denne art på DMU'S hjemmeside.
Kan
forveksles med Spættet
bredpande som er skarpere tegnet, sort
grundfarve med tydelige hvide pletter. Hvor Fransk
bredpande er mere grå til brun
på oversiden, den brune farve kan varier, til at
være helt væk. Dens hvide pletter er mindre,
det er især på bagvingens overside
lyse midtplet i mellembåndet (C4-C6), er større,
ikke så skarpt afgrænset, eller tydelig som på
Spættet
bredpande. I vingefang er Fransk
bredpande: 21 - 26 mm. Hunnen
lidt større end hannen. Spættet bredpande er en
anelse mindre i vingefang.
Fransk bredpande er en af Danmarks
sjældneste dagsommerfugle, og findes kun på Røsnæs
på ca. 2-3 lokaliteter! Tidligere fandtes den i
Hyllingebjerg ved Liseleje,
Nordsjælland, †1987. Og Boderne,
Bornholm, †1985! Men er forsvundet fra
disse lokaliteter. Fra før 1965, Haraldsted†,
Stillinge Strand† og Bjerge
Nordstrand† på Sjælland.
I Sverige findes den i det sydlige Skåne!
Ullstorps- og Benestads-lokaliteterne. De
danske og svenske er de nordligste lokaliteter i Europa.
Er lokalt
udbredt i Tyskland, hvor den hedder: Zweibrütiger
Würfel-Dickkopffalter. Ellers findes den idet
meste af Europa fra Atlasbjergene i Marokko og Algeriet til Transkaukasus i øst.
Undtagen Storbritannien og
resten af Skandinavien,
Sidste nyt! Maj 2007
En sensation!!
Fransk bredpande er fundet på Vesterlyng
nord
for Eskebjerg,
Nordvestsjælland i sommeren 2006. Jeg havde set
observationen på Lepidopterologisk
forening hjemmeside. Jeg viste
ikke hvor på Vesterlyng den var, men kortet
blev studeret. Og d 4 Maj 2007 var jeg sammen med Jens Stolt og Kaj Dahl oppe i Vesterlyng. Vi fandt en Fransk
Bredpande, og ikke mere, fik heldigvis
fotos af denne ene til dokumentation, efter 2
timer var vi møre. Så skulle vi til Røsnæs i
stedet! På vejen mødte vi Jakob Arnholtz som sidst på
eftermiddagen fandt 8 stk som han fik
fotograferet forfra og bagfra! Det er så første
gang den er set i Vesterlyng om foråret. Vi må
konkluderer at den har en fast bestand i området.
Efter en samtale med Martin Bjerg nogle dage senere,
måtte vi konstaterer at den findes på hele Vesterlyng fra vest til øst,
tæt på stranden og bag klitrækken! Har igen
været på Vesterlyng d. 25/7-
&
29/7 2007, og set dem flyve i anden
generation!
Sidste nyt! August
2007
Endnu en sensation!!
Fransk bredpande er højst sandsynligt fundet 3
forskellige steder på Sprogø
i
Storebælt
d. 5/8 2007 af Poul Ewald Hansen, han er dog lidt
usikker på sin observation! Men det er nok
et spørgsmål om tid før dette fund er
vericiferet. Et stort tillykke med denne
observation. Lars Andersen 8 August 2007
|
       
|
Bakke
Soløje findes i Danmark kun i
Storebælts området på kystskrænter og tørre
strandenge, en varmekrævende lille dværgbusk
med liggende stængler. De smalle blade har
tilbage rullet rand. De gule blomster er 20 - 30
mm brede. Bakke Soløje er på basisk= neutral til
kalkholdig jord. Hvor jorden er opstået af
kalksten. F.eks. gammel havbund, som hovedsaglig
er lavet af forlængst døde dyr skaller, og som
overvejende består af calciumkarbonat. Andre calcicole planter er Jordbær, Gul
Snerre og Lav
Tidsel. (planter
der foretrækker kalkjorde, bliver kaldt calcicole.) En trussel mod de
kalkholdige jorde er øget udvaskningen,
som er skabt igennem mennesket forøget
afbrænding af fossile brændstoffer, hvor man
skaber svovldioxid som falder ned som svovlsyre,
dette er sur nedbør som skyller kalken hurtigt
ud. Derfor er mange calcicole planter på retur i
Danmark. |
se lokaliteten Røsnæs
De
hvidplettede bredpander i slægten Pyrgus, fra det sydlige Norge,
Sverige og Danmark.
    
| Fransk
bredpande, kendes på bagvingens
overside lyse midtplet i mellembåndet, er
større, ikke så skarpt afgrænset, eller
tydelig som på Spættet
bredpande. |
Spættet bredpande, er
på oversiden med sort grundfarve og små hvide
pletter. Kendes på bagvingens overside hvide
pletter er skarpt afgrænset, hvor Fransk bredpande´s lyse midtplet på
bagvingens overside er større og mere diffus. |
Soløjebredpande, kendes på at
mangle de hvide pletter på bagvinge overside. Er
lidt større end de 2 andre plettede bredpander.
Er ikke fundet i Danmark. Findes i det
sydøstlige Sverige. |
De hvidplettede bredpander i
slægten Pyrgus, fra det nordlige Norge, Sverige
og Finland.
    
| Multebærbredpande er den
største af Pyrgusérne,
oversiden sortbrun med tæt fin grå bestøvning
med store hvide pletter på både forvinge og
bagvinge. Den er tæt knyttet til
Multebærforkomster i det nordlige Skandinavien,
og flyver i blomstringstiden, juni-juli. |
Fjeldbredpande
mangler de hvide pletter på bagvinge overside,
på forvinge inderfelt neden under discalcellen
er der 3 utydelige hvide stregpletter i celle CuA1
og CuA2. Findes i fjeldet over birketræsgrænsen
fra det nordligste Jämtland til det nordlige
Finnmark i Nordnorge. |
   
Fransk
blomvisslare!
För ett
forskningsprojekt som studerar Backvisslare/Fransk
blomvisslare Pyrgus
armoricanus populationsstruktur och
–dynamik samt hotstatus söker jag
fynduppgifter om arten, både nya och äldre.
Särskilt intressanta är uppgifter från de
senaste 10-20 åren, både från de
”kända” Ullstorps- och Benestads-lokalerna, och från
andra eventuella lokaler. Även uppgifter om
arten eftersökts men inte funnits är
intressanta och välkomna!
Erik Öckinger
Zooekologiska
avdelningen, Lunds Universitet
Ekologihuset
223 62 Lund
Tel: 046-2223707
(arb)
Erik Öckinger (rapporterad: 2004-09-07)
|
Link til Magnus
Persson's side
om Fransk blomvisslare
Her 4
Bredpander mere fra Skandinavien & Tyskland i slægten: Pyrgus.
| Soløjebredpande, Pyrgus
alveus. (Hübner, 1803) på svensk:
Kattunvisslare. Tillsammans med Entomologiska Föreningen i Gävle, Midtsverige
har man i 2005 lavet en stor undersøgelse
omkring egeskovene omkring Testeboån og nedre
Dalälvsområdet. Larven er i Sverige fundet på Agermåne. Her Alvesmyger fra Norge, og Tummakirjosiipi fra Finland. Larven er
i Finland fundet på Skovjordbær. Findes ikke i
Danmark! 
Fjeldbredpande, Pyrgus
andromedae (Wallengren, 1853) på svensk: Blomvisslare, findes i fjeldene i Norge, Sverige og Finland. larven lever på Kildeløvefod og på Tysk Potentil. Findes ikke i Danmark!
Multebærbredpande, Pyrgus
centaureae (Rambur, 1839), på svensk: Myrvisslare, findes i myren/moser
med Post og Fyr, samt masser af Kæruld, larven lever på Multebær/Hjortron. Findes i
Norge, Sverige og Finland.
Findes også i Sibirien, Canada og til Colorado i USA. Findes ikke i
Danmark!
 
Skærbredpande, Pyrgus
serratulae (Rambur, 1839), er
måske eller måske ikke fundet en enkelt gang i
Danmark på Strognæs dige, Lolland i juni, 1909.
Desværre er Skærbredpande uddød i Nordtyskland,
så det er tvivlsomt om denne art igen vil dukke
op i Danmark. Larven er fundet på Rank Potentil.
Se link.
|
Tilbage
til sjældne dagsommerfugle i Danmark
|
