Vigtigt nyt om fredning af dagsommerfugle

D. 21. september 2017 offentliggjorde Naturstyrelsen på deres hjemmeside, at det ikke længere er tilladt at samle rødlistede dagsommerfugle på Naturstyrelsens arealer, samt at en overtrædelse vil blive anmeldt til Politiet.
Desuden meddelte man, at Naturstyrelsen kan give tilladelse til indsamling af dagsommerfugle, men kun hvis det indgår i et videnskabeligt forskningsprojekt.

Læs mere i mødeprogram på Lepidopterologisk Forening

Der er et punkt i deres artikel der skæmmer lidt:

Lepidopterologisk Forening d. 22 december 2017;
"Kun ganske få af vores medlemmer samler dagsommerfugle, men det er bekymrende med den mistænkeliggørelse, der derved skabes i forhold til generelt at bevæge sig med net i naturen og til indsamling af insekter i det hele taget.

Lepidopterologisk Forening og de øvrige entomologiske foreninger har for mange år siden vedtaget og gentagne gange meddelt, at det ikke er acceptabelt at indsamle af truede populationer af insekter.
Et forbud mod indsamling alene sikrer dog ikke de truede arters overlevelse. Vi havde hellere set en reel og saglig begrundet fredning af et antal relevante arter gennem artsfredningsbekendtgørelsen, ledsaget af seriøse handleplaner, frem for dette højst uklare udspil."

Lars Andersen d. 29 december 2017;
Kommentar til den mistænkeliggørelse der dermed skabes mod sommerfuglesamlere med net. Den har været der længe i forvejen, for vær gang der meldes en sjælden dagsommerfugl på div. fora i Danmark, står der en samler eller flere med net næste dag på lokaliteten!
Det er yderst problematisk, og er ikke med til at gavne samlernes ry som folk der gerne vil være med til at tage hensyn til sjældne dagsommerfugle.

Det er et problem at der findes disse hardcore samlere der absolut vil havde den sjældne i samlingen uanset hvad. Som ordentlige samlere der respektere de etiske regler i de entomologiske foreninger der gerne vil gøre nået for de sjældne dagsommerfugle arter ikke rigtig kan gøre nået ved.

Af Terese Verbana på Facebook;
Bag den sjette låge gemmer sig en lille krigerisk fyr:
Skovrandøje – Parage aegeria tircis

Selvom sommerfuglejægere foretrækker Pinseskoven som jagtgrund, så kan man også møde alskens farvesprudlende sommerfugle på fælleden. På Amager Fælled kan sommerfugle, bier og et mylder af andre insekter nemlig leve et liv i fred, fri for sprøjtegifte.

"De stiger op, planetens sommefugle, som farvestøv fra jordens varme krop,
zinnober, okker, guld og fosforgule, en sværm af kemisk grundstof løftet op."

Sådan begynder Inger Christensens sonetkrans om Brajcinodalens sommerfugle, og man kan se dem hvirvle op for sit indre øje med vinger malet i alverdens farver.
Og så er der Skovrandøje i sin ydmyge brune dragt. Men selvom denne randøje måske ikke imponerer med sine vingers farver, så er det alligevel en fascinerende fyr.....

Følg med i julekalenderen på Facebook

Disse ændringer i migrationstid og levetid kan resultere i en øget overflod af Admiraler og et nordligere træk til Skotland, Shetland, Færøerne og Island. Det varmere klima fører til en stigning i tiden til at finde mage, lægge æg og indsamle nektar. Omvendt vil hyppigere tørke i forbindelse med klimaændringer føre til ødelæggelse af levesteder og værtsplanter.

Lignende forhold gør sig gældende i Danmark, og sommeren 2017 vil blive husket som det store Admiral år.

I den nye borgerrepræsentation er der et stort flertal for at bevare Amager Fælleds strandenge: A+B+Ø+F+Å = 42 mandater ud af 55

Men der er også et 'alternativ' flertal: A+V+C+O+I = 28,
hvis der f.eks. skal bygges andre steder på Amager Fælled.

I PLAN BI ønsker vi at opnå to ting:

Vi ønsker at redde bestøvningen af vores MAD.
Godt 30 arter af vilde bier er essentielle for bestøvningen af mad i Danmark.
Dem skal vi have mange flere af. Det opnår vi kun i SAMARBEJDE med danske landmænd. Dem som godt kan se, at vi er ved at save den gren over, vi selv sidder på.
Vi ønsker at standse tilbagegangen i ANTALLET AF ARTER af vilde bier i Danmark.

Selvom de måske ikke er essentielle for bestøvningen af vores mad, så er de alle essentielle for mindst én art af vilde planter. Så de ørige ca. 200 arter af vilde bier udfører også deres opgave i det danske økosystem.
De sikrer os BIODIVERSITET. For færre forskellige bier = færre forskellige planter bliver bestøvet = mindre udvalg af planter = færre insekter = færre fugle, frøer, firben osv.

VI HAR BRUG FOR EN PLAN B. VI HAR BRUG FOR EN PLAN BI

Læs artikel på sommerfugleatlas

Og kommentar på facebook.

_______________

Bier er en vigtig del af danske økosystemer, men de vilde bier er i kraftig tilbagegang. En række topforskere giver her svar på de vigtigste spørgsmål om bier i Danmark.

Af Hans Henrik Bruun, Biologisk Institut, KU
Rasmus Ejrnæs, Institut for Bioscience, AU
Carsten Rahbek, CMEC, KU
Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, AU
Morten D. D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus
Beate Strandberg, Institut for Bioscience, AU
Jonas Geldmann, Department of Zoology, Cambridge University

Der kan spores en stigende offentlig interesse for de blomstersøgende insekter, dels som en vigtig del af dansk biodiversitet og dels som betydningsfulde bestøvere af afgrøder. Det er vigtigt, at emnet behandles på basis af fakta og videnskabelig evidens. En række forskere og andre fagpersoner på tværs af institutioner og universiteter svarer her på nogle af de mest almindelige spørgsmål om honningbier, vilde bier og bestøvning.

1) Hvad er bier?
Der er kendt 288 forskellige arter af bier i Danmark. Honningbien er blot én af disse arter. Der er 29 arter af humlebier, hvoraf 21 er redebyggende og lever i kolonier med en dronning og arbejderbier, ligesom honningbien. De resterende arter af humlebier snylter på de redebyggende arter. Størstedelen af bi-faunaen består af enlige bier, hvor hunbierne bygger hver sin rede eller er specialiserede parasitter, der lægger æg i andre biers reder, lige som gøgen gør det i fuglereder.

Læs artikel på Altinget

samt kommentare på biodiversitet facebook gruppe.

Og det er saftsusende hylende morsomt at Jakob Hougaard fra Socialdemokratiet nåede at anmelde Kridtugle Partiet for ulovlig ophængning af valgplakater.

Hør udsendelse

Politikerne i panelet havde alle for nær Morten Buchwald fra de Liberale, at strandengen skal der ikke bygges på. Fra Venstre foreslog Jens Kristian Lütken at man vil kikke på campingpladsen eller arealet over for TV-byen. Og der blev især diskuteret den financielle baggrund osv.

Ordstyrer: Lotte Folke Kaarsholm

Debatpanel:
Morten Buchwald (Liberal Alliance)
Bjarke Charlie Serritslev (Alternativet)
Zenia Nørregaard (Enhedslisten)
Jens Kristian Lütken (Venstre)
Lars Weiss (Socialdemokratiet)
Jens Kindberg (Konservative Folkeparti)
Klaus Mygind (Socialistisk Folkeparti)
Henrik Svendsen (Dansk Folkeparti)

Michelle Lisa Poulsen fra de Nye Borgerlige sad nede i salen.

Tommy Petersen fra de Radikale Venstre var ikke i panelet?

Arrangementet som var arrangeret af Verdens Skove var gratis og åbent for alle.

I kan følge med i debat på facebookgruppen; "Amager Fælleds Venner".

Interrelationships and diversification of
Argynnis and Speyeria fritillary butterflies

Department of Biological Sciences, University of the Pacific, Stockton, CA, U.S.A.,
Department of Biological Sciences, University of Massachusetts, Lowell, MA, U.S.A.,
Pacific Grove, CA, U.S.A.
And Department of Biology, Lund University, Lund, Sweden.
March 2017.

Kommer i deres meget omfattende undersøgelse med den overraskende konklusion, at den nuværende opdeling i en amerikansk slægt Speyeria og en europæisk-asiatisk slægt Argynnis er uholdbar.
Derfor anbefaler man en opdeling i tre clader; Argynnis, Fabriciana og Speyeria.

Link til pdf fil.

I en undersøgelse, der for nyligt i juli 2017 blev offentliggjort i det internationalt ansete videnskabelige magasin, Science, påviste en gruppe tyske forskere, at insektbestandene i Vesteuropa er kollapset i de seneste 30 år.
Den tyske forskergruppe har siden 1989 undersøgt insektbestandene i flere end 100 naturreservater rundt om i Vesteuropa. Siden 1989 er mængden af insekter målt i biomasse faldet med mere end 80 procent.

Nedgangen i insektsbiomasse, der er tydelig igennem vækstsæsonen, og uanset habitattype eller landskabskonfiguration, antyder, at større faktorer skal involveres. Selv om der er sket nogle tidsmæssige ændringer i klimatiske variabler i vores studieområde, har de heller ikke haft indflydelse (f.eks. Vindhastighed) eller ændret på en måde, der skulle have øget insektbiomasse (fx temperatur).

Vi har imidlertid ikke udtømmende analyseret hele spektret af klimatiske variabler, som potentielt kunne påvirke insektbiomasse. For eksempel kan langvarig tørke eller mangel på solskin, især i lave temperaturer have haft effekt på insektbiomasse.
Landbrugsintensivering (fx pesticidbrug, året rundt jordbrug, øget brug af gødning og frekvens af agronomiske foranstaltninger), som vi ikke kunne indarbejde i vores analyser, kan danne en sandsynlig årsag.

De naturreservater, hvor fælderne blev placeret, er af begrænset størrelse i dette typiske fragmenterede vesteuropæiske landskab, og næsten alle steder (94%) er omgivet af landbrugsarealer.
En del af forklaringen kan derfor være, at de beskyttede områder (tjener som insektkilder) påvirkes og drænes af landbrugsarealerne i de bredere omgivelser (tjener som dræn eller endda som økologiske fælder).
Øget landbrugsintensivering kan have forværret denne reduktion af insektmængden i de beskyttede områder i de sidste par årtier. Uanset de årsagssammenhænge der er ansvarlige for nedgangen, har de en langt mere ødelæggende virkning på total insektbiomasse end tidligere blevet vuderet.

- Det er et både opsigtsvækkende og bekymrende resultat, siger den danske biolog, seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet, til Nordjyske.
Automatreaktionen vil hos mange være, at den drastiske nedgang skyldes sprøjtegifte, men det vurderer Rasmus Ejrnæs som mindre sandsynligt.
- De såkaldte neonicotinoider har en effekt og skal tages alvorligt, men som regel vil det være sådan, at når nogle insektarter dør som følge af insektgift, vil deres plads blive taget af andre arter. Her ser vi i stedet stedet en dramatisk nedgang af insekter målt i biomasse. Der er altså ifølge denne undersøgelse ikke tale om, at nogle arter har det skidt, men at de overjordiske insekter som gruppe har mistet terræn, siger Rasmus Ejrnæs til avisen.

Dave Goulson siger en sandsynlig forklaring kunne være, at de flyvende insekter går tabt, når de forlader naturreservaterne. "Landbruget har meget lidt at tilbyde for enhver vild væsen," siger han. "Men præcis hvad der forårsager deres død er åben for debat. Det kunne være simpelthen, at der ikke er mad til dem, eller det kunne være mere specifikt eksponering for kemiske pesticider eller en kombination af de to. "

I september advarede en videnskabelig rådgiver til den britiske regering om, at regulatorer over hele verden fejlagtigt har antaget, at det er sikkert at bruge pesticider på arealer på tværs af landskaber, og at "virkningerne af dosering på hele landskaber med kemikalier i vid udstrækning er blevet ignoreret".

Referencer

"More than 75 percent decline over 27 years in total flying insect biomass in protected areas"

Caspar A. Hallmann , Martin Sorg, Eelke Jongejans, Henk Siepel, Nick Hofland, Heinz Schwan, Werner Stenmans, Andreas Müller, Hubert Sumser, Thomas Hörren, Dave Goulson, Hans de Kroon
Published: October 18, 2017

The Guardian: October 18,2017

Fredag d. 6 oktober 2017 var det planen at Troells Melgaard og jeg skulle på sommerfugletur på det vestlige Sjælland. Om morgenen ringede Troells og vil aflyse turen, fordi der var meldt Sortbrynet Albatros ud fra Hundested - Rørvig til Klint, men det vil jeg da gerne opleve, så jeg vil med.

Kl. 9:00 samlede Troells mig op på Flintholm st. og med i bilen var der udover Troells, Kim Duus og Klaus Malling med. i starten på køreturen da vi nåede til omkring Holbæk var den meldt flyvende væk fra Klint. og vi ændrede planer til vi kørte mod Sjællands Odde i stedet. Ved Ebbeløkke Strand stod der en stor gruppe ved parkeringspladsen, og vi spurgte om albatros var set, men det var det ikke. Så jeg sad og kikkede på kort, og jeg foreslog at vi kørte til klinten ved Røgeriget vest for Odden Havn i Havnebyen.

Vi stod der hele dagen og vi så enkelte Rider, masser af Suler og en enkelt Lille Kjove, samt en Dagpåfugleøje indtil der kom en melding at albatros nu var set på Norddjurs, så måtte vi køre hjem. En fantastik dag ude i felten med flot vejr.

Søndag d. 8oktober 2017 i formiddags ved Skagen Fuglestation var der flere glade fuglekikkerer der så albatrossen.

ARD1. Video: Käfer, Hummeln, Schmetterlinge – Sterben die Insekten aus?
30.09.17 | 26:49 Min. | Verfügbar bis 30.09.2018

Viele Menschen sind sich sicher: Früher gab es mehr Insekten! Tatsächlich beobachten Wissenschafter in einigen Regionen Deutschlands einen dramatischen Schwund.

18:20 Minuten in das Programm geht es um die Einführung von Goldene Scheckenfalter in Norddeutschland, nachdem es vor mehr als 30 Jahren verschwunden war.

350 kr. inkl. porto indtil 5.10. (derefter: 450 kr.) > via netbank (konto 8401-1123944) eller MobilePay (tlf. 40 88 52 25)

På Naturstyrelsens arealer er det ikke tilladt at indsamle rødlistede dagsommerfuglearter.

Der lever i alt 66 forskellige arter dagsommerfugle i Danmark. Visse arter af de smukke vingede insekter findes kun i et lille antal.
De 37 af dagsommerfuglearterne er således rødlistede. Det betyder, at de er truede eller særligt sårbare.

Rødlisten for de danske dagsommerfugle er udarbejdet af Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, der har foretaget vurderingen ud fra internationale retningslinjer. Listen bliver løbende revideret.

Indsamling af sommerfugle

Det er naturligvis tilladt at nyde synet af insekterne, ligesom man gerne må tage fotos af sommerfuglene.
For at passe bedst muligt på de rødlistede dagsommerfuglearter i de statslige skove og naturarealer er det ikke tilladt at indsamle dem. Det er beskrevet i Adgangsbekendtgørelsen (i §28, artikel 1, nr. 6).

Hvis der alligevel bliver indsamlet rødlistede dagsommerfugle, vil Naturstyrelsen politianmelde indsamlerne.

Naturstyrelsen kan give tilladelse til indsamling af rødlistede dagsommerfugle, men kun hvis det foregår som led i et videnskabeligt forskningsprojekt godkendt af Statens Naturhistoriske Museum i København eller Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Her de 37 rødlistet dagsommerfugle arter i danmark:

Fransk Bredpande, Pyrgus armoricanus CR. Spejlbredpande, Heteropterus morpheus NA.
Sortplettet Bredpande, Carterocephalus silvicola CR . Sortplettet Blåfugl, Maculinea arion CR . 
Sortbrun Blåfugl, Aricia artaxerxes CR. Rødlig Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne CR. 
Kirsebærtakvinge, Nymphalis polychloros CR. Hedepletvinge, Euphydryas aurinia CR. Ilia, Apatura ilia CR.
 
Gråbåndet Bredpande, Erynnis tages EN. Kommabredpande, Hesperia comma EN.
Det Hvide W, Satyrium w-album EN. Kejserkåbe, Argynnis paphia EN.
Skovperlemorsommerfugl, Argynnis adippe EN. Markperlemorsommerfugl, Argynnis aglaja EN.
Moseperlemorsommerfugl, Boloria aquilonaris EN. Brun Pletvinge, Melitaea athalia EN.
Moserandøje, Coenonymha tullia EN.

Spættet Bredpande, Pyrgus malvae VU. Ensianblåfugl, Maculinea alcon VU. Argusblåfugl, Plebejus argus VU.
Bølleblåfugl, Agriades optilete VU. Engblåfugl, Cyaniris semiargus VU.
Sort Ildfugl, Lycaena tityrus VU. Violetrandet Ildfugl, Lycaena hippothoe VU.
Klitperlemorsommerfugl, Argynnis niobe VU. Engperlemorsommerfugl, Brenthis ino VU.
Okkergul Pletvinge, Melitaea cinxia VU.

Foranderlig Blåfugl, Plebejus idas NT. Isblåfugl, Polyommatus amandus NT.
Dukatsommerfugl, Lycaena virgaureae NT. Guldhale, Thecla betulae NT. Hvid Admiral, Limenitis camilla NT.

Enghvidvinge, Leptidea juvernica 2004† RE. Stor Ildfugl, Lycaena dispar 1934 – 1955† RE.
Mørk Pletvinge, Melitaea diamina RE. Svalehale, Papilio machaon RE.

_________________________

P.S. der er flere Rødliste vurderinger som virker forældet, skal nok opdateres?

d. 22 september - 2017

F.eks. mangler der; Grønbroget Hvidvinge, Mosehøsommerfugl, Gul Høsommerfugl, Orange Høsommerfugl, Sørgekåbe og Østlig Takvinge på listen. Det er trækarter, hvis træk og kolonisering er påvirket af vejret/klima.

Forslaget bliver diskuteret på fugleognatur, hvor bla. oplægget bliver kritiseret for vendinger der ikke er lige smarte? Man skal så tænke over hvorfor, og med hvilke hensigt de forskellige har med at kritisere artikel?

Koklapperne, Vestamager d. 24 september 2017. Fotograf; Lars Andersen

_________________________

Her video med Philip Hahn-Petersen

Læs mere på Altinget.

I Danmark er Alantfjermøl, Oidaematophorus lithodactyla kun fundet på Amager Fælled, Amager. I Sverige findes den ved Klagshamn i Skåne og vidt udbredt på Öland, Gotland, Gästrikland og Upplands skærgård. Larven lever på Pileatlant, Inula salicina.

Her link til Naturhistoriska riksmuseet
Lepiforum
artportalen.se

Synet på naturen vejer tungere nu, hvor den er ved at forsvinde under glas og beton, sagt meget enkelt.
Dengang man tog beslutninger om at bygge på Amager Fælled,
var den værdifulde natur på den sidste rest i København ikke så interessant,
man viste heller ikke hvor meget den rummede før undersøgelser i 2013.
Lad vores stemmer tale ved kommunevalget til de partier der vil det grønne.

Citat; Lars Andersen d. 11 september 2017

_________________________

Fællessangen er sunget og indspillet med Wili Jønsson på bas, Johan Olsen, Rovdrift, Vokalselskabet Glas, Louise Brüel Flagstad m.fl.

En film om genopretningen af naturen på Hulsig og Råbjerg heder samt Grenen.
Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen.
Frederikshavn Kommune.
En film om genopretningen af naturen på Hulsig og Råbjerg heder samt Grenen.
Produceret med støtte fra Den Europæiske Unions finansielle instrument LIFE.

Produktion Skelmose TV,
Foto: Bo Skelmose, Jensen & Jensen,
Drone: Rotorcam v/Søren Jørgensen.
Indtaling: Anette Faarborg.
Biologiske konsulenter: Christian Hvidt, Naturfocus.
Lars Andersen og Bjarke Huus Jensen

Det er næppe forbigået nogens opmærksomhed, at der i år er ekstraordinært mange admiraler. Da jeg i dag havde ungerne med på stranden ved Molslaboratoriet, iagttog vi et enestående sydtræk af admiraler, hvor småflokke på op til 15-20 individer kunne ses ude over et blikstille hav. Da der var allerflest, sås mere end 50 passere i minuttet. Citat; Morten DD Hansen

Videfuks/Østlig Takvinge, Nymphalis xanthomelas;
Der er i juli-august 2017 fundet 9 stk. fordelt på 7 lokaliteter i Sverige fra Bohuslän. Västmanland. Uppland. Småland. Skåne og Öland.

Körsbärsfuks/Kirsebærtakvinge, Nymphalis polychloros;
Der er i juli-august 2017 fundet 8 stk. fordelt på 8 lokaliteter i Sverige fra Östergötland. Småland. Blekinge, Skåne og Öland.

Så sikker bestande findes kun i Småland, Blekinge og på Öland.

Link til TV2Lorry

Ny indlandslokalitet med Ensianblåfugl; Galstho Plantage
sydvest for Billund d. 19 august 2017 fundet af Inge Nagstrup.
Stor tillykke herfra.