|
Mandag d. 22/1 Rejste jeg fra
København med British Airways, fik lidt problemer i Heatrow da
jeg i København fik anvist fra terminal 4 skulle jeg til
terminal 1, det var forkert! Så en bus mere til terminal 3. Kl
18.00 lokal tid landede jeg i Miami, hvor kaffen ikke lige
smager som vi er vant til hjemmefra. Sent om aftenen fløj
American Airways til La Paz, Bolivia.
Tirsdag d. 23/1 Landede vi
i El Alto, 4010 m.h. der er luften tynd. Planen var at jeg
skulle så hurtig afsted til Coroico samme dag. Fik taxa fra
lufthavnen til den anden ende af La Paz, hvor rejsen foregik med
Yunguanas microbus. Ankom til Coroico ved 14 tiden. Og allerede
en time senere sov jeg til om aftenen, hvor jeg fik suppe, og så
godnat igen. Fik dog set lidt på nogle
natsværmer. P.S. havde
dog nået at aftale en transport næste morgen til mit lille
smørhul (Vagantes).
Onsdag d. 24/1
Hvor kaffen smager godt her i Coroico, de vokser vildt her på
egnen. Tog til
Vagantes på min
første dagtur.
Torsdag
d 25/1 Var oppe i
Cascadas Sacramento
i 2600 m.h. Hvor
Bjergmorphoen fløj. Samt div. sorte randøjer.
Fredag d. 26/1 Nu skulle jeg
bare holde en god hviledag, og være i nærheden omkring hotellet,
gik op bag hotellet op til kirken. Gik så videre mod
Cascadas San Jacinto og før jeg viste af det var jeg
på vandretur!, gik langs en bjergside på en gammel incasti med
udtjente kokamarker. Ca 2 timer senere var jeg ved vandfaldet og
fik en fortjent skyller i den lille lagune. Der fandt jeg en
spændende metalvinge i slægten
Siseme med orange bånd,
hvor
Siseme neurodes har hvide bånd. Bagefter skulle jeg
vandre hjem, havde set at der lå små landsbyer nedenfor, fandt
en sti fra vandfallet der gik ned til
Cruze Loma, hvor jeg var
heldig at der kom den lokale minibus der skulle til Coroico.
Lørdag d. 27/1 var over på den
anden side af Rio Coroico mod
Suapi og Tocana, så 2 forskellige
slags Preponaer, samt en enkelt
Morpho godarti. I morgen
skal jeg til Caranavi.
Søndag d.
28/1 rejste med familien Omar til Caranavi, Porta de
Amazonas (det
grønne helvede!) Ankom i regnvejr til Jatata
inn hotel. Peter Møllman ringede til mig om aftenen, hvor vi
aftalte at mødes næste morgen i en landsby ikke så langt herfra.
Mandag
d. 29/1 Så startede Agriasfeberen! Var ude i skoven sammen
med Peter, hvor vi så 6
Agrias hanner!
Samt 3 arter af Preponaer og A-prepona.
Tirsdag d.
30/1 var sammen med
Ib Kreutzer, i
sammen område. Vi så 4 Agrias claudina
lugens. Så mangler jeg bare at se den sjældne:
Agrias amydon boliviensis!
Onsdag d.
31/1 heldagsregn! Men så blev der tid til
billederedigering.
Torsdag d.
1/2 regn det meste af dagen, var ude i håb at det
vil klare op. Gik sammen med Peter op ad en brusende bjergbæk
nogle få km fra Caranavi, for at finde den smukke
Morpho rhetenor.
Så en enkelt
Prepona, samt en lille flok blånæbbet Turkaner.
Fredag d. 2/2
og Lørdag d. 3/2
var i samme område med Agrias, første dag så jeg 5 stks. Næste
dag ingen. Der var andre spændende dagsommerfugle, Peter
Møllmann havde fundet en stor
spinder og en
Herculesbille, så det
var gode fotodage.
Søndag d. 4/2 vi sagde farvel
til Ib Kreutzer, han rejser tilbage til Coroico i morgen, og
videre til Peru.
Mandag d.
5/2 gråvejr og lidt regn, så en Rovflue dræbe en
80ér Takvinge.
En enkelt
Agrias claudina
han tog en tur ned fra trætoppene, og fløj 2 gange rundt om mig.
Hilsen fra
Lars
Andersen
d.
2 februar 2007 |