Udseende: Er på overside mørkebrun med tæt gul behåring langs forvingekant og krop. Med små gennemsigtige beigegule pletter i forvinge ydrefelt. Bagvinge overside er ensfarvet brun.
Vingefang: er 24 - 31 mm. Hunnen lidt større end hannen.

Habitat. varme tørre kystdale med langsom løbende vandløb og kanaler med tilhørende vegetation, samt blomsterrige ruderater.

Flyvetid: flyver i flere generationer, men er nemmest at se i sidste generation fra ultimo september til medio oktober.

Værtsplanter: Southern Cutgrass, Leersia hexandra, Sorghum alepense (Poaceae).

Udbredelse: Er sporadisk trukket over fra Marokko til Sydvestspanien, Gibraltar hvor den i perioder havde etableret små kolonier, men forsvandt for mange år siden.

Et mirakel! I 2011 blev arten "genopdaget" i Spanien. Den havde ikke været registreret i mange mange årtier. Hvis den havde været kendt fra Spanien i den mellemliggende periode har de mennesker der vidste om det, holdt det meget hemmeligt? I 2014 var den almindeligt og udbredt i dele af Cádiz-provinsen og også registreret fra Gibraltar og fra et par lokaliteter i Malaga.

Afrika: Kystegne i det nordvestlige Afrika til Sydafrika. Madagaskar. Mauritius & Reunion. Ægypten. Israel. Libanon & Syrien.

Hedder på engelsk: Zeller's Skipper or Olive Haired Swift. På fransk: Hespérie de I'Île-Bourbon. På spansk: Veloz Fenestrada.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Zeller's Skipper, Borbo borbonica (Lederer, 1855).

Udseende: Er på overside lysebrun med tæt gul behåring langs forvingekant og krop. Han uden pletter i forvinge ydrefelt, hvor hunnen har en række af lysegule pletter. Bagvinge overside er ensfarvet brun

Vingefang: er 30 - 34 mm.

Habitat. varme tørre kløfter og flodlejer med sparsom vegetation.

Flyvetid: flyver i flere generationer.

Værtsplanter: græsser som Aeluropus & Panicum species.

Udbredelse: kyster omkring Middelhavet i lande som: Marokko, Algeriet, Tunis, Libyen, Ægypten. Det sydlige Spanien, Korsika, Sardinien Vestitalien, Sicilien, Kroatien, Albanien, Grækenland, Tyrkiet, Mellemøsten, Arabien, Irak, Iran, Pakistan, det nordvestlige Indien.

Hedder på engelsk: Mediterranean Skipper or Dingy Swift. På fransk: Hespérie du Riz.
På spansk: Veloz de las Rieras.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Dingy Swift, Gegenes nostrodamus (Fabricius, 1794).

Udseende: er på overside mørkebrun med tæt gul behåring langs forvingekant og krop. Han uden pletter i forvinge ydrefelt, hvor hunnen har en række af små lysegule pletter. Bagvinge overside er ensfarvet brun.

Vingefang: er 25 - 28 mm.

Habitat. varme tørre kløfter og flodlejer med sparsom vegetation.

Flyvetid: flyver i flere generationer.

Værtsplanter: Ehrhartia erecta.

Udbredelse: kyster omkring Middelhavet i lande som: Algeriet, Tunis. Det sydlige Spanien, det sydøstlige Frankrig, Korsika, Sardinien, det vestlige Italien, Sicilien, Malta, det sydlige Kroatien, sydvestlig Serbien, Albanien, Grækenland, østover til Irak, Iran, Pakistan, det nordvestlige Indien.

Hedder på engelsk: Pigmy Skipper. På fransk: Hespérie du Barbon. På spansk: Veloz Menor.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Pigmy Skipper, Gegenes pumilio (Hoffmannsegg, 1804).

Udseende: Begge køn er mørkebrune på overside. Hannen har smal hvid duftskælstribe langs forvingekant. Begge køn har gennemsigtige små hvide pletter i forvinge ydrefelt.

Vingefang: er 38 - 41 mm. Er den største bredpande art i Europa.

Habitat. varme tørre græsområder i lavtliggende områder, søger ofte ind i haver med blomster..

Flyvetid: flyver i flere generationer.

Værtsplante: Almindelig Hirse, Panicum miliaceum. I Libanon undertiden skadedyr på marker med Hirse.

Udbredelse: Grækenland er kun kendt fra Samos & Rhodos. Tyrkiet, Syrien, Libanon, Israel og østover til Irak, Iran, Pakistan, Kasmir i det nordvestlige Indien. Udbredt på Savanne i Afrika. Kan trække over længere afstande og dukke op i isolerede oaser mit i ørkenen.

Hedder på engelsk: Millett Skipper . På fransk: Hespérie du Millet.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Millett Skipper, Pelopidas thrax (Hübner, 1821).

Nu hvor jeg var færdig med Glassommerfugl, Archon apollinus og Østlig Guirlandesommerfugl, Zerynthia cerisy, skulle jeg finde noget andet fornuftigt at give mig til. Jeg kørte derfor til Heras Tempel vest for Pythagorion. Det ligger på sydøen, og her er der nogle urterige, sandede arealer med meget lav vegetation som skaber et varmt mikroklima. Her kan man nemlig finde den meget sjældne bredpande Pelopidas thrax. Den findes i Europa kun på De Østægæiske Øer samt (hvad der ikke er mange der ved!) i Thrakien omkring Alexandroupoli, hvor den er meget lokal. Her blev den fundet af danske Ib Kreutzer for årtier tilbage, alligevel blev den først genfundet af de lokale for et par år siden. Ib's teori er så at det i virkeligheden slet ikke var ham der opdagede thrax i første omgang i Thrakien, men at den i virkeligheden oprindeligt er beskrevet herfra: "Emil, hvorfor tror du den hedder thrax? Thrax for Thrakien!" Om der er hold i det skal være uvist.

Nå, men problemet hernede er så at det er lige tidligt nok på sæsonen til thrax. Den tyske kompetente uglesamler Dieter Frietsch som har godt styr på hele sommerfuglefaunaen på Samos har aldrig set thrax hernede tidligere end d. 21. april. Ovenikøbet er det et sent år, så det var nok lige optimistisk nok, jeg ville jo bare så gerne finde den art, og nu jeg var her ville det være synd ikke at give det et skud. Jeg skruede "bredpande-øjnene" på, koncentrede mig, men nix, ingen thrax i dag!

Jeg sluttede dagen SV for Heras Tempel lige ud for kystbyen Ireo. Her findes den specielle Græsrandøje hernede, Tyrkisk Græsrandøje, Maniola telmessia. Den minder en del om den almindelige Græsrandøje vi kender herhjemme fra, men med et mere gyldent look. Der er flere spændende arter hernede i Maniola-slægten på De Østægæiske Øer. På flere af øerne hernede flyver telmessia, på Chios flyver Maniola chia, på Nissiros flyver Maniola halicarnassus og sidst men ikke mindst flyver Lesbos Græsrandøje, Maniola megala på Lesbos.

Nu ville jeg så i første omgang forsøge at finde Maniola telmessia her på Samos. Det lykkedes desværre ikke i den times tid jeg forsøgte her allersidst på dagen, det skal dog siges at det er meget tidligt i flyvetiden. Ganske vidst flyver de allerede i starten af april, men meget fåtalligt, dvs. det er en art med en forskudt lang klækketid. Så der vil først være mange dyr på vingerne om nogle uger. Det eneste der fløj var lidt Grøn Busksommerfugl, Callophrys rubi og Rødplettet Blåfugl, Aricia agestis.

Jeg tror det klogeste nu vil være at fokusere på Maniola telmessia i morgen, med arbejdsindsats skal jeg sgu nok finde et sted på øen hvor de er begyndt at flyve. Pelopidas thrax må jeg finde hernede på en juni-tur, hvor jeg kan kombinere det med nogle af bjergdyrene på Kerketefs-bjerget.