Stor kålsommerfugl, Pieris brassicae (Linnaeus, 1758) er på gode år, en af vores almindeligste arter sammen med Lille kålsommerfugl, som oven i købet flyver meget længe, ofte fra sidst i april til helt ind i oktober i 3-4 generationer, mest almindelig i juli-august.

Den har en lidt blafrende men hurtig flugt, og er utrætteligt på farten for at finde endnu en blomst med næring, en mage eller en passende værtsplante til sit afkom. Den flyver også i overskyet vejr, foretager ofte træk i store flokke over større afstande, og de står ikke tilbage for at krydse åbne farvande.

Dens foretrukne foderplante er forskellige kålarter hvor den store larve ofte optræder som et frygtet skadedyr, og efterlader totalt afpillede kålplanter. Andre korsblomstrede, samt Sommerfuglekarse og Tallerkensmækker benyttes også. På byggetomter bruges Reseda, og Langs med stranden kan Strandsennep og Strandkål også bruges som foderplante. Arten overvintrer som puppe, siddende på træstammer og lodrette flader.

Den kendes på sin store størrelse: Vingefang: 45-65 mm.  Og den markante sorte vingetegning rundt forvingespidsen, 2/3 ned langs vingekanten. Hunnen er størst og har desuden to tydelige sorte pletter på forvingen som kun findes svagt antydet hos hannen.  Der findes en sjælden variant: Hvor den i stedet for den normale grundfarve hvid, er lysegul!   

Findes overalt i Danmark og er almindelig i resten af Europa undtagen det nordlige Skandinavien og Skotland.  Af  Henrik Mathiassen og Lars Andersen d. 3 November 2004