Stor Kålsommerfugl er ikke lokalitetstro og findes overalt i det dyrkede landskab fra haver, brakmarker til dyrkede kålmarker især i kolonihaver optræderden talrig. Findes også langs strande, grusgrave, kystskrænter, ruderater og jernbane-terræn. Den har en lidt blafrende men hurtig flugt, og er utrætteligt på farten for at finde endnu en blomst med næring, en mage eller en passende værtsplante til sit afkom. Den flyver også i overskyet vejr, foretager ofte træk i store flokke over større afstande, og de står ikke tilbage for at krydse åbne farvande.

Stor Kålsommerfugl er kendt som frygtede skadedyr på div. dyrkede kål og peberrod. Lægger især æg på Hvidkål, Brassica oleracea var.; capitata og på Peberrod, Armoracia rusticana. I haver som værtsplanter; Tallerkensmækker, Tropaeolum majus og Sommerfuglekarse, Tropaeolum peregrinum.

Findes også på vilde korsblomstrede som Strandkål, Crambe maritima, Almindelig Strandsennep, Cakile maritima. Farve-Vajd, Isatis tinctoria. Takkeklap, Bunias orientalis. Gul Reseda, Reseda lutea og Løgkarse, Alliaria petiolata. Stor Kålsommerfugl's larve udseende er farvestrålende i grøn, gul og sort mønstret. Hvor Lille Kålsommerfugl's larve er mere diskret ensfarvet grøn med sidestribe der består af fine gule prikker.

Stor Kålsommerfugl optræder i op til 3 generationer per sæson i det sydlige Sverige og Danmark, længere nordpå kun 2 generationer i Mellem-Sverige. Første generation starter sidst i april til midt juni. Anden til tredje generation fra juli til september, hvor de optræder langt talrigere end første generation.

Ved varm vejr er livscyklusen kort og overlevelse-raten er høj. Æggene klækkes efter 4 til 7 dage, larverne forpuppes efter 2 til 4 uger og puppe-stadie varer 1 til 2 uger. Sidste stadie overvinter de som pupper. I kolde og regnfulde somre som 2011 0g 2012 er der kun set få.

Udbredelse; Stor Kålsommerfugl er udbredt over det meste af Danmark er varmekrævende og tåler ikke strenge vintre, og derfor reproducerer de sig kun i de sydlige kystlandskaber i det sydlige Sverige og Danmark. Herfra foregår der vandringer nordpå til 60° N i Norge og Sverige hvor de kan lave en anden generation der i sensommeren trækker sydpå. Som vinddrevet er Stor Kålsommerfugl fundet så langt mod nord som på Færøerne og Island, måske har de også lade sig transporterer sig på skibe? Verdensudbredelse strækker sig fra Nordafrika og Europa undtagen det nordlige Skandinavien og Skotland, videre igennem Rusland, Ukraine, Tyrkiet til Indien, Burma og Kina. Stor Kålsommerfugl er for nyligt blevet indført til Chile. På de Kanariske øer og Madeira er den udskildt som ø-endemiske underarter.

Tilbage for 100 år siden da man ikke havde sprøjtemidler kunne der fra første generation til anden optræder kæmpesværme med millioner af kålsommerfugle. Specielt i den nordlige del af udbredelse der parasit-trykket fra snyltehvepsen, Cotesia glomerata savnes, der kunne bestanden af Stor Kålsommerfugl forøges uhæmmet til kæmpe populationer. Fra det sydlige Østersø til den Engelske Kanal findes der beretninger om kæmpesværme med Stor Kålsommerfugl & Lille Kålsommerfugl blandet med hinanden der på solrige & vindstille dage fløj sydpå med kurs mod Mellem-Europa.

Disse sværme aftog med indførelse af sprøjtemidler. Sidste gang man har set kæmpesværme er i august 1986 indvandrede der i Skåne og det østlige Danmark store mængder kålsommerfugle som kom med en stærk og varm østenvind. Der var strande på det østlige Falster der var sneplettet af druknede kålsommerfugle.

Lars Andersen d. 24 November 2012

Snyltehvepsen Cotesia glomerata & dens hyperparasit Lysibia nana

d. 24 december 2012

Smånyltehveps, Cotesia glomerata sym.; Apanteles glomerata er kendt som parasit på kålsommerfugle-larver som på Stor Kålsommerfugl & Lille Kålsommerfugl. Mindre kendt er at der er hyperparasiter der lever på Cotesia glomerata! Det er Småsnyltehveps, Lysibia nana som parasiterer på deres pupper. Se film fra National Geographic på youtube.

Der er en Småsnyltehveps mere, som er Puppesnyltehveps, Pteromalus puparum på Kålsommerfugle- pupper.

Her link til sammenkædning af de insekter og deres værter der findes på Kål.