Det Hvide C, Polygonia c-album, (Linnaeus, 1758).

Udseende: Kan kendes på sin vingeform der er meget takket i form som englevinger fra rokoko tiden. Oversiden er okkerfarvet med små sorte pletter.
Undersiden er enten sortbrun med grå til grønne tegninger eller skifergrå med et tydeligt hvidt C på bagvinge. Der findes også en sommerform hutchinsoni (Robson, 1881) der er rødbrun på undersiden.
Der er tydelig forskel på hanner og hunner i vingeform, hvor hanner er mere spidsvinget og takket i form end hunner,
Der er også tydelig forskel på undersiden af vinger, hanner er mere broget i mønstre end hunner der er ensfarvet.

Aberrationer: Nogle gange kan det hvide C ændre form til et hvidt D, O, I, J & trekant, eller mangle helt!
Der findes sjældne former med udflydende sorte tegninger på oversiden. aberration: suffusa Frohawk, 1938.
Eller en ukendt form/aberration med små blå pletter på bagvinge overside som er fotograferet fornyligt af Kirsten Schwartz d. 31 marts 2014.

Vingefang: 46- 50mm:

Habitat: Det Hvide C findes i skovlysninger i blandingsskov, ofte på fugtige steder med Elm, El, Hassel, Hæg & Ask. Klarer sig også fint i kulturlandskabet i haver med Brombær, Humle og Brændenælde.

Adfærd: Er ikke særlig sky, aggressiv over for andre sommerfugle på sit territorium, jager selv en Sørgekåbe væk! Ynder at sidde og sole sig med udbredte vinger, en dejlig fotomodel! 

Normalkuldet klækkes i slutningen af juli og går til blomster som Tidsler, Brombær, Hjortetrøst, Sildig Gyldenris og i haverne Buddleia & Asters, går også til blødende træer, rådnede frugter som Brombær, Blomme, Mirabel, Æble og rødvinssnor, samt rovdyr-ekskrementer.

Der kan i varme sommer klækkes et sommerkuld i Juni/juli som er form;   hutchinsoni, som er rødbrun på undersiden med tydelige tegninger, og et hvidt C.
Sommerkuldet parrer sig hurtigt, og deres afkom som er den normale form når at klækkes i september/oktober som går hurtig til overvintring.
I medio oktober 2014 er der set nyklækkede 3. generation som er afkom af en 2. generation sommerform hutchinsoni.
De overvintrende sommerfugle kan komme frem og sole sig på lune vinterdage.
Og om foråret ses de på pilerakler, rød hestehov, fuglekirsebær, spidsløn og syren.

Flyvetid: Normal etkuldet, men i varme somre klækker der 2 kuld & et sjældent 3. kuld i sidst i september/oktober.

Det Hvide C går normalt til overvintring i oktober, men der er på lune vinterdage set imago så sent som den 12 december 2015 i Sonnerup Skov af Martin Bjerg. De overvintrer til foråret hvor man kan se dem på Følfod, Rød Hestehov, Pilerakler og Mirabelblomster. Senere på Tjørn, Kirsebær og Syren.

Værtsplantevalg: Hunner genkender og udvælger en værtsplante omhyggeligt, før de lægger deres æg på den, hvilket generelt favoriserer værtsplanter, hvor larveudviklingstid minimeres. Ligesom de foretrukne værtsplanter for larver, hunner foretrækker er planter i familien Urticales. På trods af den generelle præference for planter, der fører til kort larveudvikling, findes der variation i værtsplantepræferencer mellem hunner. Selvom partialiteten for visse plantearter ser ud til at være arvet på tværs af populationer, er mønsteret ikke signifikant inden for en enkelt population. Dette afvigelsesmønster skyldes den åbne populationsstruktur med høj genstrøm.

Værtsplante: Hunnen lægger æg på: Brændenælde, Urtica dioica. Selje-Pil, Salix caprea.
Hvid-Pil, Salix alba. Humle, Humulus lupulus. Stikkelsbær, Ribes uva-crispi.
Solbær, Ribes nigrum. Alm. Ribs, Ribes rubrum. Hassel, Corylus avellana. Skov-Elm, Ulmus glaba.
Småbladet Elm, Ulmus minor. Almindelig Elm, Ulmus procera og Skærmelm. Ulmius laevis.

Æg. larve & puppe: Ægget klækker efter 7 dage til 3 uger afhændigt af vejret. Larvestadie fra 15 til 40 dage. Og puppestadie ca. 10 til 14 dage.

Parasiter; De to vigtigste parasitter, der har været kendt for at angribe Det Hvide C,
er snyltehvepse; Glypta erratica og Pteromalus vanessae som lever i takvingelarver.

Sygdomme; Det Hvide C kan i regnfulde perioder være inficeret af cytoplasmatiske virussygdomme.
Sygdomsinfektionen starter normalt i midtertarmens cytoplasma og udvikler sig videre ud i hele fortarm og bagtarm.

Det Hvide C nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen september 2017

Nordeuropæisk udbredelse: Findes udbredt i det østlige Danmark, er sjælden set i Vest og Sønderjylland. Er siden 90'erne blevet mere almindelig. Er en klimafølsom art, der i en kølig periode i 70'erne til sidst i 80'erne næsten forsvandt fra Danmark. Der var kun få fund på Amager, Falster & Bornholm.

Er almindelig i hele Fennoskandinavien (Norge-Sverige og Finland) undtagen det boreale nåletræsskov og på tundra og fjeld.
Udbredt i det sydlige Norge inde i elvdalene, er sjælden i havets nærhed i det vestlige Norge hvor den kun findes længere inde i fjorderne.
I det nordlige Sverige, Norrland findes den kun i elvdalene og nær kysten nordud til det nordlige Bottenviken.

Udbredt i England, Wales, sydlig Skotland og langs Irlands østkyst.
Videre fra det nordlige Frankrig, Nederlandene. Er sjælden i Frieslandet op til Vadehavet i det nordvestlig Tyskland, er mere almindelig østpå til Polen og de Baltiske lande.

Verdensudbredelse: Findes fra det vestlige Nordafrika i Atlasbjergene, Portugal, det sydlige England og Norden gennem Europa, Mellemøsten, Kaukasus og Sibrien til Himalaya, Mongoliet og Japan.

Det danske navn: "Det Hvide C" stammer fra Obdrup, der tilbage i 1806 kaldte arten for; "hviid C dagsværmer". Dog forsøgte L. P. Jensen, 1911 i "Nogle Optegnelser om Køgeegnens Sommerfugle" sig med det sigende navn; "fliget takvinge" som hurtig gik i glemmebogen.

Hedder på dansk: Det Hvide C. På norsk; Hvit C. På svensk: Vinbärsfuks.
På finsk. Herukkaperhonen. På estisk: Väike-kärbtiib. På lettisk: Janogu raibenis.
På litauisk: Karpytune. På polsk: Rusalka ceik. På tysk; C-Falter.
På nederlandsk: Gehakkelde aurelia. På fransk; Robert le Diable. På italiensk; Vanessa c-bianco.
På spansk; C-blanca. På irsk: Camóg. På engelsk; Comma.

Slægten/Genus: Nymphalinae hedder på engelsk "Tortoiseshell". Slægtens navn på dansk; "Takvinge" er en korrekt beskrivelse, men kedeligt?

Slægtnavnet: Polygonia er fra græsk; polys = mange + gonia = vinkel, det vil sige mangekantede.

Hvor Underslægt/Subgenus: Polygonia hedder på engelsk "Angelwings" som er en meget smuk beskrivelse. Det Hvide C vingeform må havde inspireret kunstnere i rokokotiden da de lavede deres små rokokoengle med bue og pil eller trumpet.

I Europa & Asien findes der i alt 5 Polygonia arter som; Det Østlig Hvide C, Polygonia interposita. Det Hvide Y, Polygonia egea. Det Gyldne C, Polygonia c-aureum.
Og 9 Polygonia arter i USA & Mexico.

Det Hvide L, Nymphalis vaualbum ligner en stor Polygonia art,

For d. 22 april blev kirsebærtakvinge igen set i Arresødal af Jan Eske og Lars A. Krogh. Jeg så den flyve oppe i spidsløn dagen før d. 21 april som jeg ikke sikkert kunne bestemme til enten kirsebærtakvinge eller østlig takvinge, det er nok med 99% sikkerhed at det er en kirsebærtakvinge.

Det store er at de store takvinger suger nektar i spidsløn blomster, det er helt nyt for mig.

Spændende fund af Det Blåplettede Hvide C i Pinseskoven

D. 31 marts 2014; i Pinseskoven fotograferede Kirsten Schwartz en spændende variant af Det Hvide C. Som ellers er normal tegnet på overside som er okkerfarvet med små sorte pletter. Det som skiller den ud fra normal form, er de små blå pletter på bagvinge overside i indre sømfelt i celle M1, ce M3 & ce CuA1, der er også få blå skæl i sømkant i de samme celler.

Undersiden er gråbrun mønstret med et tydeligt hvidt C, og ser helt normal ud. Det er de grønne spots og bånd i sømfelt & sømkant på undersiden, der slår ud som blå pletter på oversiden.

Der må være et skjult gen for blå pletter i denne takvinges genom, som ved en fejltagelse er blevet aktiveret.

Da Kirsten så de blå pletter, tænkte hun ikke nærmere over det ude i Pinseskoven. Det var først derhjemme da hun på skærmen fik den op i størrelse at hun kunne se dem rigtigt. Derefter søger hun på billeder i Google og Cockayne for at se, om den forekommer med blå pletter, og finder det ikke.

Næste morgen lægger Kirsten billedet i tråden "Foråret så sagte kommer" på Naturnettet og spørger om det mon ikke er en aberration, og om den kan have et navn i forvejen, hvorefter jeg (Lars Andersen) skriver tilbage i tråd på Naturnettet; " Hej Kirsten, denne Det Hvide C ab er ikke beskrevet i Cockayne-collection, National History Museum eller i Lepiforum. Nationalnycklen, Torben W. Langer eller Michael Stoltze!

Så vi står over for en ubeskrevet ab. der aldrig har set det før.

P.S. Jeg fik ikke skrevet i tråd at jeg havde søgt i UK Butterflies samt flere andre sider på nettet eller i litteraturen.

Jeg så det samme dyr, og fotograferede dens underside, desværre fik jeg ikke overside at se nærmere, udover i et kort øjeblik, der opdagede jeg ikke de blå pletter.

Hos Lille Ildfugl findes der en lignende aberration med blå pletter på bagvinge overside: ab. caeruleopunctata.

Så vi har navngivet den til: Det Blåplettede Hvide C, Polygonia c-album ab; caeruleopunctata (Schwartz & Andersen, 2014)

Kirsten Schwartz & Lars Andersen

Læs tråde på Naturnettet, Facebook & Fugleognatur.

Læs mere om sommerfugles celler, ribber & skæl i vinger på; Sommerfugles Morfologi.

D. 3 september 2014; så i Arenakke lykkedes det endeligt at få set en enkelt "hutchinsoni" i anden generation! Juhuu. Desværre blev det kun til den ene.

D. 4 september 2014; cyklede jeg forbi Allan Bornø i Hegnstrup ved Slangerup. Han fortalte at han om formiddagen havde set en "hutchinsoni" der lage æg i Brændenælde. Vi vandrede hen til et Blommetræ hvor der var en del Admiraler og der i blandt sad denne lidt slidte Det Hvide C hun på blomme.

D. 17 oktober 2014; fortalte Peter Møllmann at der fløj flere friskklækkede dyr rundt i Lille Salby, Køge.

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home tilbage til forsiden