Kommabredpande,
Hesperia
comma (Linnaeus,1758)
flyver på
tørre sandede ugødede overdrev og strandenge med
fåresvingel
som er dens foderplante.
Den er sjælden og lokal og nem at overse, kan dog optræde lokalt talrig
på lokaliteten. Ofte ser man hannerne jage ivrigt efter hunnen, er ivrig
nektar søgende, især på Høgeskæg, Røllike, Knopurt, Blåhat, Timian, Tidsel og Regnfang. Kendes fra
Stor
bredpande på
de hvide
pletter på underside af bagvingen, hannen har en kraftig duftskælstribe
på forvinge overside, som hunnen mangler, vingefang 25-32 mm, hunnerne
er størst. Flyver fra sidst i juli til sidst
i august, lidt senere end de andre okkergule bredpander.
Findes især i Jylland: Djursland, Himmerland, Vendsyssel, Hanherred og
Vestjylland, og øerne; Læsø, Fanø og Rømø, samt i øst på Samsø. Indtil
90'erne fandtes den i bakkerne ved Heatherhill, Nordsjælland
1991†
og Bornholm 1992†.
Er
udbredt i Sverige fra Bohuslän rundt om kysten op til Uppland.
Indlandspopulationer er kendt fra Skåne, Öland og Gotland. Har tidlige
fandtes omkring de store søer, men er gået stærkt tilbage. På svensk hedder den
Silversmygare!
I Norge
omkring Oslofjorden op til Jotunheimen hvor ssp.:
catena
findes. I det sydlige Finland op Åbolands skærgård og Ålandsøerne.
Findes
udbredt i Atlasbjergene i Nordafrika. I Europa fra Spanien, sydligste
England og gennem til Sibirien og Japan. Og i Nordamerika fra Alaska til
Labrador i nord til Kalifornien i syd. Lars
Andersen d.
25 november 2005
|
