Skandinavisk Bredpande nøgle

Rhopalocera-Hesperioidea-Hesperiidae

af;  Lars Andersen

first update d. 28 july 2010

last update d. 31 july 2010

Bredpander. Paksupäät. Hesperiidae, Tjockhuvudfjärilar, Skippers.

Bredpander kendes på det brede hovede, som har samme bredde som forkroppen, deres ribber er udelte ud til sømmet, veludviklet snabel og 3 par ben. De er i Europa små sommerfugle som er en sideordnet familie til Dagsommerfuglene. I Sydamerika er Bredpande familie ret artsrig. De fleste af Bredpande slægten´s larver lever på græsser. Dog ikke Pyrginae slægten som hvis larver lever på rosenfamilien, hvor bla. Spættet bredpande høre til. Familien er repræsenteret i alle verdensdele, og omfatter ca. 3500 bredpande arter. Vingefanget varierer imellem 19 til 90 mm.

 

 

Underfam.: Spættebredpander, Visslare - Pyrginae

Arterne i Pyrginae skiller sig fra de andre bredpander, at hannen har på forvinge forkant overside en lomme, som den åbnes for at udsender duftstoffer (feromoner). Hunnen har sine duftkirtler på oversiden af 7:e bagkropsled. Alle er sorte, grå til brune og hvide på oversiden. Larverne lever på Rosefamiliens vækster (Rosaceae). Æggene har længderibber.

Spættebredpander, Visslare - Pyrgus (Hübner, 1819).

Arterne i Pyrgus skiller sig fra de andre på at hvile med vingerne klappet over ryggen. Alle er sorte, grå til grønbrune nuancer og hvide pletter på oversiden.
 
De spættede bredpander i slægten Pyrgus, fra det sydlige Norge, Sverige og Danmark.
 
 
Fransk bredpande, kendes på bagvingens overside lyse midtplet i mellembåndet, er større, ikke så skarpt afgrænset, eller tydelig som på Spættet bredpande. Spættet bredpande, er på oversiden med sort grundfarve og små hvide pletter. Kendes på bagvingens overside hvide pletter er skarpt afgrænset, hvor Fransk bredpande´s lyse midtplet på bagvingens overside er større og mere diffus. Soløjebredpande, kendes på at  mangle de hvide pletter på bagvinge overside. Er lidt større end de 2 andre plettede bredpander. Er ikke fundet i Danmark. Findes i det sydøstlige Sverige.

De spættede bredpander i slægten Pyrgus, fra det nordlige Norge, Sverige og Finland.

Multebær-bredpande, Pyrgus centaureae han. Paddu, Abisko d. 29 Juni 2008. Fotograf: Lars AndersenMultebærbredpande, Pyrgus centaureae hun. Abisko, Torne Lappmark, Sverige. d. 29 juni 2006. Fotograf: Daniel DolfeFjeldbredpande, Pyrgus andromedae han. Bihppas, Sapmi/Lappland, Sverige. d. 3 juli 2008. fotograf: Lars AndersenFjeldbredpande, Pyrgus andromedae hun. Bihppas, Sapmi/Lappland, Sverige d. 6 juli 2008. fotograf: Daniel DolfeFjeldbredpande, Pyrgus andromedae hun. Bihppas, Sapmi/Lappland, Sverige. d. 2 juli 2008. fotograf: Lars Andersen

Multebærbredpande er den største af Pyrgusérne, oversiden sortbrun med tæt fin grå bestøvning med store hvide pletter på både forvinge og bagvinge. Den er tæt knyttet til Multebærforkomster i det nordlige Skandinavien, og flyver i blomstringstiden, juni-juli. Fjeldbredpande mangler de hvide pletter på bagvinge overside, på forvinge inderfelt neden under discalcellen er der 3 utydelige hvide stregpletter i celle CuA1 og CuA2. Findes i fjeldet over birketræsgrænsen fra det nordligste Jämtland til det nordlige Finnmark i Nordnorge.

De spættede bredpander i slægten Pyrgus, fra Mellemeuropa.

Skærbredpande, Pyrgus serratulae. Cortignac, Provence. Maj 1987. Fotograf: Lars Andersen

Skærbredpande har olivengrøn bagvinge underside med hvide  bånd, pletter og frynser som de andre Pyrgus arter, kendes fra de andre på de olivengrønne ribber, hvor de andre Pyrgus arter i Skandinavien har lysere ribber på bagvinge underside. Er i Skandinavien fundet en enkelt gang i Danmark på Strognæs dige, Lolland i juni, 1909.

_________________________________________________________

Bedemænd, Skogsvisslare - Erynnis (Schrank, 1801).

Sommerfuglene i denne slægt skiller sig fra de andre Bredpander, at hvilestilling i dårlig vejr og nat lægger de forvingerne taglagt over bagkrop som natsommerfugle. Efter som de eksponerer forvinge overside i hvile, savner alle arter iøjenfaldende farver eller mønstre. Kun en art i Skandinavien, 2 i Europa. Totalt findes der 22 arter, hvoraf 16 i Nordamerika.

Gråbåndet bredpande, Erynnis tages. Melby overdrev, d. 31 maj 2006. Fotograf: Lars Andersen

Gråbåndet bredpande kendes på oversidens brune grundfarve med grå grund bånd på forvinge overside, mangler de hvide pletter. Er lidt større end de  spættede bredpander.

_________________________________________________________

Underfam.: Guldbredpander, Glanssmygare - Heteropterinae

Arterne i denne underfamilie skiller sig fra de andre på det andet segment på palperne er kraftig fremadbøjet, og behåret. Antennerne ender i en kort kølle der er svagt bagudrettet. De hviler med vingerne klappet over ryggen. Larverne lever på græsser (Poaceae). Æggene savner længdestriber.

Spejlbredpander, Spegelsmygare - Heteropterus (Duméril, 1806).

Arten kendes på den hoppende flugt, og for familien uvanlige brede vinger i forhold til kropsstørrelse. Slægten indeholder bare en art med stor udbredelse i Palearktisk.

Spejlbredpande, Heteropterus morpheus. Lolland fundet i 40érne. Foto taget på Zoologisk museum d. 9/11 2006. Fotograf: Lars AndersenSpejlbredpande, Heteropterus morpheus. Mellemskoven, Falster fundet i 40érne. Foto taget på Zoologisk museum d. 9/11 2006. Fotograf: Lars Andersen

Spejlbredpande er ensfarvet mørkebrun på oversiden, bagvinge underside har flere sølvpletter med sort kant på lysegul.

_________________________________________________________

Guldbredpander, Glanssmygare - Carterocephalus (Lederer, 1852).

Guldbredpander har brune vinger med gule pletter. Der findes 2 arter i Europa, begge har cirkumpolar udbredelse. Totalt indeholder slægten 13 arter, flertallet i Østpalearktisk.

Sortplettet bredpande, Carterocephalus silvicola han. Storskov v. Søholt (Maribo), Lolland. 25 Maj 2010. Fotograf: Lars Andersen       Sortplettet bredpande, Carterocephalus silvicola hun. Storskov v. Søholt (Maribo), Lolland. 24 Maj 2009. Fotograf: Lars Andersen       Gulplettet bredpande, Carterocephalus palaemon. Tanumshede, Bohuslån. Sverige. 12 juni 2007. Fotograf: Daniel Dolfe

Sortplettet bredpande han er okkergul med sorte pletter på forvinge overside. Sortplettet bredpande hun er mørkebrun med gule sammenhægende pletter på forvinge overside. Gulplettet bredpande han og hun er mørkebrun med gule pletter på for- og bagvinge overside.

_________________________________________________________

Underfam.: Græsbredpander, Smygare - Hesperiinae

Græsbredpander har okkerfarvede overside, hannerne har på forvinge overside en duftstribe fra kant af midtcelle ned i ydrefelt. Lang sugesnabel, og unik sidestilling når de varmer sig i solen; med forvingerne i en 40° vinkel fra vertikal plan med bagvingerne fladt ud fra kroppen. Larverne lever på græsser (Poaceae). Æggene savner længdestriber.

Store Græsbredpander, Ängssmygare - Ochlodes (Scudder, 1872) & Sølvpletbredpander, Silversmygare - Hesperia (Fabricius, 1793)

De Store Græsbredpander er okkerfarvede med kraftig kønsdimorfism. Hannen med kraftig duftstribe på forvinge overside. Flugten er hurtig med ofte besøg på blomster.

Slægten; Ochlodes er okkerfarvet med gule spot på bagvinge underside. Der findes 1 art i Europa. Totalt indeholder slægten ca. 14 arter, hvoraf de fleste findes i Himalaya og Kina, samt 4 i Nordamerika.

Slægten; Hesperia er okkerfarvet med sølvspot på bagvinge underside. Der findes 1 art i Europa. Totalt indeholder slægten 19 arter, hvoraf de 16 i Nordamerika.

Stor Bredpande, Ochlodes venatus han kan kendes fra hunnen på duftskælsstriben på forvinge overside. Farum d. 13 juni 2004. Fotograf: Lars Andersen      Kommabredpande, Hesperia comma han. Alvaret, Öland, Sverige d. 24 Juli 2009. Fotograf: Lars Andersen          

Stor bredpande han har kraftig skråstreg på forvinge overside der når ned i analcellen, kan forveksles med den lignende Kommabredpande hvis skråstreg på forvinge overside ligner et komma. Kommabredpande han har et komma-skråstreg, pletter i forvinge spids står mere tydelig markeret end på Stor bredpande han. Vingefang 25-32 mm, hunnerne er størst.

Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus hun som ikke har duftskælsstriben på forvinge overside. Farum d. 16 juni 2005. Fotograf: Lars Andersen      Kommabredpande, Hesperia comma. Mittlandsskogen, Öland, Sverige d. 22 Juli 2009. Fotograf: Lars Andersen          

Stor bredpande hun mangler skråstreg på forvinge overside, i forvingespidsen er der flere diffuse lyse pletter som når ned som lys bånd i ydrefelt. Kan forveksles med den lignende Kommabredpande hun hvis lyse pletter i forvinge spids står tydelig markeret. Kommabredpande hun mangler skråstreg på forvinge overside, i forvingespidsen er der flere tydelig lyse pletter som når ned i ydrefelt. Kan forveksles med den lignende Stor bredpande  hun hvis lyse pletter i forvinge spids er diffuse.

Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus sidder og hviler sig efter den har jagtet en Iris! Pinseskoven, Amager d. 16 juli 2005. Fotograf: Lars Andersen      Kommabredpande, Hesperia comma. Mittlandsskogen, Öland, Sverige d. 22 Juli 2009. Fotograf: Lars Andersen    

Stor bredpande han og hun har lysegule pletter på bagvinge underside. Kommabredpande hun og han har sølvpletter på bagvinge underside.

Stor Bredpande, Ochlodes venatus han kan kendes fra hunnen på duftskælsstriben på forvinge overside. Farum d. 13 juni 2004. Fotograf: Lars Andersen     Følehorn med kortere spids end Stor bredpande er et sikkert kendetegn for Kommabredpande, Hesperia comma han. Dråby strand. d. 8 august 2005. Fotograf: Lars Andersen     

Stor bredpande han og hun følehorn spids ender i en lang bagudrettet tynd tråd. Huns følehorn mørkere end hos hannen som er orange på oversiden på køllen. Kommabredpande hun og han følehorn ender i en kort skråt bagudrettet tynd tråd. Huns følehorn mørkere end hos hannen som er orange på oversiden på køllen.

Følehorn af Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus hun når dens vinger er slidte, kan man kende den på den længere spids end Kommabredpande!. Farum d. 16 juni 2005. Fotograf: Lars Andersen     Kommabredpande, Hesperia comma hun. Kjuge, nordøstlige Skåne, Sverige d. 3 august 2008. Fotograf: Lars Andersen

_________________________________________________________

Små Græsbredpander, Tåtelsmygare - Thymelicus (Hübner, 1819).

De Små Græsbredpander har ens okkerfarvede vingeoverside. Hanner med svagt tegnet duftstribe. Flugten er langsommere end de øvrige bredpander. Der findes 2 arter i Skandinavien, 4 i Europa og totalt indeholder slægten 8 arter, hvoraf de øvrige findes i Sibirien, Kina og Japan. De er svære at kende fra hinanden på udseende, ofte skal man identificerer dem ud fra følehorns underside spids.
 

Stregbredpande, Thymelicus lineola, han. Stoubæk Krat d. 19 Juli 2010. Fotograf; Lars AndersenStregbredpande, Thymelicus lineola, hun. Finderup Plantage d. 21 Juli 2010. Fotograf; Lars Andersen  Skråstregbredpande, Thymelicus sylvestris, hun. Stoubæk Krat d. 19 Juli 2010. Fotograf; Lars AndersenSkråstregbredpande, Thymelicus sylvestris, han. Stoubæk Krat d. 19 Juli 2010. Fotograf; Lars Andersen

Stregbredpande han kendes på den kortere streg på forvinge overside i underkanten af diskalcellen, og følehorns underside spids er sort. Den virker ofte mere kortvinget end Skråstregbredpande han. Stregbredpande hun er svær at kende, følehornets underside spids dog et sikker kendetegn som er mørkebrun / sort.  Stregbredpande  hun er mindre og grunset tegnet end  Skråstregbredpande hun. Som slidte er de meget svære at identificerer. Skråstregbredpande hun er  større og mere klar tegnet end  Stregbredpande hun. følehornets underside spids er lysebrun / orange. Normal hvis man har de 2 hunner siddende sammen, er  Skråstregbredpande større og mere klar tegnet end  Stregbredpande. Skråstregbredpande han kendes på den længere skråstreg på forvinge overside som når ned til i analcelle, og følehorns spids underside er orange. Den virker ofte mere langvinget end Stregbredpande han.

 

 
Stregbredpande hans følehorns spids underside er sort.  Huns følehorns spids underside  er mørkebrun / sort. Skråstregbredpande hans følehorns spids underside er orange. Huns følehorns spids underside  er lysebrun / orange.

_________________________________________________________

 

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home tilbage til forsiden