Egesommerfugl, Satyrium ilicis (Esper, 1779).

Udseende: Er mørkebrun på oversiden med lille orange spot ved hale på bagvinge. På forvinge overside har hunnen stor orange spot i ydrefelt. Underside er hos hannen mørkere -, hunnen lysere brun, begge med en tynd regelmæssig brudt hvid linje. På bagvinge med små røde sømmåner og kort hale.

Vingefang: 28 - 34 mm.

Habitat: Findes på soleksponere lysninger i blandingsskov på stenrig klippegrund, i det sydlige Skåne i egeskov på sandede områder med klit tæt på kysten. Og i Danmark var det små egekrat, med åbne lysninger hvor der er plads til en urterig bevoksning. 

Adfærd: Er ivrig blomsterbesøger på div. skærmblomster, blåmunke, scaebiose og gederams, drikker også på egeblade.

Flyvetid: I juli - august.

Æg, larve og puppe: Æg lægges i fordybninger ved knop eller grenvinkler på lave, sydvendte grene. Larven overvintrer i ægget og klækker når egens knopper springer ud i det tidlige forår. Larven lever i cirka 4 uger, puppetiden tager to-tre uger.

Myrmecophile relationer: besøges af myrene Camponotus aethiops og Crematogaster schmidti.
Parasiter/Fjender: div. snyltehvepse og snyltefluer.

Værtsplante: Larven lever på Stilk-Eg, Quercus robur. Vinter-Eg, Quercus petraea. Sten-Eg, Quercus ilex og Kermes-Eg, Quercus coccifera.

Kort lavet af; Lars Andersen januar 2017

Udbredelse: Udbredt i det meste af Europa til det sydlige Skandinavien i Sverige; Skåne, Blekinge & Småland. Mangler i Storbritannien, Korsika, Sardinien, Sicilien og Kreta. Videre østpå i Tyrkiet, Libanon, Israel, det sydlige Ural og det nordvestlige Asien.

Udbredelse: 1954 1971 1992

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 24 January 2014

Historik: Egesommerfugl var sammen med Perlemorrandøje en gang de jyske egekrat’s karakterarter. Desværre er begge arter nu forsvundet, nok pga. øgede eutroficering i landbruget. Nu var skaden for denne art og Perlemorrandøje allerede sket for flere hundrede år siden, hvor habitatsødelæggelserne udraderet de fleste småkrat i Danmark.

Egesommerfugl sidste populationer i Danmark kendes fra Jylland i Hvidding Krat 1992†. Dyrby Krat 1972†. Frøslev Mose 1971†. Falslev 1967†. Skatskov 1959† og Alstrup Krat 1955†.

Forfatteren har selv set den i Hvidding Krat i den rekordvarme sommer d. 27 juli 1975, hvor jeg så dem i antal i blomstrende Gederams på koordinat; WGS 84: N 56° 32.762', E 9° 46.511'. Senere d. 17 juli 1977 var jeg igen i Hvidding Krat, hvor jeg så 2 hanner inde i det gamle egekrat på koordinat; WGS 84: N 56° 32.666', E 9° 46.761'.

Desværre groede skovene til i disse krat efter stævningsdriften ophørte. Og jeg har mange gange grædt over at det kemiske landbrug ligger klods op af sårbare naturtyper som de jyske egekrat.

Synonymer: Nordmannia ilicis, Thecla ilicis og Fixenia ilicis.

Tidligere svensk navn før 2005: Järneksnabbvinge.
Navneændringer på svenske fjärilar 2004 av Ulf Gärdenfors & Mats Lindeborg

På dansk hedder den: Egesommerfugl. På norsk: Brun Eikestjertvinge. På svensk: Krattsnabbvinge.
På finsk: Ruotsinnopsasiipi. På estisk. Tamme-kannustiib. På lettisk: Ozolu astainitis.
På litauisk: Ažuolinis uodeguotis. På polsk: Ogonczyk ostrokrzewowiec.
På tysk: Brauner Eichen-Zipfelfalter. På nederlandsk: Bruine Eikenpage.
På fransk: Thécla de l'Yeuse. På katalansk: Marroneta del roure. På spansk: Querquera serrana.
På engelsk: Ilex Hairstreak.

Lignende arter: I Portugal, Spanien til Alpes-Maritimes i det sydlige Frankrig flyver den lignende Spansk Egesommerfugl, Satyrium esculi.

Der findes 2 lignende arter i Danmark og Sverige, Det Hvide W og Slåensommerfugl.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Ilex Hairstreak, Satyrium ilicis (Esper, 1779).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Ilex Hairstreak, Satyrium ilicis (Esper, 1779).

På det tidspunkt forekom det i international sammenhæng revolutionerende, at de private skovejeres dispositionsret blev indskrænket.
Men regeringen så det som sin opgave at sikre, at også de private skove fortsat kunne producere træ, og derfor blev der bl.a. sat rammer for hugsten, etablering af ny bevoksning efter hugst blev påbudt, og skovgræsning med heste og kvæg blev forbudt.

Siden da forsvandt mange af vores skovlevende planter dyr og insekter og mange skovlevende sommerfugle. For skove uden de større dyr blev mørkere, for det hele drejede sig om tømmer til flåden.
Før skovordningen var der også mange lysninger og fældninger i skovene hvor kvæg og heste holdt skoven lysåbnet. Siden blev de jyske egekrat og mange skove mørke og egesommerfuglen forsvandt fra Hvidding Krat, Danmark i 1992†. Så i Danmark nåede ledningerne ikke at skabe oaser for egesommerfugl og perlemorrandøje.

Senere fik vi strøm fra 1890'erne, og efterhånden spredte ledningerne sig over landskabet.
Både i Danmark og især i Sverige har det vist sig at El energi kræver at de luftbårne ledninger skal beskyttes mod skoven, så der periodisk fældes træer og buske under ledningerne.
Dermed er elværket med til der opstår oaser for skovens planter og dyr i den ellers mørke skov.
Elledningerne er til gavn for flere skovlevende sommerfugle og egesommerfugl i det sydlige Sverige, da egesommerfugl hunner lægger æg på lave egepur under ledningerne, og der er blomster som knopurt med flere i nærheden.