I Danmark findes der 61 fastboende arter dagsommerfugle og bredpander, 5 almindelige trækgæster, 3 sjældne trækgæster, 15 arter som tilfældige fund. Samt 15 fastboende arter der er uddøde, eller kun forekommet over en kortere periode her i landet. I alt er der fundet 98 forskellige dagsommerfugle arter i Danmark.

Vandreblåfugl, hvor larven er fundet i ærter fra Kenya. Monarken som måske selv har trukket over Atlanten?, samt Citronsvalehale som fløj rundt i Nexø sommeren 2005, den nåede også at lægge æg i en busk, hvor larven så senere blev fundet.. På verdensbasis er der med bredpander beskrevet ca. 18.000 arter.

Sidste nyt er at Spejlbredpande er fundet som fast bestand på Falster d. 16 juli 2011.

Og d. 7 juli 2011 blev Ilia fundet i Pinseskoven, Vestamager.

Der er også meldt en Bronzesommerfugl / Geranium Blåfugl som er fundet d.11 juli 2011 på Bøtø diget af Klaus Hermansen. Om den er indført eller kommet over fra en overset lille bestand i Nordtyskland, det er ikke klarlagt endnu? Indtil videre regnes den som indført.

Lars Andersen d. 29 juli 2011

Bredpander. Paksupäät. Hesperider, Tjockhuvudfjärilar, Skippers.

Kendes på det brede hovede, som har samme bredde som forkroppen, deres ribber er udelte ud til sømmet, veludviklet snabel og 3 par ben. De er i Europa små sommerfugle som er en sideordnet familie til Dagsommerfuglene. I Sydamerika er Bredpande familie ret artsrig. De fleste af Bredpande slægten´s larver lever på græsser. Dog ikke Pyrginae slægten, hvor bla. Spættet bredpande høre til. I Danmark findes der 9 arter. Der er fundet 2 tilflyver. Familien er repræsenteret i alle verdensdele, og omfatter ca. 3500 arter. Vingefanget varierer imellem 19 og 90 mm. Spejlbredpande er fundet på Falster i juli 2011.

Svalehaler, Apollot, Ritariperhoset, Riddarfjärilar, Seglarfjärilar, Papilionider, Swallowtails, Apollos.

Er store farvestrålende sommerfugle, den voksne sommerfugl har 3 par veludviklede ben.  Larverne har klare advarsels-farver, og er meget synlige når de æder på bladene. Som et yderligt advarsel, har larverne i nakken et osmaterium der skydes ud, når den forstyrres, som afgiver en kraftigt ubehagelig duft. Larverne lever på giftige planter, som gør at sommerfuglen ikke smager godt. Uerfarne fugle prøver kun en gang at nuppe sådan en.  I Danmark, ses kun Svalehale som en sjælden trækgæst. Tidligere indtil 1960 fandtes Mnemosyne i Jægerspris Nordskov på Sjælland. Der findes omkring 700 arter på verdensplan.

Hvidvinger, Kaaliperhoset, Keltaperhoset. Pierider, Vitfjärilar, Whites, Yellows/Sulphurs

Hvide og gule mellemstore sommerfugle, hvor flere af dem er kendt for at vandre. Larverne er ofte camoufleret, andre med advarselsfarver, larverne af Lille og Stor kålsommerfugl er frygtede skadedyr på kålplanter., hvor larven af Lille Kålsommerfugl er uanselig grøn, hvor Stor Kålsommerfugl´s larve har klare advarselsfarver. I Danmark findes der 6 arter, og 3 jævnlige trækgæster. Samt en sjælden trækgæst fra øst. I 2004 var det sidste gang man så Enghvidvinge på Bornholm. På verdensplan findes der ca. 1200 arter.

Busksommerfugle/ Ildfugle/ Blåfugle, Nopsasiivet, Kultasiivet, Sinisiivet. Lycaenider Blues, Coppers, Hairstreaks

I Danmark findes der 20 fastboende arter. Der er fundet 3 arter tilfældigt, og 3 arter som er forsvundet i Danmark. Samt 1 indført. De fleste Blåsommerfugle arter er i relation med Myrer. Nogle i så tæt symbiose, at deres larver lever nede i myretuer! På verdensplan er der beskrevet ca. 6500 arter som den største enkelfamilie inde for de egentlige dagsommerfugle.

Busksommerfugle: Hvis levesteder er buske og træer, de er brune på oversiden med haler, sidder med lukkede vinger, som regel grønne på undersiden, hvor bagvinge hjørnet er farvestrålende med haler. De sidder og gnider med bagvingerne, så deres haler der ligner følehorn der bevæger sig, så det ligner forenden på sommerfuglen. Denne overlevelse strategi er med  til at snyde deres prædatorer. Ofte efter en tid mangler den sin bagvinge hjørne efter div. angreb.

Ildfugle: er strålende røde, nogle med violet skær, hunnerne er mere uanselige. I Danmark lever deres larver på forskellige arter af syre, rødknæ og skræppe i slægten: Rumex.

Blåfugle: som navnet siger, blå små dagsommerfugle, hvor hunnerne ofte er brune, eller mindre blå. Der findes en del arter blåsommerfugle i Europa, som er svære at kende fra hinanden. Larverne ligner bænkebidere, er som regel camouflerede og viser ofte høj tilpasning til foderplanten. De fleste arters larver udskiller et sødt sekret på 10énde bagkropsled, der er stærkt eftertragtet hos myrer. Disse myrer yder en vis beskyttelse imod snyltehvepse og parasitiske fluer. Blåsommerfuglene lever i afgrænset kolonier tilknyttet til deres foderplante. Undtagen er  Skovblåfugl som man kan se trækkende over længere strækninger.

Denne store famile kendes på de har hårede øjne, begge køn har børstlignende reduceret forben, på mellembenene har specielle børster for pudsning af følehorn. Familen Nymphalidae i Danmark indeholder flere underfamiler som Perlemorsommerfugle, Heliconiinae. Takvinger, Nymphalinae. Pletvinger, Melitaeinae. Sejlere, Limenitinae. Iris, Apaturinae og Randøjer, Satyrinae.

På verdenbasis er der totalt med Takvinger (Nymphalinae), (Charaxinae), Randøjer (Satyrinae), Uglesommerfugle (Brassolini), Morphoer (Morphini), Amazonerne (Heliconiinae), Monarker (Danainae; Danaini, Ithomiini) og Snudesommerfugle  (Libytheinae), beskrevet ca. 6000 arter.

Perlemorsommerfugle. Fritillaries

Okkerfarvede med sorte pletter på oversiden, de fleste arter har perlemors pletter på bagvinge underside, deraf navnet: Perlemorsommerfugl. Larverne har torne, dog ikke midt på ryggen. De fleste larver lever på Viol, dog med få undtagelser. I Danmark findes der 9 arter, samt en sjælden trækgæst. I 2003 blev Violet perlemorsommerfugl fundet på Falster. Den var på diget ved Marielyst indtil august 2006.

Små perlemorsommerfugles undersider

Takvinger, Täpläperhoset. Nymphalinae, Emperors, Admirals, Tortoiseshells,

Er farvestrålende, med takkede vingeform, sidder med 2 par ben på planten, det forreste par ben er formindsket, og bruges ikke til at sidde med. Der findes flere af dem som er kendte trækdyr. Deres larver er beklædt med torne, der yder dem en vis beskyttelse imod fjender, larverne optræder i de første stadier i gruppespind. I Danmark findes der 5 fastboende arter, samt 2 trækarter, samt 2 sjældne gæster Kirsebærtakvinge  og Østlig takvinge.  

Pletvinger. Checkerspots

Sommerfugle med sorte ribber, hvor grundfarven ofte virker som pletter, deraf navnet pletvinge. Larven lever i den første tid i gruppespind, som de overvintre i. I Danmark findes der 3 arter. Tidligere fandtes Mørk pletvinge på Sjælland (1982+), og Fyn (1967+).

Sejlere, Limenitis

Er brun på oversiden med hvide pletter, undersiden er rød, med sølvskær i rodfeldt og hvide pletter og med jævn vingeform, ses i blandet løvskov sejlende over stien i glidende flugt  I Danmark findes der 1 fastboende art. Tidligere fandtes  Poppelsommerfugl i Roden skov på Lolland i ca. 20 år indtil 1961. Larverne overvintre højt oppe i et sammenrullet visent blad. Der findes 2 arter i norden og 3 flere i sydeuropa ialt 5 arter. Totalt indeholder slægten 21 arter fordelt på den nordlige halvkugle, flest i Asien temperede og tropiske klimazoner.

Regnbuesommerfugle, Apaturinae

Er brun på oversiden med hvide pletter, og hannen har et blåt eller violet iriserende skær på oversiden, med jævn vingeform, ses i løvskov sejlende over stien i glidende flugt, larven har to horn på hovedet og lever på pil. Der findes en art i Danmark og  3 arter i Europa. Over hele verden ca. 100 arter, de fleste i troperne. D. 7 juli 2011 blev Ilia fundet i Danmark af Steen Stenild.

Randøjer. Satyrinae. Brown Ringlets

Randøjer, Satyrider kendes på de uanselige brune farver med øjne i randen, de er ret sky over for fremmede lyde, har en utroligt hurtig reaktionstid, ret svære at fotografere. De er dygtige til at falde i med baggrunden, se Sandrandøje, den hører til blandt de sande Houdinier! Larverne lever på græsser, hvis protein indhold er ret lav, som betyder en ret lang larvetid, mange af dem er 2 årige. Larverne er  uanselig farvet, glatte med en 2 delt gaffelhale, nat-aktive og ved forstyrrelser f.eks. kunstig lys, lader de sig falde ned fra græsset.  En slægt som Melanargia skiller sig ud fra resten af Randøjerne med at det er hvide sommerfugl, de kendes fra Hvidvingerne, Pierider  på deres randøjne! Og at sidder som de andre Nymphalider med 2 par ben på blomsten. Hvor Hvidvingerne sidder med 3 par ben. I Danmark findes der 7 arter. Tidligere fandtes Perlemorrandøje (+ 1996) og Hero (+ 1982) i Danmark. Der er fundet 5 arter som tilfældige gæster i de sidste 100 år i Danmark. På verdensbasis findes der imellem 2500 til 3000 arter, i vingefang varier de fra 25 mm (Coenonympha) op til 130 mm (Neorina) slægten. I troperne er  de ofte tusmørkeflyvere dybt inde i skoven. Randøjerne findes også højt oppe i bjergene som i Ladakh i ca. 4000 til 5000 m.h.