Løvetandsspinder, Birkespinder, Natpåfugleøjer

First update d. 7 november - 2014

Last update  d. 21 may - 2021

  ______________________________________________
  Macroheterocera Chapman, 1893
  Superfamily Lasiocampoidea Harris, 1841
  Family Lasiocampidae (Harris, 1841) Lappet moths / Spindere (14)
  Superfamily Bombycoidea Latreille, 1802
 

______________________________________________

Brahminspindere, Brahmaeidae (Swinhoe, 1892)
som på engelsk hedder: Brahmin Moths. Er en familie natsværmere i sommerfugle, Lepidoptera orden. Familien inkluderer arter, der tidligere var inkluderet i familien Lemoniidae nu slægt Lemonia.

Reference: Kitching I, Rougerie R, Zwick A, Hamilton C, St Laurent R, Naumann S, Ballesteros Mejia L, Kawahara A (2018) A
global checklist of the Bombycoidea (Insecta: Lepidoptera). Biodiversity Data Journal 6: e22236.

______________________________________________

Family Brahmaeidae (Swinhoe, 1892) Owl moths / Løvetandsspinder (1)

  Lemonia Hübner, 1820
1 Lemonia dumi (Linnaeus, 1761) - Løvetandsspinder
 

______________________________________________

Birkespindere, Endromidae (Boisduval, 1828)
som på engelsk hedder; Kentish Glory. Er en familie natsværmere i sommerfugle, Lepidoptera orden. Familien blev længe anset for at være en monotypisk familie, der kun indeholdt en art; Birkespinder, Endromis versicolora der findes i hele Palæarktisk-regionen. Familien består nu af flere slægter og omkring 30 arter, alle tidligere medlemmer af superfamilien Bombycidae.

______________________________________________

Family Endromidae (Boisduval, 1828) Glory moths / Birkespinder (1)

  Endromis Ochsenheimer, 1810
2 Endromis versicolora (Linnaeus, 1758) - Birkespinder
 

______________________________________________

Natpåfugleøjer, Saturniidae (Boisduval, 1837)
som på engelsk hedder; Saturniids. Er en familie i sommerfugle,
Lepidoptera orden med anslået 2.300 beskrevne arter. Familien indeholder nogle af de største natsværmere i verden.

Størstedelen af
Natpåfugleøje arter forekommer i tropiske regnskove eller subtropiske regioner med den største mangfoldighed i troperne i den nye verden og Mexico, selvom de findes over hele verden. Cirka 12 beskrevne arter lever i Europa, hvoraf to arter forekommer i Danmark, og 68 beskrevne arter lever i Nordamerika.

Voksne er kendetegnet ved store, fligede vinger, tunge kroppe dækket af hårlignende skæl og reducerede munddele. De mangler et frenulum, men forvingerne overlapper bagvinger for at frembringe effekten af en ubrudt fladeoverflade. Saturniider er undertiden farvestrålende og har ofte gennemskinnelige øjne eller "vinduer" på vingerne. Seksuel dimorfisme varierer efter art, men hanner kan generelt skelnes ved deres større, bredere antenner. De fleste voksne har vingespænd mellem 2,5 og 15 cm, men nogle tropiske arter såsom
Atlassværmer, Attacus atlas kan have vingefang op til 30 cm. Sammen med Hekse, Erebidae indeholder de nogle af de største sommerfugle i verden.

Natpåfugleøje larver er store (50 til 100 mm i det sidste stadie), robuste og cylindriske. De fleste har tuberkler, der ofte også er spiny eller hårede. Mange er kryptiske i farve med kontrastfarvning eller forstyrrende farve for at reducere opdagelse, men nogle er mere farverige. Nogle har hoppende hår. Et par arter er blevet bemærket for at producere kliklyde med larvekæberne, når de forstyrres. Eksempler: Lunasværmer. Actias luna og Antheraea polyphemus kliklydene kan fungere som aposematiske advarselssignaler til et opkastningsforsvar.

De fleste larver lever ensomme, mens andre larver er sociale.
Hemileucinae larver er sociale når de er unge og har stikkende hår, larver af Lonomia slægten hår indeholder en gift, der kan dræbe et menneske.

De fleste larver spinder en silke-kokon i bladene på en foretrukken værtsplante eller i bladaffald på jorden eller sprækker i klipper og træstammer. Og
Silkeormen, Bombyx mori kokoner samt andre nære slægtninge fra de fleste større saturniider samles og bruges til at fremstille silke stoffer.

Voksne hunner klækker med et komplet sæt modne æg og "kalder" hanner ved at udsende feromoner (specifikke "kald" -tider varierer efter art). Hannerne kan registrere disse kemiske signaler op til en kilometer væk ved hjælp af følsomme receptorer placeret på spidserne af deres fjerlignende antenner. Hannerne flyver adskillige kilometer på en nat for at finde en hun og parre sig med hende; hunner vil normalt ikke flyve før efter at de er parret. Flere arters skæl på vinger er designet til at slører ekkolyde fra flagermus, stealth egenskaber.

Da mundstykkerne hos voksne
Natpåfugleøjer er vestigiale, og fordøjelseskanalen fraværende, lever voksne på lagrede lipider erhvervet i larvestadiet. Som sådan er voksenadfærd næsten udelukkende hengiven til reproduktion, men slutresultatet (på grund af manglende fodring) er en levetid på en uge eller mindre, når den først er kommet ud af puppen.

Med hensyn til det absolutte antal arter er
Saturniidae mest forskelligartede i neotropisk. Også deres ældste underfamilier forekommer kun i Amerika. Kun de meget "moderne" Saturniidae er bredt fordelt over de fleste dele af verden. Således er det ganske sikkert at antage - selv i mangel af en omfattende fossil optegnelse - at de første Saturniidae stammer fra det neotropiske områder. Bemærk, at mindst to af de underfamilier, der er inkluderet nedenfor, almindeligvis behandles som separate familier (Oxyteninae og Cercophaninae).

Reference: van Nieukerken; et al. (2011). "Order Lepidoptera Linnaeus, 1758. In: Zhang, Z.-Q. (Ed.) Animal biodiversity: An outline of higher-level classification and survey of taxonomic richness" (PDF). Zootaxa. 3148: 212–221. doi:10.11646/zootaxa.3148.1.41.

______________________________________________

Family Saturniidae (Boisduval, 1837) Emperor Silkmoths / Natpåfugleøjer (2)

  Agliinae (1)
  Aglia Ochsenheimer, 1810
3 Aglia tau (Linnaeus, 1758) - Sømplet
  Saturniinae (1)
  Saturnia Schrank, 1802
4 Saturnia pavonia (Linnaeus, 1758) - Lille Natpåfugleøje
5 Saturnia pyri (Denis & Schiffermüller, 1775) - Stor Natpåfugleøje Sydeuropa, et enkelt fund i DK

__________________________________________________

Løvetandsspinder, Lemonia dumi

Løvetandsspinder, Lemonia dumi han. Algutsrum, Öland, Sverige d. 9 oktober 2020. Fotograf; Håkon Johansson

Løvetandsspinder, Lemonia dumi han. Algutsrum, Öland, Sverige d. 9 oktober 2020. Fotograf; Håkon Johansson

Løvetandsspinder, Lemonia dumi (Linnaeus, 1760).
Udseende: Er en af vore mellemstore spindere. Han er brun med orangegul bånd i ydrefelt, gul midtplet og frynsekant og gul krop. Bagvinge og bagkrop orangebrun. Hunnen er større og lidt lysere.
Vingefang; han ca, 4- til 5 cm, hun ca. 4,8 til 5.2 cm.

Flyvetid: Hannen flyver rundt på tørre overdrev om dagen fra sidst i september til først/midt oktober på solrige dage for at lede efter hunner.

Værtsplante: Larven lever på Høgeurt, Hieracium arter. Tornet Salat, Lactuca serriola.
Borst, Leontodon arter. Almindelig Mælkebøtte/Løvetand, Taraxacum officinale.

Udbredelse: Fandtes tidligere i Tibirke Bakker, sidst set på Melby Overdrev 12 oktober 2012.
Er muligvis uddødet i Danmark. I dag skal man til Öland, Sverige for at se den.

__________________________________________________

Birkespinder, Endromis versicolora

Birkespinder (Endromis versicolora), hun som Erik Steen larsen havde med fra et tidligere kuld. Asserbo plantage. d. 5 April 2008. Fotograf: Lars Andersen.Birkespinder (Endromis versicolora), hun som Erik Steen larsen havde med fra et tidligere kuld. Asserbo plantage. d. 5 April 2008. Fotograf: Lars Andersen.

Birkespinder, Endromis versicolora hun som Erik Steen Larsen havde med fra et tidligere kuld.
Asserbo Plantage, Nordsjælland
d. 5 April 2008. Fotograf; Lars Andersen

Birkespinder, Endromis versicolora (Linnaeus, 1758) Asserbo Plantage, Nordsjælland. d. 14 April 2007. Fotograf: Lars AndersenHer skulle man tro at en japansk fotograf har været på spil! Birkespinder, Endromis versicolora (Linnaeus, 1758) Asserbo Plantage, Nordsjælland. d. 14 April 2007. Fotograf: Lars Andersen

Birkespinder, Endromis versicolora. Asserbo Plantage, Nordsjælland d. 14 April 2007. Fotograf: Lars Andersen

Birkespinder, Endromis versicolora (Linnaeus, 1758).
Udseende: Er en af vore store spindere. Han er Okkerbrun med hvide pletter og ribber med to mørkebrun båndlinine i yderefelt og rodfelt med mørk diskalplet. Bagvinge og bagkrop orangebrun. Hunnen er lysere med gråhvid bagvinge og bagkrop.
Vingefang; han ca, 4,5 til 6,5 cm, hun ca. 7 til 8.5 cm.

Habitats, Adfærd, Flyvetid: Hannen flyver rundt i birkeskove med tørvemoser om dagen fra sidst i april til først i maj.
Værtsplante: Larven lever på Birk.

Udbredelse: Findes i det nordøstlige Jylland i Hals Mose, Læsø og Asserbo Plantage, Nordsjælland.

Birkespinder, Endromis versicolora larve. Asserbo Plantage, Nordsjælland. Larve klækket d. 27 april 2019 som ses her i senere stadie. Fotograf: Bjørn BauengaardBirkespinder, Endromis versicolora (Linnaeus, 1758). Asserbo Plantage, Nordsjælland. Leg: Erik Steen Larsen d. 28 april 2006 en parret hun på lyslokning. Her en af dens afkom, en larve i sidste stadie d. 1 Juli 2006. Fotograf: Erik Steen Larsen

Birkespinder, Endromis versicolora larve.
Asserbo Plantage, Nordsjælland.
Larve klækket
d. 27 april 2019 som ses her i senere stadie.
Fotograf:
Bjørn Bauengaard
Birkespinder, Endromis versicolora larve
fra en parret hun på lyslokning.
Asserbo Plantage, Nordsjælland.
d. 28 april 2006.
Her i sidste stadie
d. 1 Juli 2006.
Leg & Fotograf:
Erik Steen Larsen

Birkespinder, Endromis versicolora. Tisvilde hegn d. 25 april 1980. Illustrator: Lars Andersen

Birkespinder, Endromis versicolora han.
Tisvilde Hegn, Nordsjælland
d. 25 april 1980. Illustrator; Lars Andersen

__________________

Sømplet, Aglia tau

Sømplet, Aglia tau. Asserbo Plantage d. 3 Maj 2009. Fotograf: Lars AndersenSømplet, Aglia tau. Asserbo Plantage d. 3 Maj 2009. Fotograf: Lars AndersenSømplet, Aglia tau. Asserbo Plantage d. 3 Maj 2009. Fotograf: Lars AndersenAsserbo Plantage 13 maj 2010. Fotograf; Lars AndersenSømplet, Aglia tau. Hun.  Asserbo plantage d. 5 maj 2004Sømplet, Aglia tau. Han. Asserbo plantage d. 5 maj 2004Sømplet, Aglia tau. Hun. Asserbo plantage d. 5 maj 2004

Sømplet, Aglia tau hanner og hunner.Asserbo Plantage, Nordsjælland, Fotograf: Lars Andersen

Sømplet, Aglia tau (Linnaeus, 1758).
Udseende: Er en af vore store spindere. Både for- og bagvinger er gulbrune med en meget stor øjeplet på hver vinge. Øjepletten er blå med en hvid stregtegning, der ligner det græske bogstav, Tau.

Underside mere diskret uden de blå øjne.

Antenner: Hannen kendes på de store, fjerformede antenner mens hunnen har trådformede antenner. Disse kan bevæges i forskellige positioner, og er en form for radar. De har mange funktioner, herunder feromon sporring, som anvendes til f.eks. hunners placeringen og parring, eller til at spore værtsplanter. Især blandt spinderne er feromon søgende hanner kendte for at kunne lokalisere hunner på flere hundre meters afstand til over 1000 m.

Vingefang: han ca, 7 cm, hun ca. 9 cm.

Habitats, Adfærd, Flyvetid: Hannen flyver rundt i blanding- og løvskove om dagen fra sidst i april til sidst i maj.
Værtsplante: Larven lever mest på Bøg, men også på Birk.

Udbredelse: Findes over det meste af det østlige Danmark, undtagen Bornholm.

Lars Andersen på fotoarbejde i løb efter Sømplet, Aglia tau. Asserbo Plantage d. 3 Maj 2009. Fotograf: Sif Larsen

Lars Andersen på fotoarbejde i løb efter Sømplet, Aglia tau hanner. Asserbo Plantage d. 3 Maj 2009. Fotograf; Sif Larsen

Sømplet, Aglia tau han.Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 9 maj 2021. Fotograf; Knud Ellegaard

Sømplet, Aglia tau han.Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 9 maj 2021. Fotograf; Knud Ellegaard

Her ses hannens antenner oprette og spredte, så de bedst fanger hunnens duftspor / feromonor i eftersøgning.

Følehorn hos Sømplet, Aglia tau. Lellinge Frihed, coll. Peter Møllmann. Fotograf: Lars Andersen

Følehorn/Antenner hos Sømplet, Aglia tau han. Lellinge Frihed, coll. Peter Møllmann. Fotograf: Lars Andersen

Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 17 maj 2018. Fotograf; Lars AndersenSømplet, Aglia tau hun. Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 17 maj 2018. Fotograf; Lars AndersenSømplet, Aglia tau hun. Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 17 maj 2018. Fotograf; Lars Andersen

Sømplet, Aglia tau hun.Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 17 maj 2018. Fotograf; Lars Andersen

Sømplet, Aglia tau parring. Storskov v. Søholt, Lolland d. 9 maj 2020. Fotograf; Bjarne Larsen

SømpletAglia tau parring. Storskov v. Søholt, Lolland d. 9 maj 2020. Fotograf; Bjarne Larsen

Sømplet, Aglia tau larve., Hydesby Skov, Lolland  juni- julij 2020. Fotograf; Bjørn BauengaardSømplet, Aglia tau larve.,Hydesby Skov, Lolland  juni- julij 2020. Fotograf; Bjørn BauengaardSømplet, Aglia tau larve., Hydesby Skov, Lolland  juni- julij 2020. Fotograf; Bjørn Bauengaard

SømpletAglia tau larve fra æglæggende hun. Hydesby Skov, Lolland  d. 10 maj 2020. Fotograf; Bjørn Bauengaard

Sømplet, Aglia tau puppe.,Hydesby Skov, Lolland  julij- august 2020.  Fotograf; Bjørn Bauengaard

SømpletAglia tau puppe fra æglæggende hun. Hydesby Skov, Lolland  d. 10 maj 2020. Fotograf; Bjørn Bauengaard

Flere foto med Sømplet fra Asserbo Plantage

__________________

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia (Linnaeus, 1758) han. Raabjerg Mile d. 14 maj 2009. Kl: 17:42. Fotograf: Nils Vest. Kamera: FuiPix F50fd, ISO; 100. Lukketid; 1/568 sek. Blænde; F/4,9!Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia (Linnaeus, 1758) han. Raabjerg Mile d. 14 maj 2009. Kl: 17:43. Fotograf: Nils Vest. Kamera: Nokia N95, ISO; 125. Lukketid; 1/111 sek. Blænde; F/2,8!Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia hun. Skagen, Nordjylland. d. 4 Maj 2008. Fotograf: Jan Eske SchmidtLille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia hun. Melby Overdrev, Nordsjælland. d. 4 Maj 2013. Fotograf:  Lars AndersenLille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia hun. Melby Overdrev, Nordsjælland. d. 4 Maj 2013. Fotograf:  Lars AndersenNatpåfugleøje, Saturnia pavonia larver. Melby Overdrev, Nordsjælland. d. 18 Maj 2014. Fotograf: Lars Andersen

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia han, hun & larver. Råbjerg Mile og Melby Overdrev. Fotografer; Nils Vest og Lars Andersen

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia (Linnaeus, 1758).
Udseende: Er en af vore store spindere.

Han er mørkegrå med orange bagvinger med store øjne som er orangeringet med blå kerne.
Forvinge med rød pilplet i vingespids og lys bred sømkant. Bagvinge underside med rød rodfelt,
ellers går samme tegninger igen på underside. Hunnen er lysere.
Vingefang; han ca, 6 cm, hun ca. 7 cm.

Habitats, Adfærd, Flyvetid: Hannen flyver rundt på heder,
birkeskove med tørvemoser om dagen fra sidst i april til midt i maj.
Værtsplante: Larven lever mest på Lyng, Rose og Krybende Pil.

Udbredelse: Findes over det meste af Danmark, undtagen Bornholm.

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia han. Eskebjerg Vesterlyng, Nordvestsjælland  d. 20 april 2021. Fotograf; Tania JensenLille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia han. Eskebjerg Vesterlyng, Nordvestsjælland  d. 20 april 2021. Fotograf; Tania Jensen

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia han. Eskebjerg Vesterlyng, Nordvestsjælland  d. 20 april 2021. Fotograf; Tania Jensen

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia larver fra æglæggende hun. Melby Overdrev, Nordsjælland  d. 15 maj 2020. Fotograf; Bjørn BauengaardLille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia larver fra æglæggende hun. Melby Overdrev, Nordsjælland  d. 15 maj 2020. Fotograf; Bjørn BauengaardLille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia larver fra æglæggende hun. Melby Overdrev, Nordsjælland  d. 15 maj 2020. Fotograf; Bjørn BauengaardLille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia larver fra æglæggende hun. Melby Overdrev, Nordsjælland  d. 15 maj 2020. Fotograf; Bjørn Bauengaard

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia larver fra æglæggende hun. Melby Overdrev, Nordsjælland  d. 15 maj 2020. Fotograf; Bjørn Bauengaard

Sortstrubet Bynkefugl, Saxicola torquatus med en Natpåfugleøje, Saturnia pavonia han i næbbet. Skagen d. 22 April 2014. Fotograf; Jan Skrubbeltrang

Sortstrubet Bynkefugl, Saxicola torquatus med en Natpåfugleøje, Saturnia pavonia han i næbbet.
Skagen d. 22 April 2014. Fotograf; Jan Skrubbeltrang. Se mere på siden med Overlevelse & Naturephotos.dk.

__________________

Stor Natpåfugleøje, Saturnia pyri

Stor Natpåfugleøje, Saturnia pyri.  Montfrin, imellem Avignon og Nîmes.  Sydfrankrig. Maj 2007. Fotograf: Anne-Grete Lejse Chapman    Stor natpåfugleøje, Saturnia pyri ([Denis & Schiffermüller], 1775) Europas største sommerfugl! La Gaude, Alps Maritime.Medio maj 1987. Fotograf: Lars Andersen

Stor Natpåfugleøje, Saturnia pyri (Linnaeus, 1758).
Udseende: Er Europas største hjemmehørende sommerfugl.
Overside fra gråhvid til sort med bred lys sømkant med store øjne på hver vinge som er rødringet med blågrå kerne.
Vingefang: han fra 9 til 13 cm. Hun fra 13 til 16.5 cm.

Habitats, Adfærd, Flyvetid: Lever i kulturlandskabet. Flyver om natten, kommer til lys, hannen lever i maks 22 timer, hunnen i lidt længere tid. Flyvetiden er fra midt i marts til først i juni.
Værtsplante: Larven findes på Valnød, Æble, Kirsebær, Slåen, Pære, Ask, Elm, Birk, Pil og Ahorn osv.

Udbredelse: Findes i landene omkring Middelhavet til det nordvestlige Frankrig, Luxenbourg, Sydlig Tyskland, Schweiz, Østeuropa til Kaukasus og Iran.

Er fundet en gang i Danmark, en levende hun på et plankeværk i Padborg d. 26 maj 1959 af en malermester Jean Petersen. Er for nyligt fundet i Sverige! 14 august 2007.

__________________________________________________

Atlas Sværmer, Attacus atlas som er over 26 cm i vingefang. Zoologisk Have oktober 2004. Fotograf; Lars Andersen

Atlas SværmerAttacus atlasSaturniidae familie. Zoologisk Have, Frederiksberg, Danmark 2004. Fotograf; Lars Andersen

AtlassværmerAttacus atlas som har det største vingeareal, hvor vingefang er over 26 cm.

__________________________________________________

Copiopteryx semiramis andensis (Lemaire 1974). Caranavi. d. 3 february 2007. Photographer: Lars Andersen

Andean Longtail Silk Moth, Copiopteryx semiramis andensis (Lemaire 1974).
Region Caranavi, Yungas, Bolivia
d. 3 february 2007. Photographer; Lars Andersen

Silkmoths, Saturniidae from Bolivia

by Lars Andersen

__________________________________________________

Molecular Phylogeny of Noctuidae

by Reza Zahiri

__________________________________________________

Tree of Life web project

The Tree of Life Web Project (ToL) is a collaborative effort of biologists from around the world. On more than 9000 World Wide Web pages, the project provides information about the diversity of organisms on Earth, their evolutionary history (phylogeny), and characteristics.

Each page contains information about a particular group of organisms (e.g., echinoderms, tyrannosaurs, phlox flowers, cephalopods, club fungi, or the salamanderfish of Western Australia). ToL pages are linked one to another hierarchically, in the form of the evolutionary tree of life. Starting with the root of all Life on Earth and moving out along diverging branches to individual species, the structure of the ToL project thus illustrates the genetic connections between all living things. d. 16 september 2007

__________________________________________________

International Code of Zoological Nomenclatured. 6 april 2014

Den Internationale Codeks for Zoologisk Nomenklatur (ICZN eller ICZN Code) er en bredt accepteret konvention i zoologi, der regerer formel videnskabelig navngivning af organismer som f.eks insekter. Reglerne hovedsagelig regulerer:

Hvordan navne er korrekt etableret inden for rammerne af binominal nomenklatur

Hvilket navn skal anvendes i tilfælde af navnekonflikter

Hvor videnskabelig litteratur skal nævne navne

Zoologisk nomenklatur er uafhængig af andre systemer af nomenklatur, for eksempel botanisk nomenklatur. Dette indebærer, at dyr kan have de samme generiske navne som planter.

__________________________________________________

Sommerfuglenes Morfologi

__________________________________________________