Mnemosyne, Parnassius mnemosyne (Linnaeus, 1758).  I flugten ligner den en Sortåret hvidvinge. Er samme størrelse i vingefang: 54-66 mm. Er hvid med sorte pletter på forvingen, og en gennemsigtig bred sømkant. Hunnen er mørkere end hannen, og har sorte pletter på bagvingen overside. Sortåret hvidvinge mangler disse sorte pletter, og har tydelige sorte ribber. Der findes en større slægtning, som har  røde pletter på vingerne, som hedder Apollo, er Europas største dagsommerfugl.

I Blekinge er biotopen muldrige og kalkrige lyse skove med græsnings enge omgivet af slåenkrat, med stengærder og små klippepartier, hvor foderplanterne Corydalis findes. Flyvetiden er i maj-juli. I år 2007 startede flyvetiden i Blekinge så tidligt som d. 22 maj. Hannerne er først på vingerne, flyver aktivt rundt på klækkestedet for at finde en nyklækket hun, den kan parre sig med. I mellem søgningen går den til Tjærenellike, Lychnis viscaria som er dens favoritblomst i Blekinge. Hunnerne bliver parret så snart de klækkes, under parringen danner hannen en sæk under hunnens bagkrop, (sphragis) som gør at hunnen ikke igen kan parre sig, et slags kyskhedsbælte! Om aftenen når de er gået til ro, kan man opleve en sær forsvarsmekanisme. Hvis man nærmer sig den, kan den rejse sig op, og gnider med mellemste og bagben på undersiden af vingerne, som afgiver en raspende lyd, der kan høres langt væk. Denne adfærd deler den med Apollo.

I Norges fjelddale i birkeskovlysninger på stejle fjeldsider som skabes ved laviner ved foden af en isbræ som afgiver kold luft, starter flyvetiden først i Juli-August!

Ægget overvintrer, klækkes først i April, hvor larven straks opsøger en Lærkespore. Larven skjuler sig for det meste under visne blade, den æder i solskin. Ved forstyrrelser dumper den ned på jorden, og gemmer sig. Den voksne larve er fløjsort med en række gul-orange pletter langs kroppen. I fare laver den en skræmmepositur med hævet forkrop, hvor den sitrer med forbenene, samt udkrænget osmaterium. Larven lever på Liden Lærkespore, Corydalis intermedia, Langstilket lærkespore, Corydalis solida og Hulrodet lærkespore, Corydalis bulbosa- (cava). Forvandlingen til Puppe-stadie foregår i vissent løv som ligger frit over jorden.

Findes lokalt og sjældent udbredt i Sverige, Norge og Finland. I Blekinge finders der nogle få populationer. Jeg var over i Blekinge og se arten d. 26 maj 2007 for første gang sammen med Trolls Melgaard. Vi ledte rundt i nogle timer, et par gange blev vi standset af nysgerrige der var nervøse for at vi skulle indsamle den själlsynta fjäril, da vi viste at vi bare skulle fotografere, var der ingen problemer. Efter vi så den første Mnemosyne siddende på Tjærenellike hvor vi fik lidt fotos, ankom der en bil, hvor en mandsperson ankom med et sommerfuglenet! Det var en biolog som er ansat af Lånstyrrelsen der tæller og mærker disse populationer (Capture-recapture metode). Han fortalte at populationen har for nogle år siden været helt nede på 40 stk.! Nu er den oppe på omkring 150 stk. talt sidste år omkring i det sydlige Blekinge. Han anbefalede os ikke til at gå ind på bestemte habitater, da han var bange for at vi skulle vade på pupperne.

Ang. Mnemosyne, har jeg lovet folkene i Blekinge lån kommune ikke at udlevere lokaliteterne, da arten er meget sårbar ved at man tramper rundt på dens habitater hvor lærkesporerne stod i foråret, som senere er vokset til med skærmplanter i dens flyvetid! Det værste jeg har set, var en flok naturelskere der tog af sted som på en familietur med frokost i det grønne, hvor de i uvidenhed plantede frokosten mit i skærmplanterne! Man kan jo ikke læse nogen steder at bevoksningen af skærmplanten; Hundepersille, Aethusa cynapium tidligere i foråret var nøgen jord med lærkesporer der rummer en lille bestand af  Mnemosyne!

Desværre er det nødvendig at dens lokaliteter bliver hemmeligholdt, da der er samlere og naturelskere der vil gøre alt for at komme tæt på denne sjældenhed, ligesom fuglefolket der vil se en sjælden fugl, kan for mange gæster på lokaliteten godt stresse disse smukke sommerfugle og nedtrampe dens levesteder. Derfor er lokale folk i området med til at holde diskret øje med de fremmede gæster!

Den er totalt fredet i Danmark, Sverige og Norge! Og de fleste europæiske lande, og optaget på Bern konventionen og Washingtonkonventionens lister.

En enkelt gang har den heddet Sort Apollo. Svenskerne kalder den Mnemosynefjäril. Mnemosyne var musernes moder i den græske mytologi.    Lars Andersen d. 27 maj 2007