Nettet og Glas

Peter Greve på jagt efter en perlemorsommerfugl. Öland, Sverige juni 1983. Fotograf; Lars Andersen

Den ældste metode når man går rundt ude i naturen for at registrerer og se på dagsommerfugle, er man for en sikker og korrekt idifikation af art, f.eks. en lille blåfugl, kan man med et sommerfuglenet nettet den, putte den ned i et glas med flade sider og bestemme den. Som hjælp en lille lup, notesblok og en pocketbog om "Dagsommerfugle i Danmark". 2010. Kan bestilles hos Apollo Books

Bengt Wendel. Fagersta, Västmanland, Sverige d. 30 juni 2015. Fotograf; Lars Andersen

Når man netter sommerfugl, er det vigtigt at den kommer helt ned , så man kan vippe ende af net hen over ring, så sommerfugl er fastlåst i ende af nettet. Derefter lister man glas ind i nettet, og bagefter forsigtig komme låget på. Så kan man observerer og evt. tage et billede med sin smartphone eller digital pocketkamera.

Dog med meget sjældne dagsommerfugle som Sortplettet Blåfugl & Hedepletvinge frarådes det at bruge net, for de er under habitatsdirektivet, og der må man ikke indsamle på dem, selv om man slipper dem fri igen. Det er kun på dispensation fra naturstyrelsen at der kan give tilladelse til indsamling.

Lokalitet for Ærenprispletvinge. Fagersta, Västmanland, Sverige d. 25 juni 2015. Fotograf; Lars Andersen

I Sverige er der flere sommerfugle man laver naturpleje projekter for, og det er forbudt at rende rundt med net på disse arealer uden tilladelse.

Kikkert

Der studeres Ilia igennem kikkert. Pinseskoven, Vestamager d. 21 juli 2012. Fotograf; Lars Andersen

Men der findes alternativer til sommerfuglenettet som kikkert, smartphone, kameraer og gps.

Et særdeles praktisk værktøj er en lille kikkert, hvor man kan studerer sommerfuglen på afstand, uden at man forstyrrer dem.

Smartphone

Terningsommerfugl, Hamearis lucina. Nybro, Småland, Sverige d. 2 & 5 Juni 2015. Fotografer: Regitze Enoksen & Lars Andersen

De fleste nu om dage ejer en smartphone som har indbygget kamera, og hvis man er tålmodig nok kan man liste sig helt ind på sommerfugl og tage et billede.

Digitale kompaktkameraer

Man kan også vælge et lille digital kompaktkamera eller et lidt større digital kamera med superzoom, de fleste nyere modeller har velfungerende zoomobjektiv med en rimelig nærgrænse.

Digitale superzoom kameraer

Superzoom kameraer har samme sensorstørrelse som de små kompaktkameraer, er mere praktiske med større zoomoptik, og flere af de nye modeller har raw osv. Er gode til rejsebrug og tager hæderlige skud.

Digitale spejlløse - & spejlrefleks kameraer

Fotojagten på den smukke Østlig Takvinge. Pinseskoven, Amager d. 20 Marts 2014. Fotograf: Lars Andersen

Men hvis man rigtig skal forøge sine muligheder for at komme tæt på sommerfugl, uden den stikker af, vælger mange et digital spejlløs kamera (SLT) eller digital spejlrefleks kamera (DSLR). Disse kameraer kan man skifte objektiver på, fra vidvinkel til supertele.

Gps, et Global Positioning System

En sidste vigtig redskab er gps koordinater, der findes indbygget i de fleste smartphone, desværre aflades telephonen hurtig, hvis den hele tiden skal tracke sateliter. Der findes små håndholdte gps med skærm og hvor der findes europa card osv. De små GPS fra Garmin kan bruges til at finde lokaliteter, og bagefter kan man markerer sine fund på Google Map.

Flere nyere kameraer er med indbygget gps & wifi, som Canon 6D der kom på markedet i december 2012. For seriøse makrofotografer og biologer er det første DSLR kamera med wifi & gps. Siden da er der kommet flere andre kameraer med gps indbygget.

"Hedepletvinge feltundersøgelser"

Peer Ravn, Rune Sø Neergaard, Rune Tjørnløv og Lars Andersen

first update d. 4 june 2012 last update d. 21 february 2016

Lars Andersen kørte rundt på en MTB for at komme ud på de mere afsides lokaliteter. Vigsø d. 13 juni 2012. Fotograf; Lars Andersen

______________________________________

2 nye atlasprojekter om Dagsommerfugle og Guldsmede i 2014 på fugleognatur.dk

d. 13 oktober 2013

Projekterne skal belyse de ændringer, der er sket i den danske dagsommerfugle- og guldsmedefauna igennem de seneste 20 år. Begge artsgrupper er vigtige indikatororganismer for naturens tilstand og data vil kunne bruges fremadrettet i den nationale naturforvaltning. Samtidig vil projekterne tilvejebringe et databaseret bidrag til en evaluering af 2020-målet om standsning af tab af biodiversitet som efterlyst i rapporten Danmarks Biodiversitet 2010 (Ejrnæs m.fl. 2011). Begge projekter vil blive afrapporteret populært såvel som videnskabeligt. Thomas Eske Holm

Atlasprojektet Danske Dagsommerfugle 2.0

d. 3 april 2014

I samarbejde fugleognatur.dk med gennemfører Naturhistorisk Museum i perioden 2014-16 Atlasprojekt Danske Dagsommerfugle, version 2.0 - i kort tale ADD 2.0. Baggrunden er, at vi - 20 år efter det seneste atlasprojekt - mangler håndgribelige data på, hvordan det står til med Danmarks dagsommerfugle.

Atlasprojektet Danske Dagsommerfugle 2.0 Nyhedsbrev #2

d. 7 september 2014

Tusinder af randøjer!

Målt på antal individer set i Danmark ser listen sådan ud fra de første otte måneder af 2014. Det samlede antal individer er 226.358! De fordeler sig som følger i top 10:

Listen afspejler tydeligt, at randøjerne virkelig er talrige ude i det åbne land, og at de i 2014 har fløjet i mere end to måneder. Citat; Morten DD Hansen

Læs resten her.

Og på facebook

Biodiversiteten i den danske natur er hårdt presset.

Det varmere klima, samt landbruget stigende brug af giftstoffer og kvælstoffer, øgede urbanisering har presset biodiversiteten i Danmark. Rapporten "Danmarks Natur frem mod 2020 - om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed" indeholder en status over de seneste års danske indsats for at bevare biodiversiteten, og det er ifølge forskere et dystert billede der tegnes. Den danske biodiversitet er i stadig tilbagegang. Som konsekvens er 20-40 % af de danske arter truede. Det er et højt tal. Det står ikke bedre til for det fåtal af arter og naturtyper som EU har defineret et særligt ansvar for ….. Danmark står sig bemærkelsesværdig dårligt i sammenligning med andre europæiske lande. F.eks. dagsommerfuglene ses en øgede tilbagegang blandt især blåfugle og perlemorsommerfugle.