| Aberration (ab):
Ændring i arveanlæg. En afvigende form. |
| Adfærd:
handlemåde, ydre optræden. |
| Adult: Voksen
stadiet. |
| Agerlandet:
Startede for ca. 4500 år siden i Danmark,
ved de første bosættelser ved kysterne.
Først skulle skoven slås ned.
Jordlodder hegnes ind. Så skulle jorden
under plov osv. I dag er hele landet
kultiveret, ved hjælp af nye
bekæmpelsesmetoder vist sig at være så
effektive, at de er en trussel mod det
naturlige plante og dyreliv. Man prøver
nu om dage at indføre økologisk drift
for at skåne miljøet. Og så vidt
muligt at begrænse gødskning og
herbicider. |
| Albinisme: Individ
uden farvepigment. |
| Alpin:
betingelser er karakteriske på arealer i
høje bjergområder over trægrænsen
overalt i verden. |
| Alvaret: På
Øland findes der en Steppe på gammel
havbund af Holenkalksten. |
| Analgangvorter: Det
bagerste gangvorter hos sommerfuglelarven. |
| Androconial organ: se Duftskæl. |
| Annektere: Tilegne
sig et område. |
| Antenne: Insekts
følehorn. |
| Anterior: fremad |
| Antiafrodisiakum: Kemisk
substans som overføres fra sommerfugle
hannen til hunnen under parring, og for
en tid virker frastødende på andre
hanner! |
| Antibiose: det at
2 arter ikke kan eksistere i hinandens
nærhed. |
| Arbejder:
Ufrugtbar hun i et samfund af sociale
insekter. |
| Arktisk:
Klimatisk zone der karaktiseres af kold
sommerklima og mangel på trævækst. |
| Art (Species): Der
findes flere måder at definere hvad som
er en art. De 2 sædvanlige måder er det
biologiske og det fylogenetiske arts
begreb. Se Fylogenese. |
| Artshybrid: Hybrid
imellem 2 arter af samme slægt. |
| Assimillation:
Sammensmeltning af indvandrere med den
oprindelige population. |
| Auct. (auctorum): efter
et videnskabeligt navn angiver, at det er
brugt i en anden betydning end ment af
den oprindelige forfatter. |
| Australasien: Det
geografiske fra Halmahera, New Guinea,
Salomonøerne til Australien og New
Zeeland. |
| Basal: Ved
grunden af et organ. Indre. |
| Basionym: Navn
der danner basis for en nomenklatorisk
kombination. |
| Basisk: Kalkrig. |
| Bates´sk mimicry: Hvor
der er en uspiselig model og en spiselig
efterligner. |
| Behaveiouristisk: Ud fra
det synspunkt, at et dyrs opførelse kan
forklares ud fra betingede reflekser. |
| Biller, Coleoptera: Har
mere ellermindre hårde og faste
forvinger (dækvinger), under hvilke det
bagerste par flyvevinger er foldet sammen.
Bidende munddele, der hos snudebillerne
siddder på en snabel. |
| Biologi: Læren
om det levende og dets liv. |
| Biotop: Miljø
med særlige karakterer, hvori en art
eller plantesamfund kan trives. |
| Bicentrisk
udbredelse: Udbredelse som
er opdelt i to vidt adskilte
hovedområder, f.eks. i Alperne og i den
Skandinaviske fjeldkæde. Disse alpine
arter, har engang under istiden haft
sammenhængende udbredelse, men ved isens
tilbagetrækning, flyttede disse alpine
arter op i højden og mod nord. |
| Bjerge; kan
være dannede ved vulkansk aktivitet, ved
forskydninger i jordskorpen eller ved
borterodering af omkringliggende, bløde
bjergarter. Jo længere man bevæger sig
op ad et bjerg, jo koldere bliver det. En
tommelfingerregel siger, at temperaturen
falder 1 °C for hver 200 meter. Som
følge heraf har mange høje bjerge
konstant snedække på toppen, selvom de
ligger i tropiske områder. Snedækket
stammer desuden fra nedbør, der tiltager
i takt med, at højden stiger. |
| Blåfugle, Lycaenidae: Er små
i størrelse, Busksommerfugle:
er brune ofte med haler, sidder med
lukkede vinger. Ildfugle: er røde,
hunnerne er mere uanselige. Blåfugle: som
navnet siger, blå små dagsommerfugle,
hvor hunnerne ofte er brune, eller mindre
blå. Der findes en del arter
blåsommerfugle i Europa, som er svære
at kende fra hinanden. Larverne ligner
bænkebidere, er som regel camouflerede
og viser ofte høj tilpasning til
foderplanten. De fleste arters larver
udskiller et sødt sekret på 10énde
bagkropsled, der er stærkt eftertragtet
hos myrer. Disse myrer yder en vis
beskyttelse imod snyltehvepse og
parasitiske fluer. Rummer ca. 6500 arter. |
| Bolivian
Butterflies Checklist;
Startet i marts 2010 af Lars
Andersen |
| Boral: Nordlig
vegationszone, eller mere precis; den
biogeografiske region der domineres af
nordlig nåleskov, og de arter der er
knyttet til den. I lavlandet savnes Eg,
og mere sammenhængende forekomster af
løvtræ. |
| Botanik: Læren
om planter |
Bredpander
Hesperidae: Kendes på det
brede hovede, som har samme bredde som
forkroppen, deres ribber er udelte ud til
sømmet, veludviklet snabel og 3 par ben.
De er i Europa små sommerfugle som er en
sideordnet familie til Dagsommerfuglene.
I Sydamerika er Bredpande familie
ret artsrig. De fleste af Bredpande
slægten´s larver lever på græsser.
Dog ikke Pyrginae slægten,
hvor bla. Spættet
Bredpandehøre til. I
Danmark findes der 8 arter.
Der er fundet 2
tilflyver. Familien er repræsenteret i
alle verdensdele, og omfatter 3500 arter.
Vingefanget varierer imellem 19 og 90 mm.
|
| Bæreevne: Et mål
for det antal dyr og planter, der kan
leve i et område. |
| Calcicole: En
blomst der som findes på kalkholdige
jorde. |
| Calcifid: Art
eller plante der forekommer på kalkrig
jordbund. |
| Calcifuge: En
plante der foretrækker sure jorde, der
kun har lidt kalk. |
| Camouflage: se
Kamuflage. |
| Capture-recapture
metode: Fangst-mærkning-genfangst
metode. En metode til at måle en
populations eller dyrebestands størrelse. |
| Celle: Den
basale enhed eller organiske enhed
omgivet af en membran. |
| Ceremoni: Bruges
ofte om et handlingsforløb af mere
kompliceret natur. |
| Cirkumpolar
udbredelse: D.v.s. at et dyr
findes i alle nordlige egne fra
polcirklen omkring Nordpolen. fra Nordens
fjelde gennem Sibiren til det nordlige
Amerika og Grønland. |
| Chrysalis: Er
stadiet hvor sommerfuglelarven i sidste
hudskifte forvandler sig til en puppe.
Under puppetiden nedbrydes den indre til
en flyende substans, der derpå
genopbygges til den voksne sommerfugl. (Metamorfose),
forvandling. |
| Cultivar:
Infraspecifikt taxon dannet af mennesket
ved krydsning eller genmanipulation. |
| Dagsommerfugle:
Omfatter 2 overfamilier: Bredpander,
Hesperioidea og de
egentlige Dagsommefugle,
Papilionoidea. Begge
overfamilier er dagaktive, der elsker
varme og solskin. Der findes enkelte der
flyver i tusmørket, og trækker om
natten. Dagsommerfuglene kendes
på deres kølleformede følehorn. Hvor Natsommerfuglene har
trådformede og fjerformede følehorn.
Der findes ca. 18.000 arter
dagsommerfugle på verdensbasis. I
troperne er artsrigdommen stor, i Mellem-
og Sydamerika findes der 8000 arter. Syd-
østasien ca. 5000 arter. Afrika 2500
arter. Europa-Asien ink. Japan og Taiwan
ca. 2000 arter. Nordamerika 800 arter.
Australien 350 arter. New Zealand 17
arter. |
| Danmarks
Fauna: Hvis første
bind udkom i 1907. Værkets første
sommerfuglebind kom allerede i 1908. Albert Kløcker (1862-1923) de
danske storsommerfugle i 4 bind. 1908 -
1917. I 1938 bragte man den reviderede
danske sommerfuglefortegnelse. (Hofmeyer
& Knudsen 1938) som det sidste
sommerfuglebind i »Danmarks Fauna«. |
| Danske
Dagsommerfugle; der
findes 60
fastboende arter dagsommerfugle og
bredpander, 5 almindelige
trækgæster, 3 sjældne
trækgæster, 15 arter
som tilfældige fund. Samt 15
fastboende arter der er uddøde, eller
kun forekommet over en kortere periode
her i Danmark |
| Diapause:
Længere indaktiv hvileperiode uden
fødeindtagning, forekommer bl.
sommerfugle larver i midt om sommeren og
overvintring. |
| Dimorfisme: Dvs.
forekommer i 2 former. Ses hos hunnerne
af Kejserkåben og hos Orange
Høsommerfugl. Samt flere
blåfuglearter. |
| Diskalfelt (Discalcelle): Felt
midt på sommerfuglevingen, der bær alle
de andre ribber, og som i yderfeltet har
en tværgående ribbe (Midterplet-Discalplet) som
lukker cellen sammen. |
| Distal: Yderste
del af et organ. Ydre. |
| Diversitet: En
betegnelse for variation i artsantal i et
økosystem. |
| DMU; Danmarks Miljø-Undersøgelser. |
| Doliner. Tragtformede
huller i jordoverfladen, som er opstået
pga. underjordiske sammenstyrtninger i
kalkgrund, efter istidens
tilbagetrækning. |
| Dorsal:
Rygsiden. |
| Dronning:
Frugtbar hun i et samfund af sociale
årevingede insekter. |
| Duftskæl (Androconial organ):
Sommerfugleskæl med duftkirtler, ofte
tydeligt synlige fra de andre skæl på
vingen, ved en afvigende struktur. Som
kan åbnes når sommerfuglen ønsker at
frigøre duftemner (feromoner). |
| Dvale: |
| Døgnfluer, Ephemeroptera: Lever
kun få dage som voksne, hvorimod de
akvatiske nymfer lever i flere år. De
voksne ligner små fine guldsmede.
Vingerne er i hvliestilling sammenslået
over ryggen, forvinger er større end
bagvinger, og bagkroppen ender i lange
tråde. |
| Edafisk: Hvad
angår forholdet mellem planter og
substratet. |
| Egekrat: Findes
i Jylland, hvor især israndlinjen danner
et ret afgørende skel for forekomsten af
denne bevoksningstype. Vest for denne
linje, hvor jordbunden er næringsfattig,
har egene dannet krat med flerstammede,
krogede, lave og krybende træer. Rummer
sjældne dagsommerfugle som Egesommerfugl, Brun
Pletvinge og Perlemorrandøje. |
| Egentlige lus, Anoplura: Ligner
pelslus og fjerlus, men har stikkende-sugende
munddele, hvormed de suger blod. |
| Endemisk: Med
særdeles begrænset udbredelse. |
| Endofyt:
Organisme der lever inde i en anden (ikke
parasitisk). |
| Endoge'n: Som
fremkaldes af årsager i dyrets indre, f.eks.
kirtelafsondringer, homoner etc. |
| Enge: Som
hverken er nedpløjet eller tilsået i
nogle år, ændre sig betragtelig.
Græsarter er de dominerende med mange
forskellige blomsterplanter, og visse
træagtige buske. Der kan være nænsomt
græsning og høslåning i sensommeren.
Her flyver sommerfugle som: Stor Bredpande, Isblåfugl, Violetrandet
Ildfugl, Brunlig
Perlemorsommerfugl, Græsrandøje og Engrandøje. |
| Entomogamie:
Insektbestøvning. |
| Entomologi: Læren
om insekter. Insektologi. |
| Entomologisk
forening: København, 1868. |
| Entomolog: En der
interesser sig for insekter: |
| Epifyt: Plante
uden kontakt med jorden. |
| Etologi: Studier
af dyrenes adfærd. |
| Eutrof: Rig på
næringssalte. |
| Eutrofiering: Voldsom
berigelse af et miljø med
næringsstoffer. |
| Evolution: Den
genetiske ændringsproces i fortløbende
generationer af organismer fremkommet ved
selektion af forskellige genotyper, og
hele den store diversitet af organismer
er opstået. |
| Ex: Denne
forkortelse mellem 2 (eller flere)
autornavne indikerer, at den første
autor har forslået navnet, men at den
anden (eller de andre) har publiceret det.
Det første kan eventuelt udelades. |
| Falsk mimicry:
Medmindre 2 sommerfugle findes i samme
område, kan de ikke være mimetisk
sammenkoblede, uanset hvor stor indbyrdes
lighed de end måtte have med hinanden. |
| Familie: En
klassifikationsenhed af organismer
bestående af nærtstående slægter. |
| Fase: Bruges
ofte om dyr, der forekommer i to eller
flere forskellige typer, f.eks. en
forårsform og sommerform, eller en
tørkeform eller regntidsform, der er
indbyrdes forskellige. |
| Fauna:
Samtlige dyrearter i et område udgør
dets fauna. |
| Faunistik:
Beskrivelse af en egns eller et lands
fauna. |
| Feromon: Animalt
duftsekret, som påvirker adfærden hos
individer af samme art. |
| Fjeldhede: Lav
vegation domineret af vedagtige
fjeldplanter. |
| Fjerlus og Pelslus, Mallophaga: Er små
parasiter på fugle og enkelte pattedyr.
De er små og vingeløse, med bidende
munddele og gribelem. |
| Forarmning:
Fattiggørelse, eksempelvis færre arter
i et område. |
| Form (forma): Bruges
om dyr der forekommer i to eller flere
indbyrdes forskellige typer. Se også Sæsondimorfisme. |
| Fotografering: Om
fotoudstyr, og hvordan man fotograferer
sommerfugle. |
| Fredskov: Skove,
der ifølge fredskovsforordningen af 1805
skulle indhegnes og bevares. Her blev
slåning af græs til høst forbudt, og
kreaturer måtte ikke græsse. |
Frimærker;  |
| Fuldstændigt
forvandling: Forvandlig fra
larve til voksen(Imago), der
går gennem et hvilestadie(Metamorfose),
puppestadie(Chrysalis). |
| FugleogNatur.dk; er Danmarks
største naturhjemmeside som samarbejder
med Naturhistorisk
Museum - Århus om webbaseret
naturformidling og sikring af naturdata. |
| Fylogenese: Et taxons udvikling
igennem tiderne. |
| Fysologi: Studie
af processerne i og funktionerne af en
organisme. |
| Fænetisk:
Systematik baseret på begrebet den
taksonomiske art. |
| Fænologi:
Klimaets indflydelse på ændringer i
dyrs og planters liv. |
| Fænotype: Helhed
af tydelige morfologiske karakterer, der
karakteriserer en organisme,
fremtoningspræg. |
| Gangvorter:
Sommerfuglelarvens usegmenterede ben med
en krans af gribbe organer, som sidder
fra midterkroppens led og de sidste
bagkrops (anal) led. |
| Garrigue: I denne
flora betegner garrigue en lav, + åben
krattype der er karakteristisk for det
mediterrane klima. |
| Gener:
Grundenheden i arveligheden kaldes gener,
og disse er placeret på kromosomerne. |
| Generalist (Polyfag)!:
Sommerfugle art som lever på mange arter
værtsplanter i vidt forskellige fam. Se
også det modsatte: Specialist (Monofag)! |
| Generation: Hos
sommerfugle anvendes begrebet oftes om de
individer indenfor en hvis perode. Mange
sommerugle arter i Skandinavien når kun
en generation. mens Nældesommerfugl.og
Kålsommerfugle har en forårsgen. og en
sommergeneration. |
| Genetik: Er
studiet af de måder, på hvilke en
organisme særtræk nedarves til dens
afkom. |
| Genotype:
Organismers genetiske
sammensætning. |
| Geografisk
Varation: |
| Græslandet,
Marker, Kystskrænter, Sletter og
Overdrev: Har kun få
træer, som kan bryde den udtørrende
blæst, og i de fleste af disse områder
kommer ud for periodiske tørketilstande,
kan i højsommeren være stjerneprikket
af forskellige farverige blomster. En af
overdrevets ukronede konge er
Markperlemorsommerfugl. |
| Græsli:
Fjeldvegation domineret af græsser, ofte
på skrånende grund. |
| Guinness
sommerfugle rekorder ; |
| Største
sommerfugl i vingeareal er; Atlas
Sværmer, Attacus
atlas som er 262
mm. |
| Største
sommerfugl i vingefang er; Hvide
Heks, Thysania
agrippina som er 305
mm. |
| Største
dagsommerfugl er Alexander's
Fuglevinge, Ornithoptera
alexandrae som er 280
- 300 mm. |
| Den længste
snabel har Darwin's
aftensværmer; Xanthopan
morgani praedicta fra
Madagaskar på 25 cm. |
| De længste
palper har Græsmøl (Crambus) i
slægten Halvmøl (Pyralidae) i
forhold til deres str. |
| Højderekord
for dagsommerfugle; har Parnassius
acco der er fundet ved
Mount Everest i 5500 - 6200 m.h. |
| Længste haler på
bagvinge har Kæmpe
Silkesværmer, Copiopteryx
semiramis som findes i
Andes, Sydamerika. |
| Mindste
dagsommerfugl er Vestlig
Pygmæ blåfugl. |
| Mindste
sommerfugl er Minermøl, Nepticulidae som kun
er 2,5 mm i vingefang. Deres larver
minere i blade. |
| Hurtigste
flyvende dagsommerfugle findes i
slægten; Preponaerne. |
| Den længste
levetid har Fjeldspinderen, Gymaephora
groenlandica. Tilsyneladende tager det
larven 17 år at udvikle sig på Disko.
|
| Guldsmede og Vandnymfer, Odonata: Har 2
næsten lige store vinger med ribbenet,
en slank krop og kraftig flugt. De er
grådige jægere både som voksne og
nymfe i vand. I hvilestilling er vingerne
hos vandnymfer anbragt sammenslået over
ryggen, hvorimod guldsmedenes er slået
ud til siderne. |
| Guldøjer og myreløver, Neuroptera:
Netvinger med slanke kroppe med 2 par
kniplingsagtige vinger. De er rovdyr og
hviler om dagen på undersiden af blade. |
| Gynandromorfi: Er
sommerfugle der i samme individ udviser
både hanlige og hunlige karakterer. |
| Gøgespyt:
Ekskrementer og kirtelsekret, der blæse
op med luftbobler hos skumcikader, Ceropinae. |
| Gødskning:
Udspredning af mineralske eller organiske
stoffer for at forbedre dyrkede planters
vilkår. |
| Habitat: Det
umiddelbare miljø omkring en organisme. Halvørken:
Overgangsform mellem savanne, hhv. steppe
og ørken. Halvørkerner kendetegnes ved
mangel på nedbør og grundvand, præges
ofte af en saltholdig overflade og er kun
bevokset med enkelte tørketålende
planter.
|
| Hede: Er
oftes dannet på tør, sur jord og er
domineret af Hedelyng, Tornblad eller
lignende halvbuske. Heder er opstået, da
menneskene i tiden op til Middelalderen
ryddede skov, og den har i Danmark længe
været en typisk jysk naturform, især
koncentreret til denne landsdel magre,
nordlige og vestlige områder. Her findes
der arter dagsommerfugle som; Hedepletvinge, Ensianblåfugl, Sandrandøje & Gråbåndet
Bredpande. |
| Heksa'poder:
Insekter. |
| Henriksen, H.J.
& Kreutzer, I.: Udgav den
første fotoguide om dagsommerfugle i
Danmark - Sverige og Norge.
»Skandinaviens dagsommerfugle i
naturen« 1982. Som satte mange i gang
med at kikke på sommerfugle, med kamera
og notesblok. |
| Herbicid: Kemisk
planteudrydningsmiddel |
| Hilltoppe: Ofte
på bakkedrag eller kystskrænter, kan
man se sommerfugle flyve oppe over toppen,
der patrujlere hanner i søgen efter
hunner. Dette fænomen er især kendt
blandt svalehaler. |
| Hibernaculum:
larvekuls overvintringsspind som ses hos pletvinger. |
| Hilltoppe: Ofte
på bakkedrag eller kystskrænter, kan
man se sommerfugle flyve oppe over toppen,
der patrujlere hanner i søgen efter
hunner. Dette fænomen er især kendt
blandt svalehaler. |
| Hoffmeyer, Skat: skrev
sammen med Sigfred
Knudsen den reviderede
tillæg til "Danmarks Fauna".
"Danske
Storsommerfugle" i deres
udbredelse i Nordsø-Østersøomraadet i
1938. I årene 1948 - 1952 skrev Skat
Hoffmeyer de tre bøger om de danske
storsommerfugle. »De Danske Spindere«, 1948. »De Danske Ugler«, 1950.
Og »De Danske Målere« i 1952.
Disse bøger repræsenterede summen af
den ældre samlergeneration erfaringer,
som blev videregivet til den næste
generation af samlere. |
| Holarktisk.
Biografiske område som omfatter arktiske
og tempererede klimazoner i Europa, Asien
og Nordamerika. Holarktisk deles ind
i Palearktisk og Nearktisk. |
| Holotype: Et
konkret eksemplar, som autor har
betegnet som nomenklatorisk type af et
taxon. |
| Honningdug: Et
sødlig sekret produceret af bladlus. |
Hvidvinger, Pierider: Hvide
og gule mellemstore sommerfugle, hvor
flere af dem er kendt for at vandre.
Larverne er ofte camoufleret, andre med
advarselsfarver, larverne af Lille og Stor
kålsommerfugl er frygtede
skadedyr på kålplanter., hvor larven af
Lille
Kålsommerfugl er uanselig grøn,
hvor Stor
Kålsommerfugl´s larve
har klare advarselsfarver. Slægten
rummer på verdensbasis ca. 1200 arter.
|
| Hyaline:
Transparente - gennemsigtige celler på
sommerfuglevinger. Findes især i
tropiske sommerfugleslægter som; Glasvinger, Ithomiini &
Randøjer; Haeterini, Dulcedo, Haetera
etc ). |
| Hybrid:
Krydsning imellem 2 eller flere arter. |
| Hygrofile:
Foretrækker fugtige miljøer. |
| Hængesæk: Løs
gyngende, vegetation af tørvemosser i
højmoser og ved bredden af mindre søer. |
| Højmose: Et
ekstremfattigkær med indikatorarter som Hedelyng, Tranebær, Liden Soldug, Dyndstar, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Sphagnum
apiculatum & Sphagnum
papillosum. Her flyver
sommerfugle som: Bølleblåfugl, Moseperlemorsommerfugl og Moserandøje. |
| Hølje: Lavere
tørvemosklædte flader i en højmose. |
| Haas,
Andreas Bang (1846-1925):
Videreførte Strøm´s arbejde over den
første danske sommerfuglefortegnelse (Haas
1874-76, 1881). |
|
| Imago: Det
voksen insekt. I hvilken forplantningen
sker. |
| Indavl:
Formering mellem nærtbeslægtede
individer. |
| Indigene arter:
Hjemmehørende arter, planter eller dyr
der f.eks. ikke er indførte, eller
indslæbt til Danmark. |
| Indikatorart:
Dadsommerfugle er gode til at vise om
livsbetingelserne i et område. Nemme at
identificere og de regerer hurtigt på
forandringer. |
| Indsande: Næsten
vegationløse, sandede områder i
indlandet. |
| Indslæbt: En
plante eller dyr, der ikke oprindelig i
et område. men som er blevet indført af
mennesket. |
| Insekter: Den
største klasse af invertebrater,
karakteriseret ved 3 par leddelte ben, et
hårdt ydre hudskelet, en tredelt krop og
et eller to par vinger. |
| Insekticid: Er
insektdræbende middel. |
| Insektædende
planter: Planter der i
stand til at indfange og fordøje
insekter som føde. |
| Invasionarter (invasive): Der
trænger ind på nye geografiske områder
under klimaændringer og kan
udkonkurrerer nært beslægtede arter. |
| Inventering: en
registrering som bruges til
undersøgelser af dyr og planter i et geografisk område. |
| Invertebrat: Dyr
uden hvirvelsøjle. Invertebraterne
udgør over 90% af alle dyrearter. |
| IUCN:
International Union for Conservation of
Nature and Natural Resources.
Organisation, der arbejder for
naturbevarelse over hele jorden. |
| Jordbundstyper:
Jorddannelse er en meget kompliceret
proces. Den sker under indflydelse af
klima, bjerartstype, topografi og biota (det
samlede plante og dyreliv i en region).
Inden for et klimaområde kan
jordbundstyperne variere som følge af
forvitring af klipper med forskellige
mineralsammen-sætning.
Granitter, basalter, kvartsrige
sandsten og kalksten er
almindelige bjergartstyper, der
indeholder forskellige, bestemte
mineraler. Kemisk nedbrydning af disse
bjergarter vil i tidens løb frembringe
forskellige jordbund med forskellige
typer og mængder ler, forskellige
mængder udfældede salte, forskellige
evne til at fastholde vand, samt
mobilitet /pga. porøsitet og mineralers
evne til at absorbere fugtighed). Jordbundszoner:
Klassifiseres jordarter hvor man har
brugt egenskaber som farve, tekstur,
sammensætning, horisonternes tykkelse
samt porøsitet til at definere
jordbundstyper:
Varmt til koldt temperede skovjorde; moderet
til stærk udvasket, moderat til lavt
indhold af mineraler og humus,
veludviklede horisonter (alfisoler,
gråbrune podsoljorde).
Kølige temperede skovjorde med kraftig
udvasket øvre profil;
ophobning af sur homus, jern og aluminium
i akkumulationshorisonten (spodosoler,
podsoler). Græssteppejorde
i subhumide og semiaride områder; ofte
med spredt buskvegation, i fugtigere egne
humusrige i overjorden, også rige på
mineraler, frugtbare (mollisoler,
chernozemer, vertisoler).
Røde jorde i tropiske og subtropiske
klimaer med skov og/eller savanne; stærkt
til moderat udvasket profil, lav
mineralindhold, men stort oxidindhold (ultisoler,
oxisoler, røde posoler, lateriter).
Ørkenjorde i aride områder med ringe
udviklet jordlag og meget lille indhold
af organisk materiale; kan
have stort saltindhold (aridisoler). Alluviale jorde i
alle klimaer; især i deltaer,
oversvømmes ofte med påfølgende ny
aflejring af ler, frugtbare (entisoler).
Tundrajorde i subarktiske egne med
permafrost under overfladen; ofte
udskridninger ned ad skråninger (solifluktion,
jordflydning), (inceptioler).
Bjergjorde, typisk tynde, stenede jordlag
med stærk varienden profil og tykkelse
afhændigt af klima og hældningsgrad;
omfatter afgrænsede områder med
frugtbare jorde, især i bjergdale og
nær vulkaner.
|
| Juvenil: Ikke
kønsmodne dyr. |
| Kakerlakker og knælere, Dictyoptera: Er ret
primitive insekter. Kakerlakker ligner
flade biller med meget lange antenner og
tornet ben. Forbenene er foldet sammen
til en gribetang, hvormed de kan fange
byttet. |
| Kalkholdige jorde: Er rige
på calciumkarbonat. (Kalk) |
| Kamuflage (Camouflage):
Beskyttelsefarver som gør at organismen
falder i med omgivelserne. |
| Karakter-arter: Arter,
f.eks. planter, der er karakteristiske
for et bestemt område. |
| Kitin: En aminopolysaskarid som
tilsammen med proteiner og andre
emner indgår i leddyrets skellet. Kitin hærdes
ved luftens kontakt, som gør det ydre
hud skellet hos insekter og andre leddyr
hårdt og uelastisk. |
| Klimaksvegetation:
Økosystem i ligevægt med de klimatiske
og edafiske betingelser. |
| Klimazoner; Zonerne
er inddelt efter en række parametre, som
skal være opfyldt for at området passer
i den givne klimazone. En af parametrene
er frost, mængden af regn, plantevækst
(frodig eller sparsom), middeltemperatur
og mange flere.
Polarklima; Lang streng
vinter, kølig sommer. Middeltemperatur
for varmeste måned: under 10 °C.
Sparsom plantevækst, ingen skov. Lille
mængde regn, lav fordampning og derfor
stor jordfugtighed. Her findes få
dagsommerfugle arter som; Fjeldhøsommerfugl,
Polarperlemorsommerfugl og Skiferblåfugl.
Tempereret klima: Vinter
med langvarig frost og snedække.
Middeltemperatur for varmeste måned min.
10 °C. Pæn plantevækst. Her findes
dagsommerfugle arter som; Svalehale, Citronsommerfugl, Almindelig
Blåfugl, Nældens
Takvinge, Skovrandøje og Stor
Bredpande.
Subtropisk klima: Lang varm sommer,
middeltemperatur for varmeste måned over
20 °C. Kortvarig mild vinter, frost kan
forekomme. Middeltemperatur for koldeste
måned over 10 °C. Her findes flere
dagsommerfugle arter som; Aristolociasommerfugl, Orange
høsommerfugl, Mørk Himalaya
Egesommerfugl, Vandreblåfugl, Pasha,
Middelhavs
Skakbrætsommerfugl og
Bibernellebredpande.
Tropisk klima: Aldrig frost,
middeltemperatur i alle måneder over 15
°C. Her
findes mange dagsommerfugle arter som f.eks.
fra Bolivia. |
| Klin: En
morfologisk eller genetisk graduering
mellem 2 eller flere arter eller
varianter indenfor et geografisk område. |
| Klitter: Er ofte
vindblæste og dannet af kalkholdigt
skalsand. |
| Klække: Er når
larven kommer ud af ægget, eller når
sommerfuglen kommer ud af puppen. |
| Kløcker, Albert (1862-1923) de
danske storsommerfugle i 4 bind. 1908 -
1917. I 1938 bragte man den reviderede
danske sommerfuglefortegnelse. |
| Kokon:
Puppehylster hos Spindere lavet af
silkespind som larven laver før
forpupningen. |
| Kompleks:
Afgrænset enhed af artsgrupper. |
| Konservator:
Udstopper dyr og præparere insekter og
lign. |
| Konvergent
udvikling: Proces gennem
sommerfugle eller planter udvikler
lignende træk hos hinanden, fx når 2
arter lever i en lignende habitat og uden
at være beslægtede. |
| Krat: Tæt
vegation af buske eller buskagtige
planter fra 1 til 4 m højt: Se
kratlusker! |
| Kremaster (Cremaster): Hos
mange sommerfugle, en krans af
gribbekroge på bagkroppens spids, som
når larvehuden krænges af under
forvandling laver en fæste med et lille
rede af spind. |
| Kromosomerne: Er en
slags kemisk blåtryk over alle dyrets
strukturer og funktioner. Antallet af
kromomer i hvert celle er konstant for
hver enkelte art, men kan afvige fra den
ene art til den anden. |
| Kryptoarter: Arter
der ikke kan skelnes fra hinanden ved
almindelige morfologiske karakterer, men
f.eks. kun ved antallet af kromosomer. |
| Kultveilte: Luftart,
kuldioxid (CO²). |
| Kær: Moser |
| Kønsdimorfi: Dvs. at
hun og han afviger stærkt fra hinanden. |
| Langer, Torben
Wang.: Udgav flere
bøger om sommerfugle. Det vigtigste
værk var »Nordens dagsommerfugle« 1958. |
| Lapsus calami:
Forfatterfejl f.eks. mht. stavning af
artsnavn. |
| Larve: Det
tidlige udviklingsstadium hos insekter. |
| Larvefødder: se Gangvorter. |
| Lattitude (Breddegrad): Hvis
det angives at en art når nordud til 60°
N, Menes at dens nordgrænse for dens
udbredelse er ved denne Lattitude. |
| LCA: er en
forkortelse for det engelske Life Cycle Assessment,
på dansk; livscyklusvurdering. |
| Lectotype: Konkret
eksemplar, der er valgt til at fungere
som nomenklatorisk type, hvis holotype
mangler. |
| Lepidopterolog: En der
interessere sig for sommerfugle. |
| Lepidopterologi: Læren
om sommerfugle. |
| Lepidopterologisk
Forening: Oprettet i 1941
i København. |
| Lepidopterologisk
Selskab for Fyn: Som blev
oprettet i 1939 (Pedesen & Sørensen. |
| Lerede jorde:
Indeholder en ensartet blanding af
jordpartikler i forskellige størrelser. |
| Levende Hegn: Er
naturens motorveje. Det er markskel med
stor økologisk betydning, for de mange
forskellige livsformer føde og ly for
sommerfugle og andre insekter til vilde
blomster, mark og skovmus, ræve, brude
og lækatte. |
| Livscyklusvurdering:
Indebærer en kortlægning af et systems
(produkt eller proces) potentielle
miljøbelastninger gennem hele produktets
livscyklus - "fra vugge til grav".
Dette gøres ved en foretage en
kvantitativ opgørelse af stof- og
energistrømme - såvel ind i systemet
som ud af det - efterfulgt af en
vurdering af de heraf følgende
konsekvenser for miljøet og den
menneskelige sundhed.
Livscyklusvurderinger er således en
helhedsorienteret tilgang til
miljøvurderinger. |
| Lokalitet: Sted
eller område. |
| Lopper, Siphonaptera: Er små
vingeløse parasitter, med store
bagspringben og med munddele udformet som
et stikkende sugeapperat til at suge blod
med. |
| Lysning: Om en
åben skovvegetation. |
| Løvenge:
Stævningsskov. hvor der stynes og
græsset i perioder. Eller høslås i
sensommeren. Ofte rig på hassel, ask og
eg med en urterig underskov. Findes bedst
på kalkrige jorde. Rummer dagsommerfugle
som Terningsommerfugl og Mørk Pletvinge. |
| Løvgræshopper,
markgræshoper og fårekyllinger, Orthoptera: Er ret
store planteædende insekter med
veludviklede sammenbøjet bagben til at
springe med. Markgræshopper har korte
antenner, løvgræshopper har lange
antenner, de er også rovdyr!
Fårekyllinger har korte bagben og lange
antenner. |
| Løvskove: Findes
på den nordlige halvkugle syd for de
mere tørre og kolde bælter med
stedsegrøn Nåleskov. Sidste store
Løvskove findes i det østlige Polen,
den store Bialowieza, hvor de sidste
flokke af Europæisk Bison strejfer
omkring. Her findes mange store
dagsommerfugle som Iris og Poppelsommerfugl flyvende
oppe i trækronerne. |
| Makro: Bruges
om små ting, der ligger over det
mikroskopiske i størrelse synlig for
menneskes øje. |
| Marsk: Er
saltmættet enge langs kyster, der dannes
ved at plantevæksten tilbageholder
fintkornet matriale fra tidevandet. |
| Meconium: Er
rester efter larvevæv, som under
puppestadiet nedbrydes dens indre til et
flydende substans, der derpå genopbygges
til den voksne sommerfugl. Processen
styres af særlige celler, imaginalskiver, som har
været i passiv tilstand under larvetiden.
Udnyttelsen af det nedbrudte larvevæv er
så effektiv, at der kun er en lille rød
dråbe, meconium tilbage
ved klækningen. |
| Median: I den
længdegående symmetriakse. |
| Medio: Midt i. |
| Melanisme:
Melaniner er pigmenter, der fremkalder de
sorte farver hos sommerfuglene. Se Storplettet
Perlemorsommerfugl. |
| Mesotrof:
Middelrigt miljø mht. næringsstoffer. |
| Metamorfose:
Forvandling. Se Chrysalis. |
| Migration:
Vandring. |
| Mikro: Bruges om
ting der kun er synlige i mikroskop. |
| Mimicry: Kunsten
at efterligne. Flere uspiselige
sommerfugle der ligner hinanden. Samt
spiselige efterligner. |
| Mimicrykæder: |
| Molslaberatoriet; som gården Nedre Strandkær også
kaldes, ligger i naturskønne
omgivelser midt i Mols
Bjerge på den sydlige
del af Djursland. Molslaboratoriets
arealer dækker 150 ha og rummer en lang
række meget værdifulde naturtyper
såsom hede, overdrev, urørt løvskov og
græsningsskov. På disse arealer er der
siden 1941 udført omfattende økologisk
forskning, bl.a. inden for
jordbundsøkologi og landskabspleje. |
| Mor: Sur
jordbundstype. |
| Morfologi: Studiet
af en organismes struktur og form. |
| Mose: Der
findes forskellige typer af moser: ekstremfattigkær, (højmoser/tørvemoser),
overgangsfattigkær, overgangsrigkær og ekstremrigkær. |
| Mutation: En
ændring i en organisme genetiske
struktur. |
Müllersk mimicry: Hvor 2
eller flere uspiselige og ofte
ubeslægtede arter har udviklet den samme
farvetegning.
  |
| Mykorrhiza: En ikke
sygdomsfremkaldende forbindelse mellem en
svamp og en plantes rødder. |
| Natsommerfugle; De
danske natsommerfugle repræsenterer
omkring 900 forskellige arter. |
| Naturephotos.dk medlems
styret hjemmeside om naturfotografering |
| Naturforsker: Fra
allerførste øjeblik er vi
opdagelsesrejsende i en mangfoldig og
fascinerende verden. Og nogle er så
heldige at kunne bevare denne interesse
hele deres liv. |
| Naturhistorisk
Museum - Århus om webbaseret
naturformidling og sikring af naturdata. |
| Naturhistorie: Er i
dag en af de vigtigste
fritidsfornøjelser. Millioner af
mennesker vælger at bruge deres fritid i
resterne af vores natur, og øger deres
glæde ved at lære dyr og planter at
kende. |
| Naturlig selektion: Darwins
teori om evolutionære ændringer,
hvorved et individ, der er bedre
tilpasset til nogle omgivelser, vil
overleve og formere sig mere succesrigt
end andre. Naturtyper
i Danmark: Heder, Skove osv.
Se Faglig rapport, nr 457, 2.
udgave fra DMU, Danmarks Miljø-Undersøgelser.
|
| Nektar: En
sukkerholdig opløsning, udskilt af mange
planter. I sommerfuglenes adulte liv, er
det hovednærings kilden. |
| Nemoral:
Løvskovsdomineret, om den biogeografiske
region som domineres af den
Centraleuropæiske løvskov, inklusiv
bestandsskabende Ege- og Bøgeskov, og de
organismer som er knyttet til denne.
Dertil hører de danske løvskove under. |
| NH4:
Ammoniumsalt, eventuelt fra kunstgødning.
Dannelse af ammoniak, NH3. |
| Næbmundede
insekter, Hemiptera:
Omfatter bladlus, tæger, cikader,
bladlopper, mellus og skjoldlus. Alle er
mere eller mindre tætbyggede insekter
med en stikkesugesnabel til at suge
plantesaft eller udsuge byttedyr med. |
| Nåleskove: Verdens
største sammenhængende skove er
Nåleskovene, (Boreale eller Taigaen)
findes nord for løvskovene fra
Skandinavien gennem Rusland og fra Alaska
til New England i den nye verden. Her
hersker myrene, og her findes biller som Tømmermand og Sørgekåbe i
birkelunde imellem grantræerne. |
| |
| Osmaterium: Findes
hos larverne i slægten Svalehalerne, der
har klare advarsels-farver, og er meget
synlige når de æder på bladene. Som et
yderligt advarsel, har larverne i nakken
et osmaterium der
ligner en gaffel, der skydes ud når den
forstyrres, som afgiver en kraftigt
ubehagelig duft. Larverne lever på
giftige planter, som gør at sommerfuglen
ikke smager godt. Uerfarne fugle prøver
kun en gang at nuppe sådan en. |
| Palper; er
beskyttende fremadrettet snudeorganer der
beskytter sommerfuglens snabel. Græsmøl
(Crambus) er i
slægten Halvmøl (Pyralidae) den
genus med de største palper i forhold
til deres str. |
| Palæontologi:
Videnskaben om de uddøde dyr og planter. |
| Parasiter:
Snyltere der lever på kroppen af
sommerfugle larver, humlebi eller stor
bille, (Ektoparasit).: Det
er f.eks.: Blodmider. Eller i
kroppen af dyr (Endoparasit).
Årevingede, snyltehvepse: Ichneumonidae, Braconidae og Chalcidoiea.
Tovingede, snyltefluer: Tachinidae. |
| Patruljering:
Sommerfugle hanners mere eller mindre
uafbrudte flugt, hvor de søger hunner,
som endnu ikke er parret. |
| Pedologi:
Jordbundslære. |
| Periodicitet: Om
sommerfugle arter med toårige livscyklus,
som helt eller til stort del klækkes i
lige eller ulige år. Perodiciteten formodes
havde opstået gennem at parasitoider med
hovedsagligt etårige livscyklus har
svært ved at anpasse sig til værts-artens
toårige livscyklus. Periodicitet er
almindelig blandt randøjer i det
nordlige Skandinavien og Alperne. |
| Permafrost:
Betegnelse for permanent frossen jordbund
i polarnære områder, hvor frosten
trænger dybere ned om vinteren, end
varmen om sommeren kan tø op.
Permafrossen jord tør kun nogle meter
ned og er sumpet og mudret, da isen
hindrer smeltevandet at sive ned. |
| Population: Dyr
eller planter af samme art på en
lokalitet. |
| Posterior. Bagud |
| Primo: Først
i/begyndelsen af. |
| Primær habitat: Et
stabilt område, hvor en art, f.eks. en
køllesværmer, kan overleve i en
længere årrække. |
| Proboscis; spiseorgan
hos sommerfugle. Se artikel under sugesnabel! |
| Protandri: Her
anvendt om forholdet at hanner klækkes
tidligere end hunner, oftes en uge før,
hvor hannerne her igennem har tid
til at stride om bedste revir, samt
orientere sig bla. bedste habitater for
nektar resurser, og korridorer der
uparrede hunner passere forbi. |
| Provence; er den
mest artsrigeste dagsommerfugle region i
Europa. Midt i provincen ligger
Cortignacsyd for
Draguignan. Længere mod øst op til den
Italienske grænse oppe i Alps Maritime
ligger Madonna
de Fenestre i 1900 m.h.
Som rummer flere højalpine sommerfugle.
Nord for St Martin
de Vesubie længere oppe
i 2400 m.h. ligger
Lac Negre.
|
| Prædator: Fjende. |
| Puppe, Chrysalis: er
stadiet hvor den forvandler sig fra larve
til sommerfugl. |
| Randøjer, Satyrinae: Kendes
på de uanselige brune farver med øjne i
randen, de er ret sky over for fremmede
lyde, har en utroligt hurtig reaktionstid,
ret svære at fotografere. De er dygtige
til at falde i med baggrunden, se Sandrandøje, den
hører til blandt de sande Houdinier!
Larverne lever på græsser, hvis protein
indhold er ret lav, som betyder en ret
lang larvetid, mange af dem er 2 årige.
Larverne er uanselig farvet, glatte
med en 2 delt gaffelhale, nat-aktive og
ved forstyrrelser f.eks. kunstig lys,
lader de sig falde ned fra græsset. På verdensbasis
findes der imellem 2500 til 3000 arter, i
vingefang varier de fra 25 mm (Coenonympha) op til 130 mm (Neorina) slægten. I
troperne er de ofte
tusmørkeflyvere dybt inde i skoven.
Randøjerne findes også højt oppe i
bjergene som i Ladakh i ca. 4000 til
5000 m.h. Randøjerne hører
til Takvingeslægten. |
| Relikt: Rest af
plante eller dyreliv stammende fra ellers
uddøde arter; rest fra en tidligere
periodes kultur. |
| Revir: Et
større eller mindre område som
sommerfuglen forsvarer mod indtrængere,
fremmest af dens egne arter. Som regel
relateret til parring eller føderesurser. |
| Ruderater:
Fællesbetegnelse for områder med
forstyrret vegetation, f.eks. byggegrunde,
industrigrunde, parkeringspladser,
havnepladser og banegårde. Her kan der
findes dagsommerfugle som; Lille
Kålsommerfugl, Grønbroget
Kålsommerfugl og Rødplettet
Blåfugl. |
| Rydning: Område
i skov som for nyligt er ryddet for
træer. |
|
| Schiødte, I.C. (1815-1884):
Initiativtageren til den moderne og
systematiske udforskning af Danmarks
sommerfuglefauna. |
| Sekundær habitat: Et
område, hvor en art, f.eks. en
køllesværmer, kun kan overleve i få
år. Fordi området er ustabilt,
eksempelvis en grøftekant. |
| Skorpionfluer, Mecoptera: Ligner
lidt guldøjer, men vingerne er smalle
med mørke striber. Bagkropsspidsen ender
hos hannen i en opadbøjet tang. Hovedet
er forlænget i en nedadrettet snabel med
bidende munddele. |
| Skov: Danmark
var oprindelig et skovland, og hvis man
lod naturen være i fred, ville det meste
af landet igen være dækket af skov.
Igennem århundreder skar man skoven ned,
dels til at skaffe jord til dyrkning,
dels for at bruge træet til huse, skibe,
møbler, redskaber og brændsel. Til
sidst i 1700 tallet var skoven nede på 4%.
Det var først i ved Fredskovforordningen
af 1805 at billedet vendte. |
| Skov og
Naturstyrelsen; varetager
en række af de statslige opgaver, som
miljøministeren har ansvaret for, bl.a.
inden for naturbeskyttelse og skovbrug.
Desuden står styrelsen for drift og
administration af de statsejede skove
samt Miljøministeriets øvrige arealer. |
| Slørvinger, Plecoptera: Har
akvatiske nymfer. De voksne minder om
døgnfluer, men vingerne lægges i hvile
over ryggen, og haletrådene er kortere. |
| Solitær: Enlig |
| Sommerfugle, Lepidoptera: Har to
par brede, ofte farvestrålende,
skælklædte vinger. Munden er en
sugesnabel, der er rullet op i en spiral,
når den ikke bruger den. Der findes ca.
160.000 forskellige arter. OVERSIGT OVER
UNDERFAMILIER
Underfamilie under
Zeugloptera - under Lepidoptera (Sommerfugleordenen):
Micropterigoidea (Urmøl)
Micropterigidae
Underfamilie under
Dacnonypha - under Lepidoptera (Sommerfugleordenen):
Eriocranioidea (Ur-minermøl)
Eriocraniidae
Underfamilie under
Monotrysia (a) -
under
Lepidoptera (Sommerfugleordenen):
Hepialoidea (Rodædere) Hepialidae
Underfamilier
under Monotrysia (b) -
under Lepidoptera (Sommerfugleordenen):
Nepticuloidea; Incurvariodae Nepticulidae (Dværgmøl). Opostegidae.
Tischerioidea Tischeriidae
Incurvarioidea. Incurvariidae.
Adelidae (Langhornsmøl) .
Heliozelidae
Underfamilier
under Ditrysia - under Lepidoptera (Sommerfugleordenen):
Cossoidea (Pileborere -
Træborere); Cossidae
Castnioidea, Zygaenoidea
Zygaenidae (Køllesværmere)
Limacodidae(Sneglespindere)
Tineoidea
Psychidae (Sækspindere
)
Tineidae (Egl. Møl)
Gracillarioidea
Bucculatricidae
Douglasiidae
Roeslerstammiidae
Gracillariidae (Styltemøl)
Sesioidea (Glassværmere)
Sesiidae
Choreutoidea
Choreutidae
Yponomeutoidea
Glyphipterigidae
Yponomeutidae
Lyonetiidae
Gelechioidea
Coleophoridae(Sækmøl)
Elachistidae
Oecophoridae(Prydvinger)
Ethmiidae
Gelechiidae
Autostichidae
Blastobasidae
Batrachedridae
Momphidae
Cosmopterigidae
Tortricoidea (Viklere);
Tortricidae
Epermenioidea
Epermeniidae
Alucitoidea (Mangefingrede
fjermøl)
Alucitidae
Pyraloidea (Halvmøl);
Pyralidae
Pterophoroidea (Fjermøl);
Pterophoridae
Hesperioidea (Bredpander);
Hesperidae
Papilionoidea (Dagsommerfugle);
Papilionidae
Pieridae
Lycanidae
Riodinidae
Nymphalidae
Bombycoidea (Spindere);
Lasiocampidae
Saturnidae
Drepanoidea (Sejlvinger);
Drepanidae
Geometroidea (Målere);
Geometridae
Sphingoidea (Aftensværmere);
Sphingidae
Noctuoidea (Tigerspindere-Uglere);
Notodontidae
Thaumetopoeidae
Lymantriidae
Arctiidae
Nolidae
Noctuidae (Ugler)
|
| Sommerfugle
oversat til forskellige sprog, et værktøj til
søgning på nettet: Catalonsk
=
papallones.
Dansk = sommerfugle.
Engelsk = butterflies.
Esperanto = papilio. Estisk
= liblikas. Finsk
= perhoset. Fransk
= papillons.
Færøsk = firvaldur. Græsk
= petalou'da.
Grønlansk = pakkaluaq.
Hollansk = vlinders. Indonesisk
= kupu kupu. Islansk
= fidrildi. Italiensk
= farfalle. Lap/Samisk:
Beaiveloddi - North
Lapp (FI, NO, SE). Biejvvelådde - Lule
North Lapp (SE). Biejjielabla, Biejjielable, Biejjielabje - South
Lapp (NO, SE). Peäjvaaloddaaz^ - Inare
East Lapp (FI). Latinsk = lepidoptera. Norsk
= sommerfugle.
Polsk = motyle. Portugisisk
= borboleta.
Rumæiensk = fluturi. Russisk
= bábochka.
Siciliensk = ropaloceri. Slovakisk
= motyle.
Spansk = mariposas.
Svensk = fjarilar. Swahili
= kipepeo. Tjekkisk
= motyle.
Tyrkisk = kelebek.
Tysk = schmetterlinge.
Ungarsk = lepkek.
Her er flere Sommerfugle oversat til
flere sprog! fra butterflywebsite |
| Specialist (Monofag):
Sommerfugle art som kun lever på få
arter værtsplanter i samme fam. Se også
det modsatte: Generalist (Polyfag)! |
| Speciation:
Artsdannelse. |
| Species (sp.): Se Art. |
| sphragiser en
sæk hannen i slægten Parnassius danner under
parring, som hæftes på
undersiden af hunnens bagkrop, et
kyskhedsbælte. Hunnen kan ikke parres
med andre hanner! |
| Springhaler, Collembola: Er små
vingeløse insekter, der lever i jorden
og mellem nedfaldne blade. De springer
ved hjælp af en springgaffel under
bagkroppen, heraf navnet. |
| Stenotype arter: Dyre og
plantearter, der er stærkt bundet til et
bestemt miljø. |
| Stoltze, M.: Som
leder af Atlasprojektet Danmarks
Dagsommerfugle, 1989-1994. Hvor
resultatet blev brugt i det store værk
»Danske
dagsommerfugle« 1996. |
| Strandsump: En
kystnær, beskyttet habitat udsat for
oversvømmelse ved højvande. |
| Strøm, Vincens (1818-1899):
Udgivelsen af den første egentlige
danske håndbog »Danmarks større
sommerfugle« i 1891. |
| Stævningskov:
Skovdrift, hvor træerne forynges fra
stubben, især løvtræer som hassel, ask
og eg. Lysningerne imellem kaldes
Løvengen med en urterig underbevoksning. |
Sugesnabel (proboscis); er
sommerfuglens sugende munddele, der er
udformet som en lang todelt sugesnabel
som er hægtet sammen som et lang
sugerør. Hos nogle få er snabelen dog
mere eller mindre reduceret, og hos de
mest primitive sommerfugle - fx urmøl -
er munden en "bidemund" med
veludviklede kindbakker. Sugesnabelen
bruges til at suge nektar fra blomster,
andre søde sager eller gærende safter.
I hvile er den rullet sammen under
hovedet imellem palper som beskytter
imens den flyver eller hviler. Den
længste snabel har en aftensværmer;
Xanthopan
morgani praedicta fra
Madagaskar på 25 cm.
|
| Sur
nedbør: Nedbør med en
høj surhedsgrad hovedsagelig forårsaget
af udsending af svovldioxid ved
afbrænding af kul og oliebaserede
brændstoffer og efterfølgende
omdannelse til svovlsyre. |
| Sure
jorde: Har få basiske
mineraler og dannes på klipper som f.eks.
sandsten; tørveagtige jorde er oftes
sure. |
Svalehaler Papilionider:
Er store
farvestrålende sommerfugle, den voksne
sommerfugl har 3 par veludviklede ben.
Larverne har klare advarsels-farver, og
er meget synlige når de æder på
bladene. Som et yderligt advarsel, har
larverne i nakken et osmaterium der
skydes ud, når den forstyrres, som
afgiver en kraftigt ubehagelig duft.
Larverne lever på giftige planter, som
gør at sommerfuglen ikke smager godt. I
Danmark, ses kun Svalehale som
en sjælden trækgæst. Indtil 1961
fandtes Mnemosyne i
Jægerspris Nordskov på Sjælland.
Slægten omfatter på verdensbasis ca.
700 arter.
|
| Symbiose: Et tæt
fysisk forhold mellem 2 organismer. |
| Sympatriske:
Populationer i samme geografiske områder
eller hvis udbredelser dækker hinanden.
Ant.: Allopatrisk. |
| Synonym: To
forskellige ord med ens betydning, bruges
om sommerfuglearter hvis latinske arts
navn er underkendt. |
| Systematisk
orden: En
klassifikation af organismer
repræsenterende et mønster af
evolutionære slægtforhold. |
| Sæson Variation: Ses
ofte hos takvinge fam. : Se Nældesommerfugl. Se
også Sæsondimorfisme. |
| Sølvkræ, ovnfisk
og dipluer, Thysanura
& Diplura: Er små
vingeløse med 3 eller 2 halenokker.
Kroppens tredeling kan være vanskelig at
erkende. |
| Taksonomi:
Videnskab der arbejder med hierakisk
klassifikation af levende organismer. |
Takvinger, Nymphalidae:
Sidder med 2 par ben på planten, det
forreste par ben er formindsket, og
bruges ikke til at sidde med. Der findes
flere af dem som er kendte trækdyr.
Deres larver er beklædt med torne, der
yder dem en vis beskyttelse imod fjender.
Larverne optræder i de første stadier i
gruppespind. Slægten rummer 6000 arter,
og der findes slægter som; Limenitidinae, Heliconiinae, Acraeinae, Apaturinae, Biblidinae, Cyrestinae, Nymphalinae, Charaxinae, Satyrinae;
Morphini,
Amathusiinae, Brassolini, Melanitini, Haeterini, Satyrini,
Danainae; Danaini, Ithomiini, Libytheinae.
|
| Taxon:
Systematisk enhed uden hensyn til rang. |
| Termitter, Isoptera: Er små
blege myrelignende insekter, som ofte
mangler øjne og vinger. De lever i
kolonier, hvor dronningen er ene om at
lægge æg. |
| Tovinger, Diptera:
Omfatter bl.a. stuefluer, spyfluer,
svirrefluer, stikmyg, stankelben og
kvægmyg. Larverne er benløse maddiker,
og de voksne har kun et par veludviklede
vinger. |
| Tørvemose: Dannes
på våd, sur tørv og domineres ofte af
Siv, Star og spagnummosser. Se: Højmose. |
| Ultimo: Sidst i/i
slutningen af. |
| Ungedødelighed: Mål
for den mængde under, der dør, inden de
bliver voksne. |
| Underart (Subspecies):
Klassifikationsenhed umiddelbart under
artsniveau; underarter adskiller sig fra
hinanden i form og udseende og er
sædvanligvis geografisk adskilte, men
kan krydses problemfrit, hvis de bringes
sammen. |
| Ur: Dynge
af grus, sten eller blokke ved foden af
stejle klipper. |
| Urteli: Frodig
plantesamfund på fjeldskråninger.
Urtelier er om vinteren dækket af tyk
snelag, som hurtig smelter væk og
afgiver fugt til planterne i løbet af
sommerens løb. Urtelier udvikles bedst
på syd eller sydvestvendte skråninger. |
| UTM:
Universal Transversal Mercator Projection.
Et koordinatsystem for landkort. |
| UV:
Ultraviolet. |
| Vandrende pinde og
blade, Phasmida: Har
lange tynde (som en pind) kroppe og ben,
og vingerne ligner blade. |
| Varietet: En
bestemt form af en organisme, lavere rang
end end en underart og ikke geografisk
defineret; ofte produkt af en enkelt
mutation. |
| Vældeng: Eng
præget af fremsivende kildevand. |
| Vårfluer, Trichoptera: Ligner
en krydsning mellem en natsommerfugl og
en flue. Munddelene er stærkt reduceret
til en kort tunge eller snabel. De
velkendte akvatiske vårfluelarver bygger
et hus af blade, grene, sand eller
småsten. (Enkelte larver er fritlevende.)
|
| Alfred
Russel Wallace (1823-1913); Britiske
naturforsker. |
| Wesenberg-Lund.
Carl (1867
til 1955); Har skrevet værket. "Insektlivet
i de ferske vande" 1915. Citat=
"Et lands
naturskønhed er en nationalformue,
hvoraf slægt på slægt gennem sekler
skal leve. En eneste generation kan
lægge den øde; ikke snese af
generationer kan bringe den på fode igen.
Intet slægtled med tilbørligt fremsyn
og med respekt for det overleverede
vil gå med til et sådant
ødelæggelsesværk (...). Opretholdelsen
af et lands oprindelige naturskønhed har
intet med føleri at gøre;
ødelæggelsen af den for øjeblikkelig
vindings skyld særdeles meget med
brutalitet." (Wesenberg-Lund
1915). |
| Wolf, N.L. (1900-1979): Omkring
1925 introduceret undersøgelser af
sommerfuglenes genitalorganer i Danmark. |
| Xerofil:
Tilpasset til tørre områder. |
| Zonering:
Beskrivelse af f.eks. planternes
udbredelse i zoner eller bælter.
Vertikal zonering, plantezonering i
forhold til den lodrette højde. |
| Zologi; Læren
om dyrelivet |
| Zoologisk Museum, København; På
Zoologisk Museum forsker, underviser og
udstiller vi for at beskrive Jordens
dyreliv. Samlingerne er rygraden i vores
arbejde, og i dag rummer de over 10
millioner dyr, som repræsenterer op mod
10% af Jordens kendte dyreliv. I de
permanente udstillinger kan du bl.a.
opleve den flotte mammut og de enorme
hvalskeletter, og i vores flotte og meget
roste særudstillinger bliver den nyeste
viden gjort levende. |
| Ø-endemisk; pga.
isolering skabes der mulighed for
udvikling af nye arter. Derfor findes der
mange endemiske arter på
oceaniske øer – dvs. ... |
| Øjepletter: Som på
sommerfuglen afleder prædators
opmærksomhed fra dens mulige byttes
livsvigtige dele. |
| Økologi: Studiet
af organismer i relation til hinanden og
deres omgivelser. |
| Ørentviste, Dermaptera: Ligner
slanke biller. Det forreste vingepar er
fortykket til dækvinger, der beskytter
de bagerste flyvevinger. Bagest en pincet-lignende
tang. |
| Årevingede; Bier,
hvepse, savhvepse, snyltehvepse og myre, Hymenoptera: De har
to par gennemsigtige vinger med tydeliger
ribbenet (arbejdsmyre er dog vingeløse)
og bier, hvepse og myre er ofte sociale
insekter der lever i kolonier sammen.
Forvinge og bagvinge, er hæfte sammen
med små kroge på bagvinges forkant, der
griber fat i en fold på forvinges
bagkant. Dette finder man ikke hos andre
insektordner. I hvile lægges vingerne
over bagkroppen. |
| Aarhus
Entomologklub: Oprettet i 1940. |
|
