Dagsommerfuglene forsvinder

First update d. 17 february - 2018

Last update d. 15 june - 2023

_________________________

Bliv frivillig sommerfugleobservatør!

Hjælp os med at tælle sommerfugle så vi kan blive klogere på dem og bedre til at beskytte dem. Der er allerede flere tusind frivillige i Europa, der hjælper med sommerfuglebevarelse.

Hvis du har lyst til at være en del af eBMS og samarbejde med
the Butterfly Monitoring Scheme” (Sommerfugleovervågningsordningen),
kan du tilmelde dig ved at trykke på dette link. Du vil finde en Hurtig Vejledning,
der vil hjælpe dig med at etablere din sommerfugleovervågning
i Min data sektionen fundet via dette
link.

Vær med i en af de største Citizen Science-netværk
Overvågning af sommerfugle i dit nærområde er en sjov hobby,
der også bidrager til videnskaben

______

Danmarks Dagsommerfugle

d. 8 juni 2023

Anne Eskildsen d. 8 juni 2023 Jeg er så stolt over endelig at kunne fortælle, at Danmarks Dagsommerfugle, det nye nationale overvågningsprogram for dagsommerfugle, går i luften i dag.
Jeg har drømt om at få dette projekt på benene i et årti - for Danmark har alt for længe stået som et af de eneste lande i EU, der ikke overvåger bestandsudviklingen for sine dagsommerfugle. Men det skal være slut nu!

Jeg bliver den daglige leder af projektet, og du kan kontakte mig på: anne@naturraadgiverne.dk hvis du har lyst til at blive involveret i projektet som tæller.

Du kan også melde dig ind i facebookgruppen Danmarks Dagsommerfugle, hvor du kan følge med i projektet!

_________________________

Hvordan kan vi afgøre hvilke levende organismer
vi kan undvære, for at vi kan overleve?

d. 3 juni 2023

Stenurtblåfugl, Scolitantides orion han. Krokstrand, Bohuslän, Sverige d. 20 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen

Stenurtblåfugl, Scolitantides orion han. Krokstrand, Bohuslän, Sverige d. 20 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen

Lars Andersen d. 3 juni 2023:
Der har været diskussioner blandt nogle om hvor meget vi mennesker
kan undværer af levende organismer for at vi kunne overleve på denne klode?

Tanken om vi skal beskytte naturen, fordi den ikke er nødvendigt
da vi sagtens kan overleve uden naturen, men at vi gøre det af æstiske grunde.
For modargumentet at naturen ingen nytteværdi har, for det har den ikke,
er også tankespind for at vi beskytter naturen af æstetiske grunde?

"Jeg kan slet ikke tænke de argumenter til ende,
for hvordan kan vi afgøre hvilke levende organismer vi kan undvære,

for at vi kan overleve?"

Og nåhja; sommerfuglene kan heller ikke overleve uden hele pakken uanset hvor nederen den er? Dvs. de symbiotiske forhold de er i forhold til værts og nektarplanter, de større græssere,
hvepse, fluer og bakterier med mere.

_________________________

Hvis man spørger danskerne om de kan lide naturen?

d. 18 maj 2023

Alexander Holm d. 18 maj 2023:
Havde
Sebastian Klein forbi podcasten forleden, hvor han smed denne her perle. Så tror jeg ikke det kan siges bedre?

Hvis man spørger danskerne om de kan lide naturen?
Siger 100% af danskerne ja! Meeeeeeen så kommer; vi kan ikke lide muldvarper, myg, hvepse og skarver......................
Alle danskere har et billede af de godt kan lide naturen. Men i virkeligheden accepterer de ikke naturen.
De accepterer kun en del af naturen "den gode natur"..........
Citat:
Sebastian Klein

Lars Andersen: Jeg vil give Sebastian ret, vi kan ikke ubetinget lide naturen. For så længe vi ikke accepterer hele pakken, kommer vi ikke videre. Det er ikke kun solsorten, sommerfugle på buddlejaen og nattergalen. Det er også edderkopper, fluer, myg, møl, skarv og sæler.

_________________________

Naturen har det fint i Danmark?

Hver gang jeg hører påstande om
naturen har det fint i Danmark
og der er masser af sommerfugle på
Buddleja'en, og der sås tvivl om rødlisten
og de fremtidige Naturnationalparker.

Så er det fritidsfolket som ryttere og mtb'er,
samt dele af skovbruget og landbruget der støjer.
De frygter at miste deres rettigheder.

Citat; Lars Andersen

_________________________

Hurtig og vedvarende regional tilbagegang
af sommerfugle i Østdanmark 1993-2019
Emil Blicher Bjerregård, Lars Baastrup-Spohr, Bo Markussen, Hans Henrik Bruun.

d. 24 april 2023

Mange sommerfuglepopulationer reagerer negativt på intensivering af arealanvendelsen i menneskedominerede landskaber. Der er dog etableret netværk af beskyttede områder med det formål at standse tab af arter.

Vi foretog årlige undersøgelser af alle bestande af 22 usædvanlige sommerfuglearter i Østdanmark i perioden 2014-2019 og sammenlignet med en systematisk atlasundersøgelse udført 1989-1993, for at vurdere tendenser i regional belægning af arter.

Tre ud af 22 arter uddøde regionalt mellem 1993 og 2015. En art opretholdt en enkelt population gennem undersøgelsesperioden. Logistisk regression for de resterende 18 arter viste, at 10 var i kraftig tilbagegang fra 1993 til 2015, to viste en faldende tendens, og seks havde stabile tendenser. For alle arter undtagen én fortsatte den faldende tendens 2015-2019. For fem arter var et vedvarende stærkt fald tydeligt.

I 1993 var det samlede antal bestande for alle 22 sommerfuglearter 565, som i 2019 var faldet til 158 bestande (et tab på 72 % over 26 år). Fra 2015 til 2019 faldt det samlede antal populationer yderligere fra 200 til 158 (et fald på 21 % over kun fire år).

Lovbeskyttelse af områder (Natura 2000 og den danske naturbeskyttelseslov §3) var uventet ikke forbundet med lavere sandsynlighed for lokal udryddelse for sommerfugle populationer. Det observerede vedvarende fald på tværs af arter tyder på en generel lav effektivitet af netværket af beskyttede lokaliteter, sandsynligvis på grund af en kombination af misforståede forvaltningsregimer og betaling af udryddelsesgæld fra fortiden.

_________________________

Naturskoven forsvinder –

d. 3 januar 2023

Umeå Universitetet 10. nov. 2022: Mellem 2003 og 2019 er næsten en fjerdedel af Sveriges sidste gamle ubeskyttede naturskove forsvundet. Med den nuværende skovningshastighed vil disse økologisk værdifulde skove være væk om 50 år. Det viser en undersøgelse fra blandt andre forskere fra Lunds og Umeå universiteter.

I undersøgelsen fra Sverige koblede forskerholdet nationale skovopgørelsesdata om skovens alder fra mere end 90.000 opgørelsesområder fra den nationale skovtaksering sammen med en statslig database, der dokumenterer næsten en million individuelle fældninger siden 2003. Af alle de optegnede bevoksninger, der har været ryddet, er 19 procent forekommet i gamle skove, der er så gamle, at de højst sandsynligt aldrig er blevet ryddet før og dermed ikke er plantet eller tilsået. Dette til trods for, at størstedelen af den produktive skovjord er omfattet af miljøcertificering, der prioriterer beskyttelse af skove med høj økologisk værdi.

- Med den nuværende afskovningshastighed forsvinder den sidste af disse ubeskyttede, gamle naturskove i Sverige i 2070'erne. Dette tab af gammel naturskov vil definere vores landskaber i århundreder, da svenske og andre boreale skove vokser langsomt, siger Anders Ahlström.
Rydning af gammel naturskov ser ud til at være udbredt i de fleste nordlige lande globalt, men der har været ringe overvågning af dens udbredelse og udbredelse, primært på grund af manglen på officielle kort og vanskeligheden ved at skelne naturlig boreal skov i satellitbilleder. Til sammenligning kan de fleste typer af ændringer i arealanvendelsen i troperne detekteres ved hjælp af satellitter, der overvåger naturligt skovtab.

Ny studie avslöjar omfattande kalhuggning av naturliga skogar

Læs og kommenterer i facebookgruppe; "Skal danske dagsommerfugle fredes?"
_________________________

Widespread Unquantified Conversion of Old Boreal Forests to Plantations

Anders Ahlström, Josep G. Canadell, Daniel B. Metcalfe
First published:
28 October 2022

Den boreale skovzone fældes: Ud over Sverige tyder storskalaanalyse og modellering af højopløselige satellit-fjernmålingsdata på, at skovbrug er den største drivkraft for udbredt fældning (omkring 10 % brutto trædækningstab mellem 2001 og 2021 i Canada og den russiske føderation (World Resource Institute, 2014) )) af mere sydlige og mere produktive skove i hele det boreale biom (Curtis et al., 2018).

En regional undersøgelse fra det østlige Canada tyder på, at størstedelen af denne skovning er forbundet med afhugninger af de mest produktive gamle boreale skovbevoksninger (Martin et al., 2020).

Disse regionale og fjernmålingsbaserede vurderinger afspejler vores resultater for Sverige, som sammen med anden understøttende videnskabelig litteratur (Bradshaw et al., 2009; Cyr et al., 2009; Potapov et al., 2012) og nogle anekdotiske beviser fra medier og NGO-rapporter (Eremenko, 2014; Lindwall, 2019; Vinyard & Skene, 2020) tyder kraftigt på, at denne proces ikke er begrænset til Sverige, men udbredt over hele den boreale skovzone.

_________________________

De 11 af de rødlistede sommerfugle forsvandt fordi de blev græsset væk
Er en kommentar fra Lene Christensen i
"Ja tak til natur NEJ TAK til en indhegnet naturnationalpark i Tranum"
i en artikel skrevet af
Ulla Gottliebsen d. 26 december 2022.

d. 29 december 2022

De 11 af de rødlistede sommerfugle forsvandt fordi de blev græsset væk

Er en kommentar fra Lene Christensen i
"
Ja tak til natur NEJ TAK til en indhegnet naturnationalpark i Tranum"
i en artikel skrevet af
Ulla Gottliebsen d. 26 december 2022.

Hvis man vil vide mere om naturen, dens plante og dyreliv,
frarådes det at læse om det i disse grupper,
da de fortolker det helt omvendt som fanden læser biblen?
Man skal gå direkte til kilder for at blive korrekt informeret,

i stedet for de filtre der hedder "stop hegn....." grupper, "FriNatur"
og "Bevar de danske skove".

Nu er det ikke alle der har adgang til disse grupper,
så jeg har skrevet om det på: "
skal danske dagsommerfugle fredes?".

D. 19. Jan. 2023 skrev Lene Kristensen en mail til mig.
Fordi hun havde fundet ud af jeg har nævnt hendes påstande her.
Jeg afviste denne mail med det samme,
for jeg ønsker ikke dialog med en der omgås den faglige viden med så grove synsninger.

"Ja tak til natur NEJ TAK til en indhegnet naturnationalpark i Tranum"
er ikke en side jeg er velkommen på, for de har blokeret mig.
For så havde vi kunne havde diskuteret det der, og hurtigt fået skudt dette vrøvl i sænk.

Eller på en facebookside, hvor faglige personer er velkommen som på:
rewilding.dk / biodiversitet.dk / eller "skal danske dagsommerfugle fredes?
Hilsen
Lars Andersen

_______

A study in stupidity
where is the limit of stupidity when the fence is missing?
Then the stupidity is endless

reference: "stop tossede køer bag hegn"
Citat Lars Andersen

_________________________

Skovrejsning greenwashes og gavner ikke biodiversiteten –
men det vil skovlobbyen ikke have, at du ved

d. 16 maj 2022

Rasmus Ejrnæs Altinget 16. maj 2022
Vi er en lille flok biologer, som kalder det greenwashing, men det er som at slå i en dyne.
Skovlobbyen tegner et skønmaleri af skovrejsning som grønt og bæredygtigt, når det i virkeligheden ikke gavner biodiversiteten, skriver
Rasmus Ejrnæs.

Læs videre i artikel på Altinget

_________________________

Danmarks største sommerfugleskov

d. 10 december 2020

I Fredericia har man netop anlagt Danmarks største sommerfugleskov i samrbejde
med Green Key mærkede Landal GreenParks.

Skoven på Google Maps

Kommunen planter en skov, hvor træarter og plantesorter er nøje udvalgt for at skabe levesteder og særligt gunstige vilkår for sommerfugle og dyreliv. I skoven har man desuden skabt et stisystem, der set fra luften ligner en kæmpe sommerfugl a la Kinas pandaformede solcellepark.
Det nye skovområde er plantet i samarbejde med ferieparkkæden Landal GreenParks og
Plant et Træ med det formål at udvide de danske skove og øge biodiversiteten i området.

12.000 træer former en sommerfugl

Lars Andersen: Jeg vil da indrømme at Fredericia Kommune valg af areal overrasker mig, det kan man da nok kalde at starte fra scratch. Men det er greenwashing.

Man kan kommenterer opslaget på facebookgruppen
"sommerfugle i felten"

_________________________

Skoven er tom for liv

d. 21 februar 2022

Nordre Feldborg Plantage, her flyver Moserandøje, Moseperlemorsommerfugl og Bølleblåfugl. d. 18 Juli 2010. Fotograf; Lars Andersen

Nordre Feldborg Plantage d. 18 Juli 2010. Fotograf; Lars Andersen.

Jeg kender og kendte skove hvor det mylder med sommerfugle og andre insekter, men de skove forsvinder nu.
Allerede i Nordtyskland sidst maj,
90'erne når jeg vandrede rundt i de store skove i Frieslandet, at skoven var tomt for liv, hvor var insekterne henne?

Senere oplevede jeg det også i de store jyske granplantager at de er tomme for insekter?

Og hvorfor? Da hjemmehørende løvtræer skiftes ud med amerikanske løv og mest granarter. Der drænes og pløjes, moser og skovenge tørrer ud, og der plantes gran.
Og ligesom i landbruget gødskes og der sprøjtes i skovbruget.

Så derfor bliver jeg lidt irriteret når skovbruget fremhæver mosaikskove og andet skovdrift er bedre for biodiversitet end urørt skov og andre historier skal de langt ud i skoven med?

Skovdyrkerne; Når der skal anlægges marker med gran, kan det første år plantes rug, for det forbedre overfladen, så skal der gødskes og sprøjtes med planteværn før og under nyplantninger, ved alvorlige luseangreb skal der sprøjtes med insektcider:

Plantebeskyttelse i skovbruget. Pyntegrøntserien nr. 19, Skov &Landskab (FSL), Hørsholm, 2002.

Biologer om "Klimaskoven": Debatten om de danske skove kører fortsat på højtryk. Det helt store spørgsmål er, hvad der er bedst for klima og biodiversitet: skal skovene stå urørt, eller skal de dyrkes? I indlægget her kommenterer Hans Henrik Bruun og Jacob Heilmann-Clausen på de argumenter, der bliver fremført i bogen "Klimaskoven". 2020.

Link til kommentarfacebook

_________________________

Biodiversitetskrisen

d. 30 januar 2022

Katherine Richardson d. 11. jan. 2022;
Hvilken funktion udfører livet på Jorden? Vi ved meget om, hvilken rolle forskellige arter spiller i det økosystem, de er en del af, men spørgsmålet om, hvordan den samlede mængde liv påvirker Jordens kredsløb, mangler stadig at blive belyst. Det er vigtigt for at skabe bedre klimamodeller og forstå, hvordan biodiversitetskrisen vil påvirke Jorden fremover?

Katherine Richardson Professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet. Forsker i hvordan menneskelige aktiviteter påvirker Jordens overordnede miljøtilstand (Earth System Science), herunder hvordan havets biologiske processer påvirkes af og påvirker klima. Hun var formand for Klimakommissionen (2008-2010) og udpeget af FN’s Generalsekretær som medlem af ekspertgruppen med ansvar for udarbejdelsen af FN’s 2019 Global Sustainable Development Report (GSDR).

Facebookgruppe; "Skal danske dagsommerfugle fredes?"

_________________________

Hvorfor en national biodiversitetsstrategi?

14. maj 2022

Danmark er som part til biodiversitetskonventionen forpligtet til have en national biodiversitetsstrategi. Det følger af konventionens artikel 6.

Danmark har endvidere tilsluttet sig FN´s og EU’s mål om at standse tilbagegangen af biodiversiteten og dens økosystemer inden 2020. Danmark arbejder med
Aichi-målene gennem EU’s biodiversitetsstrategi.

Ifølge Aichi-mål 17 skal parterne til biodiversitetskonventionen inden 2015 have udarbejdet, vedtaget og begyndt at implementere den nationale biodiversitetsstrategi.

Rammerne for den danske indsats
Grundlaget for den danske indsats på naturområdet og i f.t. at nå 2020-biodiversitetsmålene findes i den eksisterende lovgivning – som i vidt omfang bygger på EU-lovgivning. Indsatsen for naturen i Natura 2000-områderne er rygraden i den nationale naturindsats. Derudover bidrager en række love på naturområdet og administrationen heraf til Danmarks biodiversitetsindsats. Det drejer sig særligt om naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, vandløbsloven, husdyrbrugloven, skovloven, planloven og lov om nationalparker.

Kommunerne spiller en central rolle i forhold til arbejdet med at nå 2020-biodiversitetsmålet i kraft af deres ansvar for naturbeskyttelse og naturpleje og opgaven med at planlægge for det åbne land.

Den danske naturindsats understøttes og finansieres i vidt omfang af EU’s landdistriktsprogrammidler. Det gælder f.eks. finansiering af naturpleje af Natura 2000-områder samt sikring af skovnatur.

Miljøstyrelsen: Danmarks biodiversitetsstrategi 2014-2020 (Naturplan Danmark)



_________________________

Den danske natur er stadig i stor krise
Danmarks Naturfredningsforening

14. januar 2022

Den danske natur er stadig i stor krise
Danmarks Naturfredningsforening 14. januar 2022

På trods af politiske målsætninger om at standse tilbagegangen af biodiversitet i den danske natur, så går udviklingen fortsat den forkerte vej. Det viser en rapport fra Aarhus Universitet.
I rapporten nævnes blandt andre dyr som vibe, hasselmus, gulspurv, birkemus, spidsand, løgfrø som eksempler på truede dyr, der er i risiko for at uddø i Danmark, da de er i stadig tilbagegang.

Danmarks Naturfredningsforening 14. januar 2022



_________________________

Sommerfugleåret 2021

d. 27 december 2021

Sommerfugleatlas, Morten D. D. Hansen d. 27 december 2021

Sommerfugleatlas, Morten D. D. Hansen d. 27 december 2021

Sommerfugleatlas, Morten D. D. Hansen d. 27 december 2021;
Så er året omme, og det er tid til at kig på sommerfuglenes 2021. Lad det være sagt med det samme: Der var ikke mange lyspunkter.

Det går stadig ned ad bakke for engblåfugl, rødlig perlemorsommerfugl, isblåfugl m.fl., og selv om der indimellem opdages nye bestande af fx ensianblåfugl, er det jo ikke et tegn på fremgang, men i virkeligheden bare, at vi opdager nogle skibbrudne i høj sø. For de "ustabile" træksommerfugle var 2021 et rent jammerår, hvor kun sørgekåbe viste flaget (og det var vi glade for).
Langt flere arter underpræsterede i 2021, når man sammenligner med årene før - både ift. antal lokaliteter og ift. individer. Hvis det nu kunne tilskrives færre observatører og mindre aktivitet, men der har aldrig været flere observatører, og selv om antallet af observationer faldt ift. årene før, er der stadig flere end i de første år af atlasperioden.

Tilbagegangen for mange arter må derfor formodes at være endnu kraftigere, end tallene antyder.
Har I spørgsmål og evt. ønsker om yderligere tal, må I endelig skrive i tråden herunder. Jeg vil bestræbe mig på at svare!

Sommerfugleatlas, Morten D. D. Hansen d. 27 december 2021

Sommerfugleatlas, Morten D. D. Hansen d. 27 december 2021

Link til facebookgruppen; Sommerfugleatlas



_________________________

Dagsommerfuglenes tilbagegang i Europa
Martin S. Warren, Dirk Maes, Chris A. M. van Swaay, Philippe Goffart, Hans Van Dyck. PNAS January 12, 2021

d. 7 november 2021

Man har gennemgået ændringer i status for dagsommerfugle i Europa, med fokus på langvarige populationsdata, der er tilgængelige for Storbritannien, Holland og Belgien, baseret på standardiserede overvågningstransekter.

I United Kingdom UK (Storbritannien) er 8 % af de fastboende dagsommerfugle arter uddøde, og siden
1976 er det samlede antal faldet med omkring 50 %.

I Nederland (Holland) er 20 % af dagsommerfugle arterne uddøde, og siden
1990 er det samlede antal i landet faldet med 50 %.
Fordelingstendenser viste, at dagsommerfugle fordelingerne begyndte at falde for længe siden, og mellem
1890 og 1940 faldt udbredelse med 80 %.

I Flandern, Belgien er 20 dagsommerfugle arter uddøde (29 %), og mellem
1992 og 2007 faldt det samlede antal med omkring 30 %.

De danske forhold ligger imellem UK og Holland. Men vi har kun populationer reg. ikke transsekter reg.

En europæisk græsmarks
dagsommerfugleindikator fra 16 europæiske lande viser, at der har været et fald på 39 % af græsareal dagsommerfugle arter siden 1990.
Rødlisten over europæiske dagsommerfugle fra 2010 angav 38 af de 482 europæiske arter (8 %) som truede og 44 arter (10 %) som nær truet (bemærk at 47 arter ikke blev vurderet).

En anden indsigt i mønsteret for tilbagegang for dagsommerfugle i Europa opnås ved at analysere de enkelte landes rødlister. Antallet af truede arter er højest i Holland, Belgien, Tjekkiet og Danmark.

Og falder mere eller mindre koncentrisk mod det sydlige og østlige Europa i Middelhavsområdet, såsom Spanien, Frankrig og Italien (30 stk. ).
Dette tyder på, at de sidstnævnte lande ikke har oplevet en så alvorlig tilbagegang af dagsommerfugle, men dette kan til en vis grad være maskeret af mangel på nøjagtige trenddata; de fleste sydeuropæiskelande havde ingen omfattende overvågningsdata indtil for nylig.

The decline of butterflies in Europe
PNAS January 12, 2021

____

Habitatforringelse

d. 8 november 2021

Habitatforringelse.
Uden tvivl har den mest alvorlige årsag til sommerfuglenes tilbagegang været tab af levesteder og nedbrydning. Siden 1950'erne i Storbritannien UK har der været et tab på 97% af blomsterrige enge, 80% tab af kalkholdige græsarealer, 50% tab af gammelt naturligt skovområde og 40% tab af lavlandshedeland.

Lignende tab er oplevet i andre vesteuropæiske lande som Danmark, og i mindre grad i resten af Europa. En væsentlig drivkraft bag disse tab har været udvidelsen af intensivt landbrug, som har ført til pløjning af græsarealer til markafgrøder og gensåning og/eller gødskning af græsgange og andre levesteder. Med dette bruttotab har været store ændringer i habitatforvaltningen.
Traditionelle regimer som ekstensiv græsning eller høskæring forsvandt fra det meste af Vesteuropa i første halvdel af det 20. århundrede og blev erstattet af storstilet og intensiv landbrugspraksis.
Dette førte til et betydeligt tab af urter og nektarkilder, som mange sommerfugle er afhængige af. På kort sigt kan nogle få arter have gavn af at blive opgivet, men efterhånden som vegetationen gror til i skov, er det kun et lille antal busk- og trælevende dagsommerfugle arter, der nyder godt af.

Inden for skovområder yngler flere sommerfugle i kronetaget (nærer sig af løvtræer), men andre forekommer på åbne områder i skovområder: for eksempel i skovkanter, skovenge, moser, lysninger og rydninger. Disse friarealer er også faldende på grund af mangel på traditionel forvaltning eller genplantning med ikke-hjemmehørende nåletræer, der kaster en tæt skygge. I Vesteuropa blev mange skovområder ophugget indtil det 20. århundrede, hvilket skabte en række serale stadier, hvor mange sommerfugle kunne yngle. Nu er kun en lille procentdel aktivt klippet, hvilket fører til tilbagegang for flere arter, såsom Rødlig Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne og Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene.

En konsekvens af udbredt habitattab og nedbrydning er, at resterende habitater har tendens til at være relativt små og isolerede. Populationer, der yngler i sådanne områder, er mere tilbøjelige til at uddø, enten gennem normale stokastiske processer eller ved indavlsdepression. Habitatfragmentering er nu en alvorlig trussel for mange sommerfugle, især mindre mobile habitat-specialister. I fragmenterede landskaber forekommer de ofte som metapopulationer, der spænder over en række små pletter af habitat. I store dele af Vesteuropa har habitatfragmentering været alvorlig og er et presserende problem.

____

Kemisk forurening

d. 8 november 2021

Kemisk forurening.
Kemisk forurening dækker over en lang række stoffer, som har en negativ indvirkning på sommerfugle og deres levesteder.

Insectcider.
De mest oplagte er insekticider, som rutinemæssigt sprøjtes på markafgrøder og i granplantager mod lus for at reducere skader fra insekter og andre organismer. På trods af de potentielle risici fra insekticider, er der blevet udført overraskende lidt forskning på sommerfugle. Den største bekymring for nylig kommer fra neonikotinoider, en gruppe kemikalier, der blev introduceret i begyndelsen af
1990'erne, og som har været impliceret i tilbagegangen af bier og insektædende fugle. Det andet problem med neonikotinoider er, at de er persistente og udvaskes i jord og vandløb samt i markkanter, hvor visse sommerfugle yngler eller fouragerer. Forskere har fundet ud af, at humlebier kan optage skadelige doser blot ved at spise af vilde blomster i markkanterne.

Lidt forskning er blevet lavet om virkningen af neonikotinoider på sommerfugle. De er kendt for at dræbe Monark, Danaus plexippus i laboratoriet, og dødelige mængder er fundet i værtsplanter i marken. Der er også påvist skadelige virkninger for rovdyr af sommerfugle og andre insekter. En anden del af bevis kommer fra en undersøgelse i Storbritannien, der viste en stærk sammenhæng mellem tilbagegang af sommerfugle i "videre landskab" (hvoraf mange yngler i markkanter) og brugen af neonikotinoid-pesticider. Denne undersøgelse påviste imidlertid ikke årsag og virkning, og der er et presserende behov for yderligere forskning både om direkte dødelighed og om indirekte virkninger, der kan påvirke sommerfugleadfærd, levetid og reproduktiv succes. Neonicotinoider er nu blevet forbudt fra alle afgrøder i EU, men negative effekter kan fortsætte i de kommende år.

Herbicider.
Herbicider som
glyphosat også kaldet roudup har skadelige effekter på bier og sommerfugle.

Kvælstofaflejring.
Den anden skadelige forurening for sommerfugle er kvælstofaflejring fra luften. De vigtigste kilder kommer fra ammoniak produceret ved intensiv husdyropdræt og emission af nitrogenoxider fra køretøjer. Kvælstofforurening er blevet impliceret i tilbagegangen for adskillige sommerfugle, fordi det ændrer enten mikroklimaet eller arten af den vegetation, hvor de yngler. Mange habitater for specialiserede sommerfugle er naturligt lave i næringsstoffer, hvilket giver mulighed for høj plantediversitet, herunder sommerfuglefoderplanter og strukturel mangfoldighed.

Kvælstofberigelse fremmer spredningen af nitrogentolerante arter på bekostning af dem, der kræver næringsfattige forhold. Nitrogenaflejring menes at være ansvarlig for faldet af Vejrandøje, Lasiommata megera i Holland, fordi det fremmer vegetationsvækst og reducerer mængden af bar jord, hvor sommerfuglene yngler. Denne sommerfugl er en af de hurtigst faldende arter i den europæiske græsmarks sommerfugleindikator.

Yderligere beviser for, at nitrogenaflejring kan afkøle ellers varme mikroklimaer kommer fra en
undersøgelse, der viser, at sommerfuglearter, der overvintrer som æg eller larver, falder hurtigere end dem, der overvintrer som voksne eller pupper. Dette skyldes sandsynligvis, at larver bliver ofre for den stadig hurtigere vækst af vegetation i det tidlige forår, hvilket afkøler temperaturen i vegetationen og dermed reducerer deres væksthastigheder og chancer for overlevelse. Græsning kunne imidlertid reducere græsdække og gavne sommerfugle i varme mikroklimaer.

____

Klimaforandringer

d. 8 november 2021

Klimaforandringer.
Klimaforandringer kan have både positive og negative effekter på sommerfugle. Udbredelsen af adskillige thermophilus-arter har spredt sig dramatisk nordpå i Europa som en direkte konsekvens af klimaændringer, nogle gange med flere hundrede kilometer. På den anden side har kuldetilpassede arter trukket sig tilbage til køligere forhold højere oppe i bakker og bjerge eller er blevet lokalt uddøde. Visse arter, der allerede lever på bjergtoppe, er særligt truede, herunder nogle endemiske arter i Sierra Nevada i det sydlige Spanien som
Sydlig Sortbrun Blåfugl, Aricia montensis.

I Europa er vækstsæsonen steget med mere end 10 dage siden 1992, hvilket fører til hurtigere vækst af naturlig vegetation og problemer for arter forbundet med mellemliggende successionsvegetation ved at påvirke enten deres mikroklima eller næringsplanternes ernæringsmæssige kvalitet. Voltinisme er også en vigtig, men kompleks faktor. Multivoltine arter falder mindre hurtigt end univoltine i Storbritannien, hvorimod det modsatte er tilfældet i en Middelhavsregion i Spanien. Et andet problem forårsaget af klimatisk opvarmning er, at arter med komplekse livscyklusser, såsom sommerfugle, kan lide af udviklingsfælder, hvis miljømæssige signaler til at komme ind i diapause forstyrres (f.eks. Vejrandøje. Lasiommata megera i Belgien).

Klimaændringer forventes at øge hyppigheden af ekstreme vejrbegivenheder såsom tørke og oversvømmelser. Som tidligere nævnt blev tørken i 1976 efterfulgt af et hurtigt fald i mængden af sommerfugle i Storbritannien, som nogle arter aldrig er kommet sig fra. Tilsvarende langvarig nedbør og storme kan reducere ynglesuccesen og reducere den samlede populationsstørrelse. I fragmenterede landskaber kan dette øge lokale udryddelsesrater og påvirke levedygtigheden af metapopulationer.

____

Naturplejeløsninger

d. 9 november 2021

Landskabs-Skala Bevaring.
I Vesteuropa overlever mange vigtige levesteder kun som små og isolerede fragmenter. For eksempel udgør seminaturelle græsarealer nu mindre end 0,6 % af landarealet i England og Wales (Storbritannien), og de fleste fragmenter er mindre end 10 ha i udstrækning. De fleste truede arter, hvoraf mange er habitatspecialister, findes nu på små pletter af habitat omgivet af intensivt brugt jord. For at tackle problemet har
Butterfly Conservation UK udviklet et omfattende bevaringsprogram i landskabsskala, Storbritannien, rettet mod 200 prioriterede landskaber for truede dagsommerfugle, natsværmere og møl.

Disse har vist, at fald kan vendes ved at forbedre arealforvaltningen på netværk af lokaliteter.
Landskabsområder er valgt til at omfatte netværk af steder, der understøtter metapopulationer af truede arter. Omkring halvdelen af dem anses for at have høj prioritet, fordi de støtter
1) mere truede arter;
2) betydelige andele af truede arters udbredelser;
3) netværk af både besatte og ubesatte lokaliteter (dvs. en metapopulationsstruktur), hvoraf sidstnævnte kunne (gen-)koloniseres efter bevaring i landskabsskala;
og 4) flere naturtyper, hvor der kan foretages forvaltningsindgreb.

Butterfly Conservation UK her udviklet et omfattende bevaringsprogram i landskabsskala

Bevaring i landskabsskala involverer tre hovedelementer:
1) forøgelse af arealet med passende ynglehabitat;
2) maksimering af habitatkvalitet ved målrettet forvaltning, både for at forbedre eksisterende populationer af truede arter og for at gøre ubesatte lokaliteter egnede til (gen)kolonisering; og
3) at forbedre forbindelsen både inden for og mellem steder - og dermed hjælpe sommerfugle med at bevæge sig rundt i landskabet og øge hastigheden af kolonisering og genflow.

I græsarealer er en nøglemekanisme til forbedring af habitatet statsfinansierede landbrugsmiljøordninger. Disse betaler landmændene for at forvalte jorden på en følsom måde for at forbedre biodiversiteten og landskabets kvalitet. På jord, der ikke er berettiget til sådanne betalinger, kan der nogle gange rejses midler fra andre kilder, og frivillige grupper kan organiseres til at udføre noget, nogle gange alt, praktisk arbejde gratis. Til dato er denne tilgang blevet anvendt på omkring 75 prioriterede landskaber i Storbritannien, hvilket har vendt tilbagegangen for flere sommerfugle arter.

____

Terningsommerfugl, Hamearis lucina i Storbritannien

d. 9 november 2021

Case Studies
Terningsommerfugl, Hamearis lucina er en truet britisk dagsommerfugl, der hovedsageligt er begrænset til kalkholdige levesteder i det sydlige England, enten kratbevoksede græsarealer eller lysninger i gammelt skovområde, hvor dens to værtsplanter Hulkravet kodriver, Primula veris og Storblomstret kodriver, Primula vulgaris forekommer. Mellem 1976 og 2014 gik dagsommerfuglen i udbredelse tilbage med 84% og i populationsstørrelse med 42%. I 2012 var udbredelse begrænset til kun 160 populationer med 260 registrerede udryddelser mellem 1980'erne og 2012, et tab på 62%.

Hovedårsagerne til tilbagegang var manglende forvaltning på lokaliteter (nedlæggelse, manglende kratkontrol) involveret i 57 % af udryddelserne og overdreven forvaltning (normalt genoprettelse af tung græsning) i yderligere 27 % af tilfældene. Samordnede bestræbelser på at vende dette fald begyndte i 2003 med et program for naturpleje i landskabsskala. Dette bestod hovedsageligt af målrettet håndtering af nødoprettelse med rotationsstyring af krat og indhegning af steder for at reducere græsningstrykket.

Terningsommerfugl, Hamearis lucina han. Hannäs, sydlig Östergötland, Sverige d. 22 maj 2020. Fotograf; Lars Andersen

Terningsommerfugl, Hamearis lucina han. Hannäs, sydlig Östergötland, Sverige d. 22 maj 2020. Fotograf; Lars Andersen

Denne tilgang er nu fuldt ud anvendt på 9 og til en vis grad i 7 andre af de 17 landskaber, hvor arten stadig forekommer. I North Downs i Kent blev to omfattende projekter i landskabsskala implementeret, og det gennemsnitlige toptal af Terningsommerfugl populationer er næsten tredoblet fra 28 i 1995 til 2007 til 83 i 2008 til 2017.

Efterhånden som bestandene er steget, har sommerfuglen været i stand til at sprede sig naturligt, og antallet af besatte lokaliteter er steget fra et gennemsnit på 3 om året for den tidligere periode til 12 til 14 lokaliteter om året for
2012 og frem.
Overordnet ser det ud til, at tilgangen til naturpleje i landskabsskala har en indvirkning på sommerfuglens populationsstørrelser på landsbasis med en kortsigtet (10-årig) overflodstendens på 90 % stigning fra
2007 til 2016.

____

Konklusioner

d. 16 november 2021

Der er klare beviser for, at dagsommerfugle er i tilbagegang i store dele af Europa. Tilbagegangen har været alvorligt i Central- og Midtvesteuropa. Undersøgelser i Holland viser, at disse reduceringer af populationer sandsynligvis startede for mindst et århundrede siden, da intensivering af landbruget for alvor begyndte at ændre landskabet. De fleste overvågningsprogrammer (som startede i de sidste 20 til 40 år) er derfor ved at komme i slutningen af langsigtede tilbagegange.

Selvom vi har koncentreret os om længerevarende ordninger i relativt artsfattige regioner i Vesteuropa, er der også rapporteret alvorlige fald i populationer i andre europæiske lande som Sverige, Tyskland og Spanien.

Lignende dagsommerfugle tilbagegange er blevet observeret andre steder i verden, såsom i USA (en komplet liste over transektordninger i USA kan findes på PollardBase og i Japan. En af de mest omfattende undersøgelser i USA, der studerede populationstendenser for 81 arter, fandt et fald på 33 % i de samlede dagsommerfugle populationer over 21 år, hvor omkring to tredjedele af arterne blev reduceret. Drivkraften bag tabet i Ohio mentes også at ligne Europa, herunder klimaændringer, habitatforringelse og ændrede landbrugspraksis. Undersøgelser af tendenser for sommerfugle i mere artsrige regioner såsom troperne er dog stadig sparsomme.

Tilbagegangen i dagsommerfugle populationer afspejler de rapporterede fald i andre insektgrupper og fungerer som en advarsel om, at økosystemerne forringes. Vi mangler muligvis stadig god information om mange, ja de fleste, insektgrupper, men den tilgængelige dokumentation tyder på udbredte tab blandt mange terrestriske arter, selvom disse til en vis grad modvirkes af andres udvidelse på grund af klimaændringer. Det kan være for tidligt at sige, at vi er midt i en global insektapokalypse, men vi ved nok til at erkende, at der er akut behov for handling for at bevare insekternes mangfoldighed og de økosystemer, de hjælper med at opretholde.

Årsagerne til dagsommerfuglenes tilbagegang er velkendte: intensivering af landbruget, tab af levesteder og faldet i traditionel arealanvendelsespraksis. Men klimaændringerne tilføjer en ny og kompleks dimension. Det giver mange sommerfugle mulighed for at sprede sig nordpå i Europa, hvilket muligvis giver et forkert indtryk af, at nogle arter har det godt. Faktisk er nogle af disse populationer ved at blive tyndere, når de spredes, og nogle trækker sig tilbage fra den sydlige kant af deres udbredelsesområde. Derudover drager andre fordel af varmere forhold og stiger i overflod på trods af omfattende tab af levesteder. Måske vil de være blandt de overlevende fra antropocæn.

Naturfredningsfolk har forsøgt at tackle tilbagegangen af dagsommerfugle ved at udvikle programmer i stor skala for at forbedre arealforvaltningen. Disse giver bevis for, at praktisk bevaring med succes kan vende tilbagegangen af truede arter. Det er klart, at dette arbejde skal udvides og udvikles. Et større problem er, hvordan man kan bevare dagsommerfugle i det bredere landskab og ikke kun i naturreservater. Dette vil kræve foranstaltninger i en langt bredere skala, der tackler de vigtigste årsager til tilbagegang såsom intensivering af landbruget, kemisk forurening og klimaændringer.

Vi foreslår en række politiske tiltag, der kan hjælpe med at bremse og vende tilbagegangen for dagsommerfugle og hjælpe insekter som helhed. Der er ingen tvivl om, at vejen frem ser ekstremt vanskelig ud, men vi har nogle væsentlige beviser at bygge videre på. Forbedrede politikker for arealanvendelse, fortsat overvågning, evaluering og god videnskab vil alt sammen være afgørende, hvis vi skal kunne bevare insekter i fremtiden og undgå risikoen for økosystemsammenbrud.



_________________________

The decline of butterflies in Europe

10. dec. 2019

The decline of butterflies in Europe:
The crisis deepens" presented by
Martin Warren,
Butterfly Conservation Europe, Dorset,
United Kingdom at Entomology
2019 in St. Louis, MO.

_________________________

Genopretning af Biodiversitet og Økosystemer
– Ekspertudtalelse, Det danske IPBES-kontor,
2020:

Inden for EU er 79 % af de naturtyper og 82 % af de arter, der er direkte beskyttet under EU-lovgivningen vurderet til at være i ugunstig tilstand.
Der er lyspunkter, men det er generelt ikke lykkedes i EU at vende en negativ udvikling for den truede natur, og det til trods for at EU-landene allerede i 2001 fastsatte bindende mål for indsatser mod tilbagegangen i biodiversiteten inden 2010.

I Danmark står det ligeledes dårligt til med biodiversiteten. Den er i fortsat og vedvarende tilbagegang. Tabet af den biologiske mangfoldighed i den danske natur skyldes bl.a. dræning, opdyrkning, bebyggelse og infrastruktur, som har trængt den urørte natur tilbage. Naturen ligger ofte som små isolerede øer i landskabet.
Den seneste danske rapportering til EU om udmøntningen af EU’s habitatdirektiv viste, at kun 5 % af naturtyperne var i gunstig bevaringsstatus, mens 95 % var i ugunstig tilstand (18 % i moderat ugunstig tilstand; 77 % i stærkt ugunstig tilstand).



_________________________

Insekter forsvinder, og har det nogen betydning?

d. 13 oktober 2019

Current Biology, Dave Goulson d. 7 oktober 2019:

Dave Goulson siger

Økologer og entomologer bør være dybt bekymrede over, at vi har gjort et så dårligt stykke arbejde med at forklare insektens vitale betydning for offentligheden.

Insekter udgør hovedparten af kendte arter og er tæt involveret i alle terrestriske fødevarer og ferskvands fødevarer. Uden insekter ville en række fugle, flagermus, krybdyr, amfibier, små pattedyr og fisk forsvinde.
87% af alle plantearter kræver dyrbestøvning, det meste leveres af insekter. Cirka 75% af de afgrødetyper, der dyrkes af mennesker, kræver pollination af insekter, en tjeneste, der skønnes at være værd $ 235 til 577 milliarder årligt over hele verden.

Bortset fra økonomiske aspekter kunne vi ikke fodre den voksende globale menneskelige befolkning uden pollinatorer; milliarder mennesker ville sulte.
Insekters betydning er ofte berettiget med hensyn til deres økosystemtjenester, som kan tilskrives en monetær værdi. Ud over pollinering er insekter vigtige biokontrolmidler (ofte kontrollerer andre insektskadedyr; de er intimt involveret i nedbrydningen af organisk stof såsom blade, træ, dyre-ekskrementer og ådsler for at genanvende næringsstoffer deri, de hjælper med at luftes jorden, sprede frø og levere produkter som silke og honning. Disse økosystemtjenester skønnes at være værd at mindst 57 milliarder dollars om året i USA alene.



_________________________

Dagsommerfugle som er uddøet i Danmark

first update d. 23 january 2023

last update d. 24 january 2023

Violet perlemorsommerfugl, Clossiana dia. Marielyst, 23 august - 2004. Fotograf: Lars Andersen

Violet Perlemorsommerfugl, Boloria dia. Marielyst, Falstr d. 23 august 2004. Fotograf: Lars Andersen

Den største trussel mod dagsommerfuglene, er deres levesteder forsvinder. Derefter kommer gift og næringsstoffer, samt klimaændringer.

Ofte er sårbare eller nyindvandrede arter på grænsen til udbredelse, hvor det varmere klima spiller ind. Nogle kan etablere sig kortvarigt, og arter som levede i højmoser, hedemoser, overdrev, kratskove med løvenge som reelt set i dag ikke findes mere forsvinder.

Dagsommerfugle der tidligere har haft populationer i Danmark, både længere årrække og i nogle få år.
Nogle mener at en art skal mindst havde ynglet fast i landet i mindst tre år,
men det er en mening.

Der har været en længere varigt omvæltningen i landbrug- og skovdriften, hvor husdyr kommer i stalde. Og skovbruget er blevet dygtigere til at dyrke træ i lige rækker.

Der findes ikke plads til naturen i Danmark, fritidsfolket som ryttere og mtbfolket og erhverv er dem som er de største modstandere af de tiltag regeringen laver for mere natur som urørte skove,
naturnationalparker og arealer ejet af fonde.

_________________________

Gendannelse af en dagsommerfugle hotspot med større græssere
Her rewilding fra Milovice militære træningsområde, Tjekkiet
Forskere: Martin Konvicka, David Ricl, Veronika Vodicková, Jirí Beneš & Miloslav Jirku
BMC Ecology and Evolution bind 21, Artikelnummer: 73 (2021)

d. 24 september 2021

Europæisk Bison hvilende i skyggen. Bialowieza Skoven, Polen d. 19 juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

Europæisk Bison hvilende i skyggen. Bialowieza Skoven, Polen d. 19 juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

Rewilding med større hovdyr repræsenterer en omkostningseffektiv tilgang til håndtering af naturlige biotoper og kan være særlig nyttig for områder, hvis biodiversitet afhænger af forstyrrelsesdynamik og er forbundet med successive ændringer. For at studere virkningerne af rewilding med hvirvelløse dyr, hvor der fokuseres på dagsommerfugle, der findes på det tidligere militære træningsområde Milovice, Tjekkiet.
I
2015 inførte man større græssere som exmoor pony, taurus kvæg og europæisk bison til arealet.

Man har analyseret dagsommerfugle-tilstedeværelses-fraværsmønstre umiddelbart efter militær brugsafslutning (begyndelsen af 1990'erne), før refusionen (2009) og derefter (2016-19); og aktuelle observationsdata opnået man ved at overvåge dagsommerfugle på rewildede og forsømte parceller. De brugte korrespondanceanalyse til sammenligning af nærvær og fravær og kanonisk korrespondanceanalyse for den aktuelle overvågning og relaterede resultater af både ordineringsmetoder til livshistorie og klimatiske egenskaber og bevaringsrelaterede kendetegn for registreret dagsommerfugle.

P.S. nu er jeg ikke den bedste oversætter, så læs mere i artikel her:
Rewilding på Milovice militære træningsområde, Tjekkiet



______

Forskere tror ikke deres egne øjne.
I alt 42 procent af de tjekkiske sommerfuglearter blev talt på et lille græsningsareal.
Takket været de vilde heste


EUROPEAN WILDLIFE march 16, 2017:

Resultaterne af en optælling af dagsommerfugle fra en vildheste-græsgang i det tidligere Milovice militærtræningsområde uden for Prag har taget pusten fra forskerne. På to år lykkedes det hovpattedyrene at skabe et sted med en høj grad af artsdiversitet, omtalt som et "hotspot". En analyse af resultaterne af sommerfugleovervågningen er gennemført af eksperter i de seneste dage.

"I
2016 registrerede vi 59 arter af dagsommerfugle på græsningen (minus køllesværmere, Zygaeninae), hvilket repræsenterer utrolige 42 procent af de arter, der findes i hele Tjekkiet. Biologiske data viser således tydeligt, at området langt fra kun er et stykke konventionelt græsningsareal; snarere er det et ekstraordinært sted, der med dets antal dagsommerfuglearter fuldt ud kan sammenlignes med store steppereservater,” sagde Miloslav Jirku fra Det Biologiske Center for Videnskabsakademiet i Tjekkiet.

”Dagsommerfugle er en af de mest udsatte grupper af dyr. Dette faktum understøttes af den tilstrækkelige grad af udforskning – de er et populært emne blandt eksperter, og deres udbredelse i Tjekkiet er blevet grundigt analyseret. Hovedårsagerne til deres tilbagegang er ændringer i landskabsforvaltningen; hvor områder, der bruges i vid udstrækning, forsvinder, bliver europæiske landskaber enten forladt eller udnyttet intenst,” sagde
Frantisek Pelc, direktør for Agenturet for Naturbeskyttelse og Landskabsbeskyttelse i Tjekkiet.
Det skal bemærkes, at Milovice græsarealer kun dækker 40 hektar. I alt omfatter sommerfuglene fundet i græsningsområdet otte lovbeskyttede arter og fem arter, der er opført på landets rødliste over truede arter, hvoraf én er stærkt truet og én er kritisk truet.

"At betegne Milovice-græsgangen som et hotspot ville ikke være nogen overdrivelse". Man bør i denne forbindelse bemærke, at dette er et område, der var blevet forringet i et kvart århundrede, hvilket forårsagede tab af dets biodiversitet. For bare to år siden var det en enkelt stor bestand af aggressivt bushgrass; Bjergrørhvene, Calamagrostis epigejos kommenterede Jirku.

Det er opmuntrende at se, hvor hurtigt sommerfuglearterne slog sig ned i et græsareal, der indtil for nylig var uattraktivt for de fleste af dem. Dette skyldes den omfattende mængde nektar, der er tilgængelig, og den brede vifte af levesteder, der skabes gennem aktiviteten af store hovpattedyr.

I Tjekkiet anses 161 arter af dagsommerfugle for at være hjemmehørende, når de ikke inkluderer
køllesværmere, Zygaena-slægten. Af disse er 19 arter, dvs. 12 procent, uddøde på mindre end de seneste hundrede år. Som sådan overlever nu 142 arter i landet, hvoraf mere end halvdelen er truede arter. For nogle af dem, såsom moutain alcon blue / rebels blåfugl, Phengaris alcon ssp. rebeli fortsætter processen med lokal udryddelse.

"Et andet sommerfuglrigt sted, hvor vilde heste vil hjælpe med at styre landskabet, bliver
Podyji National Park på den tjekkisk-østrigske grænse. To mindre besætninger forventes at ankomme dertil i foråret,” tilføjede Dalibor Dostal, direktør for bevaringsorganisationen European Wildlife.

Læs mere på rewilding

________________________________

Sjællands sjældne dagsommerfugle optællingen
lavet af Emil Blicher Bjerregård.

d. 24 april 2019

Se en præsentationen af Sjællands sjældne dagsommerfugle optællingen lavet af Emil Blicher Bjerregård,
der blev holdt på dette års Biodiversitetssymposium af Aarhus- og Københavns Universiteter d. 22.-23. januar 2019.

__________

Dagsommerfugle der er forsvundet
fra Liseleje til Tisvilde området fra 1919 - 2022:

Dagsommerfugle der er tæt på at forsvinde
fra Liseleje til Tisvilde området

Dagsommerfugle der er indvandret
fra Liseleje til Tisvilde området



75 % af dagsommerfugle arter er forsvundet
fra sjællandske lokaliteter de sidste 10 år.
Citat:
Morten D. D. Hansen

________________________________

Vellykke pleje for mnemosyne i Uppland

d. 30 januar 2020

Mnemosyne, Parnassius mnemosyne hun. Blekinge, Sverige d. 29 maj 2014. Fotograf; Lars Andersen

Nygammalt bete ger mnemosynen ny livskraft
d. 25 juli 2018

Man brugte en historisk økologi-tilgang til at identificere kritiske økologiske behov for den truede dagsommerfugl Mnemosyne, Parnassius mnemosyne i Sverige i forhold til historisk og aktuel arealanvendelse.

I Uppland fandtes der i 2004 stadig nogle få, meget små bestande af mnemosyne hovedsageligt på forladte, dyrkede græsarealer.
Fra gamle landundersøgelseskort, skatteinformation osv. Har det har været muligt at konkludere, at gamle
mnemosyne-lokaliteter tidligere var beskyttet mod både græsning og slåning i løbet af foråret og forsommeren. Først i slutningen af juli eller begyndelsen af august fik kvægene lov til at komme ind for at græsse på arealet.

Den mest passende habitatstruktur og forvaltning blev omdannet til en plejeplan for restaurering og forvaltning, der blev anvendt på to P. mnemosyne- lokaliteter.
P. mnemosyne populationer og dens værtsplante, Corydalis solida, blev overvåget årligt 2004–2014.

Baseret på tidligere viden om P. mnemosyne, anbefaler den svenske plejeplan for bevaring af arten; regelmæssig rydning af buske og træer for at opretholde en mosaik-træ-græsareal-levesteder og en begrænsning af fjernelse af jordbiomasse. Vores analyse antydede en alternativ forvaltningsmetode, sent og temmelig intensiv græsning.
P. mnemosyne population og dens værtsplante steg som svar på dette styringsregime, og sommerfuglen begyndte at sprede sig til nye steder. Vi foreslår en struktureret metode til at kombinere økologisk og historisk viden, som kan afsløre habitatforhold, der er vanskelige at opdage i marken i dag, men som er af afgørende betydning for en vellykket artsbeskyttelse.

Link til fuldtekst PDF-Fil

Referens:
Westin A, Lennartsson T, Björklund J-O.
The historical ecology approach in species conservation – Identifying suitable habitat
management for the endangered
Clouded Apollo, Parnassius mnemosyne (L.) in Sweden.
AIMS Environmental Science. 2018;5: 244–272. doi:10.3934/environsci.2018.4.244



___________________________

Øgede brug af moderne kvælstofgødninger
har vist at ødelægge sommerfugle populationer
af Kurze, S., Heinken, T. & Fartmann, T. Oecologia

d. 4 september 2020

En undersøgelse offentliggjort i 2018 har vist, at kvælstofberigelse
i larveværtsplanter øger dødeligheden hos almindelige sommerfugle-arter.

De involverede arter i undersøgelse er
okkergul randøje, skovrandøje, lille ildfugl og sort ildfugl.

Faktisk har man siden sidst i 80'erne formodet at kvælstofgødninger har været et stort problem for de sommerfugle arter der lever på nærringsfattige jorde.

Udbringningsmængden af kvælstof på græsningsarealer i Irland varierer, tilføres der ofte 120 kg kvælstof pr. hektar. Det er højst usandsynligt, at okkergul randøje ellerlille ildfugl kan overleve på disse græsarealer.
Teagasc, det statslige agentur, der leverer forskning, rådgivning og uddannelse inden for landbrug, gartneri, fødevarer og udvikling af landdistrikter i Irland, rådgiver landmænd om mængden af kvælstoftilførsel. For mejeriafgræsning kan disse stige til 210 kg kvælstof pr. hektar pr. år.

Under et sådant anvendelsesregime er det ingen overraskelse, at sommerfuglene bliver elimineret fra landskabet, eller hvorfor sådanne tidligere udbredte og rigelige arter som
okkergul randøje og vejrandøje nu er i alvorlige problemer.

Forskning er nødvendig for at redde landbrugets sommerfugle

Der bør udføres forskning for at bestemme mængden af kvælstoftilførsel, som græsarealernes sommerfugle kan tolerere.
Sort ildfugl var i stand til at klare 30 kg nitrogen, men de andre undersøgte arter blev ikke vurderet for kvælstoftolerance. En undersøgelse af biodiversitetsrigdom under hele spektret af nitrogentilførsler, som den anbefaler (herunder nitrogen tilsat ved gylleanvendelser) bør også udføres af Teagasc. Kvælstoftilførsel bør reduceres eller forbydes på landbrugsjord, der støder op til arealer, der er udpeget som særlige bevaringsområder og nationale kulturarvsområder for at sikre, at disse områder ikke er forurenede.

Dette problem kan løses. At tvinge jord til at producere mere mad ved at hælde kemikalier i jorden kan ikke fortsætte på bekostning af biodiversitet, vandkvalitet og muligvis dyrs og menneskers sundhed og vores verden generelt.
Butterfly Conservation Ireland vil tage spørgsmålet op med Teagasc og opfordre organisationen til at foretage den forskning, der er nødvendig for at vurdere virkningerne af nitrogentilførsel på biodiversiteten på irsk landbrugsjord og afhjælpnings- og forbedringsstrategier. Godt landbrug og god dyrelivsbeskyttelse skal være resultatet, hvis dyrelivet skal overleve i nutidens landbrugslandskab.

Lokalitet for Soløjebredpande og Markperlemorsommerfugl. Österplana Hed, Västergötland, Sverige d. 24 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Lokalitet for Soløjebredpande og Markperlemorsommerfugl. Österplana Hed, Västergötland, Sverige d. 24 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Kvælstofgødning er fremstillet af ammoniak (NH3) fremstillet ved Haber-Bosch-processen. I denne energikrævende proces leverer naturgas (CH4) normalt brinten, og nitrogenet (N2) kommer fra luften. Denne ammoniak bruges som råmateriale til alle andre nitrogengødninger, såsom vandfrit ammoniumnitrat (NH4NO3) og urinstof (CO(NH2)2).

Aflejringer af natriumnitrat (NaNO3) (chilensk salpeter) findes også i Atacama-ørkenen i Chile og var en af de originale (1830) nitrogenrige gødninger, der blev brugt. Det udvindes stadig til gødning. Nitrater fremstilles også af ammoniak ved Ostwald-processen.



___________________________

Pesticide effects on non-target terrestrial
plants at individual, population and ecosystem level
(PENTA)

Publisher: The Danish Environmental Protection Agency
Authors: Beate Strandberg1. Céline Boutin2. David Carpenter2 Solvejg K. Mathiassen3.
Christian F. Damgaard1. Peter Borgen Sørensen1. Marianne Bruus1. Yoko L . Dupont1.
Rosanna Bossi4. Dagmar K. Andersen1. Annette Baatrup-Pedersen1. Søren E. Larsen1.

1) Department of Bioscience, Aarhus University, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, Denmark
2) Environment Canada, Science and Technology Branch, 1125 Colonel By Drive, Raven Rd,
Carleton University, Ottawa, ON K1A 0H3, Canada
3) Department of AgroEcology, Aarhus University, Forsøgsvej 1, Flakkebjerg, DK-4200 Slagelse, Denmark
4) Department of Environmental Science, Aarhus University Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde, Denmark

September 2019

Roundup / Glyphosat
Nu er der kommet en dansk-canadisk undersøgelse af Glyphosat. Selv skånsom brug af glyphosat betyder at vilde planter op til 10 meter fra marken får signifikant færre blomster. Det går blandt andet ud over de polinerende insekter som bier, fluer, biller og sommerfugle.
Der er polinerende insekter som bier, der bærer glyphosat videre til andre blomster. Og det er stærk bekymrende, for bier kan fra deres bikube nå en aktionradius på 3 km.
Der er kun få undersøgelser der påviser at bier kan bære glyphosat og andre herbicider videre, og det skal der stadig forskes i. Den
tyske regering har i september 2019 afsat midler til denne forskning.
For det er forskel på plante og insektarter hvor sarte eller tolerante de er over for pesticider?

Miljøstyrelsen september 2019


___________________________

Gødskning og sprøjtning i skovbruget

d. 21 februar 2021

Skovdyrkerne;
Når der skal anlægges marker med gran, kan det første år plantes rug, for det forbedre overfladen. Så skal der gødskes og sprøjtes med planteværnfør og under nyplantninger, ved alvorlige luseangreb skal der sprøjtes med insektcider.

Plantebeskyttelse i skovbruget:
Pyntegrøntserien nr. 19, Skov & Landskab (FSL), Hørsholm, 2002.


___________________________

Hvornår forsøger vi at stoppe tabet af biodiversitet i DK?

d. 17 september 2019

Markperlemorsommerfugl, Speyeria aglaja lokalitet. Bjergene, Odsherred, Danmark d. 13 juli 2019. Fotograf; Lars Andersen

Bjergene, Odsherred, Danmark d. 13 juli 2019. Fotograf; Lars Andersen

Den tyske regering har d. 4 september 2019 bevilliget 100 millioner euro (cirka 747 millioner danske kroner, red.) om året til insekt-beskyttelseplan, beskytte levesteder, begrænse ukrudtsmidler og forbyde glyphosat i december 2023, og sætte skub i forskningen".
Der anerkender den tyske regering at landbruget er en væsentlig del af årsagen til at insekterne går tilbage.
Et
studie fra okt. 2017 viser, at mængden af insekter i de tyske naturreservater er faldet med 75 procent på blot 27 år.

Hvornår vågner vi op i Danmark? Det er ikke nok med flere arealer til naturen, man skal også kikke på det moderne industrielle landbrug, for de er hovedårsagen til den alvorlige tilbagegang i biodiversiteten i DK.

Referencer:

Federal Ministry for the Environment, Nature Conservation and Nuclear Safety
d. 4 september 2019;
Environment
Minister Schulze: “We can stop insect decline”

EU POLICIES Sep. 10, 2019; Germany announces plans to ban glyphosate

PLOS|ONE fra okt. 2017; More than 75 percent decline over
27 years in total flying insect biomass in protected areas in Germany

_________________________

Forskere slår alarm: Heder i overraskende dårlig tilstand
Kvælstof fra landbruget skader hederne, mener forskere.

d. 2 december 2018

DR Nyheder HELGE RØJLE og MAIKEN FRIIS LANGE 02. DEC. 2018 KL. 08.00;
Forskere slår nu alarm over tilstanden på de jyske heder. Over 4.000 små og store heder er undersøgt. Det viser sig, at næsten en tredjedel er forsvundet.
- Vi er overraskede over, hvor dårlig tilstanden er på de jyske heder. Det er alarmerende, siger projektleder Jesper Leth Bak fra Aarhus Universitet.
Kun 14 procent af hederne er stabile med over 50 procent dværgbuske som lyng, revling og klokkelyng. 56 procent af hederne er delvist forsvundne og 30 procent er nærmest helt væk.

_______________________________________

"Hvorfor forsvinder overdrevets dagsommerfugle?"
Forfatter;
Lars Andersen

d. 20 - 17 februar 2018

Markperlemorsommerfugl, Argynnis aglaja hun. Melby Overdrev, Nordsjælland, Danmark d. 21 juli 2017. Fotograf; Per Vindis

Markperlemorsommerfugl, Speyeria aglaja hun. Melby Overdrev, Nordsjælland, Danmark d. 21 juli 2017. Fotograf; Per Vindis

Overdrevets insekter og dagsommerfuglene havde tilbage i 50'erne fælleder, brakmarker, levende hegn, mindre mosehuller og grusveje med blomsterrige rabatter der fungerede som naturens landeveje overalt i Danmark.

Endnu i 1950'erne blev næsten alle landbrug drevet alsidigt med både markbrug, heste, køer, grise og høns. Hestene leverede trækkraften, køerne omsatte det grovfoder, der var nødvendigt for sædskiftet, og grisene omsatte den skummetmælk, der kom retur fra mejeriet, sammen med kornet fra markerne, som også heste og køer fik andel i. Den alsidige produktion gav beskæftigelse året rundt, og det stabiliserede indkomsten at satse på flere produktioner.

Og der eksisterede levende hegn imellem markerne, der var fælleder = fælles græsningsarealer til arbejdsheste, frugtplantager, ager der ligger brak, småsøer og mosehuller, og grusveje med blomsterrige rabatter. Landskabet var et broget mosaik mønstre med mindre marker med flere forskellige afgrøder. Disse fælleder, søer, moser og levende hegn fungerede som naturens korridorer /landeveje.

Fra alsidigt landbrug til specialiseret landbrug;
Man begyndte at mekaniserede landbruget i 50'erne. Man fik lavet dræn på våde enge, åer som man rettede ud eller lagt i rør, fjernet mosehuller, levende hegn, og de fleste fælleder forsvandt, fordi arbejdsheste blev erstattet med traktorer, og køer kom i stalde. Man fik mere kunstgødning, bedre giftstoffer og man kunne dermed lave større monokulturer.

Specialisering: I 1970 havde man omkring 50 procent landbrug både svin og kvæg. I 2005 var det under 10 procent. Der satses på enten den ene eller den anden form for produktion – svin, fjerkræ, kvæg eller planteavl.
De generelle tendenser er at antallet af landbrug bliver stadig færre. Alene fra 1970 til 2005 faldt antallet af landbrug fra 140.200 til 48.300. Og de enkelte landbrug bliver større. Alene fra 1995 til 2005 er antallet af meget store bedrifter med over 200 hektarer steget fra 338 til 636.

Det specialiseret landbrug bruger flere næringsstoffer og giftstoffer end nogensinde før, og det er en belastning da næringsstoffer og giftstoffer spredes som atmosfæriske nedfald i omgivelser og naturen.
Og de kemiske giftstoffer er problematiske, fordi nedbrydningstiden er langvarig siver giftstoffer ned til grundvandet.
P.S. Partiet de Alternative vil hellere kalde det konventionelle landbrug for det kemiske landbrug.

Men man skal ikke glemme at urbanisering med afbrænding af olie og kul herunder trafik også bidrager til det atmosfæriske nedfald som påvirker en del af de resterende overdrev og fælleder.

Omlægningen fra alsidigt landbrug til specialiseret landbrug, har store konsekvenser for naturens åndehuller, de begynder langsomt at forsvinde, naturens motorvejes mosaikmønster fragmenteres og forsvinder lige så stille. Blomsterne som kornblomst og valmue forsvinder fra kornmarker og rabatter. Bomlærke der sad overalt på telefonledninger langs landeveje er stort set væk.

De forskellige dagsommerfugle som forskellige blåfugle, ildfugle og perlemorsommerfugle arter forsvinder ved disse ændringer til specialiseret landbrug.
Stadig i starten af 1960'erne var overdrevet dagsommerfugle almindelig overalt i Danmark, men det ændrede sig hurtig i 1980'erne.

F.eks.
Markperlemorsommerfugl hed tidligere Almindelig Perlemorsommerfugl før man startede atlasprojektet i 90'erne. Men på grund af den forsvandt hastig fra det danske landskab sidst i 70'erne var navnet Almindelig Perlemorsommerfugl malplaceret.

_____

Man kan kommenterer artikel på facebook gruppe;
"Skal danske dagsommerfugle fredes?"

_____

Referencer:

Gyldendal Den Store Danske;
landbrug - strukturændringer i det danske landbrug efter 1850
Oprindelige forfattere CBjø og JOESk.

Landbrugsavisen; Landbrug & Fødevarer i 1950'erne.

Den 1. maj 1969 så "Dansk Landbrugs Grovvareselskab" dagens lys i dansk landbrug. DLG opstod efter massive ændringer i landbruget i starten af 60’erne.

Dansk landbrug i 70 år:
Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder.
Erhvervet har de sidste par uger trukket overskrifter med en ny landbrugspakke. Det er blot det seneste kapitel i historien om stadig større gårde og en landbokultur, der forsvandt.
Af
Simon Leth Stolzenbach, dr.dk d. 6. marts 2016

DET STORE SVIGT
Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark
Kjeld Hansen stiller skarpt på naturfredningens stærke og svage sider.

Gylle.dk bringer også denne artikel d. 20 februar 2018

_________________________

Almindeligt anvendte ukrudtsdræbere,
samt forskellige næringsstoffer er en trussel mod de
skovlevende dagsommerfugle."

d. 10 marts 2017

Rødlig Perlemorsommerfugl han. Storskov v. Søholt, Lolland d. 12 Maj 2016. Fotograf; Lars Andersen

Rødlig Perlemorsommerfugl han. Storskov v. Søholt, Lolland d. 12 Maj 2016. Fotograf; Lars Andersen

Hvorfor forsvinder nogle skovlevende dagsommerfugle arter, men ikke andre?

Jeg har i mange år undret mig over at Herorandøje fra sidst i 70'erne var talrig i Vemmetofte, Stevns og lokal almindelig i Lellinge Frihed ved Køge, til de sidste to blev set i Lellinge Frihed 1982 af Lars Andersen.

Det samme kan man skrive om
Rødlig Perlemorsommerfugl, som stadig i starten af 80'erne var udbredt over det meste af Danmark, til der i 2017 kun findes 6 - 7 populationer tilbage i Danmark på Sjælland, Falster og Lolland.

Da de skove stadig findes hvor disse dagsommerfugle fandtes, hvad kan så være årsagen til nogle skovlevende dagsommerfugle forsvinder, mens andre arter er i fremgang?

_________

Habitatforringelser.

Uden tvivl har den mest alvorlige årsag til sommerfuglenes tilbagegang været tab af levesteder og nedbrydning. Siden 1950'erne i Storbritannien UK har der været et tab på 97% af blomsterrige enge, 80% tab af kalkholdige græsarealer, 50% tab af gammelt naturligt skovområde og 40% tab af lavlandshedeland.

_________

Næringsstoffer

En anden årsag kan være de vindbårne næringsstoffer fra landbruget, opvarmning og trafikken, som driver ind i skovene, så de næringskrævende planter som bredbladet græsser overskygger de mindre planter, så mikroklimaet ændres, dvs. temperaturen falder ved jordoverfladen, så forskellige arter perlemorsommerfugle larver der lever på violer dør.

De busk-trælevende dagsommerfugle arter som Iris, Hvid Admiral og Blåhale habitater påvirkes ikke af næringsstoffer og pga. det varmere klima er de i fremgang i det østlige og nordlig DK.

_________

Ukrudtsdræbere

En tredie årsag kan være, at skovbruget siden 70-80'erne har sprøjtet rabatter og arealer før nyplantninger med forskellige herbicider/ukrudtsdræbere som f.eks. Roundup , dermed rammer man violer og forskellige græsser hvor arter som Rødlig Perlemorsommerfugl og Sortplettet Bredpande findes på.

Så giver det lige pludselig en mening da jeg læste div. artikler på nettet som;

ScienceDaily (7. marts 2012) -

Ukrudtdræber truer
Lange's Metalmark.
En toksikolog fra Washington State University har fundet ud af, at tre almindeligt anvendte herbicider - ukrudtsmidler på dramatisk vis kan reducere sommerfuglepopulationer.
Stark og hans kolleger testede triclopyr, sethoxydim og imazapyr på sommerfugle-larver efter anmodning fra US Fish and Wildlife Service (FWS), der bruger herbiciderne til at bevare levested for
Lange's Metalmark på den sidste habitat, Antioch Dunes National Wildlife Refuge i det nordlige Californien. Forskerne brugte Behrs Metalmark, (Apodemia virgulti) som erstatning for Lange's Metalmark, (Apodemia mormo langi), hvis truede status udelukker at bruge den til test.

Undersøgelsen, finansieret af FWS og offentliggjort i ”the journal Environmental Pollution”, er en af de første til at dokumentere virkningerne af herbicider på sommerfugle.
Flere undersøgelser har vist, at herbicider kan påvirke dyrelivet negativt, selvom de er designet til at dræbe planter.

Hvert af de tre herbicider i Stark-studiet fungerer forskelligt, hvilket fører forskerne til at tro, at sommerfugle påvirkes af inerte ingredienser eller en virkning på sommerfuglens fødekilde.

Triclopyr: Er en ukrudtsdræber der ikke er godkendt i Danmark.

Sethoxydim: Er en ukrudtsdræber der ikke markedsføres i Danmark.

Imazapyr / Arsenal /Roundup GroudClear:
Er en ukrudtsdræber der siden
80'erne bruges i skovbrug og landbrug i Danmark.

Imazapyr er ingrediens i det kommercielle produkt Roundup GroundClear.

imazapic er et beslægtet herbicid der er ingrediens i Roundup Extended Control.

Begge kemikalier er ikke-selektive, langvarige og effektive i ukrudtsbekæmpelse. De er dog vandopløselige, og afhængigt af jordtype og fugt kan de bevæge sig ind i dele af landskabet, hvor der ikke bliver sprøjtet.
Nogle ønskelige landskabsplanter er særligt følsomme over for dem og kan blive beskadiget.
Følsomme arter omfatter f.eks. ask, lind og kirsebær, og det gælder også for de insekter der lever på dem.

_________

Konklusion

Så konklusion må være en cocktail af flere faktorer der er årsag til sommerfuglene forsvinder:

Og når man ser på naturarealer fra
50'erne til nutid i Danmark er reduceret voldsomt, er blevet drænet, og blandet løvskov med enge og moser er erstattet med monoplantninger med gran. Så trusler er; 1. habitatsforringelser, 2: forurening, 3. klimaforandringer.

_________

Forslag

At der omlægges flere skove fra produktionskove til naturskove som flere forskere er inde på.

_________

Referencer:

ScienceDaily (
7. marts 2012) -
https://www.sciencedaily.com/releases/2012/03/120307162801.htm

DJF rapport Markbrug nr. 99
Januar 2004.
http://orgprints.org/3599/1/3599.pdf

_________

Man kan kommentere artikel på facebookgruppe;
"Skal danske dagsommerfugle fredes?"

_________________________

DET STORE SVIGT –
Beretningen om 100 års naturfredning i Danmark

d. 3 - 9 februar 2018

d2r - den2radio.dk / Anette Bruun Johansen:
Det yndige land Danmark er endt med en natur, der er blandt de ringeste i Europa – og det skyldes ifølge miljøjournalist og forfatter Keld Hansen, at staten lige siden Naturfredningsloven fra 1917 har svigtet sin rolle som naturforvalter, og kun takket være EU’s skrappe naturdirektiver og Danmarks Naturfredningsforening er det ikke gået endnu værre, siger han.

I bogen ” Det store svigt - Beretningen om 100 års naturfredning i Danmark” stiller Kjeld Hansen skarpt på Naturfredningslovens hundredårige historie, på fejlvurderinger, forsømmelser og svigt. Den2radios Anette Bruun Johansen har besøgt ham sammen med professor Lene Koch ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Hør udsendelse på d2r - den2radio.dk

_________________________

Altinget;
Her er de fem mest læste debatindlæg i 2017

d. 5 januar 2018

Amager Fælled Festival, Amager d. 10 september 2017. Fotograf; Lars Andersen

Nikolaj Kirk med et budskab til Frank JensenAmager Fælled Festival, Amager d. 10 september 2017. Fotograf; Lars Andersen

TOPFEM: Amager Fælled, bier og Gudenåen er blandt de debatterede emner på Altinget: miljø i 2017. Se de fem mest læste debatindlæg her.

Biologer, naturvejledere, organisationer og politikere bidrog aktivt til debatten på Altinget: miljø i det forgangne år. Emner som Amager Fælled, biodiversitet, bier, vild natur og havets tilstand fik blandt andet debattørerne op af stolen og til tasterne.

Her er de mest læste debatindlæg fra
2017.

1. S begraver unik natur, egen naturpolitik og fakta på Fælleden 2017’s debat om Amager Fælleds fremtid, der op til kommunalvalget fik overborgmester Frank Jensen (S) til at opgive sine byggeplaner på Amager Fælled, fandt også spalteplads på Altinget: miljø.

Fakta; Årets mest læste indlæg i debatten er klummeskribent
Rune Engelbreth Larsens, hvor han en for en skyder Socialdemokratiets påstande om Amager Fælled ned.

Rune Engelbreth Larsen skriver blandt andet:
“Frank Jensens linje ligner et københavnerkommunalt opgør med det nuværende udkast til Socialdemokratiets nationale principprogram, der ellers fremhæver naturens egenværdi.”

2. Topforskere: Her er fakta i debatten om bier............

Se de fem mest læste debatindlæg her.

Rune Engelbreth Larsen. København d. 29 september 2017. Fotograf; Lars Andersen

Rune Engelbreth Larsen. København d. 29 september 2017. Fotograf; Lars Andersen

_________________________

Link til sjældne dagsommerfugle i Danmark

Link til hvorfor dagsommerfugle forsvinder i Danmark

Link til dagsommerfuglene forsvinder

Link til dagsommerfugle som er uddøet i Danmark

Link til fredet dagsommerfugle i Danmark og udland.

Link til invasive/indførte dagsommerfugle i Danmark

_________________________

Home tilbage til forsiden