| Sommerfuglefamilier
        & SystematikLars Andersen
 First update d. 5 january 2004   Last update  d. 4 november 2020 Der er beskrevet mere
        end 174.240 sommerfuglearter, og man regner
        med, at der findes flere end 220.000 arter. Sommerfugle, Lepidoptera er den ferdestørste gruppe (orden)
        af insekter, Insecta, kun overgået af biller, Coleoptera i artsantal. Mange nye
        sommerfugle arter bliver opdaget hvert år, men samtidigt
        forsvinder mange sommerfuglearter pga. menneskets
        udvidelser af dets territorier overalt i verden. Bare i
        Danmark, som er ca. 95% kultiveret og urbaniseret, er der
        ikke megen plads til de vilde dyr og planter. I
        kulturlandskabet er der en del insekter som har tilpasset
        sig til land- og skovbruget, og man kan også finde en
        del arter i vores haver. Selv i en baggård på Vesterbro,
        hvor ukrudtet gror op igennem asfalten, kan man finde
        sommerfugle. 
 Urmøl, Micropterix calthella i Smørblomst. Halleby Ore. 31 maj 2013. Fotograf: Lars Andersen Sommerfugle Den videnskabelige klassifikation/taxonomy
        af sommerfuglene er baseret på de skælklædte vinger og
        en snabel som er et sugerør til fødeoptagelse,
        vingernes ribbenet og andre anatomiske/morfologiske detaljer. I nyere tid bliver dna nu brugt til klassifikation af slægterne,
        som har rykket en del rundt på familier. De fleste arter sommerfuglearter
        er ret små og kaldes møl eller småsommerfugle.  Dansk populær opdeling af
        sommerfugle her på siden skal ikke sammelignes med den
        videnskabelige klassifikation/taxonomi.  Sommerfuglene bliver her inddelt
        i grupper, som er mere praktiske for sommerfugle-interesserede.
        Grundlaget for denne inddeling er kendetegn som f.eks.
        størrelse (storsommerfugle
        / macros og småsommerfugle / micros) og
        døgnaktivitet (dagsommerfugle
        og natsommerfugle
        / natsværmere). I Danmark er der set flere end 2654 sommerfuglearter, heraf er 2549 naturligt forekommende, 80 er indslæbte, 14 er faunistiske observationsarter
        og 11 er taxonomiske observationsarter-
        alt Der er ca. 60 familier repræsenteret i Danmark,
        fordelt på 27 overfamilier fra det lille Urmøl,  til en af vores største
        sommerfugle, Snerlesværmeren. Den danske artsliste
        er fra 2013
        af Ole
        Karsholt og Per Stadel
        Nielsen.
 Se Systematisk liste ____________________________________ Danske dagsommerfugle, Papilionoidea;
 
            
                | De er aktive om dagen, og
                kan kendes på deres kølleformede antenner og at
                de ofte holder vingerne klappet sammen over
                ryggen i hvile. Bagvinger kan ikke foldes som på
                de fleste andre sommerfugle grupper. Gruppen
                omfatter familierne; Svalehaler, Papilionidae. Gråvinger, Hedylidae. Bredpander, Hesperiidae). Hvidsværmere, Pieridae. Blåfugle, Lycaenidae. Metalvinger, Riodinidae & Takvinger, Nymphalidae. Man har registreret 97 - arter dagsommerfugle i Danmark,
                hvoraf ca. 63 til 64 fastboende arter, 2015. | ________________ Af dagsommerfugle på verdensbasis finder
        der; 
            
                |  | Holarctic region (Neactic &
                Palaearctic) | Neotropical region | Afrotropical region | Oriental region | Australian region | World |  
                | Papilionidae | 97 | 141 | 98 | 170 | 70 | 568 |  
                | Hedylidae |  | 36 |  |  |  | 36 |  
                | Hesperiidae | 497 | 2365 | 525 | 570 | 174 | 4127 |  
                | Pieridae | 158 | 339 | 188 | 160 | 191 | 1036 |  
                | Lycaenidae | 575 | 1182 | 1680 | 586 | 484 | 4507 |  
                | Riodinidae | 33 | 1324 | 15 | 34 | 23 | 1428 |  
                | Nymphalidae | 864 | 2433 | 1458 | 891 | 332 | 5978 |  
                | Papilionoidea | 2224 | 7820 | 3964 | 2411 | 1274 | 17680 | 
            
                |  |  
                | Hvis man
                tæller fra vandret i Papilionoidea
                giver
                det ialt; 17693 arter. Men der er 13 arter der findes i flere
                regioner så derfor findes der ialt; 17680 arter. Der formodes at
                være flere arter endnu, da der findes arter der
                er svære at skille på udseende alene, hvor dna
                analyser kræves. Der er også utilgængelige
                lokaliteter der ikke er undersøgt endnu. Man
                estimerer at der findes ca. 1200 arter mere, så man
                formoder der er ialt; 19000 arter dagsommerfugle på
                verdensbasis. | _________________ Insekter, Insecta 
            
                | Tæger, biller,
                hvepse, sommerfugle, fluer etc. Neoptera | Insekter
                med komplet forvandling, Endopterygota |  
                |  | Megaloptera
                (Dovenfluer) |  
                |  | Raphidioptera
                (Kamelhalsfluer) |  
                |  | Neuroptera
                (Netvinger) |  
                |  | Coleoptera (Biller) |  
                |  | Strepsiptera
                (Viftevinger) |  
                |  | Diptera (Fluer) |  
                |  | Mecoptera (Skorpionfluer) |  
                |  | Siphonaptera
                (Lus) |  
                |  | Trichoptera
                (Vårfluer) |  
                |  | Lepidoptera (Sommerfugle) |  
                |  | Hymenoptera
                (Bier, Hvepse & Myrer) |  
                |  | Miomoptera  |  _________________________________________________ Systematisk liste over Sommerfugle, Lepidoptera  __________________________________________________ SOMMERFUGLENES NAVNGIVNING OG
        KLASSIFIKATION Den
        navngivning af sommerfugle, som bruges af biologer, er
        baseret på en metode som er ca. 250 år gammel. Det var
        den svenske læge og botaniker Carl von Linne (Carolus Linnaeus) 1707-1778, som i den 10. udgave af sin
        bog 'Systema
        Natura' publiceret i
        1758, beskrev både dyr og planter
        ved hjælp af to latinske navne. Først Slægtsnavn (Genus) efterfulgt af Artsnavn (Species). For plantenavnene blev den
        binære (toledede) nomenklatur (navneliste i betydningen:
        Navnebrug og navngivningslære) gennemført konsekvent
        allerede i 'Species Plantarum' fra 1753. 
            
                | Her
                er links
                til
                sommerfugle holotyper fra Carl von
                Linne's
                samling fra 1754 til 1758!  Linnaeus
                described 305 taxa under the name Papilio.
                Of these, 241 refer to currently valid butterfly
                species names and two to subspecies. | For bedre
        at kunne holde orden på de talrige dyre- og plantenavne
        er de indordnede i et system, man kalder for en 'Taxonomi'
        synonymt med et 'Klassifikationssystem'. Tabellen over
        det taxonomiske hierarki for dyr og planter blev fastlagt
        efterfølgende Linné's arbejder. Det
        omfatter hovedgrupperne: Rige, Række/Division, Klasse,
        Orden, Familie, Slægt og Art. Det samlede hierarki med
        samtlige hovedgruppers over- og underopdelinger giver
        mulighed for klassifikation - eller gruppering - på ialt
        23 niveauer.  Et eksempel på den SYSTEMATISKE
        KLASSIFIKATION AF SOMMERFUGLENE 
            
                | Rige/Kingdom
                (Regnum): | Animalia
                (DyrerigetI
                / Animals) |  
                | Underrige
                (Subregnum): | Metazoa (Flercellede dyr) |  
                | Division/Række/Phylum-(Divisio): | Artropoda (Leddyr / Joint-limbed
                invertebrats) |  
                | Klasse/Class
                (Classis): | Insecta (Insekter / Insects) |  
                | Underklasse/Sub-Class: | Endopterygota (Insects wiht 4 stage lifecycle:ova/larva/pupa/imago) |  
                | Superorden/Superorder: | Amphiesmenoptera (Trichoptera (caddisflies) & Lepidoptera) |  
                | Orden/Order
                (Ordo): | Lepidoptera (Sommerfugleordenen) |  
                | Underorden/Suborder-(Subordo): | Ditrysia   (A
                division based on genitalia ID) |  
                | Superfamilie/Superfamily: | Papilionoidea   (Dagsommerfugle) |  
                | Familie/Family
                (Familia): | Lycaenidae |  
                | Underfamilie/Subfamily-(Subfamilia): | Lycaeninae
                / Ildfugle |  
                | Stamme/Tribe: | Lycaeninii |  
                | Understamme/Subtribe: |  |  
                | Slægt
                (Genus): | Lycaena |  
                | Underslægt/
                gruppe (Subgenus): |  |  
                | Art (Species): | phlaeas
                Lille Ildfugl |  
                | Underart (Subspecies): | feildeni Ellesmere IS. |  
                | Author: | Linnaeus,
                1761 the taxonomist who
                described the species |  
                | Author: | McLachlan,
                1878 the
                taxonomist who described the sub-species |  
                | Genus,
                species + author: | Lycaena
                phlaeas (Linnaeus, 1761), Lille Ildfugl |  
                | Genus,
                species, subspecies+ author: | Lycaena
                phlaeas ssp. feildeni (McLachlan, 1878 ) |  
                | form: | Lycaena
                phlaeas f. caeruleopunctata
                (Rühl, 1895). |  
                | aberration: | Lycaena
                phlaeas ab. schmidtii (Gerhard,
                1853). | _________________________________________________ 
            
                | Form (forma): En økologisk -,
                sæsonbestemte eller seksuelt dimorfisme
                variation af en art eller underart, fx formen; valesina er en økologisk variant
                hos Kejserkåbe, Argynnis
                paphia hunnen. | Aberration (ab): Et individ med unormalt
                udseende, normalt forårsaget af klimatiske
                ekstremer, patogener, eller genetisk mutation. 
                De er ikke medregnet i Klassifikationssystemet
                pga. de er mutationer. Så det står frit for om
                man navngiver dem eller ikke. |  
 
            
                | Lycaena
                phlaeas ab. schmidtii en flødefarvet
                aberration
                som ses sjældent. Her enda i f. caeruleopunctata en form med blå pletter
                på bagvinge overside. | Lycaena
                phlaeas f. caeruleopunctata er en form med blå
                pletter på bagvinge overside der især ses i
                anden & tredie generatiom i varme somre. |  
                |  |  | __________________________________________________ Cretaceous
        origin and repeated tertiary diversification of the redefined
        butterflies Royal Society Publishing __________________________________________________ ZipcodeZoo
        lepidoptera order __________________________________________________ Comprehensive
        gene and taxon coverage elucidates radiation patterns in moths and butterflies Royal Society Publishing __________________________________________________ 
            
                | Tree of Life web project The Tree of
                Life Web Project (ToL) is a collaborative effort of biologists
                from around the world. On more than 9000 World Wide Web
                pages, the project provides information about the
                diversity of organisms on Earth, their
                evolutionary history (phylogeny), and characteristics.  Each page
                contains information about a particular group of
                organisms (e.g., echinoderms, tyrannosaurs, phlox
                flowers,
                cephalopods, club
                fungi,
                or the salamanderfish
                of Western Australia). ToL pages are linked one to another
                hierarchically, in the form of the evolutionary
                tree of life. Starting with the root
                of all Life on Earth and moving out along diverging
                branches to individual species, the structure
                of the ToL project thus illustrates the genetic
                connections between all living things. d. 16
                september 2007  | __________________________________________________ International Code of Zoological
        Nomenclature d. 6 april 2014 
            
                | Den Internationale
                Codeks for Zoologisk Nomenklatur (ICZN eller ICZN
                Code) er en bredt accepteret konvention i zoologi,
                der regerer formel videnskabelig navngivning af
                organismer som f.eks insekter. Reglerne
                hovedsagelig regulerer: Hvordan navne er korrekt etableret
                inden for rammerne af binominal nomenklatur Hvilket navn skal
                anvendes i tilfælde af navnekonflikter Hvor videnskabelig
                litteratur skal nævne navne Zoologisk nomenklatur er
                uafhængig af andre systemer af nomenklatur, for
                eksempel botanisk nomenklatur. Dette indebærer,
                at dyr kan have de samme generiske navne som
                planter. | __________________________________________________ Systematik __________________________________________________ Sommerfuglenes Morfologi __________________________________________________ Tilbage til forsiden  |