|
En lille Historie om Niels
Holm og Heino Døygaard,
vores provencemagere!
En uge i Provence, vi var
denne gang i alt 36 af sted med cykler. Ved hjælp af Niels
& Heino som arangerede turen, bockning af hotel,
og som samlede gruppen sammen, kun det ikke gå helt
galt. det er ikke første gang vi
laverde denne tur. Jeg selv var med for første gang i
1993, og nogle har været med siden 1987 på disse ture
til Sydfrankrig. Man må sige at cykelferie er blevet
populært. På turen der ned, så jeg flere selskaber som
Regions-rejser, Ruby samt andre selskaber. Vi kunne nogle
gange på rastepladserne ned i gennem Tyskland være op
til 6 - 8 busser på en gang, så var der kø på
toilettet. En sjov oplevelse i år var at en toiletdame
sørgede for at den som gav mest i drikkepenge sprang de
andre over i køen, det gav lidt tumult!
Vi startede fra Kalvebod
Brygge kl. 7 tidligt Lørdag morgen, ved frokost tid var
vi over Rødby-Puttgarden, hvor vores 2 chauffører Jim
& Poul stødte til, så hele dagen igemmen
Tyskland. Vores bus blev ved 23 tiden lavet om til
sovebus, og 8 timer senere lavet om igen. Selve
køretiden var 26 - 28 t. Vi nåede frem kl. 10.00 ved
hotellet søndag. Tak til vores 2 dygtige chauffører som
bragte os sikkert frem.
Og allerede samme
dag var vi ude og køre intro turen! Der var planlagt en
rammeplan hjemmefra, med forskellige turforslag. Som
passer med markedsdag, eller hvis det regner en dag, kan
man hurtig få en tur til Avignon med bussen. Når man
kommer hjem sidst på eftermiddagen, er der afterpit på
terrassen med en kop øl eller vin inden aftensmaden, så
et bad skifte om og så til resturanten hvor dagens
historier bliver fortalt, og næste dags rammeplan bliver
ajourført, hvem der kører med racer-røvene - øvre
cafehold eller nedre cafehold "Heino's
Damer". Der er en cykelsmed med et mobilt værksted,
det er mig! Så skal jeg huske at havde nok slanger med,
helst de str. som passer til racercyklerne, ellers er det
typisk bremseklodser og kabler samt lidt dæk i div.
str.
Den store udfordring er
Mont Ventoux, jeg kan selv huske første gang jeg var med
i 93, da vil jeg op fra Bedoin siden, det år var jeg den
eneste der kom op fra holdet. Det er for den nye den
store udfordring! Men vis man har tålmodighed og tager
nogle gode pauser skal man nok komme op, husk nok at
drikke, det eneste man skal huske ikke at køre op når
der ligger skyer på toppen, så er der koldt! Selve
bjerget byder på spændende naturoplevelser, og det
dyrkede landskab omkring er flere ture vær, sol og flot
landskab, små landsbyer med cafestop, dagens
frokoststop, druestop osv.
Nogle år boede vi i Le
Barroux og var sammen med Hans Holm, Regions Rejser, før
det i Vaucluse, de andre år boede vi i Malaucene, der
har vi boet fra 94 til 2002, så der bliver skiftet
imellem vores baser her nede, det giver lidt ekstra
kolorit på oplevelsen. Der er mange gengangere på
turen, ca. halvdelen er nye, de finder hurtig sig til
rette. Man er efter sådan en uge rustet til
vinterens kulde, og kan sidde og tænke tilbage på de
mange sjove timer, + mindre sjove!. Jeg kender en som
sammen med mig efter vi havde kørt ned af bjerget, ikke
nåede bussen i Villes s-Auzon, bare 3 minutter forsent,
*(der var lige et Bjarne Ris kast). Og så måtte vi
køre hele den lange lange vej tilbage til Malaucene, det
glemmer Hans ikke, men han er ikke blevet afskrækket,
men jeg er stadig "fætter vildspor".
Lars Andersen d. 26/10 03 Christianshavn
P.S.*For dem som ikke ved hvad et
"Bjarne Ris kast"! Se enkelstarten i Tour de
France 97, hvor Bjarne gik amok over sin
"Arrow" og smed den langt ind over
pløjemarken. Det har senere dannet en ny disiplin inden
for Cykelsporten. Ret fornøjeligt, det er svært at lade
vær med at grine, man skal holde masken, da udøverne af
denne disciplin tager sig selv ret alvorlig!.
|
