Der findes i Danmark lignende slægtninge i samme størrelse; Grønåret Kålsommerfugl, Pieris napi som har mørkere grønne ribber på bagvinge underside. Er i vingefang; 37 til 47 mm.

Den største er Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae som på forvinge oversiden har sort spids, er i vingefang; 50 til 64 mm.

Lille Kålsommerfugl findes overalt i kulturlandskabet i byernes haver og kolonihaver, parker, ruderater, jernbaneterræn, kystskrænter, strande, diger, skovstier og langs landevejs grøfter. Er ivrige blomsterbesøgere og slås med andre hvidvinger, der kan ses flere på en gang hvirvler rundt efter en enkel hun. Lille Kålsommerfugl levevis svarer til Stor Kålsommerfugl med 2 til 3 generationer i det sydlige Sverige og Danmark. Den første generation findes først ofte langs kyster tæt på kulturlandskabet, og skovenge tæt på byer og haver. Senere spreder de sig nordud da de ikke er lokalitetstro op til 100 til 200 km som voksne.

Flyvetid: Flere kuld a 2 til 3 generationer fra April til September, i Oktober optræder der i varme perioder et partielt 4 generation. (Kanariske øer: hele året)

Metapopulationer findes ved strande i det sydlige Sverige og Danmark langs gruset strande på Strandkål, Crambe maritima, Almindelig Strandsennep, Cakile maritima. Farve-Vajd, Isatis tinctoria & Gul Reseda, Reseda lutea. I kulturlandskabet er det oftes Agersennep, Sinapis arvensis der bruges som værtsplante.

Derfra spreder de sig til kulturlandskabet hvor Lille Kålsommerfugl udnytter en stor gruppe af korsblomstrede vækster (Brassicaceae) som værtsplanter som indeholder allylsennepsolier. Og under en invasion til byer og haver angriber de især på forskellige former af dyrkede Peberrod (almindelig peberrod) kålplanter, Brassica ssp.; Kål (Brassica barrelieri, abessinsk sennep, agerkål, blomkål, broccoli, buskkål, fodermarvkål, grønkål, havekål, hvidkål, indisk sennep, kailankål, kinakål, knudekål/Glaskål, kålroe, majroe, mizuna, pak choi, palmekål, raps, ribbekål, rosenkål, ruvosennep, rybs, rødkål, sareptasennep, savojkål, sort sennep, spidskål, spinatsennep og syvhovedkål), Strandkål (abessinsk strandkål, almindelig strandkål, kæmpeslør og tatarisk strandkål), Salatsennep/Rucola, Levkøj (natlevkøj, sommerlevkøj og vinterlevkøj).

Der er larverne besværlige skadedyr ved de som små gemmer sig inde imellem bladene og først bliver opdaget for sent når skaden allerede er sket. Lille Kålsommerfugle larverne har samme farve som bladene, grønne med fin gul-prikket sidelinie og kan derfor være svære at se, men de efterlader små sortekugler, som er deres ekskrementer. Ellers ser man de afrippede blade på kålen. Jo senere larvestadium jo større og voldsommere skade. Larverne gør størst skade på hovedkål, da larverne søger ind mellem bladene i de små kålhoveder, når de dannes. Ekskrementer fra larverne kan inde mellem kålblade i fugtigvarme perioder i sensommeren være årsag til at ellers små kålhoveder pludselig begynder at rådne. I haver angriber de også prydplanter som Tallerkensmækker, Tropaeolum majus og Sommerfuglekarse, Tropaeolum peregrinum.

I varmt vejr er livscyklussen ganske kort og hurtig; ægstadie 3 til 7 dage, larverne lever i 11 til 22 dage, og puppestadie i 7 til 13 dage. Sidste stadie i efteråret er puppestadie som overvinter og klækker om foråret, de pupper kan ofte findes på træstammer og husvægge.

Udbredelse: Lille Kålsommerfugl er en af Danmarks mest almindeligste dagsommerfugle i kulturlandskabet i hyppighedsår, findes hvor der er Køkken- & Prydhaver, den vandrer i varme somre, og kan findes på træk ud på de små øer. Den har sin nordgrænse i det sydlige Danmark, Skåne og kysterne i det sydlige Sverige som ligger inde for forplantningsområde. Allerede omkring Göteborg egnen og nord for Öland kan Lille Kålsommerfugl være forsvundet i længere perioder med kølig vejr om sommeren. I Finland er den sjælden og første generation savnes. Under masseforekomster i varme somre flyver de så langt til 62°N langs kysten. Under masseforekomster er de fundet så langt som i Lapland og Finnmark, samt på Færøerne og Island.

Lille Kålsommerfugl findes i hele Europa, samt de Kanariske øer, Nordafrika, Mellemøsten og Asien/Japan. Gennem mennesker's urbanisering er Lille Kålsommerfugl indført til nye kontinenter som Nordamerika omkring 1860 hvor den nu findes over hele kontinentet, Hawaii, Australien hvor den i 1939 blev fundet i Melbourne og i løbet af 3 år spredt til hele kontinentet og New Zealand. Selv på Svalbard blev den fundet for nogle år siden! Nu om dage tager de Australske og New Zealandske toldmyndigheder indvasive arter meget alvorligt, de tjekket al indførelse fra udlandet med fly og skib efter for planter og insekter. Hvis der bare er det mindste tegn på fremmede insekter ombord på et fly, fragtskib, container, lastbiler osv. tager de Pyrethrum spraymiddel i brug. Lars Andersen, d. 25 November 2012

Insekt bekæmpelse af Kålsommerfugl i landbruget

Undersøgelser af effekten med giftbekæmpelse i små nyttehaver, viser at det er mere langsigtet at lade vær med at giftsprøjte, da det ikke kun går ud over kålsommerfugle larverne, men også deres naturlige fjender som biller og småsnyltehvepse bliver udryddet og har sværere ved at genkoloniserer et område.

_____________________________________________________________

Småsnyltehvepse som er parasiter på Kålsommerfugle

d. 25 december 2012

Småsnyltehveps, Cotesia glomerata sym.; Apanteles glomerata er kendt som parasit på kålsommerfugle-larver som på Stor Kålsommerfugl & Lille Kålsommerfugl. Mindre kendt er at der er hyperparasiter der lever på Cotesia glomerata!

Småsnyltehveps, Lysibia nana som parasiterer på Cotesia glomerata pupper. Se film fra National Geographic på youtube.

Småsnyltehveps, Pteromalus puparum som parasiterer på Kålsommerfugle-pupper, samt på Småsnyltehveps, Cotesia glomerata larver & pupper.

Småsnyltehvepsen, Trichogramma brassicae er parasit på div. dagsommerfugleæg som på kålsommerfugle arter.

Her link til sammenkædning af de insekter og deres værter der findes på Kål.

_____________________________________________________________

Insektbekæmpelse af Kålsommerfugl med giftstoffer

Nogle enkelte stoffer der stadig er lovlige at bruge i moderne landbrug er Pyrethrum-midler:

Spruzit insektfri; Det aktive stof i Spruzit Insektfri er et naturligt udtræk af Chrysantemum planten, et såkaldt naturpyrethrin. Pyrethrin er virker mod et bredt spektrum af skadelige insekter. Det virker øjeblikkeligt, og når det har gjort sin virkning, nedbrydes det i løbet af 24 timer, hvis det bruges udendørs. Da midlet er bredt virkende, og dermed slår både nyttedyr og skadedyr ihjel, bør det anvendes med omtanke da brugen af planteekstrakter ikke er biologisk bekæmpelse.

_____________________________________________________________

Insektbekæmpelse af Kålsommerfugl med bakterier

Dipel; til bekæmpelse af kållarver er med et mikrobiologisk middel der består af baterien Bacillus thuringiensis forkortet til Bt som ikke er skadelig for mennesker, planter eller dyr og nedbrydes af solen UV-stråler efter 4-5 dage. Kållarverne dør efter bakterieangrebet i løbet af 2 til 3 dage ved toxisk nedbrydning af deres tarmsystem. Bakteriemidlet bruges til bekæmpelse af flere insekter som bladbiller, fluer og sommerfuglelarver som Stor Kålsommerfugl & Gammaugle. Dipel er godkendt til økologisk brug i havebrug, men forbudt hos økologiske landmænd og gartnere, der er medlem af Landsforeningen Økologisk Jordbrug, der har strengere dyrkningkrav til sine avlere.

Link til insektbekæmpelse i landbruget.