Skovhvidvinge, Leptidea sinapis (Linnaeus, 1758) 

Enghvidvinge, Leptidea juvernica (Williams, 1946)

Begge arter flyver i skovlysninger og skovkanter i ældre løv- og blandingskov. Flyver i 2 kuld: Maj/Juni og Juli. I 1. generation i SmåIand, Sverige starter reali 2 uger tidligere end sinapis.

I det sydlige Sverige lever L. sinapis  larve på Krat Fladbælg, Lathyrus linifolius som kan være talrig i et mager miljø med artsfattig flora. Længere mod nord i Sverige savnes denne plante,  så der må den leve på en anden plante?

Larve af L. sinapis er i Mellemeuropa fundet på Lucerne, Medicago sativa, Musevikke, Vicia cracca. Vår­Vikke, Vicia lathyroides, Almindelig Kællingetand, Lotus corniculatus. Kær-Fladbælg, Lathyrus palustris og Gul Fladbælg, Lathyrus pratensis som senere viser sig at være foderplante for L. reali.

Leptidea juvernica  larve lever på Gul Fladbælg, Lathyrus pratensis.

Skovhvidvinge, Leptidea sinapis (Linnaeus, 1758) har siden 1989 vist sig at være tvillingearter med forekomst af begge arter i Danmark. Det var Ole Karsholt der i 1999 skrev om Dagsommerfugleslægten Leptidea Billberg i Danmark: "Har - eller rettere havde - vi to Leptidea-arter i Danmark?"  Det drejer sig om hhv. den velkendte Leptidea sinapis og den nybeskrevne (1989) Leptidea reali nu Leptidea juvernica.

Udseende: De 2 arter ligner  hinanden temmelig meget, kan være temmelig umuligt at kende fra hinanden ude i naturen. Selv de mest hårdkogte lepidopterologer kan der køres rundt med i manegen.

I forårs generationen har hannerne af sinapis mere grå apical-plet i forvingespidsen, hvor den hos juvernica han er sortgrå og skarpere afgrænset. Hos hunnerne i forårs generationen er sinapis apicalplet mere diffus og deler sig ud som ribbestreger, ofte kan den være helt væk. Hvor den hos juvernica hun er apical-plet tydeligere og sammenhængende. Der er overgange hvor man simpelhen ikke kan se forskelle. I den sjældne sommer generation sinapis hunner mangler apical-plet helt! Begge arters hunner er mere rundvinget end hannerne.

En vigtig detalje når man sammenligner de 2 arters hanner, er vingeformen. Hos sinapis han er forvinge forkant og sømkant mere rundformet end hos juvernica. Det er nok det mest sikker kendetegn. Hanner hos juvernica er forvingekant mere lige og ofte en anelse konkav, så juvernica han virker mere spidsvinget end sinapis han.

Genitalerne skiller sig tydelig gennem hos sinapis; at aedagus og saccus hos hannen, og ductus bursae hos hunnen er tydeligt længere end hos juvernica! Men selv der finder man overgange imellem.

Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med den endegyldige sandhed. Man kan ikke udelukke, at fremtidig forskning med avancerede genetiske metoder (fx studier af DNA) vil vise, at sinapis og reali nu juvernica skal betragtes som hørende til samme art. Imidlertid støtter de fleste af den type undersøgelser, som vi kender, at de er opsplittet i 2 arter.

Som fotograf ude på lokaliteten er det en god ide at fotograferer alle de dyr man kan komme i nærheden af, det er med til at lave sikker ID. Især flugtskud, hvor man kan se oversiden er brugbare, men det kræver en erfaren makrofotograf! Og verdens hurtigste kameraer i den professionelle ende. For man kan faktisk se apical-pletten hos hunnerne tydeligt i felten. Og for at gøre det sværere i felten, de flyver på de samme habitater.

Det har vist sig, at alle bornholmske dyr tilhører arten Enghvidvinge, Leptidea juvernica. Som var i Bastemosen, Almindingen, Bornholm. Sidst i 2004 er der kun set en flyvende Enghvidvinge! Er i 2005 og 2006 ikke fundet på Bornholm, er desværre nok uddød i Danmark.

Skovhvidvinge er sidst fundet i Østjylland i 1976, og må dermed betragtes som værende uddød i Danmark. Før er den også fundet flere steder i Østjylland, langs Gudenåen, Djursland, Sydsjælland og Nordsjælland. Skov- / Enghvidvingen er forsvundet i samme takt som stævningsdriften ophørte i Danmark. En anden årsag er den sidste store omlægningen af skovdriften tilbage 30'erne hvor løvtræ ikke mere var rentable, hvor der blev plantet gran i stedet. Efterhånden som driften blev mere effektiv, fik bedre maskineri og man indførte sprøjtning og gødskning i skovdriften, som nok er med til disse 2 fine arter forsvandt fra Danmark. Undersøgelser har vist at begge arter optræder blandt eksemplarerne taget på Sjælland og i Jylland.

Begge arter findes i vores nabolande Norge, Sverige og Mellemeuropa. På Svensk hedder Leptidea sinapis; Skogsvitvinge, og Leptidea juvernica; Ängsvitvinge. 

I England og Irland er Leptidea sinapis; Wood White i det sydlige og centrale del af England. Og i Irland regionerne Conty Clare og Conty Galway.

Leptidea juvernica; Cryptic Wood White findes over hele Irland. Mangler i England. Lars Andersen  28 may 2011

Sidste nyt d. 10 juni 2011!

Fra Tom N. Kristensen på fugleognatur.dk; Det har nu vist sig (Luchtanov) at L. reali ud fra kromosomale og molekylære undersøgelser kan deles op i 2 arter, L. reali på Den Iberiske Halvø, i Frankrig og Italien mens resten af Eurasien inkl. os selv har fået arten L. juvernica (Williams, 1946, det ældste navn). Ref. Ole Karsholt juni 2011.

Skovhvidvinge, Leptidea sinapis (Linnaeus, 1758)  Europa

Enghvidvinge, Leptidea juvernica (Williams, 1946) Frankrig, Irland, Centraleuropa og Skandinavien og videre til østlige Europa.

Sydvestlig Enghvidvinge, Leptidea reali (Reissinger, 1989) findes i Spanien og Sydvestfrankrig.

Cryptic Wood White on UK Butterflies.

Unexpected layers of cryptic diversity in Wood White Leptidea butterflies. Vlad Dinca, Vladimir A. Lukhtanov, Gerard Talavera and Roger Vila.

THE WOOD WHITE BUTTERFLIES IN IRELAND

Se mere om de vanskelige Leptidea på fugleognatur.dk

 En aften på Zoologisk Museum i samlingerne, hvor jeg fotografere 2 danske dagsommerfugle arter, som nu er forsvundet fra Danmark.

Leptidea sinapis: female and male. 1976†

Leptidea juvernica: female and male. 2004†

An evening at the Zoological Museum in sessions where I photographed 2 Danish butterflies species, which now both have disappeared from Denmark.

Leptidea sinapis: female variation.

Leptidea juvernica: male, and Leptidea sinapis: male with light color apicalspot.

D. 5 November 2009. Fotograf: Lars Andersen