Enghvidvinge, Leptidea juvernica (Williams, 1946).

Udseende: De 2 arter Skovhvidvinge, Leptidea sinapis & Enghvidvinge, Leptidea juvernica ligner  hinanden temmelig meget, kan være temmelig umuligt at kende fra hinanden ude i naturen.
Selv de mest hårdkogte lepidopterologer kan der køres rundt med i manegen.

En vigtig detalje når man sammenligner de 2 arters hanner, er vingeformen.
Hos sinapis han er forvinge forkant og sømkant mere rundformet end hos juvernica.
Det er nok det mest sikker kendetegn. Hanner hos juvernica er forvingekant mere lige og ofte en anelse konkav, så juvernica han virker mere spidsvinget end den rundvinget sinapis han.

I forårs generationen har hannerne af juvernica mørkere grå apical-plet som er mere kantet afgrænset i forvingespidsen end på sinapis, som hvis apicalplet er rundere afgrænset. I anden generation er begge arters hanners apicalplet mørkere, næsten sorte, og der ses juvernica apicalplet mere firkantet ud. Hvor den på sinapis er mere rund og diffus afgrænset.

Hos hunnerne i forårs generationen er sinapis apicalplet mere diffus og deler sig ud som ribbestreger, og anes kun.

Hvor den hos juvernica hun er apical-plet tydeligere og sammenhængende. I den sjældne sommer generation sinapis hunner mangler apical-plet helt! Der er overgangs former hvor man simpelthen ikke kan se forskelle. Begge arters hunner er mere rundvinget end hannerne.

Vingefang: 32 - 43 mm.

Genitaler: Skiller sig tydelig igennem at hos sinapis; at aedagus og saccus hos hannen, og ductus bursae hos hunnen er tydeligt længere end hos juvernica!

DNA:
1993; Man opdagede der var 2 arter, det drejer sig om den velkendte Skovhvidvinge, Leptidea sinapis (Linnaeus, 1758) og den nye kryptoart som Lorkovic beskrev i 1993; Enghvidvinge, Leptidea reali (Reissinger, 1990). Disse undersøgelser blev først erkendt i Norden i 1999.

1999; Enghvidvinge, Leptidea reali (Reissinger, 1989) blev opdaget som dansk art af Ole Karsholt der i 1999 skrev om Dagsommerfugleslægten Leptidea Billberg i Danmark: "Har - eller rettere havde - vi to Leptidea-arter i Danmark?"

2011; Nye analyser er lavet i 2011 og til forskernes store overraskelse opdagede man en art mere i komplekset. Man fandt ud af Leptidea reali i virkeligheden er 2 forskellige arter! I Portugal, Spanien, Sydfrankrig til Italien har man Sydlig Enghvidvinge, Leptidea reali (Reissinger, 1990). I resten af Europa har man Enghvidvinge, Leptidea juvernica (Williams, 1946) som først er beskrevet fra Irland.

Reference; Unexpected layers of cryptic diversity in Wood White Leptidea butterflies.

Konklusion: Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med den endegyldige sandhed. Man kan ikke udelukke, at fremtidig forskning med avancerede genetiske metoder vil vise, at sinapis og reali nu juvernica måske skal betragtes som hørende til samme art. Imidlertid støtter de fleste af den type undersøgelser, som vi kender, at de er opsplittet i 3 arter.

Habitat: Flyver på marker og enge langs skovlysninger og skovkanter og især langs bilgrusveje i ældre løv- og blandingskov hvor dens foderplanter vokser talrig.
Enghvidvinge flyver i Sverige ofte sammen med dens tvillingeart; Skovhvidvinge, Leptidea sinapis som er næsten umuligt at se forskel på.

Flyvetiden: begge arter er i Skandinavien normalt etkuldet. Enghvidvinge, Leptidea juvernica starter i det tidlige forår fra sidste uge i april ca. 2 uger tidligere end Skovhvidvinge, Leptidea sinapis. Omkring d. 20 maj i det østlige Småland flyver der slidte Enghvidvinge hanner med stadig pæne hunner, hvor man ser friskklækkede Skovhvidvinge hanner. I anden generation flyver begge arter samtidig i det sydøstlige Sverige. Der er feltkarakterer mere synlige så de er nemmere at bestemme.

Værtsplante: Larven lever på Gul Fladbælg, Lathyrus pratensis og Krat Fladbælg. Lathyrus linifolius.

Æg, larve & puppe: Larven klækker efter en uge, og lever i normal tre til fire uger før forpupning. I varme somre tager larvetiden kun to uger, hvor der klækker sidst i juli et sjælden anden kuld.
Den anden generation optræder i sydlige Sverige (Småland, Götaland & Svealand) hvor begge arter starter flyvetiden nogenlunde samtidigt. I Danmark er begge arter også fundet i anden generation. Puppen overvinter og klækker i det tidlig forår.

kort lavet af Lars Andersen januar 2017

Udbredelse i Danmark: Det har vist sig, at alle bornholmske dyr tilhører arten Enghvidvinge, Leptidea juvernica. Som var i Bastemosen, Almindingen, Bornholm indtil 2004†. Er ikke fundet siden på Bornholm, er desværre nok uddød i Danmark.

Udbredelse: 1872 1968 - 1982 2004

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 6 Marts 2014

Enghvidvinge er også fundet få steder i Jylland (Hald & Horsens) og enkelte lokaliteter på Sjælland (Borup og Sorø tilbage for ca. 100 år siden omkring 1906).

Udbredelse i Nordeuropa: Irland. Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland, det sydlig Norge, sydlig og østlig Sverige, Öland og Gotland. Sydlig Finland, de Baltiske lande og Polen. Mangler i England.

Det virker lidt mærkeligt at Enghvidvinge ikke findes i England? Årsagen kan være at den sidste istid som dækkede hele England og det meste Irland, undtagen det sydlig Irland?

Verdensudbredelse: Centraleuropa, Østeuropa og videre til det østlige Kazakhstan. Mangler i Grækenland, Italien, Sydfrankrig, Spanien og Portugal.

På dansk hedder den: Enghvidvinge. På norsk: Enghvitvinge. På svensk: Ängsvitvinge. 
På finsk: Tummavirnaperhonen. På estisk: Niidu-sinepiliblikas. På lettisk: Dedestinu baltenis.
På litauisk: Netikroji garstyte. På polsk: Wietek juwernika. På tysk: Tintenfleck-Weißling.
På nederlandsk: Cryptisch boswitje. På fransk: Piéride irlandaise. På engelsk: Cryptic Wood White.

Lignende arter: Skovhvidvinge, Leptidea sinapis. Sydlig Enghvidvinge, Leptidea reali. Grøn Skovhvidvinge, Leptidea duponcheli & Stor Skovhvidvinge, Leptidea morsei.

Fotografering: Som fotograf ude på lokaliteten er det en god ide at fotograferer alle de dyr man kan komme i nærheden af, det er med til at lave sikker ID. Især flugtskud, hvor man kan se oversiden er brugbare, men det kræver en erfaren makrofotograf! Og verdens hurtigste kameraer i den professionelle ende. For man kan faktisk se apical-pletten på disse hvidvinger tydeligt i felten. Og for at gøre det endnu sværere i felten, de flyver ofte sammen på lokaliteten.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

Danske Enghvidvinger fra Bornholm

Enghvidvinge, Leptidea juvernica. Fembrovej, Almindingen, Bornholm d. 17 juni 2003. Fotograf: Jens Meulengracht Madsen

Enghvidvinge, Leptidea juvernica. Bastemosen, Almindingen, Bornholm d. 31 maj 1995. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

__________

Bastemosen og Boderne

Primo juni 1976

___________________________________

Gul Fladbælg, Lathyrus pratensis. Amager Fælled d. 2 juni 2013. Fotograf: Lars Andersen

___________________________________

Enghvidvinge, Leptidea juvernica. Bäckebo, Småland, Sverige. d. 18 Maj 2013. Fotograf: Lars Andersen

 ___________________________________

Enghvidvinge, Leptidea juvernica. Mien Sjön, Småland, Sverige. d. 20 Maj 2013. Fotograf: Lars Andersen

Enghvidvinge, Leptidea juvernica han jager en Aurora, Anthocharis cardamines hun.
Kornalycke, Mien Sjön, Småland, Sverige. d. 20 Maj 2013. Fotograf; Lars Andersen

___________________________________

2. generation Enghvidvinge & Skovhvidvinge hanner.

Enghvidvinge, Leptidea juvernica hanner. Det nordlig Småland, Sverige. d. 17 Juli 2013. Fotograf: Lars Andersen

Enghvidvinge, Leptidea juvernica hun der flyver søgende rundt i Gul Fladbælg, Lathyrus pratensis. Överum i det nordlig Småland, Sverige d. 17 Juli 2013. Fotograf: Lars Andersen

Skovhvidvinge, Leptidea sinapis hanner på jagt efter hunner. Överum i det nordlig Småland, Sverige. d. 15 Juli 2013. Fotograf: Lars Andersen

___________________________________

Sidste nyt Skovhvidvinge d. 21 april 2019 Skovhvidvinge, Leptidea sinapis han. Lokalitet nord for Nässjön, Blekinge, Sverige. d. 21 april 2019. Fotograf: Janne Svantesson ___________________________________ Ny krypto art i Leptidea slægten d. 10 juni 2011! Fra Tom N. Kristensen på fugleognatur.dk; Det har nu vist sig (Luchtanov) at Leptidea reali ud fra DNA & Karyologiske undersøgelser kan deles op i 2 arter, Leptidea reali på Den Iberiske Halvø, i Frankrig og Italien mens resten af Eurasien inkl. os selv har arten Leptidea juvernica (Williams, 1946, det ældste navn). Ref. Ole Karsholt juni 2011. Skovhvidvinge, Leptidea sinapis (Linnaeus, 1758)  Udbredelse; England, Irland og hele Europa østpå til det østlige Kazakhstan. Enghvidvinge, Leptidea juvernica (Williams, 1946) Udbredelse; Frankrig, Irland, Skandinavien, Centraleuropa, Østeuropa og videre til det østlige Kazakhstan. Mangler i Grækenland, Italien, Sydfrankrig, Spanien, Portugal og England. Sydvestlig Enghvidvinge, Leptidea reali (Reissinger, 1989) Udbredelse; Spanien, Sydfrankrig og det sydlige Italien. ___________________________________ 1. generation Stor Skovhvidvinge Enghvidvinge Skovhvidvinge Grøn Skovhvidvinge Leptidea morsei Leptidea juvernica Leptidea sinapis Leptidea duponcheli Kendes på at forvinge er lettere seglformet. Bagvinge underside er lysegul med fin grå marmorering. 2. gen. er hans bagvinge underside hvid med en enkelt grå linje i ydrefelt. Man kan ikke kende juvernica & sinapis fra hinanden på bagvinge underside. 1. gen. er de lysegule med grå marmorering på bagvinge underside. Man kan ikke kende sinapis & juvernica fra hinanden på bagvinge underside. 2. gen. er de hvide med lidt grå marmorering på bagvinge underside. Kendes på at bagvinge underside er grøn med hvid diskalcelle og stor hvid spot i forkanthjørne i første generation. 2. gen. er bagvinge underside næsten tegningsløs hvidgul. 2. generation Amur Skovhvidvinge Enghvidvinge Skovhvidvinge Grøn Skovhvidvinge Leptidea amurensis Leptidea juvernica Leptidea sinapis Leptidea duponcheli Vingefang: 37 - 46 mm. Vingefang: 32 - 43 mm. Vingefang: 32 - 44 mm. Vingefang: 34 - 42 mm. ___________________________________ Nyopdagede lag af kryptisk diversitet i Skovhvidvinge Leptidea dagsommerfugle som hører til Subfamilen Dismorphiinae. Unexpected layers of cryptic diversity in Wood White Leptidea butterflies. Vlad Dinca, Vladimir A. Lukhtanov, Gerard Talavera and Roger Vila. Afsløringen af kryptisk biodiversitet er afgørende for forståelsen af evolutionære processer og sammensætningen af økosystemernes funktioner. Der er opdagelsen af to arter i Leptidea ( reali & sinapis) komplekset for 20 år siden en betydningsfuld begivenhed, den gang brugte man genetalia undersøgelser som viste klare forskelle. Men de kunne ikke sikkert bestemmes på deres udseende, selv om der er synlige forskelle, findes der overgange i udseende der gør identifikation vanskeligt eller umuligt. At man så i 2011 kan vise at der faktisk er 3 arter, kan man takke DNA & Karyologiske undersøgelser for. Sådan en uventet opdagelse udfordrer vores nuværende viden om biodiversitet, som eksempel på hvordan en udbredt art kan forblive ubemærket selv inde for studie af arter i vores tid. I skyggen af den globale biodiversitet krise har katalogiseringen af jordens arter blevet et kapløb med tiden. Adskillige undersøgelser har fremhævet tilstedeværelsen og betydningen af kryptisk biodiversitet, som udgøre en betydelig deel af jordens naturlige resurcer. Et skøn over kryptisk artsrigdom er vigtig for bedre at forstå økosystemernes funktioner og samtidig have ændret parameterne i konsekvenser for naturbevarelse. I følge den forskning de har lavet, har udviklingen af Leptidea gruppen startet i Centralasien hvor en forhistorisk Leptidea art der sammen med Leptidea amurensis, L. morsei og L. lactea dannede Leptidea komplekset. Denne forhistoriske Leptidea art? som er stamfaderen til den triple af kryptoarter er senere vandret vestpå til Spanien og Portugal hvor den i forbindelsen med istiden blev isoleret fra de andre østlige arter. Og for ca. 270,000 år siden delte den sig i to arter, hvor den ene spredte sig til hele Europa da isen trækker sig tilbage, den regnes for selvstændig art L. juvernica for ca. 73,000 år siden. Den anden art forblev i Sydvesteuropa hvor den så omkring for 121,000 år siden delte sig i to arter, den ene forblev i Sydvesteuropa og regnes nu for selvstændig art L. reali for 46,000 år siden. Den anden begyndte at sprede sig mod øst og blev til arten L. sinapis for ca. 27,000 år siden. Fra starten af perioden dukkede der fra øst to andre; L. morsei & L. duponcheli op i Europa som har tydelige arts-specifikke kendetegn. Forskernes undersøgelser er baseret på molekylære data (mitokondrie- & nuklear DNA - markøer) der også blev støttet af karyotype analyser, som afslørede forskellige kromosom tal i mellem Leptidea reali (2n = 52-54) og L. juvernica (2n = 80 - 84). Hvor derimod Leptidea sinapis har interne artsspecifikke af karyotype af forskellige diploide kromosom, som fra Spanien varierer fra (2n = 106) som gradvis aftager længere mod øst til det østlige Kasakhstan hvor tallet er (2n = 56). Hvilket viser en tilbagegang der strækker sig over 6000 km, som opstod for 8,500 til 31,000 år siden. Det er klart dokumenteret tilfælde af eksplosiv kromosom nummer evolution gennem interne artsspecifikke og interne population ophobning af flere kromosomale ændringer. Ang. morfologiske genitalia undersøgelser kan man ikke pålideligt se forskel på L. reali og L. juvernica genetalia. Hvorimod L. sinapis klart kan udskilles og identificeres på sine genetalia fra de to andre arter. ___________________________________ Reference; Unexpected layers of cryptic diversity in Wood White Leptidea butterflies. af Vlad Dinca, Vladimir A. Lukhtanov, Gerard Talavera and Roger Vila. Teksten som er uddrag af den oprindelige tekst, er oversat og fortolket af Lars Andersen, da jeg ikke er helt inde i forståelse af de metoder og forskning de skriver om, kan der godt være fejl og fejlfortolkning af tekst. Jeg anbefaler at læse den originale engelske artikel på linket. Lars Andersen d. 16 December 2012

___________________________________

En aften på Zoologisk Museum, København d. 5 November 2009 i samlingerne, hvor jeg fotografere de 2 Leptidea arter, som begge er forsvundet fra Danmark. Fotograf; Lars Andersen

En dag hos Morten S. Mølgaard, Aalborg d. 31 Oktober 2010, hvor jeg fotografere de 2 Leptidea arter, som begge er forsvundet fra Danmark. Fotograf; Lars Andersen

Leptidea sinapis: female and male 1. gen. 1976†

Leptidea sinapis: female and male 2. gen. 1976†

Leptidea juvernica: female and male 1. gen. 2004†

Leptidea juvernica: female and male 1. gen. 2004†

________________________

An evening at the Zoological Museum in sessions where I photographed 2 Danish butterflies species, which now both have disappeared from Denmark.

Leptidea sinapis: female variation.

________________________

Leptidea juvernica: male, and Leptidea sinapis: male with light color apicalspot.

D. 5 November 2009. Fotograf: Lars Andersen

Sydlig Enghvidvinge, Leptidea reali (Reissinger, 1989).

2011; Nye analyser er lavet i 2011 og til forskernes store overraskelse opdagede man en art mere i komplekset. Man fandt ud af Leptidea reali i virkeligheden er 2 forskellige arter! I Portugal, Spanien, Sydfrankrig til Italien har man Sydlig Enghvidvinge, Leptidea reali (Reissinger, 1990). I resten af Europa har man Enghvidvinge, Leptidea juvernica (Williams, 1946) som først er beskrevet fra Irland.

Reference; Unexpected layers of cryptic diversity in Wood White Leptidea butterflies.

Konklusion: Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med den endegyldige sandhed. Man kan ikke udelukke, at fremtidig forskning med avancerede genetiske metoder vil vise, at sinapis og reali nu juvernica måske skal betragtes som hørende til samme art. Imidlertid støtter de fleste af den type undersøgelser, som vi kender, at de er opsplittet i 3 arter.

Verdensudbredelse: nordlige Italien, Sydfrankrig, nordlige Spanien.

På dansk hedder den: Sydlig Enghvidvinge. På tysk: Reals Tintenfleck-Weißling.
På fransk: La Piéride de Réal. På engelsk: Réal's Wood White.

Lignende arter: Skovhvidvinge, Leptidea sinapis. Enghvidvinge, Leptidea juvernica. Grøn Skovhvidvinge, Leptidea duponcheli & Stor Skovhvidvinge, Leptidea morsei.