Enghvidvinge,
Leptidea juvernica (Williams, 1946) flyver i
skovlysninger og skovkanter og især langs
bilgrusveje i ældre løv- og blandingskov hvor
dens foderplanter vokser talrig. Enghvidvinge flyver i Sverige ofte
sammen med dens tvillingeart; Skovhvidvinge, Leptidea
sinapis
som er næsten umuligt at se forskel på.
Flyvetiden;
begge arter er i Skandinavien normalt etkuldet. Enghvidvinge,
Leptidea juvernica starter i starten
af maj ca. 2 uger tidligere end Skovhvidvinge, Leptidea
sinapis.
Omkring d. 20 maj i det østlige Småland flyver
der slidte Enghvidvinge hanner med stadig pæne hunner,
hvor man ser friskklækkede Skovhvidvinge
hanner.
Leptidea juvernica larve lever på Gul Fladbælg,
Lathyrus pratensis. Larven
klækker efter en uge, og lever i normal tre til
fire uger før forpupning. Puppen overvintre.
I varme somre tager larvetiden kun
to uger, hvor der klækker sidst i juli et
sjælden anden kuld. Den anden generation optræder i
sydlige Sverige (Småland, Götaland &
Svealand) hvor begge arter starter flyvetiden
nogenlunde samtidigt. I Danmark er begge arter
også fundet i anden generation.
Udseende: De 2 arter; Skovhvidvinge, Leptidea
sinapis
& Enghvidvinge, Leptidea
juvernica ligner hinanden
temmelig meget, kan være temmelig umuligt at
kende fra hinanden ude i naturen. Selv de mest
hårdkogte lepidopterologer kan der køres rundt
med i manegen.
En vigtig detalje når man
sammenligner de 2 arters hanner, er vingeformen.
Hos sinapis han er
forvinge forkant og sømkant mere rundformet
end hos juvernica. Det er
nok det mest sikker kendetegn. Hanner hos juvernica er
forvingekant mere lige og ofte en anelse
konkav, så juvernica han
virker mere spidsvinget end den rundvinget sinapis
han.
I forårs generationen har
hannerne af juvernica mørkere
grå apical-plet som er mere kantet afgrænset i
forvingespidsen end på sinapis, som
hvis apicalplet er rundere afgrænset. I anden
generation er begge arters hanners apicalplet
mørkere, næsten sorte, og der ses juvernica
apicalplet mere firkantet ud. Hvor
den på sinapis er mere
rund og diffus afgrænset.
Hos hunnerne i forårs
generationen er sinapis
apicalplet mere diffus og deler sig ud som
ribbestreger, og anes kun.
Hvor den hos juvernica hun er
apical-plet tydeligere og sammenhængende. I den
sjældne sommer generation sinapis hunner
mangler apical-plet helt! Der er overgangs former
hvor man simpelthen ikke kan se forskelle. Begge
arters hunner er mere rundvinget end hannerne.
Genitalerne skiller sig tydelig
gennem hos sinapis; at aedagus og saccus hos
hannen, og ductus bursae hos
hunnen er tydeligt længere end hos juvernica!
Det er dog ikke nødvendigvis
ensbetydende med den endegyldige sandhed. Man kan
ikke udelukke, at fremtidig forskning med
avancerede genetiske metoder (fx studier af DNA)
vil vise, at sinapis og reali
nu juvernica
skal betragtes som hørende til
samme art. Imidlertid støtter de fleste af den
type undersøgelser, som vi kender, at de er
opsplittet i 2 arter.
DNA analyser er nu lavet i 2011 og til
forskernes store overraskelse opdagede man en art
mere i komplekset, se artikel i sidste nyt
længere nede på siden. Unexpected layers of cryptic
diversity in
Wood White Leptidea butterflies.
Som fotograf ude på lokaliteten
er det en god ide at fotograferer alle de dyr man
kan komme i nærheden af, det er med til at lave
sikker ID. Især flugtskud, hvor man kan se
oversiden er brugbare, men det kræver en erfaren
makrofotograf! Og verdens hurtigste kameraer i
den professionelle ende. For man kan faktisk se
apical-pletten hos hunnerne tydeligt i felten. Og
for at gøre det endnu sværere i felten, de
flyver på de samme habitater.

Det
har vist sig, at alle bornholmske dyr tilhører
arten Enghvidvinge, Leptidea
juvernica.
Som var i Bastemosen, Almindingen, Bornholm. I 2004 er der kun set en
flyvende Enghvidvinge! Er i 2005 og 2006 ikke fundet på Bornholm, er
desværre nok uddød i Danmark. Enghvidvinge
er også
fundet få steder i Jylland (Hald & Horsens)
og enkelte lokaliteter på Sjælland (Borup og
Sorø tilbage for ca. 100 år siden omkring 1906).
Begge
arter findes i vores nabolande Norge, Sverige og
Mellemeuropa. På Svensk hedder Leptidea
sinapis;
Skogsvitvinge, og
Leptidea juvernica; Ängsvitvinge.
Leptidea arts
status før 1999 i Danmark.
Skovhvidvinge, Leptidea
sinapis
(Linnaeus, 1758) Man kendte indtil 1999 kun en Leptidea art i
Danmark; Skovhvidvinge, Leptidea
sinapis
(Linnaeus, 1758).
Leptidea arts
status i 1999 i Danmark.
Enghvidvinge, Leptidea reali (Reissinger, 1989) blev
opdaget som dansk art i 1999. Det var Ole
Karsholt der
i 1999 skrev om Dagsommerfugleslægten Leptidea Billberg i Danmark: "Har -
eller rettere havde - vi to Leptidea-arter
i Danmark?" Det drejer sig om hhv. den
velkendte Skovhvidvinge, Leptidea
sinapis
og den nybeskrevne art som Lorkovic beskrev
i 1993; Enghvidvinge, Leptidea
reali
(Reissinger, 1990)
Leptidea arts
status i 2011 i Danmark.
Enghvidvinge, Leptidea
juvernica (Williams, 1946) tidligere; Leptidea
reali
(Reissinger, 1990) nu rettet i 2011 til Enghvidvinge, Leptidea
juvernica
(Williams, 1946) da det viser sig at reali faktisk er to arter.
Udbredelse; Frankrig, Irland; Cryptic
Wood White, Skandinavien, Centraleuropa,
Østeuropa og videre til det østlige Kazakhstan. Mangler
i Grækenland, Italien, Sydfrankrig, Spanien,
Portugal og England.
Sydvestlig
Enghvidvinge, Leptidea reali (Reissinger, 1989)
Udbredelse; Spanien, Sydfrankrig og det sydlige
Italien. Heiner Ziegler opdatede siden om Leptidea
reali
d. 18 november 2011. Lars
Andersen 19
December 2012
|