|
Sortplettet
bredpande, Carterocephalus
silvicola, (Meigen,
1829) synonym: C. silvicolus flyver i foråret på skovstier og små
blomsterrige lysninger
i fugtig løvskov sammen med
Aurora,
Nældesommerfugl
og
Rødlig
perlemorsommerfugl, besøger blomster som
Stinkende storkenæb og Fladstjerne. Flyvetiden i Danmark er fra 2 uge i
maj til midt i juni, hannen klækker nogle dage før hunnen, og er stærkt lokalitets-tro, men i hyppigheds år kan den sprede
sig til andre områder i skoven. Er flittig blomstersøgende hele dagen.
Hannen opretholder et revir;
som er et større eller mindre område som
sommerfuglen forsvarer mod indtrængere, fremmest af dens egne arter. Som
regel relateret til parring eller føderesurser, ofte sidder den på en
udkikspost på toppen af et bregneblad og holder øje med sit revir.
Hunnen lægger æg på græs i skyggen, dens larve lever på
Miliegræs,
Milium effusum og
Engrørhvene,
Calamagrostis canescens
hvor den spinder blade sammen til et hylster, overvinter til foråret
hvor den forpupper sig. Vingefang;
23 - 26 mm. hunnen er størst. Grundfarve på oversiden er okkergul med
sorte pletter, hunnens sorte pletter er større og virker generelt
mørkere end hannen.
Findes i Hamborg Skov og Storskov v.
Søholt syd for Maribo søerne
samt ca 5 andre lokaliteter på det østlige Lolland.
Sortplettet
bredpande
blev
første gang fundet i Roden Skov i 1941.
I gennem årene bredte den sig i skovene på det
østlige Lolland, og enkelte fund på Falster og Møn. Senere er den dog gået tilbage, den forsvandt fra Roden Skov i 1986,
Og ikke fundet igen på Falster og Møn. Roden Skov har budt på
flere nyindvandrede dagsommerfugle i Danmark som
Spejlbredpande i 1939, og
Poppelsommerfugl i
1942.
I Sverige findes den fra Skåne,
Småland, Gotland og Närke,
Söderland,
Uppland op til polcirklen. Samt i Norge fra Telemarken og Akershus
gennem Nord-Trøndelag til Troms. På svensk hedder den;
Svartfläckig glanssmygare. Der findes en lignende
slægtning i Norge og Sverige;
Gulplettet bredpande der er sort med gule pletter.
Lars
Andersen
5
januar
2006 |