Gråbåndet
bredpande, Erynnis tages (Linnaeus,
1758) findes på veldrænede jordoverflade af
sand, grus eller mineraljord på kystheder,
overbevoksede klitter og sandede overdrev, ofte
kan man se den sammen med Spættet
bredpande på de
bare sandede pletter og sole sig, nem at overse
på lokaliteten, er lokalitetstro på
blomsterrige steder med dens værtsplante. Er
brun på oversiden med grå bånd på forvingen,
disse grå bånd variere, nogle gange er de
næsten væk, enkelte er mere kontrastrig på
oversiden. Kønnene er ens, hunnen kendes på den
afrundede bagkrop. Vingefang; 27-29 mm. Flyver
fra sidst i april til midt i juni, ivrig
blomsterbesøger på Almindelig Kællingetand, Håret
Høgeurt, Stedmoderblomst og især Almindelig
Mælkeurt, Polygala vulgaris. Når
den sidder på blomst og suger nektar, lægger
den følehornene nedad. En anden særegen adfærd
er når den sover med taglagte vinger som en
natsværmer. Larven lever på Almindelig
Kællingetand, Lotus corniculatus eller Sumpkællingetand, Lotus
uliginosus. De orange æg lægges
enkeltvis på oversiden af blade. Larven æder i
et åbent hylsterspind af blade og silke,
overvinter som voksen larve mellem foderplantens
blade der er spundet sammen. Forpupper sig i det
tidlige forår.
Er en lavlandsart i Skandinavien
med nordgrænse i Möre Romsdal, sydlig Oppland
og sydlig Hedmark i Norge. Videre fra nordlige
Värmland gennem Dalarna til Hälsingland,
Medelpad og sydøstlige Jämtland. I Danmark findes
den i vest og nordlige Jylland, samt Djursland og
Læsø, er forsvundet fra det meste af øst og
midt Jylland, Fyn og Lolland, på Sjælland
findes den nu kun på Melby Overdrev. Har været
mere udbredt i midt- og nordlige Sjælland.
Tilbage i 40'erne kunne man finde den på
Midtsjælland i Allindelille Fredskov sammen med Terningsommerfugl, i dag
skal man til Mittlandsskogen på Öland for at
opleve disse 2 arter sammen. Slægtsnavnet Erynnis er
afledt af erynyerne/furierne der i
den romerske mytologi var kvindelige onde ånder
eller hævngudinder! Lars
Andersen d. 12 december
2005
|
