Har talt med flere samlere der fandt arten for op til 30 år siden på forskellige lokaliteter uden for det primære nuværende kendte område.
Samlere og Fotografer; Jens Stolt, Allan Hartz, Morten S. Mølgaard, Tom N. Kristensen, Frits Thomsen, Allan Kristensen og Klaus Jensen. Alle dem undtagen Jens Stolt bor i Øst og Nordjylland.

Har fundet flere mulige lokaliteter på Topografisk Atlas 1:100.000
især på side 62, 54, 41, 42, 23, 24, 14: Her anbefales også andre mulige steder vi køre forbi at vi stopper op.

Vejret d. 26 maj, over 25 grader og sol!

Vejret d. 2 juni, vestenvind, 13 grader og sol.

Vejret d. 3 juni vestenvind, 15 grader, varmest på østkysten og sol.

________________________________________________

Link til andre kendte lokaliteter for Hedepletvinge.

_________________________________________________________

Rød lokalitet = er besøgt, ikke egnede. 12 lokaliteter d. 26/5, 2/6, 3/6
Blå lokalitet = er besøgt, måske egnede? 14 lokaliteter d. 26/5, 2/6, 3/6
Lysegrå lokalitet = mangler at besøge. 7 lokaliteter d. 26/5, 2/6, 3/6
Grøn lokalitet = her er den observeret! 3 kendte lokaliteter, desværre inde for det område som vi ikke skal undersøge.

_________________________________________________

Vester Torup Klitplantage, Barkær, 42. 4E-3E;

Koordinater

WGS84:

N 57° 6.781', E 9° 5.308'

måske egnede, gik der d. 2/6 og 14/6 - 2012. Her Djævlsbid med larvegnav!

_________________________________________________

Klim Klitplantage, Grønne Strand, Slettestrand, Brede Sande, Ejstrup Strand, Ejstrup Klit, Tranum Strand, Tranum Klit, Bredesande.

Engvej, Klim Klitplantage, 42. 4F

Mark der er høslået med masser af Djævlsbid, d. 17/8 - 2012,

WGS84:

N 57° 06.593', E 9° 12.647'

_________________________________________________

Tranum Klitplantage, Militært øvelseområde; Infanterivej, Klitgården, Jagtskydebane, Myrens Vej, Store Vande, Brandbælte/ Myrens Vej/ Store Vande.

Militært øvelseområde; Indkørsel til Klitgården fra syd.

Græsmark og rabat langs indkørsel til Klitgården der er med moderat udbredelse af Djævlsbid, d. 19/8 - 2012, Lars Andersen & Rune Tjørnløv

WGS84:

P-plads sydvest for Klitgården der er med moderat udbredelse af Djævlsbid, d. 19/8 - 2012, Lars Andersen & Rune Tjørnløv

WGS84:

_________________________________________________

Tranum Klitplantage; Rødhusvej, AMU-skolen, Overklitten Sø, Overklitten, Store Vande, Bratbjergvej, Øgdam, Oversigtareal/Udholmvej/Sandmosevej.

Tranum Klitplantage; AMU-skolen

Græsmark A og rabat langs indkørsel til AMU-skolen der er med moderat udbredelse af Djævlsbid, d. 19/8 - 2012, Lars Andersen & Rune Tjørnløv

WGS84:

Græsmark B og rabat langs indkørsel til AMU-skolen der er med moderat udbredelse af Djævlsbid, d. 19/8 - 2012, Lars Andersen & Rune Tjørnløv

WGS84:

Tranum Klitplantage; Rødhusvej - syd (mellem Sandmosevej og Tørvevej)

Græsmark ved krydste Sandmosevej og Rødhusvej og rabat langs Rødhusvej op til krydset ved Tørvevej, der er med moderat udbredelse af Djævlsbid, d. 19/8 - 2012, Lars Andersen & Rune Tjørnløv

Overklitten, Rødhusvej, hesteengen øst for Overklitten Sø, Tranum Klitplantage, 43. 2B;

Koordinater

WGS84:

N 57° 10.256', E 9° 32.590'

set d. 26/5 2012, 1stk. Hedepletvinge, Euphydryas aurinia han, og d. 27/5 2 stk. Hedepletvinge, Euphydryas aurinia hanner, med 1 stk. Spættet Bredpande, Pyrgus malvae. Og d. 19/8 2 stk. Kommabredpande, Hesperia comma.

_________________________________________________

Udholm Mose, Koldmosen, Sandmosen, Rødesig.

_________________________________________________

Link til andre kendte lokaliteter for Hedepletvinge.

_________________________________

Værtsplanter for Hedepletvinge

Blåhat, Knautia arvensis som har lancetformet blad der smaller indadtil, er blågrøn med lange hår på blad og stilk, de øvre blade bliver ret tandede. Findes på tør og sandede arealer. Blåhat kan forveskles med Djævelsbid, Succisa pratensis som har lancetformet blad som smaller til udadtil, er blågrøn, korthåret og mangler hår på stilk. Findes i moser i overgangszonen mellem det våde og det tørre i fugtige lavninger. Hedepletvinge fortrækker Djævelsbid, Succisa pratensis som værtsplante. Er set på Blåhat, Knautia arvensis.

_________________________________________________

Lokaliteterne er typisk små, mere eller mindre sammenhængende habitater. Den findes ofte i overgangszonen mellem forskellige naturtyper, mellem fugtige og tørre arealer, langs hegnslinien imellem ekstensive græssede af Kvæg eller Heste og ugræssede arealer, eller lysåbne og mere tilgroede arealer. Intensiv græssede arealer især med Får som gnaver helt ned til jordoverfladen er skadelig for sommerfuglens foderplanter. Findes også på kulturpåvirkede naturarealer hvor jorden tidligere har været forstyrret, såsom gamle markveje og spor, tidligere opdyrkede marker der nu er taget ud af drift. Reference; Dansk Entomologisk Forening, EFU- Entomologisk Fagudvalg.

Udseende; hannerne er mindre og mere spidsvingede end hunnerne der med et vingefang på 40 mm som er tydelig størrere end hannerne, der kun måler omkring 35 mm i vingefang, der ses ofte små hanner med vingefang på ned til 30 mm. Den er kendt for at varierer en del i farver og tegnings intensitet.

Flyvetiden fra sidst i maj til lidt over midt i juni. Hannen er tidligere end hunnen på vingerne.

Den voksne sommerfugl er ivrig blomsterbesøger på Tyttebær, Tranebær, Guldblomme (Volverej), Tormentil, Biende Ranunkel, Lav Ranunkel, Lav Skorzoner, Trævlekrone, Mose-troldurt, Håret Høgeurt og flere forskellige Gøgeurt.

Hedepletvinge ægklump. Gråborg, Öland, Sverige, d. 4 juni 2007. Fotograf: Martin Bjerg

Hunnen lægger ca. 300 til 350 æg på Djævelsbid som klækker 2 til 3 uger senere sidst i juni, starten af juli. Hunnerne i Mälardalen, Midtsverige lægger æg på oversiden af bladet vendt mod solen. Hvor de normalt lægger dem på undesiden af bladet i resten af Europa.

Hvorpå larverne straks konstruerer et fællesspind, hvorfra der udgår små sidespind til det indre af bladroset. I løbet af få dage spreder larverne sig til hele planten, som bliver overspundet og fortæret. Hvorefter larverne i flok kravler over på anden plante og fortærer denne osv. Reference ang. larvernes levevis: Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle.

De foretrækker Djævelsbid, Succisa pratensis som findes i moser i overgangszonen mellem det våde og det tørre i fugtige lavninger. Tilstedeværelsen af Djævelsbid er dog ikke nok for sommerfuglen. Den stiller også krav om direkte sollys, læ og foryngelse af Djævelsbid. Larven kan i mangel af bedre, også æde Blåhat, Knautia arvensis.

I England er larven også fundet på Due-Skabiose, Scabiosa columbaria, i Littauen ned til Balkan på Gul Ensian, Gentiana lutea. I Alperne på Østlig Djævelsbid, Succisa inflexa. Gul Ensian, Gentiana lutea og Clusius Ensian, Gentiana clusii. Dens nære slægtning oppe i Alperne den lille Alpepletvinge, Euhydryas debilis bruger foderplanten Alpe-kodriver, Primula viscosa. Nogle forfattere regner den som en ssp. af Hedepletvinge? Længer mod nord i Lapland findes en anden slægtning Polarpletvinge, Euphudryas iduna hvis larve lever på Sorttop, Bartsia alpina.

Sidst i august efter 3 hudskifter, forandrer larverne farve fra gråbrun til sort. De nu 7 til 8 mm lange larver spinder derpå lavt i vegationen et solidt og kompakt, fælles silkehylster, hvori de tilbringer efterår og vinteren over uden at æde.

Hedepletvinge forladt larvespind. Lundby Hede, Nordjylland. d. 6 Juni 2006. Fotograf: Lars Andersen

På varme dage sidst af marts, begyndelse af april begynder larverne at krybe frem fra overvintringspindet og går straks i gang med at overspinde og æde nye planter.

Okkergul Pletvinge larver som på kølige solrige dage samler sig i tætte selskaber i spindet for at varme sig imellem måltiderne., Melby Overdrev d. 5 April 2008. Fotograf: Lars Andersen

På kølige solrige dage, samler de sorte larver sig i tætte selskaber i spindet for at varme sig imellem måltiderne. Efter fjerde og femte hudskifte spreder larverne sig og lever enkelvis uden at konstruerer spind.

Hedepletvinge larve i sidste stadie. Råbjerg mose, Nordjylland. d. 9 Juni 2006. Fotograf: Lars Andersen

Larve er udvokset sidst i maj og er omkring 30 mm lang, sort med sort hoved, hvor den lignende Okkergul Pletvinge larve er sort med orange hoved.

Da populatiosudsving synes at være afhængig af vejr, hvor hele bestanden kan blive ramt af bakteriesygdomme. Manglende foderplanter og andelen af larver dræbt af parasitiske braconid hvepse af slægten Cotesia. De to snyltehvepse Cotesia melitaearum (Wilkinson) og især Cotesia (Apanteles) bignellii (Marshall) er blevet nøje undersøgt af Keith Porter GB. Porter fandt ud af kølige og solrige forår kunne dæmpe parasittrykket, fordi synkroniseringen imellem snyltehvepsen og sommerfuglen livscyklus blev brudt. Pletvingens udviklingshastighed fremmes ved solbadning, hvor larverne hæver kropstemperaturen med op til 20 grader i forhold til omgivelserne. Derimod kan snyltehvepsene der befinder sig i puppestadie i det kølige og solrige forår ikke udnytte de mikroklimatiske forhold på samme måde. Derfor udvikler de sig langsomt og klækker først, når pletvingerne er i puppestadie som hvepsene ikke kan inficerer. Hvepsene snylter også på andre arter Pletvinger som Okkergul Pletvinge.

I Sverige er Snyltehvepsen Cotesia melitaearum som er specialiseret mest på Natsommerfugle og findes i to generationer, og der har Hedepletvinge i Midtsverige nord for Mälardalen, hvor ca. 50% af populationen forbereder larverne for en overvintring mere, altså toårig livscyklus for at kunne dæmme op for parasittrykket.

Der findes nu kun få isolerede forekomster i Nordjylland. På udbredelsekortet mangler bestanden fra Klim Klitplantage, 42. 4F. Hedepletvinge er opført på Bernkonventionens liste over dagsommerfugle arter, som de europæiske lande er særligt forpligtet til at beskytte. Derfor er Hedepletvinge fredet i Danmark.