Nældens Takvinge, Aglais (Nymphalis)
urticae (Linnaeus,
1758) (Lille ræv) er kendt af de fleste mennesker,
og er til stor glæde når den sidder på
Sommerfuglebusken i højsommeren i den lille
kolonihave.
Er kåret som Danmarks nationalsommerfugl, nem at genkende på sin røde
grundfarve
med sorte og gule pletter, og med sort sømkant med
mange små blå pletter. Vingefang 45 til 50 mm.
Der findes forskellige varianter, ichnusaf. hvor de sorte pletter i
forvingen er væk, eller næsten væk. En hvor
den røde farve er væk, i stedet er den lys
hvidgul, der findes også mørke varianter til
næsten sorte eksemplarer, kaldet ichnusoidesf. Mindre øvede kan
forveksle store eksemplarer af Nældens
Takvinge med
Østlig Takvinge &Kirsebærtakvinge.
Den har hyppighedsår
hvor den ses ude på selv små øer, og andre år
hvor den næsten er helt væk som i 2003. På Færøerne er der set enkelte
strejfer. Findes også i Tyskland og i Sverige op til Lapland nord for
polarcirklen. Nældens Takvinge klækkes i slutningen af
juni og flyver indtil slutningen af Oktober. I
varme somre som i 2003 klækkes der 2 kuld!
Overvinter som voksen sommerfugl, kan sidde
sammen med Dagpåfugleøje på vinterpladsen, flyver
igen i foråret April- Maj.
Parrer sig i april/maj, og lægger
æg på Stor Nælde, Urtica dioica. Findes også på Liden
Nælde, Urtica
urens.
Larverne lever i store kuld sammen inde i et
fællesspind, som de sover i om natten. De
bevæger sig sjældent længere væk end 20 til
30 cm væk fra spindet. Der er flere arter
takvinger, hvis larver lever på Stor Nælde som:
Dagpåfugleøje, Admiral,Det hvide C & Nældesommerfugl.
Nældens
Takvinge
lokaliteter er skovenge, skovbrynet, haver,
parker og brakmarker. Er glad for alle nektarrige
blomster, men har favoritter som Tidsel, Hjortetrøst, Gyldenris, Merian, Asters og Sommerfuglebusken. I foråret besøger den
Pilens rakler, Følfod og Mælkebøtte. Lars
Andersen d. 26 november 2004
Nældens Takvinge og dens nære
slægtninge i den palæarktisk zone.
Himalaya
Takvinge,
Tibetansk
Takvinge,
Nældens
Takvinge,
Korsikansk
Takvinge,
Aglais
cashmirensis (Kollar, 1844).
Aglais
rizana
(Moore, 1872).
Aglais
urticae
(Linnaeus, 1758).
Aglais
ichnusa
(Bonelli, 1826).
Katmandu, 2000 m. Langtang, Nepal Februar
2011. Fotograf: Trolls Melgaard
Lhasa, i ca. 3800 m højde,
Tibet. Juli 2010. Fotograf; Mogens
Holmen
Tadre mølle, Åstrup, Danmark d.
25 september 2005. Fotograf: Lars
Andersen
Haute-Corse d. 14/6 2001. Fotograf; Tom
Nygaard Kristensen
Andre
takvinger i Europa og Himalaya, der kan forveksles med Nældens
Takvinge.
Nældens Takvinge, Aglais
urticae
en ab. dannenbergi. Neuberg 1905!
Brøndby d. 19
september 2004. Fotograf: Per
Thomsen
Hej
Kaj. Her til middag besøgte denne sommerfugl min
have, jeg fik desværre kun et par dårlige
billeder af den, men håber du kan hjælpe mig
med at få den bestemt. Den kunne ligne en Kirsebærtakvinge, eller Østlig
Takvinge,
men hvad er dit bud? Håber du har tid til at
svare.
PS.
Jeg fandt dig via søgning på nettet. Nydelig
hjemmeside.
Venligst
Per Thomsen.
2605 Brøndby
Hej Lars. Jeg har fået denne
mail med to interessante billeder. Hvad mener du
det er for en sommerfugl?
Hej Kaj
og Per, det er en melanistisk
form
af Nældens Takvinge, Aglais
urticaede ses sjældent. Men hvert år
bliver de set i forskellige varianter. I
Zoologisk museums samlinger står der en hel
række af mærkelige Nældens Takvinger, og det er nogle gange
med til at forvirrer uøvede lepidopteologer.
Sidste sommer var der en i Svendborg der troede
at han havde fundet en Polygonia
egea,
fordi det hvide Cpå
undersiden af bagvingen manglede, det lignede en trekant. Men det var en form af Det
hvide C,
Polygonia c-album.Man
ser også undertiden mørke former af
Perlemorsommerfugle, især Storplettet
perlemorsommerfugl og Violet perlemorsommerfuglforekommer i melanistiske former.
Og den fineste er en Sort Svalehale! Men det er meget
sjældent.
Mvh. Lars
Andersen 20 September 2004
Her
link til side om Nældens takvinge's Aberrationer fra England
Nældens takvinge, Aglais urticae, ab. nigra (Tutt, 1896). Lille Salby, Køge,
Danmark d. 31 august 2010. Fotograf; Peter Møllmann