De er udbredt over hele verden og kan findes over store dele af Nordamerika og Eurasien fra april til juni.
Cirka 50 arter forekommer i Europa, hvoraf den mest almindelige er Egelanghornsmøl, Adela reaumurella, som undertiden kan optræde i mængder. På grund af klimaændringer starter flyvesæson tidligere mod foråret. Generelt er de mere almindelige på den nordlige halvkugle, men familien forekommer også i neotropiske zoner som Afrika syd for Sahara, Sydøstasien og Australien.

Langhornsmøl er dagflyvende, ses i solskin på div. blomster hvor de suger nektar fra blomster af urteagtige planter og buske, hanner flyver i små sværme omkring grene og buske med en bølgende flyvning frem og tilbage, hvor hunner lader sig lokke til sværmen af hanner. er sædvanligvis tæt forbundet med bestemte værtsplanter, hvor hunnerne sætter deres æg eller ligger lige mellem bladknopper, og larverne spinder en sæk som beskytter dem mod fjender og fuldfører deres udvikling på jorden.
Reference: Davis, D. R. (1999): The Monotrysian Heteroneura. In: Kristensen, N. P.

Et liv uden hanner

Djævelsbidlanghornsmøl, Nemophora cupriacella (Hübner, 1819) .
Dette er en art, der reproducerer parthenogenetisk og derfor kan eksistere kun som hunner.
Det skal dog bemærkes, at hos parthenogenetiske sommerfugle, Lepidoptera kan hanner forekomme i ekstraordinære tilfælde.

Indtil forleden viste jeg ikke at der fandtes parthenogenetiske sommerfugle?

Måske kan årsagen til parthenogenetisme være en bakterie Wolbachia, måske den mest almindelige og udbredte intracellulære bakterie på Jorden, kan manipulere fysiologien og reproduktionen af dens værter og overføres lodret fra mor til afkom eller undertiden vandret mellem arter. Mens dens rolle i nogle værter er blevet undersøgt grundigt, er dens forekomst på tværs af Lepidoptera dårligt forstået?

På lepiforum.de

Back to Lepidoptera, Butterflies Systematic

Tilbage til Lepidoptera, Sommerfugle Systematik

Home Tilbage til forsiden