Snerlesværmer, Agrius
convolvuli
First
update d. 17 may 2023
Last
update d. 16 september 2023
Snerlesværmer, Agrius
convolvuli. H/F Vennelyst. d. 6 -7
september 2005. Fotograf; Lars
Andersen
Snerlesværmer, Agrius
convolvuli (Linnaeus, 1758).
Udseende: Har udpræget seksuelt dimorf;
hunner ofte betydeligt større end hanner.
Grundfarve af forvinge lys til mørkegrå,
med mørke pletter og markeringer, som
enten kan være omfattende eller
fraværende.
Variationer: Nogle eksemplarer har dog
gule abdominale 'ribben' (f. pseudoconvolvuli Schaufuss), og ligner
derfor nordamerikanske Manduca-arter. Derudover
forekommer en meget bleg, næsten hvid,
høj bjergform i Tian Shan og Pamirs (f. aksuensis O. Bang-Haas).
Har meget lang snabel (op til 130 mm).
Vingefang: 95--130mm.Habitat: Denne art, som er
en stor migrant, trænger længere mod
nord og i større mængder end dødningehoved; i varme år kan dette
involvere enorme tal. Men da den er mere
følsom over for kulde end dødningehoved, formår langt færre
pupper at overleve europæiske vintre.
Den udviser en præference for varme
åbne områder, dvs. landbrugsstepper,
men kan findes næsten overalt undtagen
tæt skov. Uden for dets beboede område
er den især tiltrukket af
kartoffelmarker og, i forstæder, til
blomsterbede og hække, der er bevokset
med snerle Convolvulus.
Adfærd: Voksne hviler i løbet af dagen
på enhver fast overflade, især
træstammer, hegn, telegrafpæle eller
bar jord. Med vinger foldet tagagtigt
over kroppen ligner de et stykke
forvitret gråt træ og er derfor svære
at opdage. Nogle gange kan par findes på
sådanne steder, men de fleste, der har
parret sig mod midnat, skilles før
daggry. På andre tidspunkter er snerlesværmer en ekstremt aktiv og
kraftfuld flyver, der frekventerer
blomsterbede med rørformede blomster,
såsom gedeblad Lonicera, tobak Nicotiana, petunia Petunia, liljer Lilium, flox Phlox og jasmin Jasminum, og svæver mellem en
blomst og en anden, mens den sonderer med
sin meget lange snabel (op til 130 mm)
jeg har set den besøge engletrumpet Brugmansia.
Mens den er på vingen mellem skumring og
midnat, ser hverken regn eller blæst ud
til at afskrække denne art. Lys er også
meget attraktivt, de fleste sværmere
ankommer omkring to timer efter mørkets
frembrud.
Flyvetid: Migrant og i flere generationer;
i sit udbredelsesområde fra april til
oktober med op til fire veldefinerede
generationer. Længere mod nord begynder
migranter at ankomme fra juni til august
og producerer en efterårsgeneration i
august og september, hvoraf individer er
betydeligt større end afrikanske
eksemplarer. Der er nogle beviser for en
sydlig migration i efteråret.
Larven: findes i
flere farvevarianter fra grøn, grå til
sort. Den kendes på hornet og
skråstreger på siden af kroppen.
Værtsplanter. Arter af snerle Convolvulus, gærdesnerle Calystegia og pragtsnerle/sød
kartoffel Ipomoea; og andre Convolvulaceae arter. I
Dødehavsområdet i Israel er
hovedværten bønnekapers Zygophyllum
dumosum.
Træk: Kun bosat i de varmeste områder i
det vestlige Palæarktisk, men som træk
til næsten hele regionen. Er fundet så
langt nordpå som Yaksha i det
europæiske Rusland, og så langt mod
vest som Irland og Azorerne. Det er en af
kun tre arter af aftensværmerer
registreret fra Island, og i det
ekstraordinære år 2022 blev der fundet
talrige voksne og larver i Storbritannien,
Holland og Danmark.
Udbredelse:. Hele den tropiske og
subtropiske gamle verden, inklusive
Ascension Island og mange stillehavsøer
-- Tahiti, Marshalløerne osv., og øerne
i Det Indiske Ocean, f.eks. Seychellerne.
Fraværende fra højere højder og
nordligere breddegrader (hvortil den
vandrer), og en stor del af Sibirien; dog
er den registreret fra det russiske
Fjernøsten som en årlig migrant nordpå
til Kurileøerne.
I det vestlige Sibirien og tilstødende
lande er det kun registreret sporadisk.
Således kendes arten for Mongoliet kun
fra ét unikt eksemplar indsamlet i Trans-Altai
Gobi. Det findes regelmæssigt i Omsk-regionen,
og der er optegnelser fra nær Barnaul i
Altai Krai. Det er dog ikke blevet
registreret pålideligt fra andre
territorier, såsom Novosibirsk, Kemerovo-regionen,
Tomsk-regionen, Altai-republikkerne, Tuva
og Khakassia.
Hedder på dansk:
Snerlesværmer. På svensk: Åkervindesvärmare. På norsk: Vindelsvermer.
På finsk: Kiertokiitäjä. På tysk: Windenschwärmer. På nederlandsk: Windepijlstaart,.
På fransk: Sphinx du Liseron. På spansk: Esfinge de
las Enredadoras. På engelsk: Convolvulus
Hawkmoth.
Denne store
sværmer kan ikke forveksles med ingen
anden aftensværmer i regionen. Undtagen:
Amerikanske Snerlesværmer, Agrius
cingulatus (Fabricius, 1775), som
har pink ved bagvingerod der optræder
som sjælden træk.
D. 21. september 2002 blev en han fanget ved
lys i regionen Serpa, Baixo Alentejo,
Portugal, den første europæiske
fastlandsrekord for denne art (Marabuto,
2006).
Udbredelse: Troperne og subtroperne i den
nye verden, og Galapagos- og Hawaii-øerne.
Som migrant nordpå til Canada, sydpå
til Patagonien og Falklandsøerne og af
og til Vesteuropa.
Den amerikanske snerlesværmer har etableret sig på
Ascension Island og på Kap Verde-øerne
vest for Senegal, Vestafrika.
|
Snerlesværmer, Agrius
convolvuli besøger Engletrompet, Brugmansia
arborea.
H/F Vennelyst, Amager, Danmark d. 7
september 2005. Fotograf; Troells
Melgaard
Snerlesværmer, Agrius
convolvuli hun.
Gulstav Mose, Langeland d. 22
august 2015. fotograf; Lars
Andersen
Snerlesværmer, Agrius
convolvuli larve.
Borre, Møn, Danmark d. 19 august 2022.
fotograf; Elo Mortensen
Snerlesværmer, Agrius
convolvuli larve i
sidste stadie på vej i jorden.
Kongelunden, Amager, Danmark d. 11
september 2023. fotograf; Louise
Brüel Flagstad
_______________________
Dødningehoved
Acherontia atropos
First
update d. 29 march 2023
Last
update d. 1 october 2023
Fotografer;
Peter Møllmann og Lars
Andersen
Dødningehoved,
Acherontia atropos
(Linnaeus, 1758).
Er en Aftensværmer i familien Sphingidae,
slægten Acherontia
som er blandt de kraftigeste og største
sværmere i den gl. verdensdel. Udseende:
Den er Europas kraftigste og største
aftensværmer, kønnene er ens og kendes
på følehorn som på hannen er 15 -20 %
længere og kraftigere end på hunnen.
Den er sortbrun med et orangegul
dødningehoved på ryggen af forkrop/thorax.
Med blå stribe på overside af bagkrop
med gule sider med sorte tværstriber.
Forvinger er sortbrune med lidt svage
orange tegninger. Bagvinger er gule med 2
sorte tværstriber i ydrefelt og sømfelt.
Sugesnablen er kort og
kraftig og kan sjældent benyttes til at
suge nektar på blomster. I stedet bruges
den til i bistadernes honningkager's
celler, eller at suge saft fra overmodne
frugter. Der findes ialt 3 arter der
forekommer i de tropiske og subtropiske
dele af Afrika, Mellemøsten, Orienten,
Kina og det sydøstlige Asien.
Vingefang: Han, 94 -118mm.
Hun, 107-131 mm.
Dødningehoved er en
stærk trækker der jævnligt ses i
Danmark. Men antallet er faldet siden 50'erne
da man mekaniserede kartoffeldyrkningen
med sprøjtning osv. Ses ofte i
skumringen ved bistader indtil midnat,
hvor den er kendt for at stjæle honning
fra biceller. Sommerfuglen forstyrrer
bierne med kemiske feromoner der ligner
biernes feromoner. Det kan imellem gå
galt, der er fundet flere Dødningehoved
som er stukket ihjel af bierne, fordi de
ikke er resistente for bistik.
Den suger også saft fra
overmodne frugter og nektar fra blomster
som Kartoffel,
Solanum tuberosum.
Virginiatobak,
Nicotiana tabacum.
Studenternellike,
Dianthus barbatus.
Appelsin,
Citrus sinensis.
Den sværmer ikke foran blomsterne som de
andre aftensværmere men sidder foran
blomsten og suger p.g.a dens korte snabel.
Hvis sommerfuglen bliver
forstyrret, rejser den sig på benene og
vifter med de forreste sæt ben imens den
udstøder høje pivetoner igennem
snabel.
Og fra kirtler på
androconiale skæl
på underside af forkrop foran de
bagerste sæt ben, udskiller den stærke
dufte der skal afskrække fjender.
Flyvetid: Sommerfuglen er
fundet fra sidst i maj til først i
november i Danmark.
Larven:
findes i farvevarianter fra yngre hvor
den er grøn til fuldvoksen er gul med
blå skråstriber til grå. Den kendes
på det klumpede horn på den agtertes
ende.
Værtsplante: Larven er i
det sydlige Danmark & Sverige fundet
på Kartoffel,
Solanum tuberosum.
Bukketorn,
Lycium barbarum.
Virginiatobak,
Nicotiana tabacum.
Liguster,
Ligustrum vulgare.
Hamp,
Cannabis sativa.
Sommerfuglebusk,
Budddleja davidii.
Sort Natskygge,
Solanum nigrum.
Bulmeurt,
Hyoscyamus niger &
Almindelig Pigæble,
Datura stramonium.
Efterhånden som larverne bliver større
op til 13 cm stor, foretrækker de
marknære gule blade.
Udbredelse: Dødningehoved
er en afrotropisk art, der trækker
nordpå til Middelhavet (inklusive hele
Nordafrika og Mellemøsten og på tværs
af Cypern, Tyrkiet, Republikken Georgien,
Daghestan, Rusland, Aserbajdsjan til det
nordøstlige Iran, Ukraine, Turkmenistan,
Mesopotamien, Kuwait og det vestlige
Saudi-Arabien. Den findes også på De
Kanariske Øer, Madeira og Azorerne og i
hele Europa som migrant, inklusive Island.
Registreret som træk så langt nordpå
som Arkhangelsk Oblast og Udmurtia i det
europæiske Rusland, og så langt mod
øst som Pavlodar i det nordøstlige
Kasakhstan.
Selvom de er hjemmehørende i dele af
Sydeuropa, findes nogle få individer
hvert år i Central- og Nordeuropa, og i
nogle sæsoner er der markante invasioner,
hvor larver forekommer i overflod i
løbet af september og oktober. I det
ekstraordinære år 2022
blev der fundet adskillige
voksne og larver i Storbritannien,
Holland og Danmark. Og der er også
fundet flere i Danmark i 2023.
Nogle få overlever af og til vinteren
som pupper og bliver voksne om foråret.
Er hjemmehørende i Tropisk Afrika til
Sydafrika (inklusive Kap Verde-øerne til
Ascension Island, Madagaskar, Mauritius
og Seychellerne.
I artikler og kunst: i
Danmark sidst 50'erne
var der mange fund af larver og pupper i
kartoffelmarkerne. Og i Jylland fik en
samler den lyse ide at ville sætte en
annonce i lokalavisen om folk vil finde dødningehoved
og sende dem til ham.
Han blev meger overrasket da der var
mange der reageret på annoncen, og han
fik mange tilsendt, især fra fiskere som
fandt dem sidde og hvile på kuttere ude
på det åbne hav.
Avisen havde sat annoncen under
dødsannoncer, som rigtig mange læser.
Dødningehoved
har flere gange været brugt i kunst (navnlig
i The Hireling Shepherd), Bram Stokers
"Dracula" og i film som bl.a.
Un Chien Andalou og på filmplakaten til
Ondskabens øjne. I sidstnævnte film
bruges natsværmeren som seriemorderen
Buffalo Bills kendemærke, selvom
manuskriptet bruger Acherontia
styx, og
natsværmeren i filmen er Acherontia
atropos. I The Mothman
Prophecies refereres der også til dødningehovedet.
Den optræder også i musikvideoen til
Massive Attacks single "Butterfly
Caught."
Hedder på dansk: Dødningehoved.
På svensk: Dödskallesvärmare.
På norsk: Dødninghode.
På finsk: Pääkallokiitäjä.
På tysk: Totenkopfschwärmer.
På nederlandsk: Doodshoofdpijlstaart.
På fransk: Sphinx Tête-de-Mort.
På spansk: Cabeza de Muerto.
På engelsk: Death's Head
Hawkmoth.
Der findes ialt 3 arter i
slægten Acherontia der
forekommer i de tropiske og subtropiske
dele af Afrika, Mellemøsten, Orienten,
Kina og det sydøstlige Asien.
I Orienten, Asien, Japan
til Rusland findes:
Stor
Dødningehoved,
Acherontia lachesis
(Fabricius, 1798).
Hedder på engelsk: Greater
Death's Head Hawkmoth.
I Asien, Japan, Orienten findes:
Østlig
Dødningehoved,
Acherontia
styx (Westwood, 1847).
Hedder på engelsk: Eastern
Death's Head Hawkmoth.
|
Dødningehoved, Acherontia
atropos. Gedser Fuglestation, Falster d. 7
september 2021. Fotograf; Poul
Westergaard Lauritsen
Link til fund på facebookgruppe;
"Kryb og
kravl"
_______________________
Dødningehoved, Acherontia
atropos larve i sidste stadie. Amager d. 25
september 2016. Fotograf; Jette
Carla Pedersen
Der har
i august-september 2016 været en del Snerlesværmer, Dødningehoved & Neriesværmer på besøg i
Danmark. Hvor der også er set flere
larver af Snerlesværmer og Dødningehoved. |
_______________________
Var ude og lede efter
aftensværmer larver
d. 27 september 2016
Heklapark, H/F Prøvestene og
Nokken, Amager d. 27 september 2016.
Fotograf; Lars Andersen
I dag tirsdag
d. 27 september 2016 ledte jeg efter Dødningehoved larver i
kolonihaverne langs Artillerivej på det
vestlige Amager, dog uden held. Fik lidt
snak med flere om de havde set en stor
gulgrøn larve i deres have. Var også
tæt på en bistad, hvor jeg ledte efter
den voksne aftensværmer på stammer,
hegn og vægge. |
_______________________
Larver fra importeret æg
d. 15 august 2010
Dødningehoved, Acherontia
atropos larve, puppe, imago. Lille Salby,
Sjælland d. 15 august 2010.
Fotograf; Troells Melgaard
_______________________
Dødningehoved
lydoptagelse!
Dødningehoved
i Aarhus d. 28-08-2015
_______________________
Dødningehoved, Acherontia
atropos
fundet i Sønderjylland i 50'erne af familien Groth,
foto taget i
Nordby, Fanø d. 9/7 2006. Fotograf: Lars
Andersen
_______________________
Dødningehoved,
Acherontia atropos.
Hyllekrog-Billitse Holme, Lolland d.
4 oktober 2015.
|
Finder; Rasmus
Romme.
Fotografer; Tubas Løkkegaard
&
Allan Gudio Nielsen |
_______________________
|