Aftensværmere, Sphingidae (Latreille, 1802)
som på engelsk hedder; Hawk
Moths eller Sphinx
Moths. Er en
familie af Aftensværmere i superfamilie Sværmere, Bombycoidea, underorden Macroheterocera, order sommerfugle, Lepidoptera, den omfatter omkring ca.
1.450 arter.
Aftensværmere er bedst repræsenteret
i troperne, men arter findes i alle regioner. De
er moderate til store i størrelse og skelnes fra
andre natsværmere på grund af deres smidige og
vedvarende flyveevne, svarende til kolibrier
flyveevner. Deres smalle vinger og strømlinede
torpedoformede kraftig krop er tilpasset til
hurtig flyvning.
Nogle Aftensværmere, såsom Duehale eller Humlebisværmer svirrer foran blomster
mens de suger nektar, så de forveksles nogle
gange med kolibrier. Denne svirrende flugt, hvor
de står stille i luften, deler de med kolibrier,
visse flagermuse, svirrefluer og guldsmede. Aftensværmere er blevet undersøgt for
deres flyveevner, især deres evne til at bevæge
sig hurtigt fra side til side, mens de svirrer,
kaldet "sving-svævende" eller "sideglidning".
Dette menes at have udviklet sig til et forsvar
mod bagholdsrovdyr som edderkopper og græshopper,
der ligger på lur i blomster.
Aftensværmere er nogle af de hurtigere
flyvende insekter; nogle er i stand til at flyve
over 5,3 m / s (19 km i timen). De har vingefang
fra 4 til over 18 cm.
Aftensværmere øjne har 9 lys
receptorer/sanseceller i hver ommatidium (sammenlignet
med mellem 2-6 hos dagsommerfugle), så at Aftensværmere
kan se
forskellige farver ved lysstyrke svarende til
stjernelyset.
Long Proboscis Hawkmoth eller Darwin
Hawkmoth, Amphimoea
walkeri (Boisduval,
1875). Vingefang:147164 mm.
Voksne/imago er på vingerne året rundt. Denne
aftensværmer har det længste insekt snabel proboscis i verden som er mellem
20 og 28 cm i længden, og suger nektar fra lange
blomster som Engletrompeter, Brugmansia
arborea
eller Spøgelseorkideer nektarbeholder imens de
står under blomsten i luften.
En anden aftensværmer med lang snabel er Darwin's
aftensværmer;
Xanthopan
morgani praedicta fra Madagaskar på 25 cm.
Enkelte aftensværmere som Dødningehoved kan
frembringe en pivende lyd med"Snabel"
for at passificerer bier. Dødningehoved
lydoptagelse!
Man har undersøgt Aftensværmere, Sphingidae familien fra Borneo som
udsender soniske pulser der genereres ved at at
gnide deres kønsorganer som sidder bagerst på
bagkroppen, som reaktion på de højfrekvente
lyde skabt af flagermus.
Flagermus bruger ved hjælp af klikkelyde en ekko-lokalisering
til præcist at finde sit bytte, men
aftensværmere jammer signalet for at forvirre og
desorienterer flagermusen.
Two-lined Velvet Hawkmoth, Clanis bilineata (Walker, 1866). Borup, Sjælland,
Danmark d. 17 september 2019. Fotograf; Chrille Steinmeyer Knudsen
En
asiatisk aftensværmer som er langt væk
hjemmefra?
Om der er ukendte
populationer i det østlig Europa,
eller om den er
indført med planter står i det uvisse?
Jean Haxaire and Jan Fischer Rasmussen has confirmed the identification.
Ligustersværmer, Sphinx ligustri. Bagsværd, Nordsjælland d. 13 juni 2004. Fotograf; Lars Andersen
Ligustersværmer, Sphinx
ligustri
(Linnaeus, 1758).
Udseende: Imago er en stor gråsort sværmer med
lyserøde pletter på bagkrop overside og
lyserøde bånd på bagvinger.
Vingefang: Vingefang: 90-120 mm. Er den største
hjemmehørende sommerfugl i Danmark.
Habitat: skovlysninger i blandet løvskov og
haver med rig blomsterflora.
Adfærd: Denne aftensværmer begynder allerede at
flyve i den blå time til midnat. Besøger især
kaprifolie / almindelig gedeblad som er nogle af
de få aftensværmere der kan nå ind til nektar
i denne plante.
Flyvetid: maj - august.
Værtsplanter:
Larven lever især på ask, syren, liguster og
spiræa.
'
Udbredelse: Arten følger udbredelse af ask og
kaprifolie fra det nordlige Spanien, det
tempererede Europa, Asien til Japan.
Forveksling: Kan forveksles med den mindre grå Fyrresværmer.
Ligustersværmer, Sphinx ligustri larve påspirea. Bjerringbro, Midtjylland d. 21 august
2020. Fotograf; Kasper Kildevæld
_______________________
Fyrresværmer, Sphinx pinastri
Fyrresværmer, Sphinx
pinastri.
Aboda Klint,
Småland, Sverige d. 5 juni 2010. Fotograf;
Troells Melgaard
Fyrresværmer,
Hyloicus pinastri.
Asserbo
Plantage, Nordsjælland d. 14 maj
2010.
Fotograf; Lars Andersen
Fyrresværmer, Sphinx
pinastri (Linnaeus, 1758).
Udseende:
Imago er en stor grå sværmer og mørkegrå
bagvinger.
Vingefang: Vingefang: 72- 80 mm.
Habitat: skovlysninger i blandet løvskov med
skovfyr og haver med kaprifolie.
Adfærd: Denne aftensværmer begynder allerede at
flyve i den blå time til midnat. Besøger især
kaprifolie / almindelig gedeblad som er nogle af
de få aftensværmere der kan nå ind til nektar
i denne plante.
Flyvetid. fra sidst i april til først i oktober.
Værtsplanter: I
Finland foretrækker fyrresværmer larverne at leve på korte og
forvitrede skovfyrretræer, Pinus sylvestris, især dem, der vokser ved siden
af moser, moser, sandområder eller andre åbne
steder. Larver lever i de øverste grene, og
angrebne fyr er nemme at få øje på senere på
sommeren, da endeskud normalt spises bare.
Larverne findes i juli, august og september i
nord, og juni/juli og september/oktober i de
sydlige områder. Til tider kan larver være så
mange, at de er skadedyr.
Værtsplanter: Forskellige arter af fyr, Pinus (især Skovfyr, Pinus sylvestris) og gran, Picea (især i Alperne). Sibirisk gran, Picea obovata er den vigtigste sekundære vært
i Sibirien (Izerskiy, 1999).
I Republikken Georgien på østrigsk fyr, Pinus nigra, Pinus sylvestris var. hamata [syn. Pinus
sosnowskyi] og Pinus brutia var. eldarica [syn. Pinus eldarica] (Didmanidze, 2005).
Mindre brugte værtsplanter: Europæisk lærk, Larix decidua (Nord- og Centraleuropa), ceder, Cedrus (Sydeuropa) og douglasgran, Pseudotsuga menziesii.
Udbredelse: Arten følger udbredelse af skovfyr
og kaprifolie fra det nordlige Spanien, det
tempererede Europa, Asien til Japan.
Hedder på dansk: Fyrresværmer. På norsk: Furusvermer. På svensk: Tallsvärmare. På finsk: Mäntykiitäjä. På tysk: Tannenpfeil. På fransk: Sphinx du Pin. På engelsk: Pine Hawk-moth.
Tallsvärmare/Fyrresværmer, Sphinx
pinastrinektarsöker
på kaprifol. Boarp, Aneby, Jönköpings län, Sverige d. 10 juni 2020. Fotograf; Magnus Apelqvist
Fyrresværmer, Sphinx
pinastrilarve.
Vejlbo Mose, Silkeborg, Midtjylland d. 14. september
2020. Fotograf; Jeppe Lyngsø
Fyrresværmer, Sphinx
pinastrilarve.
Gl. Rye ved Himmelbjerget august 2003. Fotograf; Danne Johansen
_______________________
Dueurtsværmer, Deilephila elpenor
Dueurtsværmer, Deilephila elpenor imago & larve. Fotograf; Lars Andersen
Dueurtsværmer Deilephila elpenor (Linnaeus, 1758).
Værtsplanter: bruger
mange forskellige værtsplanter.
De vigtigste er Dueurt Epilobium sp. Og
mindre på Snerre Galium.
Mindre vigtige værtsplanter er: Fuksia Fuchsia.
Fligtiglise Impatiens, Springbalsamin Balsaminaceae,
Kattehale Lythrum, Kærmysse Calla,
Bukkeblad Menyanthes og Gedeblad Lonicera
i Nordeuropa.
I sit sydlige udbredelsesområde også på
Vindrue Vitis, Vildvin Parthenocissus,
Steffenurt Circaea, Natlys Oenothera,
Snabelkalla Arisaema, Pileurt Polygonum,
Vild Gulerod Daucus, Fredløs Lysimachia
og Skræppe Rumex.
Dueurtsværmer plejede at være et lejlighedsvis
stort skadedyr på vinranker i Sydeuropa, men
sjældent i dag efter der bruges sprøjtemidler.
Dueurtsværmer, Deilephila elpenor larve. H/F Vennelyst, Amager d. 14 august 2005. Fotograf; Lars Andersen
_______________________
Dueurtsværmer, Deilephila elpenor på Rhododendron
d. 16 juni 2017.
Dueurtsværmer, Deilephila elpenor. Lille Salby,
Sjælland d. 16 juni 2017. Fotograf; Peter Møllmann
_______________________
Lille Vinsværmer, Deilephila
porcellus
Lille
Vinsværmer, Deilephila
porcellus.
Mols Bjerge, Djursland d. 1 juni
2008.
Fotograf; Lars
Andersen
Dueurtsværmer, Deilephila
elpenor
& Lille Vinsværmer, Deilephila
porcellus.
Lundby Hede , Himmerland d. 4 juni
2011.
Fotograf; Lars Andersen
Lille Vinsværmer, Deilephila
porcellus larve på gul snerre.
Bjørnholt,
Silkeborg, Midtjylland d. 16. juli 2022. Fotograf; Jeppe Lyngsø
_______________________
Snerresværmer, Hyles gallii
SSnerresværmer, Hyles gallii larve i sidste stadie.
Koklapperne, vestlig Amager d. 20 august 2011. Fotograf; Lars Andersen
Snerresværmer, Hyles gallii larve. Havnemark, Asnæs,
Vestsjælland d. 13 september 2019. Fotograf; Lars Andersen
Snerresværmer, Hyles
gallii (Rottemburg, 1775). Brattmon, Värmland,
Sverige d. 15 juni 2020. Fotograf; Lars Andersen
_______________________
Vortemælksværmer, Hyles
euphorbiae
Vortemælksværmer, Hyles
euphorbiae. La
Gaude, Alpes Maritimes, Frankrig ultimo juli 1988. Fotograf; Lars Andersen
_______________________
Hvidribbet Aftensværmer, Hyles
livornica
Vitribbad Skymningssvärmare /
Hvidribbet Aftensværmer, Hyles
livornica.
Albula Pass 2000 m., Graubünden, Schweiz d. 2 august 2019. Fotograf; Mats Lindeborg
Hvidribbet
Aftensværmer, Hyles
livornica (Esper,
1779).
Er fundet på
lyslokning i Revtangen ornitologiske stasjon,
Søre Revtangen, Kleppe, Stavanger, Rogaland, det
sydvestlig Norge d. 13 juli 2021.
Revtangen ornitologiske stasjon er blant Nordens
eldste fuglestasjoner. Den ble etablert i 1937 og
drives av Museum Stavanger.
Aftenpåfugleøje, Smerinthus
ocellatus.
Melby Ovedrev d. 17 september 2009. Fotograf; Henrik S.
Larsen
Aftenpåfugleøje, Smerinthus
ocellatus.
Holmegaards Mose d. 9 juni 2009. Fotograf; Henrik S.
Larsen
Aftenpåfugleøje, Smerinthus
ocellata.
Stråsø Plantage, Vesyjylland juni 1994. Fotograf; Lars Andersen
Aftenpåfugleøje, Smerinthus
ocellata.
Pinseskoven, Amager d. 14 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen
_______________________
Poppelsværmer, Laothoe populi
Poppelsværmer, Laothoe populi. Asserbo, Nordsjælland d. 16 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen
Poppelsværmer, Laothoe populi larve. Amager Fælled, Amager d. 23 juli 2013. Fotograf; Lars Andersen
Poppelsværmer, Laothoe populi larve. Stevns, Sjælland d. 13 september
2020. Fotograf; Ole Andersen
_______________________
Egesværmer, Marumba quercus
Egesværmer, Marumba quercus. La Gaude 218 m., Alpes-Maritimes,
Frankrig d. 15 juni 2022. Fotograf; Adam Schmedes
_______________________
Lindesværmer, Mimas tiliae
Lindesværmer. Mimas
tiliae
(Linnaeus, 1758) han.
Rødbyhavn Færgeleje, Lolland d. 24
maj 2009.
Fotograf; Lars Andersen
Lindesværmer. Mimas
tiliae
(Linnaeus, 1758) han.
Asserbo Plantage, Nordsjælland d. 14 maj
2010.
Fotograf; Lars Andersen
Lindesværmer. Mimas tiliae (Linnaeus, 1758) han. Grenå,
Djursland d. 11 august 2020. Fotograf; Kjeld Brem Sørensen
_______________________
Snerlesværmer, Agrius convolvuli
Snerlesværmer, Agrius
convolvuli. H/F Vennelyst. d. 6 september
2005.
Fotograf; Lars Andersen
Snerlesværmer, Agrius
convolvuli hun. Gulstav Mose, Langeland d. 22 august
2015.
fotograf; Lars Andersen
Snerlesværmer, Agrius
convolvuli larve. Borre, Møn, Danmark d. 19 august 2022. fotograf; Elo Mortensen
_______________________
Duehale, Macroglossum
stellatarum
Duehale, Macroglossum
stellatarum. Kongstrup, Røsnæs d. 8
august - 2018.
Fotograf; Lars Andersen
Duehale, Macroglossum
stellatarum. Rødbyhavn Rangerterræn,
Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars
Andersen
Duehale, Macroglossum
stellatarum. Nygårde, Militære
Øvelsesterræn, Jægerspris, Hornsherred d. 26
august 2018.
Fotograf; Lars Andersen
_______________________
Duehale larve
d. 14 august 2020
Duehale, Macroglossum
stellatarum larve på Gul
Snerre, Galium verum.
Bøtø Dige, Falster, Danmark d. 14
august 2020.
Fotograf; Frank Overgaard Nielsen
_______________________
Duehale og Dræberblomst
d. 21 oktober 2018
Sølvnatlys,
Oenothera speciosa og Duehale, Macroglossum
stellatarum. Djursland, Danmark d. 5
september 2018. Fotograf; Loulou
Bloch
Loulou
Bloch,
facebookgruppe Sommerfuglehaver
d. 5 september 2018;
Jeg såede Natlys Rosea i foråret. I god tro.
Den skulle være smuk og en god blomst
for insekter.
Men jeg lærte i dag, at den kan tage en
Duehale til fange!
Jeg kom ud ved middagstid og troede
først, jeg så en meget begejstret
Duehale hygge sig med snablen i Natlys-blomsten.
Men jeg kunne efter kort tid se, at den
ellers så flyvske Duehale ikke opholdt
sig frivilligt i blomsten.
Den lange tunge sad uhjælpeligt fast
dybt i hullet midt i blomsten.
Duehalen baskede og baksede - kæmpede
bragt. Men vi måtte hjælpe. Min mand
fik meget forsigtigt hjulpet Duehalen.
Snablen blev forsigtigt trukket ud af
blomstens dybe midte. Og forblev intakt.
Vores uheldige Duehale fortsatte til
sommerfuglebusken, hvor den trøstespiste
et godt stykke tid.
Morale: Pas på Natlys
Rosea hvis du
er typen, der har næsen lidt langt
fremme OG lad være med at stikke tungen
ned i halsen på helt nye bekendtskaber
_________________________
Sølvnatlys / Natlys Rosea,
Oenothera speciosa versus Duehale, Macroglossum
stellatarum
d. 7 december 2017;
Insekter - Planteinteraktioner; Levende
og døde Duehale, Macroglossum
stellatarum blev fundet med
sugesnabel hængende fast i blomster af
prydplanten Sølvnatlys, Oenothera
speciosa
i Bulgarien.
Se videoen: Kolibri-lignende
sværmer indtager danske haver
d. 9 august 2018
Der har været helt ekstremt mange
observationer af duehaler i år, fortæller
Naturhistorisk Museum.
_______________________
Læser opdager sjælden sommerfugl
i sin have i Gilleleje
d. 18 juli 2018
Netavis Gribskov; Den dygtige
naturfotograf Per Vindis har fanget nogle
fantastiske pletskud af den flotte
natsommerfugl Duehale i sin have i Gilleleje.
Den lille sommerfugl minder på mange
måder om den vævre kolibri og er en
sjælden gæst i Danmark.
Duehale, Macroglossum
stellatarum. Magleby, Stevns d. 21
august - 2006.
Fotograf; Lars Andersen
_______________________
Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris
fuciformis
Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris
fuciformis. Hagestad Naturresevat,
Skåne, Sverige. d. 8 Juni 2008.
Fotograf; Lars Andersen
_________
Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris
fuciformis. Bøtø Dige/Plantage,
Falster d. 28 maj 2017.
Fotograf; Lars Andersen
Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris
fuciformis. Store Bøgeskov v.
Gyrstinge Sø, Sjælland d. 5 juni
2017. Fotograf; Lars
Andersen
Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris
fuciformis. Arrenakke,
Nordsjælland d. 19 juli 2017.
Fotograf; Henrik S. Larsen
Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris
fuciformis. Melby Overdrev,
Nordsjælland d. 3 juni 2018.
Fotograf; Lars Andersen
Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris
fuciformis. Hagestad Naturresevat, Skåne d. 19
juni 2019.
Fotograf; Lars Andersen
Bredrandet
Humlebisværmer, Hemaris
fuciformis (Linnaeus, 1758).
Udseende: Imago ligner en humlebi ganske
meget. Kan kendes fra Smalrandet
Humlebisværmer på den bredde
mørkebrune sømkant, og
tilstedeværelsen af en delt forvinge-celle.
Vingefang: Vingefang: 40-50 mm.
Habitat: Overdrev, skovlysninger og enge
med en rig blomsterflora.
Adfærd: Denne dagflyvende aftensværmer
begynder allerede at flyve ved 10-tiden
om formiddagen. Omkring klokken 13 tager
iveren af. Besøger især blomster som Slangehoved,
Kærtidsel,
Agertidsel, Syren og Tjærenellike med flere.
Æg. larve. puppe: Larven er isidste
stadie grøn med en hvid stribe, der
starter ved hovedet og slutter ved det
viollette horn i bagenden. Kan også
være violet til blålig i sidste stadie
Værtsplanter: Larven lever på Dunet
Gedeblad, Lonicera
xylosteum.
Vild Kaprifolie / Almindelig
Gedeblad, Lonicera
periclymenum og Snerre, Galium arter.
Udbredelse: Arten findes over det meste
af Danmark undtagen Sønderjylland, Als,
Ærø og Langeland.
_______________________
Bredrandet Humlebisværmer larve
d. 11 juli 2021
Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris
fuciformis larve. Kalmar Län, Småland,
Sverige d. 11 juli 2019. Fotograf; Ole
Andersen
_______________________
Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris
tityus
Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris
tityus. Stenholt Skov, Engesvang,
Midtjylland. d. 5 Juni 2011.
Fotograf; Lars Andersen
Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris
tityus. Troldkærvej øst for Skiveren,
Danmark d. 10 juni 2019. Fotograf; Lars
Andersen
Smalrandet
Humlebisværmer, Hemaris
tityus (Linnaeus,
1758).
Udseende: Imago ligner en humlebi ganske
meget. Kan kendes fra Bredrandet
Humlebisværmer på den yderst smalle
mørkebrune sømkant på vingerne, og
tilstedeværelsen af en udelt forvinge-celle.
Vingefang: Vingefang: 40-50 mm.
Habitat: Overdrev, skovlysninger, enge og
heder med en rig blomsterflora.
Adfærd: Denne dagflyvende aftensværmer
begynder allerede at flyve ved 10-tiden
om formiddagen. Omkring klokken 13 tager
iveren af. Besøger især blomster som Mosetroldurt og Tjærenellike.
Æg. larve. puppe: Larven er i sidste
stadie grøn med en hvid stribe, der
starter ved hovedet og slutter ved det
røde horn i bagenden. I øvrigt har
larven også en rød plet på hver af de
gule spirakler.
Værtsplanter: Larven lever især på Djævelsbid, Succisa
pratensis
og mindre på Blåhat, Knautia
arvensis.
Udbredelse: Arten findes kun i Jylland -
især i de sandede egne, hvor floraen
endnu er artsrig. Har indtil midt 80'erne forekommet på Melby
Overdrev, Nordsjælland.
Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris
tityus. Torsby N, Klarälven, Värmland,
Sverige d. 15 juni 2020. Fotograf; Lars
Andersen
_______________________
Natlyssværmer, Proserpinus
proserpina
Natlyssværmer, Proserpinus
proserpina. Lyttesholm Naturcenter,
Lolland d. 30 maj 2017.
Fotograf; Lars Andersen
Natlyssværmer, Proserpinus
proserpina larve på Rødfrugtet
Natlys, Oenothera rubricaulis.
Rødbyhavn Baneterræn, Lolland d. 30
juli 2012. Fotograf; Lars Andersen
Lyttesholm
Naturcenter, Lyttesholm, Lolland d.
27 maj 2017. Fotograf; Lars
Andersen
Natlyssværmer, Proserpinus
proserpina. Lyttesholm Naturcenter,
Lyttesholm, Lolland d. 24 maj 2021.
Fotograf; Tubas Løkkegaard
_______________________
Dødningehoved, Acherontia
atropos
Fotografer; Peter Møllmann og Lars Andersen
Dødningehoved, Acherontia
atropos (Linnaeus,
1758) er en Aftensværmer
i familien Sphingidae, slægten Acherontia som er
blandt de kraftigeste og
største sværmere i den
gl. verdensdel. Alle
arter ligner Dødningehoved, A.
atropos.
Sugesnablen er kort og
kraftig og kan sjældent
benyttes til at suge
nektar på blomster. I
stedet bruges den til i
bistadernes honningkager's
celler, eller at suge
saft fra overmodne
frugter. Der findes ialt
3 arter der forekommer i
de tropiske og
subtropiske dele af
Afrika, Mellemøsten,
Orienten, Kina og det
sydøstlige Asien.
Udseende:
Den er Europas kraftigste
og største aftensværmer,
kønnene er ens og kendes
på følehorn som på
hannen er 15 -20 %
længere og kraftigere
end på hunnen. Den er
sortbrun med et orangegul
dødningehoved på ryggen
af forkrop/thorax. Med
blå stribe på overside
af bagkrop med gule sider
med sorte tværstriber.
Forvinger er sortbrune
med lidt svage orange
tegninger. Bagvinger er
gule med 2 sorte
tværstriber i ydrefelt
og sømfelt.
Vingefang:
Han, 94 -118mm. Hun, 107-131
mm.
Dødningehoved
er en stærk trækker der
jævnligt ses i Danmark.
Men antallet er faldet
siden 50'erne da man
mekaniserede
kartoffeldyrkningen med
sprøjtning osv. Ses ofte
i skumringen ved bistader
indtil midnat. hvor den
er kendt for at stjæle
honning fra biceller.
Sommerfuglen forstyrrer
bierne med kemiske
feromoner der ligner
biernes feromoner. Det
kan imellem gå galt, der
er fundet flere
Dødningehoved som er
stukket ihjel af bierne,
fordi de ikke er
resistente for bistik.
Den
suger også saft fra
overmodne frugter og
nektar fra blomster som Kartoffel, Solanum
tuberosum. Virginiatobak, Nicotiana
tabacum. Studenternellike, Dianthus
barbatus. Appelsin,
Citrus sinensis. Den
sværmer ikke foran
blomsterne som de andre
aftensværmere men sidder
foran blomsten og suger p.g.a
dens korte snabel.
Hvis
sommerfuglen bliver
forstyrret, rejser den
sig på benene og vifter
med de forreste sæt ben
imens den udstøder høje
pivetoner igennem
snabel.
Og
fra kirtler på
androconiale skæl på
underside af forkrop
foran de bagerste sæt
ben, udskiller den
stærke dufte der skal
afskrække fjender.
Flyvetid:
Sommerfuglen er fundet
fra sidst i maj til
først i november i
Danmark.
Larven
er i det sydlige Danmark
& Sverige fundet på Kartoffel, Solanum
tuberosum. Bukketorn, Lycium
barbarum. Virginiatobak, Nicotiana
tabacum. Liguster, Ligustrum
vulgare. Sommerfuglebusk, Budddleja
davidii. Sort
Natskygge, Solanum
nigrum. Bulmeurt, Hyoscyamus
niger & Almindelig Pigæble, Datura
stramonium.
Efterhånden som larverne
bliver større op til 13
cm stor, foretrækker de
marknære gule blade.
Dødningehoved
er kendt som langdistance
trækkere, og er fundet
over hele Europa, på
Azoerne, Kanariske øer,
Island og Færøerne.
Findes jævnligt i
Danmark.
Dødningehoved, Acherontia
atropos. Gedser
Fuglestation, Falster d. 7 september
2021.
Fotograf; Poul Westergaard
Lauritsen
Dødningehoved, Acherontia
atropos larve i sidste
stadie. Amager d. 25 september
2016.
Fotograf; Jette Carla
Pedersen
Der har i august-september
2016 været en
del Snerlesværmer,
Dødningehoved
& Neriesværmer
på besøg i Danmark.
Hvor der også er set
flere larver af Snerlesværmer
og Dødningehoved.
_______________________
Var ude og lede
efter aftensværmer larver
d.
27 september 2016
Heklapark, H/F
Prøvestene og Nokken, Amager d. 27 september
2016.
Fotograf; Lars Andersen
I dag tirsdag d.
27 september 2016
ledte jeg efter Dødningehoved
larver i kolonihaverne
langs Artillerivej på
det vestlige Amager, dog
uden held. Fik lidt snak
med flere om de havde set
en stor gulgrøn larve i
deres have. Var også
tæt på en bistad, hvor
jeg ledte efter den
voksne aftensværmer på
stammer, hegn og vægge.
_______________________
Larver fra
importeret æg
d.
15 august 2010
Dødningehoved, Acherontia
atropos larve, puppe,
imago. Lille Salby, Sjælland d. 15 august 2010. Fotograf; Troells Melgaard
Oleandersværmer, Daphnis nerii (Linnaeus, 1758)
fra Tyskland, coll. Per Stadel. Zoologisk Museum,
København d. 13 september
2007.
Fotograf; Lars Andersen
Oleandersværmer, Daphnis
nerii (Linnaeus,
1758) fra importeret æg opdræt til larver og
imago.
Blekinge, Sverige d. 9 -
18 december 2020. Fotograf; Janne
Svantesson
_______________________
Aftensværmere, Sphingidae
kan udsende
soniske lyde med deres
kønsorganer for at forvirre flagermus.
d. 13 marts 2017
I
årevis har kamppiloter jammet fjendens
radar for at forvirre eller snige sig ind
mod deres modstandere - og nu viser det
sig at natsværmere har udviklet dette
jamme-forsvar i et evolutionær kapløb
med flagermus i milioner af år.
Man har tilbage i 2013 undersøgt arter
i aftensværmere, Sphingidae
familien fra Borneo som udsender soniske
pulser der genereres ved at at gnide
deres kønsorganer som sidder bagerst på
bagkroppen, som reaktion på de
højfrekvente lyde skabt af flagermus.
Flagermus bruger ved hjælp af klikkelyde
en ekko-lokalisering til præcist at
finde sit bytte, men aftensværmere
jammer signalet for at forvirre og
desorienterer flagermusen.
Kommentar til
artikel;
Det er ret sandsynligt at nærbeslægtede
aftensværmere i Europa gør det samme.
Flagermussværmer, Hyles
vespertilio. Amager Strand, Amager d. 1 juli
1976. Collect; Per
Skarin. Fotograf; Lars
Andersen
Flagermussværmer,
Hyles vespertilio
(Esper, 1780). Udseende: forvinger og
krop grå med sorthvide bånd på side af
bagkrop. Hvide følehorn og ben.
Bagvinger rosafarvet med sorte bånd i
rodfelt og sømfelt. Vingefang: 60 - 80
mm.
Findes langs mindre
vandløb i bjergdale fra 800 til 1700 m.h.
hvor værtsplante Finbladet
Gederams gror i antal. I Kaukasus i
højere højde: 1700 - 2000 m.h.
Larven
lever bla. på Finbladet
Gederams,Epilobium
dodonaei og sjældnere på
Epilobium colchium. Den kan leve
på Kantet Dueurt,Epilobium
tetragonum.
Flyver i
2 generationer fra midt maj til først i
juli og i august - september. I højere
højde kun i en generation juni/juli.
Der
fandtes små bestande i det sydlige
Tyskland hvor den nu er forsvundet.
Findes i det sydlig Frankrig fra
Pyrenæerne til Ardeche, Provence.
Schweiz. Det nordlige og centrale Italien.
Østrig. Tjekkiet, Slovakiet. Det sydlige
Polen. det vestlig Ukraine. Slovenien.
Bosnien. Serbien. Det nordlige Albanien.
Makedonien og Bulgarien. Tyrkiet til
Kaukasus og en isoleret bestand i
bjergene, det nordlige Libanon.
I
Scalloway på Shetlandsøerne d.
4 september 2003 er der et 1 stk. Flagermussværmer,
Hyles vespertilio som er kommet med
sydøstlige vinde. 10 dage senere blev
der også fundet en Oleandersværmer på
Shetlandsøerne.
Per Skarin har for en del
år siden fanget en Flagermussværmer, Hyles
vespertilio på Amager Strand, Amager
d. 1 juli 1976 på lys sammen
med hans far.
Jean Haxaire 12. aug. 2013 · Sphinx Chauve-SourisHyles
vespertilio au 5ème stade,
l'Alpe d'Huez, août 2013.
_______________________
Aftensværmere fra den Kinesiske
Mur
d. 24 oktober 2018
Humble hummingbird
hawkmoth, Macroglossum
bombylans. Balyangyu, Kinesiske
Mur, Kina d. 22 september 2010.
Fotograf; Hanne Christensen
Chinese Bee hawkmoth, Hemaris
radians. Huangyaguan, Kinesiske Mur, Kina
d. 19 september 2010.
Fotograf; Hanne Christensen
Chinese Pine hawkmoth, Sphinx
caligineus sinicus.
Jiaoshan, Kinesiske Mur, Kina d. 24
september 2010. Fotograf; Hanne
Christensen
Her en af de
større sydamerikanske Aftensværmer fra hotel
Esmeralda, Coroico, Yungas d. 28 januar 2007; Duponchel's Sphinx, Amphonyx duponcheli (Poey, 1832). Der er målt en hun
på 150 mm i vingefang, og dens snabel er målt
til 20 cm og går på de store
Engletrompetblomster i tusmørken. Findes fra
Argentina, Brasilien, Bolivia op til Mexico og
Cuba og flere øer i Caribien. Sjælden truffet i
Florida og Texas.
The Tree of
Life Web Project (ToL) is a collaborative effort of biologists
from around the world. On more than 9000 World Wide Web
pages, the project provides information about the
diversity of organisms on Earth, their
evolutionary history (phylogeny), and characteristics.
Den Internationale
Codeks for Zoologisk Nomenklatur (ICZN eller ICZN
Code) er en bredt accepteret konvention i zoologi,
der regerer formel videnskabelig navngivning af
organismer som f.eks insekter. Reglerne
hovedsagelig regulerer:
Hvordan navne er korrekt etableret
inden for rammerne af binominal nomenklatur
Hvilket navn skal
anvendes i tilfælde af navnekonflikter
Hvor videnskabelig
litteratur skal nævne navne
Zoologisk nomenklatur er
uafhængig af andre systemer af nomenklatur, for
eksempel botanisk nomenklatur. Dette indebærer,
at dyr kan have de samme generiske navne som
planter.