Udseende: Er en lille
sommerfugl med rødgyldne forvinger med fine
sorte pletter, mørke bagvinger, hvor sømfeltet
er rød med fine sorte sømpletter. Hannen er
mere spidsvinget end hunnen der er lidt større
og buttet i vingeform. Undersiden kan
variere fra blygrå til lysebrun.
I højsommeren
forekommer der ofte mørkere hanner med lidt
længere haler, form; elea (Fabricius,
1798). En
mere almindelig form er med en række blå
pletter på bagvinge overside i ydrefeltet, form;
caeruleopunctata (Rühl, 1895).
Der findes en
sjælden aberration der er lys flødefarvet på
oversiden; ab.
schmidtii (Gerhard, 1853). Endnu sjældnere er en
hvid; ab. alba (Tutt,
1906). I England har man beskrevet over 140
forskellige aberrationer.
Vingefang: 22 -
34 mm.
Habitat: Dens
levesteder er på sydvendte bakker, tørre
sandede overdrev, heder, strandoverdrev, diger,
braklagte magre jorde, ruderater med åbne
jordpletter uden vegetation. Er lokal almindelig
i kulturlandskabet.
Adfærd: Lille
Ildfugler solelskende og ivrig
blomsterbesøger på engbrandbæger, røllike, rejnfan,
agertidsel, knopurt, blåhat, due-skabiose,
merian, timian, øjentrøst og mange andre
nektarrige blomster. Man ser man den ofte langs
grusveje og stier i på marker og skovlysninger
hvor den holder øje med andre sommerfugle som
den ivrigt jager væk fra sit territorium.
Flyvetid: Er en
lille hårdfør sommerfugl som flyver i 2 til 3
generationer fra april til november!
Sidste imago er set i Sonnerup, Frederiksværk d. 16
november 2006
af Martin Bjerg. På de Kanariske øer flyver den
året rundt.
Æg, larve og puppe: Æg lægges
spredt eller enkeltvis på blade, klækker efter
4 til 10 dage, larveudvikling om sommeren er
hurtig fra 2 til 3 uger, udvikling om efteråret
er langsommere, hvor den halvvoksne larve går
til overvintring, efter overvintring forsætter
larven sin vækst i 3 til 4 uger, puppestadie 1
til 3 uger som ligger gemt under mosser eller lav.
Myrmecophile
relationer: Er begrænset.
Parasiter: Snyltehveps; Hyposoter
placidus
som angriber sidste larvestadie og puppe.
Småsnyltehveps; Cotesia puprea som lægger op til flere
æg på larve.
Værtsplante: Rødknæ, Rumex
acetosella som er en pionerplante der kan
overleve og sprede sig, selv ved tæt maskinel
klipning eller intensiv fåregræsning.
Mindre hyppig på Almindelig Syre, Rumex
acetosa. Kruset Skræppe, Rumex
crispus.
Butbladet Skræppe, Rumex obtusifolius og Vej-Pileurt, Polygonum
aviculare.
På arktiske tundra fra det nordlig Norge til
Grønland bruges Fjeldsyre, Oxyria
digyna.
Nordeuropæisk
udbredelseskort lavet af; Lars
Andersen januar 2017
Udbredelse i
Nordeuropa og Grønland:
Ssp. hibernica (Goodson, 1948); Irland
og Isle of Man.
Ssp. eleus (Fabricius, 1798);
Udbredt i England, Wales og Skotland.
P.S. Underart / ssp. eleus anderkendes i england (UK Butterflies), men i resten af europa
bliver den betragtet som en ssp.phlaeas?
Ssp. phlaeas (Linnaeus, 1761);
Udbredt i hele Europa til Kaukasus og vestlig
Sibirien. I Norden fra Norges dybe fjelddale og
fjorddale op til Lofoten og Tromsø, udbredt i
det sydlige Sverige til Finland , mangler i
nåleskovene mod nord og fjeldregionerne,
undtagen langs jernbanen op til Kiruna Järnbane
station og Abisko Östra station, Torne Lappmark.
En af de få arter der er etableret på Gotska
Sandön nord for Gotland.
Og indført med kolonialiseringen fra
Skandinavien til det østlige USA fra Nova Scotia
sydpå til Georgia, Tennessee og Arkansas, og
bredt sig til midtvesten til N. Dakota.
I USA kalder de den American Copper, Lycaena
phlaeasssp. americana (Morris, 1862).
Ssp. polaris (Courvoisier, 1911);
Nord for polarcirklen fra Miessevarri,
Kåfjordfjellet i Troms til Kilpisjärvi og
Utsjoki i det nordligste Finland til Rolvsøya og
Vadsøya, Finnmarken i det nordlig Norge. Videre
udbredt til Kolahalvøen i det nordlig Rusland,
de nordlig Uralbjerge til det nordlig og østlig
Sibirien.
Ssp. feildeni (McLachlan, 1878); Det
nordlig Alaska, arktiske Canada til Ellsmere
Island. Qaanaaq ved MacCormick Fjord og Inersusat
nær Pituffik, Thule Airbase i det nordvestlig
Grønland.
Verdensudbredelse: Lille
Ildfugl findes
cirkulært over hele den nordlige halvkugle fra
de kanariske øer og Madeira hvor ssp. phlaeoides (Staudinger, 1901)
findes. Det nordvestlig Afrika, Levanten, Oman,
Saudi Arabien, Eritrea, Etiopien, Uganda til
Kenya, Tanzania og Malawi. Europa, Lille Asien,
Nepal, Centralasien, Kina og Japan. I Nordamerika
fra Alaska, Canada, USA til Ellsmere Island og
det nordvestlig Grønland fra Thulebasen og
Qaanaaq ved MacCormick Fjord.
Status: Lille
Ildfugl er
almindelig overalt i Danmark selv helt ud på de
små øer. Er dog de senere år gået tilbage pga.
øgede giftstoffer og kvævlstoffer i landbruget.
På Amager Fælled var den ganske almindelig for
5 år siden, men nu i 2013 var der kun nogle få
individer tilbage, er måske forsvundet?
Hedder på
grønlandsk: Pakkaluaq Takornautaq. På dansk: Lille
Ildfugl. På
norsk: Ildgullvinge.
På svensk: Mindre Guldvinge. På finsk: Pikkukultasiipi. På estisk: Leek-kuldtiib.
På lettisk: Parastais zeltainitis. På litauisk: Maasis
auksinukas.
På polsk: Czerwonczyk zarek.
På tysk: Kleiner Feuerfalter. På hollandsk: Kleine
Vuurvlinder.
På fransk: Cuivré Commun.
På italiensk: Argo bronzato. På katalansk: Coure
comú. På
spansk: Manto bicolor.
På portugisisk: Acobreada. På irsk: Copróg
Bheag. På
engelsk: Small Copper or American Copper.
Lignende arter:
Kan forveksles med Sort Ildfugl hun som er samme
størrelse, men kendes på den lyse gråhvide
plettet underside. Og en slidt Dukatsommerfugl hun på
oversiden.
Sidste nyt
d. 9 maj
2022
Lille
Ildfugl, Lycaena
phlaeas ab. schmidtii (Gerhard, 1853) han.
Ulbjerg Klint, Lovns
Bredning, Vesthimmerland, Danmark d. 9 maj 2022. Fotograf; Pia Odgaard
Susanne
Primdahl og jeg fandt denne fine abberation af Lille ildfugl i dag ved
Ulbjerg Klint.
Muligvis den abberation der hedder schmidtii. Der var da
liiiige to modne kvinder, der var helt oppe at køre
Lille
Ildfugl, Lycaena
phlaeas han
mørk form med lange haler.
Prgomet, Splitsko-Dalmatinska, Kroatien d. 25 juli 2021. Fotograf; Camilla Mehl-Ludvigsen
Lille
Ildfugl, Lycaena
phlaeas han. Alimindelig
Krappeedderkop, Xysticus cristatus hun, og med Honningbi på Vej-Guldkarse, Rorippa sylvestris.
Birkerød, Nordsjælland, Danmark d. 29 maj 2019. Fotograf; Lars Andersen
Lille
Ildfugl, Lycaena
phlaeas han
vingedeffekt eller ab. nov schmidtii?
Brændemosen,
Saltbæk, Nordvestsjælland, Danmark d. 23 maj 2019. Fotograf; Emil Blicher
Bjerregård
I højsommeren
forekommer der ofte mørkere hanner med lidt
længere haler,
F. elea (Fabricius,
1798).
En almindelig
form er med en række blå pletter i ydrefelt på
bagvinge overside,.
F.
caeruleopunctata (Rühl, 1895).
Lille
Ildfugl, Lycaena
plhaeas ab. schmidtii. Tippernes Feltstation, Tipperne.
d. 8
August 2011.
Fotograf; Mogens Bak. Se ab. schmidtii på fugleognatur.dk.
Lille
Ildfugl, Lycaena
plhaeas bleg hun & blåplettet han f. caeruleopunctata. Røsnæs, Danmark d. 2 maj 2015. Fotograf; Lars Andersen
Lille
Ildfugl, Lycaena
plhaeas hun form med få pletter på forvinge. Røsnæs, Danmark d. 23 september
2016. Fotograf; Lars Andersen
Det har været en
tankevækkende sommer for Morten DD Hansen. Enghumler på Cheminova, fed
natur i lufthavne og grusgrave, Aarhus' bedste
lysåbne natur på Godsbanen og mængder af andre
aha-oplevelser. Nu - midt i septembers
blomstermylder - undfanger han derfor et koncept
for en fremtidig naturstrategi, som
miljøministeren gerne må adoptere: BMV. Bedre,
mere, vildere! Den nuværende tilgang, hvor
naturforvaltning er synonymt med landbrug, og
naturstøtteordninger i virkeligheden er
landbrugsstøtteordninger, holder nemlig ikke.
Som i IKKE!