Mosehøsommerfugl, Colias palaeno (Linnaeus, 1761). 
Udseende: Hannen er på overside citrongul til hvidgul længere mod nord, med gråsort bred søm på forvinge der smaller nedad, på bagvinge forsætter det sorte smalle søm næsten ned til bagvingehjørne.
Hunnen er lysere på overside fra svag grønturkis til hvid, sømkant på hunnen har ofte lyse pletter i forvingespids. Begge køn har pinkfarvet frynsekant og pink følehorn med mørk kælle med lys spids.
Der findes sjældent svovlgule hanner, og hunner der er gule. Bagvinge underside er grøn til lysegrøn med sortringet hvid diskal midtplet.
Vingefang: 44 -54 mm.

Habitat: Højmoser i de store svenske skove (på svensk:myr/mossan), den findes op til trægrænsen hvor den kan ses flyve på fjeldheden lige ovenover.

Adfærd: Mosehøsommerfugl er målrettet i flugten, kun korte besøg på blomster som Kragefod, Mose-Post, Tyttebær, Rødkløver, Tidsel, Kamille og Musevikke, så man skal være hurtig efter dem, det kræver en god kondi. Ses også langs vejrabatter og strandenge på trækket senere i flyvetiden.

Flyvetid: Fra sidst i maj til først i august.

Værtsplante: Larven lever på Mosebølle, Vaccinium uliginosum, sjælden på Blåbær, Vaccinium myrtillum.

Mosehøsommerfugl udbredelse i Nordeuropa, kort lavet af Lars Andersen juli 2017.

Udbredelse: Mosehøsommerfugl er en sjælden gæst i Danmark.
Der er set enkelte i det nordjyske i Råbjerg Mose 2018. En han i Eskebjerg Vesterlyng, Sjælland d. 9 juli 2017. På Djursland sidst ved Strandkær & Tirstrup ultimo juni 2003.
I Holmegårds Mose 2002, på Melby Overdrev 1999 på Sjælland.
Har en gang været talrig på trækket i 1992, hvor der blev observeret mere end 150 stk især i det nordlige Jylland og det østlige Sjælland. Året efter i 1993 blev der kun fundet få stk som sandsynligvis er afkom fra året før.
I 40'erne fandtes der i nogle år en lille bestand i Asserbo Plantage; fra Sandet til den tidligere van Hauen's Flyveplads (palaeno-sletten) som tilbage i 70'erne blev udstykket til sommerhuse grunde.

Verdensudbredelsen; Er almindelig i vores nabolande Sverige og Norge dog fåtalligt langs vestkysten pga. påvirkningen af det milde havklima.
Findes cirkupolært rundt på den nordlige halvkugle fra bjerrige egne i Centraleuropa, de Baltiske stater videre over Sibirien til det nordlige Kina i nåletræs-skovenes moseområder op til den arktisk tundra.
Findes videre over i de nordamerikanske nåleskove i Alaska, Canada & nordlige stater i USA.

Status: Bestandene er stærk vigende i Polen, Tyskland og Østrig.
Er forsvundet fra Ammeland, Frieslandet i det nordvestlige Tyskland og Belgien hvor det er effektiv dræning og kultivering som er årsagen til den er forsvundet. Og det kan tænkes at de nordtyske populationer nåede op i Sønderjylland før landbruget blev dygtigere til at dræne vådenge og moser?
Er fundet et stk. i Zuid-Limburg i Holland i 50'erne som formodes at komme på træk sydfra fra bestande i Jura og Vosges.

Hedder på dansk: Mosehøsommerfugl. På norsk: Myrgulvinge. På svensk: Svavelgul Höfjäril.
På finsk: Suokeltaperhonen. På estisk: Raba-võiliblikas. På lettisk: Purva dzeltenis.
På litauisk: Pelkinis Gelsvys. På polsk: Szlaczkon Torfowiec. På tysk: Hochmoorgelbling.
På nederlandsk: Veengeeltje. På fransk: Solitaire. På engelsk: Moorland Clouded Yellow or Heath Sulphur.

Lignende arter: Østlig Gul Høsommerfugl, Colias erate som flyver i Østeuropa. I Lapland ses den flyve sammen med Fjeldhøsommerfugl, Colias tyche i birkeskov på grænsen til fjeldheden.