Metalvinger, Riodinidae (Grote, 1895)
Som på engelsk hedder; Metalmarks som henviser til de små,
metalagtige pletter, der ofte findes på deres
vinger. En familien der tidligere var en
underfamilie i Blåsommerfugle, Lycaenidae familien. De 1532 arter
er placeret i 146 slægter.
Selvom familen for det meste er ´repræsenteret
i neotropisk , findes familien også i Palearctic
med en art i Europa; Terningsommerfugl, Hamearis
lucina.
Orienten og Afrika.
Neotropiske
Metalvinger fra Bolivia. Fotograf; Lars
Andersen
Familien
inkluderer små til mellemstore arter, fra 12 til
60 mm i vingefang, ofte med strukturelle farver.
Vingeformen er meget forskellige inden for
familien. De kan ligne sommerfugle i andre
grupper, nogle ligner underfamilien Randøjer, Satyrinae, andre er lysegule, der
minder om underfamilien Gulvinger, Coliadinae, og andre eksempler som Sværdhaler som Rhetus
arcius,
Helicopis, Chorinea har haler som Svalehaler, Papilionidae. Farven spænder fra
dæmpede farver i de tempererede zoner til
iriserende blå og grønne vinger og
gennemsigtige vinger i tropiske arter. På
vingerne har mange arter især i Amerika flere
gyldne eller sølvfarvede metalliske pletter, der
gav dem det engelske fællesnavn "Metalmarks". Et antal arter
efterligner giftige møl fra flere familier, og
der er ofte omfattende efterligninger af lignende
arter, grupperet omkring en model. Efterligning
får ofte nært beslægtede arter til at have
helt forskellige vingemønstre, for eksempel i
slægten Thisbe. Mange arter efterligner
pletten og stribemønsteret hos giftige Nymphalidae underfamiler. Batesian-mimicry/efterligninger
ser ud til at være mere almindelig end i nogen
anden insektfamilier af lignende størrelse. Et
andet eksempel er Ithomeis, hvor forskellige
underarter ligner de arter, de efterligner i
forskellige dele af det geografiske område mere,
end de ligner hinanden.
Afgrænsningen
af denne familie fra de nært beslægtede Blåsommerfugle, Lycaenidae familie ved morfologisk
autapomorfi er vanskelig. Det forreste par
hanlige ben, der opstår på protothax, er mindre
end halvdelen så langt som benene på
pterothorax, og de bruges ikke til at gå. De
enkelte segmenter af tarsus er undertiden smeltet
sammen og smeltet sammen med tibia, og pretarsi
har ingen kløer. Denne funktion findes også på
nogle Lycaenidae, men på disse er benene
altid meget længere. De sensoriske hår på
tarsi af de hunlige forben er arrangeret i en
gruppe. Disse grupper, der er arrangeret parvis,
kan findes i de andre taxaer i Papilionoidea. Det tredje
problematiske apomorfi er fraværet af de bageste
fremspring (apofyser) på de kvindelige
kønsorganer. Denne funktion (fravær) findes
også i nogle arter af blåfugle i underfamilien Poritiinae.
Arter forekommer
på en række forskellige habitater, men har et
unikt udbredelse i de tropiske regnskove i
Sydamerika især på Andesbjergenes østlige
bjergskråninger op til 2300 meters højde. Mange
arter findes sjældent og har et relativt lille
udbredelsesområder. Arter i slægten Charis er blevet brugt til at
rekonstruere historien om skoven i
Amazonasbassinet: hver af de 19 arter har et
stedfortrædende udbredelsesområde, tre
oprindeligt separate skove (øvre, nedre Amazonas,
Guyana) kan afledes af forholdet mellem arter.
Larvernes værtsplanter udgør mere end 40
forskellige plantefamilier. For det meste
anvendes unge blade eller blomster, og sjældent
spises døde blade eller lav. Larverne spiser for
det meste individuelt ikke i kuld. Imidlertid
findes der kødformede larver inden for Euselasiinae (Euselasia), Riodinini (Melanis) og Emesini (Emesis), hvor nogle arter viser
processionsadfærd. Tilgængelige beviser fra Euselasia og Hades antyder, at larvekuld
adfærd kan være udbredt blandt medlemmer af
underfamilien Euselasiinae.
Metalvingen Adelotypa
annulifera som lever på Andesbambus på
Andesbjergenes østskråninger i Peru.
Metalvingen samarbejder med myrer, når den er en
larve, kun for at stikke dem i ryggen, når den
er forvandlet til en smuk sommerfugl.
Mens den stadig er en larve, samarbejder
metalvingen med lokale myrer som arten Ectatomma
tuberculatum, med gaver af sukkerholdige
sekreter fra bagkroppens bagerste sekmenter Til
gengæld forsvarer myrerne, som let kunne spise
larven eller dens voksne sommerfugl, de sårbare
larver fra andre rovdyr.
Men dette venlige giv og tage forhold varer ikke
evigt, Når larverne er blevet til sommerfugle,
ændre de adfærd til at stjæle myrernes lager
af nektar.
Reference:
Niklas Wahlberg, Michael F Braby, Andrew V.Z
Brower, Rienk de Jong, Ming-Min Lee, Sören Nylin,
Naomi E Pierce, Felix A.H Sperling, Roger Vila,
Andrew D Warren and Evgueni Zakharov (2005):
Synergistic effects of combining morphological
and molecular data in resolving the phylogeny of
butterflies and skippers. Proceedings of the
Royal Society Series B 272: 1577-1586. doi:10.1098/rspb.2005.3124
|