Metalvinger, Riodinidae

first update d. 18  january - 2014

last update  d. 21 september - 2020

____________________________________________

Metalvinger, Riodinidae (Grote, 1895)
Som på engelsk hedder;
Metalmarks som henviser til de små, metalagtige pletter, der ofte findes på deres vinger. En familien der tidligere var en underfamilie i Blåsommerfugle, Lycaenidae familien. De 1532 arter er placeret i 146 slægter.
Selvom familen for det meste er ´repræsenteret i neotropisk , findes familien også i Palearctic med en art i Europa;
Terningsommerfugl, Hamearis lucina. Orienten og Afrika.

Brillantina, Caria plutargus. Caranavi, Yungas. d. 17 february 2007. Photographer: Lars AndersenMelanis smithiae (Westwood, 1851). Tocana, Yungas. d. 2 february 2007. Photographer: Lars AndersenEn metalvinge fra Yungas, på vejen imellem Yolosa og San Juan de Miel i Januar 2005. Fotograf: Lars AndersenBlack Lace, Chorinea octauius. Rio Rufus, Taipiplaya, Caranavi, Yungas. d. 8 February 2009. Photographer: Lars AndersenCaranavi, Yungas. d. 3 february 2007. Photographer: Lars Andersen

Neotropiske Metalvinger fra Bolivia. Fotograf; Lars Andersen

Familien inkluderer små til mellemstore arter, fra 12 til 60 mm i vingefang, ofte med strukturelle farver. Vingeformen er meget forskellige inden for familien. De kan ligne sommerfugle i andre grupper, nogle ligner underfamilien Randøjer, Satyrinae, andre er lysegule, der minder om underfamilien Gulvinger, Coliadinae, og andre eksempler som Sværdhaler som Rhetus arcius, Helicopis, Chorinea har haler som Svalehaler, Papilionidae. Farven spænder fra dæmpede farver i de tempererede zoner til iriserende blå og grønne vinger og gennemsigtige vinger i tropiske arter. På vingerne har mange arter især i Amerika flere gyldne eller sølvfarvede metalliske pletter, der gav dem det engelske fællesnavn "Metalmarks". Et antal arter efterligner giftige møl fra flere familier, og der er ofte omfattende efterligninger af lignende arter, grupperet omkring en model. Efterligning får ofte nært beslægtede arter til at have helt forskellige vingemønstre, for eksempel i slægten Thisbe. Mange arter efterligner pletten og stribemønsteret hos giftige Nymphalidae underfamiler. Batesian-mimicry/efterligninger ser ud til at være mere almindelig end i nogen anden insektfamilier af lignende størrelse. Et andet eksempel er Ithomeis, hvor forskellige underarter ligner de arter, de efterligner i forskellige dele af det geografiske område mere, end de ligner hinanden.

Afgrænsningen af denne familie fra de nært beslægtede Blåsommerfugle, Lycaenidae familie ved morfologisk autapomorfi er vanskelig. Det forreste par hanlige ben, der opstår på protothax, er mindre end halvdelen så langt som benene på pterothorax, og de bruges ikke til at gå. De enkelte segmenter af tarsus er undertiden smeltet sammen og smeltet sammen med tibia, og pretarsi har ingen kløer. Denne funktion findes også på nogle Lycaenidae, men på disse er benene altid meget længere. De sensoriske hår på tarsi af de hunlige forben er arrangeret i en gruppe. Disse grupper, der er arrangeret parvis, kan findes i de andre taxaer i Papilionoidea. Det tredje problematiske apomorfi er fraværet af de bageste fremspring (apofyser) på de kvindelige kønsorganer. Denne funktion (fravær) findes også i nogle arter af blåfugle i underfamilien Poritiinae.

Arter forekommer på en række forskellige habitater, men har et unikt udbredelse i de tropiske regnskove i Sydamerika især på Andesbjergenes østlige bjergskråninger op til 2300 meters højde. Mange arter findes sjældent og har et relativt lille udbredelsesområder. Arter i slægten Charis er blevet brugt til at rekonstruere historien om skoven i Amazonasbassinet: hver af de 19 arter har et stedfortrædende udbredelsesområde, tre oprindeligt separate skove (øvre, nedre Amazonas, Guyana) kan afledes af forholdet mellem arter.

Larvernes værtsplanter udgør mere end 40 forskellige plantefamilier. For det meste anvendes unge blade eller blomster, og sjældent spises døde blade eller lav. Larverne spiser for det meste individuelt ikke i kuld. Imidlertid findes der kødformede larver inden for
Euselasiinae (Euselasia), Riodinini (Melanis) og Emesini (Emesis), hvor nogle arter viser processionsadfærd. Tilgængelige beviser fra Euselasia og Hades antyder, at larvekuld adfærd kan være udbredt blandt medlemmer af underfamilien Euselasiinae.

Metalvingen Adelotypa annulifera som lever på Andesbambus på Andesbjergenes østskråninger i Peru. Metalvingen samarbejder med myrer, når den er en larve, kun for at stikke dem i ryggen, når den er forvandlet til en smuk sommerfugl.
Mens den stadig er en larve, samarbejder metalvingen med lokale myrer som arten
Ectatomma tuberculatum, med gaver af sukkerholdige sekreter fra bagkroppens bagerste sekmenter Til gengæld forsvarer myrerne, som let kunne spise larven eller dens voksne sommerfugl, de sårbare larver fra andre rovdyr.
Men dette venlige giv og tage forhold varer ikke evigt, Når larverne er blevet til sommerfugle, ændre de adfærd til at stjæle myrernes lager af nektar.

Reference: Niklas Wahlberg, Michael F Braby, Andrew V.Z Brower, Rienk de Jong, Ming-Min Lee, Sören Nylin, Naomi E Pierce, Felix A.H Sperling, Roger Vila, Andrew D Warren and Evgueni Zakharov (2005): Synergistic effects of combining morphological and molecular data in resolving the phylogeny of butterflies and skippers. Proceedings of the Royal Society Series B 272: 1577-1586. doi:10.1098/rspb.2005.3124

____________________________________________

Obtectomera Minet, 1986 12 superfamilies
Superfamily Papilionoidea, Latreille, 1802 Dagsommerfugle (97/99*)

Metalvinger - Riodinidae (1)

Metalmarks - Riodinidae -  (Scandinavia; 1. Denmark; 1. Sweden; 1. Norway; 0. Finland; 0)

Terningsommerfugl Hamearis lucina (Linnaeus, 1758) - 1960
Duke of Burgundy Fritillary   Hamearis lucina (Linnaeus, 1758) (DK- S)

Gullvivefjäril, Hamearis lucina. Bäckebo, Småland, Sverige. d. 6 Juni 2010. Fotograf: Lars AndersenGullvivefjäril, Hamearis lucina. Bäckebo, Småland, Sverige. d. 25 Maj 2008. Fotograf: Lars AndersenTerningsommerfugl, Hamarias lucina. Mittlandsskogen, Øland, Sverige. 6 juni 2004

  Duke of Burgundy Fritillary, Hamearis lucina


Swallowtail - Papilionidae -  (Scandinavia; 4. Denmark; 4. Sweden; 4. Norway; 3. Finland; 4)
Skippers - Hesperiidae -  (Scandinavia; 14. Denmark; 10. Sweden; 12. Norway; 10. Finland; 9)
Whites - Pieridae - (Scandinavia; 16. Denmark; 11. Sweden; 14. Norway; 13. Finland; 16)
Blue - Lycaenidae -  (Scandinavia; 38. Denmark; 25/27*. Sweden; 32. Norway; 23. Finland; 28)
Metalmarks - Riodinidae -  (Scandinavia; 1. Denmark; 1. Sweden; 1. Norway; 0. Finland; 0)
Brush-footed butterflies - Nymphalidae - (Scandinavia; 69. Denmark; 45. Sweden; 60. Norway; 49. Finland; 58)

_____________

Denmark = DK immigration = im
Norway = N extinct =
Sweden = S import = imp
Finland = FIN introduced = int

_____________

In Scandinavia observed approximately: 142 species of butterflies
In
Sweden observed approximately: 123 species of butterflies
In
Finland observed approximately: 115 species of butterflies
In
Norway observed approximately: 98 species of butterflies
In
Denmark observed approximately: 97 species of butterflies


Back to rare butterflies in Denmark

Back to Danish Butterflies

Back toFrontpage