Sommerfuglenes
Evolutionære
Udvikling
First update d. 21 january 2017
Last update d. 3 july 2023
____________________________________
Hvad ved vi om Sommerfugle, Lepidoptera
ordens udvikling?
Vårflue, Trichostegia
minor, Trichoptera orden. Amager
Fælled, Amager, Danmark d. 27 maj 2016. Fotograf; Lars Andersen
Sommerfugle har ikke de
store fossiler. De er frygtelig sarte skabninger, der
ikke er tilbøjelige til at bruge meget tid omkring søer
og vandhuller, som er de steder, hvor de bedste fossiler
er bevaret. Larver er ligeledes vanskeligt at fossilize
fordi kun deres hoveder har nok stof til at blive et
fossil.
På grund af dette
er det lidt svært at se tilbage til oprindelsen af
sommerfuglen med kun omkring 50 sommerfugl fossiler i
øjeblikket kendt for videnskaben. Lad os se på, hvad
der er fundet, og hvad der er blevet teoretiseret:
4,6
milliarder år siden;
Jordens opstod i bane rundt om Solen har Jorden rummet
livsformer under udvikling.
3,77
milliarder år siden;
Findes der enkeltcellede organismer, prokaryoter.
3,4
milliarder år siden;
Findes der cyanobakterier som har fotosyntese.
2
milliarder år siden;
Findes der eukaryoter.
1
milliard år siden;
Findes der flercellede organismer.
600
millioner år siden;
Findes der dyr med enkel oppbygning.
550
millioner år siden;
Findes der dyr, bilateria med for- og
bagside.
500
millioner år siden;
Findes der fisk og proto-amfibier.
530-450
milioner år siden;
I Ordovicium / Kambrium periode begyndte der at gro
algelignende planter og svampe i vandkanten. Det er i
samme periode de første dyr begynder at kolonialisere
landjorden, som var Leddyrerne, Arthropoda; hvor senere udviklede klasser som
Urinsekter og Tusindeben hører under.
440
millioner år siden;
Ordovicium-Silur massedøden, hvor 86% af alle arter gik tabt, herunder graptolitter.
409-363
milioner år siden;
I Devon periode er de første Urinsekter, Apterygota ved at ændre sig til Insekter, Insecta. Den ældste kendte insekt
fossil fra Devon periode; Rhyniognatha hirsti anslås til at findes for 407 til 396 millioner år siden. Denne art allerede er i
besiddelse af bidende kindbakker, samt en rygskjold
funktion, hvilket tyder på, at vingerne allerede kan
have udviklet sig på dette tidspunkt. Det er senere i
denne periode hvor vingeløse insekter som Sølvkræ, Zygentoma og Springhaler, Collembola er kendt fra.
375
millioner år siden;
Sendevon-masseuddøden, hvor 75% af alle arter gik tabt, herunder trilobitter.
360
millioner år siden;
Findes der amfibier.
359-299
milioner år siden;
I Karbon også kendt som Kul periode,
findes de første Vingede Insekter, Pterygota med nymfe stadier
som primitive Kakelakker, Blattodea. Døgnfluer, Ephemeroptera og primitive Guldsmede, Protodonata.
300
millioner år siden;
Meganeura er en slægt af
uddøde insekter fra karbon / kulperioden, som lignede og
er beslægtet med nutidens guldsmede.
Meganeura
moonyi er en af de største kendte arter af
flyvende insekter med et vingefang på 65 cm til mere end
70 cm, som var et rovdyr, og deres kost bestod
hovedsageligt af andre insekter.
300
millioner år siden;
Findes der krybdyr.
300-200
millioner år siden;
I Perm til Trias periode var kontinenterne samlet i et
superkontinent kaldet Pangæa. Det er i denne periode at de Vingede Insekter, Endopterygota med fuldstændig forvandling
opstår som insektgruppe; Amphiesmenoptera superorder, hvor der senere
opstår divergerende stier med: Vårfluer, Trichoptera og Sommerfugle, Lepidoptera som søster medlemmer af
tidligere fælles insektgruppe. De deler fælles træk
såsom vingeribber mønstre, vinger dækket af hår,
setae (eller skæl på møl og sommerfugle) og larver der
kan producere silke.
Denne Amphiesmenoptera superorder sandsynligvis afveg
fra et tidligere insekt taxon Necrotaulidae Order under Jura periode. Denne Necrotaulidae Order afveg fra Skorpionfluer, Mecoptera Order opstod et sted mellem Perm
og Trias og var uddødet under Kridttiden.
251
millioner år siden:
Perm–Trias udslettelsen, "Den store massedød",
hvor 96% af alle arter gik tabt, herunder tidlige koraller, tabulata, tidlige træer og pattedyrlignende krybdyr, synapsida. var den hidtil mest omfattende
masseudslettelse af arter, hvor 95 % af alt liv på
Jorden uddøde, muligvis forårsaget af den vulkanisme,
som dannede Siberian Traps. Opdagelsen af Wilkes Land-krateret
i Antarktis kan indebære en forbindelse med denne
masseuddøen, men dets alder er ikke kendt?
250
millioner år siden;
I Trias perioden fandtes der en primitiv
sommerfuglelignende slægt i Netvinger, Neueroptera Orden; Kaligrammatide, Oregramma illecebrosa der deler samme primitive
forfædre som Sommerfugl, Lepidoptera Orden og Vårfluer, Trichoptera Orden for over 320 milioner år siden.
Kaligrammatider havde skælklædte vinger og
snabel, og polinerede på trias-jura tidens periode
koglepalmer Cycas og Williamsonia, en Bennettitalean- fyrretræs lign. plante.
Da de blomstrende træer
og planter tog over for 130 milioner år siden uddøde både kaligrammatiderne og flere af de planter de levede
på.
Ferskvandssvampe Netvinge Sisyra
fuscata. Amager Fælled, Amager, Danmark d. 20 maj 2018. Fotograf; Lars Andersen
200
millioner år siden:
Trias-Jura massedøden, hvor 80% af arter gik tabt,
herunder archosaurer, therapsider og padder.
200
millioner år siden;
Findes der pattedyr.
200-190
millioner år siden:
Fra Jura periode finder man den ældste
kendte Sommerfugl, Lepidoptera -fossil er Archaeolepis et primitiv møl der daterer sig
til den nedre Jurassic periode for omkring 190 millioner år siden. Denne fossil har et par
skælklædte vinger med et mønster af ribber der ligner
lidt Vårfluer, Trichoptera som blev fundet i Dorset,
England og er bevaret på British National History Museum.
Det eneste andet kendte Sommerfugl fossil fra Jura periode er Eolepidopterix
jurassica fra
Rusland, denne to-vingede fossil har skæl på begge sine
vinger.
180
millioner år siden;
deltes Pangæa i Laurasien og Gondwanaland. Grænsen mellem flyvende og
ikke-flyvende dinosaurer er ikke klar.
160
millioner år siden;
Gondwanaland begyndte at dele sig i den sene Jura tid, omkring 160 millioner år siden. Afrika blev udskilt og
begyndte at drive nordpå. Derefter løsrev det senere
Indien sig for omkring 125 millioner år siden.
150
millioner år siden;
Findes der fugle.
130
millioner år siden;
Fra Kridt periode begynder udviklingen af
Blomsterplanter: Kridttiden var en tid med varme
temperaturer og høje vandstande, der begyndte
udviklingen af blomsterplanter (dækfrøede), marine
krybdyr, fugle og dinosaurer. De fleste sommerfugle
bruger dækfrøede planter for deres larver vært og
nektar planter. De første oplagte sommerfugl fossiler
kommer fra denne periode, og deres specialer
sandsynligvis co-udviklet med specialiseringer af
tilgængelige plantearter. En række på tretten kendte
eksempler på åbenlyse sommerfugl fossiler er blevet
fundet fra denne periode.
Urmøl, Micropterix calthella, Micropterigoidae familie, på Smørblomst. Lyttesholm,
Lolland d. 26 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen
Vi har nogle nulevende
sommerfugle der er meget primitive og kan siges at være
levende fosiler, som Urmøl, Micropterix calthella der kan findes i Engkabbeleje og Smørblomster; Ranunculus arter i begyndelsen af juni, der
tilhører Micropterigidae familien.
Disse små urmøl som mangler snabel, har istedet
tyggende munddele (mandibler) som de gumler pollenkorn
eller bregne sporer og maler dem i en slags kråse.
Det er fascinerende, fordi næsten alle andre møl og
sommerfugle arter har sugende munddele - en snabel,
proboscis - til at drikke nektar med.
Micropterigidae er bevaret i rav der går 125 millioner år eller længere tilbage.
119 millioner år
siden;
Superfamilie; Dagsommerfugle, Papilionoidea opstod for omkring 119 millioner år samtidigt med Superfamilie; Halvmøl, Pyraloidea i slutningen af Kridt i Nord- og
Mellemamerika.
Hvor de første primitive stamfædre til svalehaler, Pipilionidae som er de første stamfædre til
resten af dagsommerfuglene med - gråvinger, Hedylidae og bredpander, Hesperidae dukkede op for ca. 106 milioner år siden. Forfædre til takvinger, Nymphalidae for 94 milioner år siden. Blåfugle, Lycaenidae og metalvinger, Riodinidae for 92 milioner år siden. Hvidvinger, Pieridae; 90 milioner år siden.
65 millioner år siden;
- Paleocæn udslettelses begivenhed : Omkring 65,5 millioner år siden var der en masseudryddelse af
plante- og dyrearter, der fandt sted i en geologisk kort
periode. Denne begivenhed er også kendt som den Kridt-Palæogen udslettelse begivenhed. Fossile
lokaliteter fra før hændelsen viser kraftig insekt
prædation på planter, mens fossile lokaliteter efter
denne periode viser langt mindre insekt skader på
planter. Denne begivenhed forårsagede udryddelsen af de
fleste større krybdyr, som dinosauer og
mange sommerfugle slægter sandsynligvis uddøde i denne
periode.
60 millioner år siden;
Findes der primater.
55 millioner år siden;
-Tidlig Eocæne Periode: Fra Molerklint på Fur, Danmark
kendes der en primitiv ugle, Noctuidae fossil. I denne periode kom der de sidste
gruppe sommerfugle som natpåfugleøjer, Saturnidae og aftensværmerer, Sphingidae. Det var i samme periode at der begyndte
at findes flagermuse.
48 millioner år siden;
-Midt Eocæne Periode: I den
grønne floden starter dannelse af skiferlejer i Colorado,
Nordamerika, der har man fundet 4 dagsommerfugle fossiler
fra denne periode, herunder 2 primitive Svalehaler, Papilionidae og en primitiv Metalvinge, Riodinidae. Dette usædvanligt fossil-rige område
har også givet det tidligst kendte flagermus fossil og
også fossiler af mange forskellige insekter som div.
natsværmere.
40 millioner år siden;
-Prodryas persophone: Denne velbevarede fossile dagsommerfugl
blev opdaget nær Florissant, Colorado. Dette
dagsommerfugle fossil viser et insekt med åbne vinger og
hoved vippet til siden der viser munddele og antenne.
Denne art er målt omkring 25 mm. i vingefang og er nu
uddøde. Disse fossile-rige skiferlejer har også givet
fossiler af moderne udseende arter fra Pieridae familie (hvide og gule), Libytheidae familie (Snudesommerfugle) og Nymphalidae familie (Takvinger).
24 Million år siden;
- tidlig Miocæn Periode: Dagsommerfugle fossiler fra alle
de moderne familier kan findes over hele verden fra denne
periode.
20 millioner år siden;
Findes der store
menneskeaber, Hominidae.
20 millioner år siden;
-Metalvinge, Voltinia dramba som er bevaret i rav, som er blevet
dateret til omkring 20 millioner år siden. Denne
sommerfugl blev fundet i den Dominikanske Republik i
Caribien og er nu uddød i moderne tid. Men det har en
levende slægtning: Voltinia danforthi fra Mexico. Denne er en søster art til
det 15-25 millioner år gamle fossile og hver er tættest
i forhold til den anden.
Emesis
castigata, Metalvinge, Riodinidae familie. Caranavi 1400 m. Yungas,
Bolivia d. 27 Januar 2012. Fotograf; Lars Andersen
Med over 1200 arter Metalvinger, Riodinidae i Mexico og Sydamerika og med kun én
levende Metalvinge, Riodinidae art kendt på øerne i Caribien som er Caribisk Metalvinge, Dianesia carteri. Har forskerne teoretiseret, at Metalvinge, Voltinia dramba der har haft udbredelse på flere
caribiske øer, da øerne og Hipanola flyttede væk fra
Sydamerika for over 40-50 millioner år siden, så med de nære forbindelser til
disse to sommerfuglearter vi kan teoretisere, at
Metalvinge sommerfugle der har eksisterede sammen før
den geografiske adskillelsen.
1.6 millioner år
til 10.000 år siden;
-Pleistocæn Periode: En fossil af Hestina
japonica, Apaturinae subfamilie, er fundet i Shiobara, Japan.
Dette fossil fløj matcher den nulevende Gomadara-chou, Hestina japonica som stadig findes i Japan. Det er i samme
periode det moderne menneske opstår.
200.000 år siden;
Findes det moderne
menneske, Homo sapiens sapiens.
I dag / Nutiden;
-Neogene Periode: Regent Skipper, Euschemon rafflesia, Bredpande, Hesperidae familie fra Australien: Som er en af de
nulevende fossile dagsommerfuglearter som stadig findes i
blandt os fra Australien. Denne bredpande har vinger der
er forbundet af børstehår på bagvingen (frenulum) og
krog på forvingen (retinaklet). Et morfologisk kendetegn
som den deler med andre Møl, Ditrysia suborder - Apoditrysia clade og Gråvinger, Hedylidae familie.
Macrosoma lucivittata, Hedylidae familie. Caranavi, Yungas,
Bolivia d. 19 februar 2007. Fotograf; Lars Andersen
Denne forbindelse til møl og Gråvinge, Hedylidae familie viser, at denne bredpande
evolutionært afveg ganske tidligt end de andre bredpande
arter.
____________________________________
Hvad er en Sommerfugle,
og
hvordan kender vi dem fra andre insekter?
Kålmøl, Plutella xylostella, Plutellidae familie. Krinsen, Kongens Nytorv, København d. 28 maj 2013. Fotograf; Lars Andersen
Sommerfugle, Lepidoptera Orden
har skælklædte
vinger, og en snabel til at suge flydende føde.
Der findes dog en primitiv orden af sommerfugle Micropterigidae der mangler
snabel og istedet har gumlende munddele, men stadig har
skælklædte vinger. Den nærmeste anden insektorden der
ligner sommerfugle er vårfluer;
Vårflue, Polycentropus flavomaculatus, Trichoptera familie. Maglemosen, Vedbæk d. 23 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen
Vårfluer, Trichoptera Orden
der
har fine hår på vingerne der godt kan minde om
skæl. Vingeform og vingeribber ser anderledes ud, som
regel er bagvinger nærmest gennemsigtige, og foldes
sammen under forvinge i hvilestilling, de har gumlende
munddele, fine lange tynde følehorn, og deres larver
er vandlevende hvor de spinder et hus af småsten,
plantedele osv. for at beskytte dem mod andre fjender.
____________________________________
Hvad er møl, sværmere og dagsommerfugle?
Møl og andre
sommerfugle har udviklet sig fra en fælles forfader for
ca. 250
millioner år siden.
Traditionelt er de blevet opdelt i tre brede grupper:
Mikros /Møl / småsommerfugle. Makros / Sværmere/Natsommerfugle
og Dagsommerfugle.
De forskellige familier har i tiderne udviklet
forskellige egenskaber, adfærd, farver og
vingestrukturer. Mange arter er udviklet i tætte
relationer med deres værtsplanter.
Nåleskovslanghornsmøl, Nematopogon robertella han, Adelidae familie. Bøtø Plantage d. 31 maj 2015. Fotograf; Lars Andersen
Mikros/Småsommerfugle/Møl
Orden
omfatter alle de arter, der udviklede sig tidligt - fra
omkring 250
til nutiden.
Halvmøl
& Dagsommerfugle Orden
er sommerfugle, der i følge nyere undesøgelser begyndte
at udvikle sig for omkring 125 millioner til nutiden -
samtidigt med de blomstrende planter begyndte udviklingen.
Makros/Storsommerfugle/Sværmere/Natsommerfugle
Orden
er avancerede sommerfugle, der begyndte at udvikle sig
for omkring 55 millioner år siden til nutiden -
samtidigt med at mere avancerede blomstrende planter
begyndte udviklingen.
Snerlesværmer, Agrius
convolvuli han, Sphingidae familie. H/F
Vennelyst d. 6 september 2005. Fotograf; Lars Andersen
Fordi ovenstående
ordener er knyttet til evolutionære tider i stedet for
insekt størrelse, skaber det en vis forvirring: nogle
mikro/småsommerfugle er faktisk ret store, mens nogle
makros - Natsommerfugle kan være ret små.
For eksempel kan Bentwing Ghostmoth, Zelotypia
stacyi
familie Rodædere, Hepialidae f ra Australien måle over 25
centimeter i vingefang, men er stadig teknisk set et
mikros/møl. Den næststørste møl er Giant Wood Moth, Endoxyla cinereus famile Træborer, Cossidae, er i vingefang 23 cm, Findes i Eucalyptustræ fra Queensland, Australien og
New Zealand. Se Youtube film "Mammoth Moth?".
____________________________________
Sommerfugles
snabel (proboscis) -
er
ældre end blomsterne, beviser nye fosil undersøgelser.
Et Triassic-Jurassic tidsvindue i sommerfuglenes
udvikling.
d. 13 january
2018
Østlig Takvinge, Nymphalis xanthomelas hun suger sød rødvinsaft op
med sin snabel (proboscis). Småland, Sverige d. 27 Marts 2012. Fotograf; Lars Andersen
Sommerfugl snabel. Møl mundstykke
eller Lepidoptera læber
Kald det uanset hvad du
vil, men proboscis er big deal.
Det er et afgørende træk ved langt de fleste
mere advancerede sommerfugle familier - dette
lange, fleksible mundstykke, der dipper ind i
blomster og trækker ud nektar.
"Den traditionelle ide om proboscis - denne
lange sommerfugl-snabel som er to aflange tunger,
som er hæftet sammen, som fungerer som et
sugerør - er en standardtilpasning den har når
den søger nektar på blomster", siger Timo van Eldijk, en forsker ved Utrecht
Universitet i Holland, der er forfatter til en ny
undersøgelse i Science Advances, der bryder med traditionel
opfattelse om proboscis.
"Hvad
vi fandt ud af, at der fandtes møl og
sommerfugle med en proboscis,
længe før der var tegn på blomstrende planter,"
siger han.
Opdagelsen bygger på
fossiler genoprettet fra tyske jordkerner - de
ældste fossiler af deres art. Sommerfugle og
møl rester er sjældent fossiliserede, dels
fordi de er sarte.
Men van Eldijk, fandt ud af, at han kunne isolere
fossiler af de mikroskopiske skæl der dækker
insekternes vinger og kroppe, som giver
sommerfuglenes deres farver.
Van Eldijk tilbragte uger
med at finde 70 skæl, der var indlejret i den
gamle jord, og pillede hver enkelt skæl ud med
en nål, med et menneskeligt næsehår monteret (noget
om dets trækstyrke gør det til det perfekte
værktøj til denne opgave).
Derefter brugte han elektron mikroskope til at
analysere skællenes strukturer.
Han fandt nogle af skællene fra omkring 200
millioner år siden, var hule.
Sommerfugle med hule skæl tilhører den
overordnet gruppe kaldet Glossata (Fabricius, 1775) som er
underordenen af insekt orden Lepidoptera, der omfatter alle de
superfamilier af møl og sommerfugle, der har en
sammenrulleligt snabel, proboscis. (Se også
underorder Zeugloptera, Aglossata og Heterobathmiina som alle har proboscis).
|
Her link til radioprogram two-way
____________________________________
En omfattende og
dateret Phylogenomisk analyse af dagsommerfugle stamtavle
Marianne Espeland,
Jesse Breinholt, Keith R. Willmott, Andrew D. Warren,
Roger Vila, Emmanuel F.A. Toussaint, Sarah C. Maunsell,
Kwaku Aduse-Poku, Gerard Talavera, Rod Eastwood, Marta A.
Jarzyna, Robert Guralnick, David J. Lohman, Naomi E.
Pierce, Akito Y. Kawahara.
d. 15 Februar
2018
Dagsommerfugle (Papilionoidea), med over 18.000 beskrevne arter,
har fascineret naturalister og forskere i
århundreder. De spiller en central rolle i
undersøgelsen af speciering, samfundsøkologi,
biogeografi, klimaændringer og plante-insektinteraktioner
og omfatter mange modelorganismer og
skadedyrsarter.
Imidlertid mangler der en robust phylogenetisk
ramme på højere niveau. For at udfylde dette
mellemrum udløb vi en dateret fylogeni ved at
analysere det første phylogenomiske datasæt,
herunder 352 loci (> 150.000 bp) fra 207 arter,
der repræsenterer 98% familie relationer, en 35
gange stigning i genprøveudtagning og 3 gange
stigning i taxonprøveudtagning over tidligere
undersøgelser.
De fleste data blev genereret med et nyt
forankret hybrid berigelse (AHE) gen kit (Dagsommerfugle
1.0), der indeholder både nye og ofte anvendte (f.eks.)
Informative loci, hvilket muliggør direkte
sammenligning og fremtidige datasæt, der
fusionerer med tidligere undersøgelser.
Dagsommerfugle opstod for omkring 119 millioner år siden i slutningen af Kridt, men
de fleste bevarede dagsommerfugle slægter opstod
efter Kridt-Palæogen masse-uddøen for 65 milioner år siden.
Vores analyser understøtter svalehaler (Papilionidae) som søsterfamilie til alle de
andre dagsommerfugle familier, efterfulgt af
bredpander (Hesperiidae) + de natlige sommerfugle
gråvinger (Hedylidae) som søster til resten, hvilket
indikerer en sekundær vending fra dagaktiv til
nataktiv.
Hvidvinger (Pieridae) blev stærkt støttet som
søsterfamilie til de børstefodede takvinger (Nymphalidae) og blåfugle, metalvinger (Lycaenidae og Riodinidae). Hvis myrerelationer (myrmecophile)
uafhængigt udviklet en gang i Lycaenidae og to gange i Riodinidae. |
Link til artikel: A Comprehensive and Dated Phylogenomic
Analysis of Butterflies
Link til stamtavle
____________________________________
Hypotese
om blåsommerfugle evolution bekræftet efter 66
år
|
Line Vej
Ugelvig, Postdoc ved
IST Austria (Institute of Science and Technology
Austria) 11.
marts 2011
|
| I slutningen af januar 2011 kom man et skridt nærmere, da et
international forskningshold tilknyttet Harvard’s
Museum of Comparative Zoologypublicerede et
studie i tidsskriftet the Proceedings of the
Royal Society B. Ved hjælp af genetiske
teknikker undersøgte de evolutionen af den mest
diverse gruppe indenfor Lycaenidae, sektionen Polyommatus (‘de blå’). Det viser
sig, at gruppen stammer fra Asien og
efterfølgende har spredt sig til Nordamerika via
den dengang eksisterende landbro over
Beringstrædet. Koloniseringen fandt sted af fem
omgange i perioden fra ca. 11 til 1 millioner år
siden, hvoraf den første gruppe spredtes videre
til Sydamerika. Med nye banebrydende
analysemetoder viser forskerne tillige, at
forfædrene til disse fem koloniseringer hver
især var tilpasset temperaturforholdene ved
Beringstrædet, på det tidspunkt hvor
migrationen fandt sted – de tidligste var
således mere varmeelskende end de senere. Læs mere på; Hypotese
om blåsommerfugle evolution bekræftet efter 66
år
|
___________________________
| Phylogeny and palaeoecology of Polyommatus blue
butterflies |
| show Beringia was a |
| climate-regulated
gateway |
| to the New World |
| Roger
Vila, Charles D. Bell, Richard Macniven, Benjamin
Goldman-Huertas, Richard H. Ree, Charles R.
Marshall, Zsolt Bálint, Kurt Johnson, Dubi
Benyamini, Naomi E. Pierce |
| 26 January 2011 |
___________________________
Nabokov
Theory on Butterfly Evolution Is Vindicated
 
Pseudolucia
toroto
(Guerra & Siebel, 2016).
Torotoro Dinosaurs National Park, Potosí, Bolivia
d. 2 may 2016.
Photographer; Gottfried Siebel |
Arctic
Blue, Agriades aquilo.
Lappjordshytte, Jukkasjärvi. Torneträsk north
bank, Norge
d. 30 june 2007.
Photographer: Lars Andersen |
| |
Nabokov
Theory on Butterfly Evolution Is Vindicated
Allowing himself a few
literary flourishes, Nabokov invited his readers
to imagine “a modern taxonomist straddling a
Wellsian time machine.” Going back millions
of years, he would end up at a time when only
Asian forms of the butterflies existed. Then,
moving forward again, the taxonomist would see
five waves of butterflies arriving in the New
World.
A little from article:
Dr. Pierce and her
colleagues also investigated Nabokov’s idea
that the butterflies had come over the Bering
Strait. The land surrounding the strait was
relatively warm 10 million years ago, and has
been chilling steadily ever since. Dr. Pierce and
her colleagues found that the first lineage of Polyommatus blues that made the journey could
survive a temperature range that matched the
Bering climate of 10 million years ago.
The lineages that came later are more cold-hardy,
each with a temperature range matching the
falling temperatures.....
|
___________________________
Nabokov's blue
February 17, 2011
The Harvard
Gazette by Rebecca Hersher feb. 17, 2011: Unbeknownst to many, Nabokov had two distinguished careers:
one writing fiction, and one studying butterflies.
Now, an international team led by Naomi Pierce, the Hessel Professor of Biology
and Curator of Lepidoptera at Harvard’s
Museum of Comparative Zoology (MCZ), has shown
that Nabokov was remarkably insightful about
the biogeography and evolution of blue
butterflies in the family Lycaenidae.
And a little more from article:
“The study required eight years of work,
including the collection of samples across the
New World from Canada to Patagonia,” Pierce
says. “It would not have been possible if
the postdoctoral fellow who led these expeditions
to South America, Roger Vila, were not such an
intrepid naturalist and mountaineer. Many of
these species are rather rare, and can only be
found in small populations on the tops of the
Andes for a very short time period each year.”
Pierce and her colleagues used a molecular clock
— a method of determining how long ago two
species became distinct — to determine when
the butterflies arrived in South America, which
would indicate which hypothesis was correct........
|
___________________________
A remarkable record of the genus Pseudolucia from Bolivia
(Lepidoptera:
Lycaenidae). June 2018
J. F. GUERRA SERRUDO , G. SIEBEL , R. VILA , D. BENYAMINI
& ZS. BÁLINT
February 28, 2020
Pseudolucia toroto (Guerra & Siebel, 2016).
Torotoro Dinosaurs National Park, Potosí, Bolivia d. 2 may 2016.
Photographer; Gottfried Siebel
____________________________________
Victoriansk
zoologisk kort af Wallace tegnes om!
7
January 2013
ScienceNews d, 20 December 2012; Med en ny planet-dækkende analyse af
hvirveldyr liv, har et internationalt team brugt det 21.
århundrede videnskab til at opdatere et ikonisk 1876 kort over Jordens zoologiske regioner.
Ved at inkorporere data om 21.037
arter af pattedyr, fugle og padder, Jean-Philippe Lessard og hans kolleger på McGill University i
Montreal revideret et zoologisk kort skabt af Alfred Russel Wallace, en ofte overset medstifter af teorien om
evolution. Wallaces kort delte Jordens landmasser i seks
store regioner, hver med sin egen karakteristisk blanding
af hvirveldyr. Kortet kan også bruges til insekter og
planter.
Alfred Russel Wallace
8th october 2015
| "Natural History Heroes", BBC 8 oct. 2015: Alfred Russel Wallace (8 January 1823 – 7 November
1913) was a British
naturalist, explorer, geographer, anthropologist,
and biologist. He is best known for independently
conceiving the theory of evolution through
natural selection; his paper on the subject was
jointly published with some of Charles Darwin's writings in 1858. This prompted Darwin to publish
his own ideas in On the "Origin of Species".Wallace did extensive
fieldwork, first in the Amazon River basin and
then in the Malay Archipelago, where he
identified the faunal divide now termed the
Wallace Line, which separates the Indonesian
archipelago into two distinct parts: a western
portion in which the animals are largely of Asian
origin, and an eastern portion where the fauna
reflect Australasia. |
____________________________________
Sommerfugle familie &
Systematik
____________________________________
Systematisk liste over
Sommerfugle, Lepidoptera
____________________________________
International Code of Zoological
Nomenclature
d. 6 april 2014
____________________________________
Systematik
____________________________________
Sommerfuglenes Morfologi
____________________________________
Tilbage til forsiden
|
