Det hvide W, Satyrium w-album (Knoch, 1782) findes tæt knyttet til elm i skovbryn hvor elmen står soleksponeret, kan også ses på enkelstående elme langs hegn, i parker, haver og baggårde midt inde i byen. En overset art der lever en skjult tilværelse oppe i træerne. Faktisk er det nemmest at finde arten ved at lede efter dens æg om vinteren i elm der er begyndt at sætte blomst, der kan man oftes finde ægget siddende i renden af blomsterknop.

Hvis man ser flere små sommerfugle midt om sommeren hvirle rundt i slagsmål oppe i elmen er det som regel Det hvide W hanner, som efter en tid mangler deres haler, det er fordi de imellem deres territorie slagsmål sidder og hviler på blade, med vingerne lukkede imens de gnider bagvingerne imod hinanden, det får deres haler til at bevæge sig, så det ligne antenner, og sammen med deres iøjnefaldne røde tegninger omkring halen ligner det forenden, det får uerfarne fugle til at tage fejl, så efter en tid har de fleste hakker fra fuglenæb i bagvingen.

Som den vigtigeste nærringskilde bruger Det hvide W honningdug fra bladlus som ligger som en klæbrigt masse hen over blade på Ask, Elm og Egens blade de er helt tossede med. På Ask kan de ses sammen med slægtningen Blåhale, Favonius quercus der er lysegrå på undersiden. De bruger også blomsternektar, hvor især hunner går på blomster af liguster, snebær, brombær, tidsel, vild gulerod og gederams.

Det hvide W flyver i juli til lidt ind i august. I 2007 observerede jeg hanner allerede d. 18 juni ude på Amager Fælled.

Den bruger forskellige elme-arter som Skov-elm, Ulmus glabra & Småbladet Elm, Ulmus minor som vært. Ægget er linseformet, mørk med lys frynsekant, larven er allerede færdigudviklet efter 14 dages tid, men overvintre inde i ægget til sidst i marts når elmen begynder at blomstre. Larve lever i de første stadie i blomsterknop, senere på de nye blade. I de forskellige stadier, ændre den farve fra gulgrøn til grøn efter dens foderkilde, og før forpupning bliver den brun.

Udseende; Det hvide W er på oversiden ensfarvet sortbrun, undersiden er lysere brun med hvidt tynd bånd i ydrefelt der på bagvingehjørne danner et w. I bagvinge nedre sømfelt er der røde måner med et enkelt blåt øje ved halerne. Hunnen er større, rundvinget & lysere på undersiden end hannen, vingefang; 26 - 32 mm.

Udbredelse; Det hvide W findes lokalt over det meste af Danmark, dog sjælden i Syd og Vestjylland, hvor Elm er fåtalligt. Det er sjældent at den flyver særligt langt væk fra Elmetræet, selv midt inde i København, langs kanalen på Christianshavn og i Tivoli kunne man tilbage i 80'erne se hannerne slås højt oppe i Elmetræerne.

Det hvide W var i 90'erne meget fåtalligt og sjælden pga. elmesyge som er en svamp, Ophiostoma novo-ulmi der spredes med Elmebarkbille, Scolytus laevis, selv ude på små øer har sygdommen spredt sig, selv om barkbillen ikke kan flyve derud. Det er sket ved at ubetænksomme mennesker har taget inficeret elmebrænde med i sommerhuset. I Københavns Kommune havde man i perioden 1985-88 man ca. 50 angrebne træer om året. I 1989-92 var tallet oppe på ca. 200 træer og i 1993 nåede man 750. Med 2000 syge træer i 1994 nåede elmesygen et niveau, hvor det blev umuligt at følge med og man bortskaffede alle syge træer. Efter år 2000 var alle de fleste større elme forsvundet fra København. Heldigvis ser det ud til at elmesygen har toppet, så nu er sommerfuglen ved at komme igen. Findes lokalt udbredt i det østlige Danmark. I Skandinavien findes den udbredt i det sydlige Sverige op til nord for Stockholm og de store søer, langs Norges sydkyst op til Oslofjorden. Og langs Finlands sydkyst. Lars Andersen  d. 6 marts 2013

Se mere om "elmesyge" på Københavns Universitet; Skov & landskab.