Sortåret Hvidvinge, Aporia crataegi (Linnaeus, 1758).

Udseende: er vores største hvidvinge, nem at kende fra de andre hvidvinger på de sorte ribber i vingerne. På afstand afslører den sig ved sin flugt, elegant svævende hen over marken. Der er tydelig forskel på kønnene, hvor hunnen er størst, og mere rundvinget og mangler hannens kraftige diskalplet på forvinge. De fleste hunner man ser har glasklare forvinger fordi ivrige hanner har været på spil.

Vingefang: 52 - 77 mm.

Habitat: Findes på heder, kratbevokset overdrev, langs skovbryn og skovlysninger.

Adfærd: Kan ofte ses på Knopurt sammen med Brun Pletvinge i flere jyske egekrat, men det er især Agertidsel der er den populære blomst. Sommerfuglen går også til nektarrige blomster som Kærtidsel, Blåhat, Oksetunge og Tjærenellike samt mange andre blomster. Hvis man går ud i tusmørket kan man se dem sidde og sove i blomsterne. Hanner kan ses i større grupper på fugtig jord hvor de suger mineraler.

Det er ofte man finder dem i parring, hannerne er meget parringslystne, de kan i antal finde på at vente ved puppen ved klækning! Under parringen gnider de vingerne mod hinanden så voldsomt, at hunnens vinger efter en tid, nærmest er gennemsigtige! Hunner kan parre sig flere gange i dens levetid imellem æglægning med forskellige hanner. De er kendt for at trække.

Flyvetid: I en lang generation fra sidst i maj til sidst i juli.

Værtsplante: Hunnen lægger æg i grupper af 30 til 100 stk. af gange af flere omgange på Slåen, Prunus spinosa. Røn, Sorbus aucuparia. Rød Dværgmispel, Cotoneaster integerrimus. Engriflet Hvidtjørn, Crataegus monogyna & Almindelig Hvidttjørn, Crataegus laevigata.

Æg, larve & puppe: de klækker efter 2 til 3 uger, hvor larverne samler sig i topskudene i små spind som beskytter dem mod regn og fjender. I efteråret når det bliver køligere, spinder de spindet tættere til overvintring, hvor de overvintrer i 3. stadie. I foråret ser spindet gråt og trist ud, med en 100 grams larvelort i bunden, hvor larverne sidder larver tæt sammen i klynger for at holde varmen. I de sidste larvestadier vokser de hurtig og i sidste stadie kravler de længere væk fra hinanden for at fouragere, og til sidst for at forpuppe sig på nedre grene og stamme på buske.

De kan især i varme somre forekomme i store mængder, hvor de afløver hele hegn! Ved invasioner bruges også Blomme, Prunus domestica. Weichsel, Prunus mahaleb. Skov-Æble, Malus sylvestris, Japansk Kvæde, Chaenomeles japonica, samt buske indefor Rosenvækster, Rosaceae som værtsplanter.

Parasiter: En faktor der påvirker Sortåret Hvidvinge populationerne er Småsnyltehveps, Apanteles (Cotesia) glomerata som normal parasitere på Stor Kålsommerfugl, kan i kølige og regnfulde sensomre flytte over på Sortåret Hvidvinge larver, og udrydder disse populationer fuldstændigt. Så er det kun metapopulationer der overlever langt nok væk fra kulturpåvirkede områder med kålmarker og haver. Måske en af årsagerne til den aldrig vil indfinde sig på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster igen på grund af øgede urbanisering med haver og kolonihaver.

Norduropæisk udbredelseskort lavet i april 2020 af Lars Andersen

Udbredelse: Var for 100 år siden almindelig udbredt over det meste af Danmark. Men i 50'erne begyndte den så at gå tilbage, forsvandt først væk fra øerne: Horreby Lyng på Falster, 1940†. På Bornholm, 1942†. På Sjælland hvor den sidste population forsvandt fra Jægerspris Nordskov omkring 1957†. Og i de kølige og regnfulde år sidst i 60'erne fandtes der i Danmark kun få populationer i Himmerland og omkring Silkeborgsøerne.

Men så i slutningen af 80'erne begyndte den igen at blive mere almindelig, med det varmere klima er den i Jylland og det sydlige Sverige begyndt at sprede sig mod nord. Hvor den i de sidste 10 år har bredt sig fra Himmerland i Østjylland til Vendsyssel i Nordjylland. Er også set flere steder i Sønderjylland. Den er set på Læsø, på Samsø hvor den findes fast oppe på den nordlige del af øen. På Årø. På Fyn siden 2012 en enkelt bestand som holdes hemmeligt. Mangler stadig vest for Storebælt i resten af Danmark. Dog er der set enkelte individer på det vestlige Sjælland & Nordsjælland i 90'erne.

Udbredelse i Skandinavien: I Sverige findes den på Öland, Gotland og det østlige Småland, Värmland og Gästrikland, og små populationer spredt i Götaland og Svealand. Den har tidligere været udbredt i Skåne, og gennem landskabet til Värmland, Dalarna, Hälsingland og i kortere perioder op langs kysten til Västerbotten. I de senere år spreder den sig igen i Småland til Östergötland.

I Norge findes den kun i en dal i indre Sognefjord, i Telemark og Østfold. Har tidligere været mere udbredt. I Finland fluktuerer populationerne kraftig, er fundet op til 64° N med tiltagende populations tæthed mod øst.

En for Nordkalotten unik invasion med tusinde sommerfugle kom med en kraftig varm østlig varmefront fra Sibirien i juli 2004. Invasionen nåede store dele af det nordlige Finland og sporadiske fund i det nordlige Sverige i Absko og Alta i Norge. Med i invasionen var der en Grønbroget Bjerghvidvinge, Pontia callidice som blev fundet i Karigasniemi, finske Lappland juli 2004.

Her link til Oleg Kosterin side om Aporia crataegi hvor masseforekomster vises.

Verdensudbredelse: Findes fra Nordafrika, vestlig Europa gennem alle temperede klimazoner til Japan og Korea. I Sibirien op til nord for polarcirklen. Populationerne er varierende, i nord ekspanderede, i de sydlig stabile. Findes ikke i Irland. Fandtes i det sydøstlig England indtil 1925†. I det centrale Europa er de vigende i Tyskland, Østrig og Slovakiet. Er forsvundet fra Tjekkiet & Nederlandene.

Tidligere danske navne: Hvidtjørnsommerfugl.

Hedder på dansk: Sortåret Hvidvinge. På norsk: Hagtornsommerfugl. På svensk: Hagtornsfjäril.
På finsk: Pihlajaperhonen. På estisk: Põualiblikas. På lettisk: Lapkoku baltenis.
På litauisk: Gudobelinis baltukas. På polsk: Niestrzep glogowiec. På tysk: Baumweissling.
På nederlandsk: Groot geaderd witje. På fransk: Gazé. På spansk: Blanca del Majuelo.
På engelsk: Black-veined White.

Lignende arter: På afstand kan den forveskles med Stor Kålsommerfugl & Mnemosyne i flugten!

Ved Baikal Søen, Amur, Ussuri, Korea og Japan findes den lidt mindre Østlig Sortåret Hvidvinge, Aporia hippia (Bremer, 1861). Her link til Aporia hippia på Euroleps.ch

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.