Spættet bredpande, Pyrgus malvae  ( Linnaeus, 1758 ) findes på frodige blomsterrige enge, overdrev og sydvendte kystskrænter med potentil og jordbær, enge med moderat græsning og magre jorde med fugtige partier. Spættet bredpande er en af vores mindste bredpander, nem at overse på skovstien, går til Mælkebøtte, Fladstjerne, Kællingetand, Smørblomst og favoritten Almindelig mælkeurt, Polygala vulgaris. Flyver om foråret fra starten af maj til ind i juni. Dens larve lever på Skovjordbær, Fragaria vesca, Tormentil, Potentilla erecta, Krybende potentil, Potentilla reptans og Agermåne, Agrimonia eupatoria.

Er udbredt i Jylland, Fyn og Sjælland, dog er den i de senere år forsvundet fra det meste af Syd og Midtsjælland, Lolland og Falster. D. 10 maj 2011 genfandt Jan Fischer Rasmussen den på Lolland vest for Rødby Havn. Spættet bredpande er kontrastrigt farvet, sort grundfarve med hvide pletter, ligesom et ternet skakbræt. Som friskklækket har den på oversiden et kobberfarvet skær.  I Europa findes der en del pyrgus arter som er blandt de sværeste dagsommerfugle at kende fra hinanden, i Danmark er der kun 2 arter, den langt sjældnere Fransk bredpande, som kendes på bagvingens overside pletter ikke er så skarpt afgrænset, eller tydelige som på Spættet bredpande. Tidligere hed den Katostbredpande, men så vidt man ved er den ikke fundet på Katost! I Sverige hedder den stadig Kattostvisslere.

På Melby overdrev kan man se den flyve sammen med Gråbåndet bredpande, som er lidt større, og gråbrun på oversiden med diffus tegning.     Lars Andersen  d. 16 december 2005