Skovrandøje, Pararge aegeria (Linnaeus, 1758) Er 35 til 44 mm i vingefang, mørkebrun på oversiden med beigegule pletter, hunnens pletter er større end hos hannen, i forvingehjørnet en øjeplet, og 3 til 4 øjepletter på bagvinge ydrefelt. I Sydeuropa er pletterne på oversiden orange.  Mere diskret lysebrun farvet på undersiden, så den falder i med baggrunden når den sidde på skovbunden.

Flyver i flere generationer fra Maj til ind i Oktober. Er en ægte skovart, flyver i de små lysninger i blandingsskov til bøgeskov, hvor hannerne har deres stampladser, som de forsvarer med stor iver, især andre hanner får tæv. Men hvis en dame komme ind på dens lysplet er det en anden snak.

Dens larve lever på Hundegræs, Skov-Stilkaks og Flitteraks, samt andre græsser.  Skovrandøje går sjældent til blomst, ses dog på brombærblomst,  deres favorit er blødende træer, overmodent frugt og ekskrementer, dog kan den også suge på honningdug fra bladlus samt rødvinssnor. 

Findes overalt i de danske løvskove, undtagen Vest og Nordjylland og Bornholm. Det er en af de arter der har indvandret med succes. I 1891 blev den fundet ved Aalholm på Lolland. 10 år senere, sjælden i skovene på Lolland-Falster og et stk. i Indslev Tårup på Fyn. I 1912; Slagelse 5 stk. 1918; almindelig i Roden Skov på Lolland. 1922; Kalvebod strand ved København, Søllerød. 1928; Ringkøbing. Og siden 30/40'erne bredte den sig mod nord. I 1939 satte den danske form over Øresund ved Helsingør og bredte sig i de Skånske skove.

En nær slægtning er Vejrandøje, der  lever i det åbne landskab. Lars Andersen  29 september 2008