Skovrandøje, Pararge
aegeria (Linnaeus, 1758) Er 35
til 44 mm i vingefang, mørkebrun på oversiden
med beigegule pletter,
hunnens pletter er større end hos hannen, i
forvingehjørnet en øjeplet, og 3 til 4
øjepletter på bagvinge ydrefelt. I Sydeuropa er
pletterne på oversiden orange.
Mere diskret lysebrun farvet på
undersiden, så den falder i med baggrunden når
den sidde på skovbunden.
Flyver i flere generationer fra
Maj til ind i Oktober. Er en ægte skovart,
flyver i de små lysninger i blandingsskov til
bøgeskov, hvor hannerne har deres stampladser,
som de forsvarer med stor iver, især andre
hanner får tæv. Men hvis en dame komme ind på
dens lysplet er det en anden snak.
Dens larve lever på Hundegræs, Skov-Stilkaks og Flitteraks, samt
andre græsser. Skovrandøje går sjældent
til blomst, ses dog på brombærblomst,
deres favorit er blødende træer, overmodent
frugt og ekskrementer, dog kan den også suge på
honningdug fra bladlus samt rødvinssnor.
Findes
overalt i de danske løvskove, undtagen Vest og
Nordjylland og Bornholm. Det er en af de arter
der har indvandret med succes. I 1891 blev den
fundet ved Aalholm på Lolland. 10 år senere,
sjælden i skovene på Lolland-Falster og et stk.
i Indslev Tårup på Fyn. I 1912; Slagelse 5 stk.
1918; almindelig i Roden Skov på Lolland. 1922;
Kalvebod strand ved København, Søllerød. 1928;
Ringkøbing. Og siden 30/40'erne bredte den sig
mod nord. I 1939 satte den danske form over
Øresund ved Helsingør og bredte sig i de
Skånske skove.
En nær slægtning er Vejrandøje, der
lever i det åbne kystnære landskab. Lars
Andersen 29
september 2008
|