Den har en generation der klækker i slutningen af juli, flyver hen i august og går til blødende elm, birk og eg i sensommeren. Overvinter til næste forår oppe i luftige lofter på lader og gårde, og hule ældre træer som ofte er omkring landsbysamfund, med blandet løvskov med  ingen fældning. I det tidlige forår, Marts/April ses de overvintrende Kirsebærtakvinger på Pilerakler, Mirabel og senere på andre frugttræer samt Syren.  Den solbader gerne om eftermiddagen på Løvtræer som Birk, Eg og Bøg med åbne vinger, der er den nem at komme til som fotograf.

D. 22 april 2011 i Blackstad nordøst for Vimmerby i det nordøstlige Småland sidst på eftermiddagen så jeg sammen med Tubas Løkkgaard og Erni Boensen parringsflugt omkring et højt birketræ, hunnen sad oppe i ca. 10 meters højde, hannen længere nede på solsiden af birkestammen, da hunnen kom ned i højden begyndte den lille han at jagte den ivrig omkring, tilsidst efter flere forsøg, hvor også en Sørgekåbe hun blandede sig, fløj de højt op i birken hvor parringen begyndte. Ved siden af stod en stor gruppe Aspetræer som jeg gætter at hunnen bruger som værttræ til æglægning.

Dens foderplante er Elm, Pil, Bæverasp, Fuglekirsebær, Pære og Æble.

Kirsebærtakvinge findes i Blekinge og det østlige Småland og op til Östergötland og Öland, den i de sidste års tid har bredt sig ned til det sydøstlige Skåne! Og op langs vestkysten af Sverige. I Danmark ses sjældent enkelte trækkende fra øst i varme somre. Tidligere var den fast i det østlige Danmark (Sjælland, Falster og Bornholm), men forsvandt i begyndelsen af 80’erne.  Man kan håbe at den igen vil bosætte sig i Danmark i disse år, hvor der er rapporteret om flere fund i det østlige Danmark. De regnfulde sommer i 60erne var hård ved bestanden, tilsidst var den forsvundet fra Danmark, og fandtes kun på mellemste Öland. Først midt i 80erne begyndte den at brede sig igen.

D. 11 maj 2011 set og fotograferet på Lolland siden 80erne i Danmark, lokalitet er sløret af hensyn til artens succes. I weedkenden blæste det fra øst, og det var ikke kun på Lolland at Kirsebærtakvinge blev set, på Amager i Kongelunden blev der set en mere. Se indlæg om Kirsebærtakvinge på Naturephotos.dk af Tubas Løkkegaard d, 18 maj 2011.

Ofte bliver Nældens Takvinge, Aglais urticae taget for en Kirsebærtakvinge af mindre øvede , i 2004 var der en på Fyn der meldte at havde set 3 Kirsebærtakvinger i sin have! Det var Nældens Takvinge. Kirsebærtakvinge kendes på den mere grumset grundfarve, og den  størrelse med et vingefang fra 56 til 70 mm, hvor Nældens takvinge er mindre, 45 til 50 mm i vingefang med mere klar rød grundfarve på oversiden.

Det er straks sværere med de 2 andre takvinger i Nymphalis slægten; Østlig Takvinge, Nymphalis xanthomelas og Det hvide L, Nymphalis vaualbum.

Kirsebærtakvinge; har til forskel fra Østlig Takvinge mindre takkede sømkant, 0g snavset orangerød grundfarve med sort sømbånd på bagvinge overside som er mere skarp tegnet indadtil, med blå halvmåner ud mod sømkant. Samt mørkere gråbrun behårede mellemben. Hunnen er lidt større end hannen.

Østlig Takvinge har til forskel fra Kirsebærtakvinge mere takkede vingeform og rødgylden grundfarve på oversiden, med sort sømbånd på bagvinge overside som er mere diffust indadtil. De blå pletter på bagvinge overside i ydre sømbånd er mere sammenhængende som et blåt bånd, de blå pletter kan varierer i størrelse til næsten helt væk, nogle gange er de synlige på forvingens sømkant. Samt lysere beigebehårede mellemben, som kan ses når man er tæt nok på.

Det hvide L, Nymphalis vaualbum er sidst set i Danmark i 1901, kendes på det hvide L på bagvinge underside, og er mere takket i vingeform.

Lars Andersen 30 april 2007

Har selv set Kirsebærtakvinge tilbage i 1971 & 1972. Var i august 1971 en cykeltur til Falster, hvor jeg indlogeret mig på vandrehjemmet i Nykøbing F. 

Næste dag cyklede jeg ud til Hannenov skov for at finde Iris. Først så jeg Kejserkåbe, Nældesommerfugl og Hvid admiral som jeg aldrig havde set før. Efter nogle dage, hvor jeg engang imellem så efter en Iris hun, fandt jeg Kirsebærtakvinge! På tredie dag stod jeg der igen ved egetræet, så Iris hunnen engang imellem, men den kom ikke ned. Gik så for frokost og prøvede andre steder i håb om den evt. skulle være der, men uden held! På et egetræ i nærheden sad der en Kirsebærtakvinge, og den nettede jeg. Ifølge "Danske dagsommerfugle" var den lokalt alm. på Falster-Lolland dengang. Lidt senere på dagen fangede jeg også Det Hvide C. . Næste dag d. 4 august stod jeg igen og gloede forgæves efter Iris ved egetræet uden held. D. 5 august stod jeg der så igen ved egetræet på femtedagen, og jeg så en glimt af den. Ved 11 tiden kom den ned, og jeg nettede den! Juhuuu. Senere den dag fangede jeg 2 Kirsebærtakvinger på den samme egetræ som for 2 dage siden, så det var en glad ung mand som cyklede tilbage til Nykøbing F. Dagen efter cyklede jeg til Roden Skov for at finde Poppelsommerfugl, men jeg viste ikke på det tidspunkt at flyvetiden er Juni/juli og at den ikke var set siden 1961!  Lars Andersen august 1971

D. 1 maj 1972 så jeg en Kirsebærtakvinge i Egebæksvang nord for Espergærde, det var sidste gang jeg har set den i Danmark! 

I Juli 2004 og Juli 2007 set Kirsebærtakvinge på Öland, Sverige. Hvor der er en fast population i Mittlandsskogen.  Lars Andersen august 2007