Udseende: Han kendes på oversiden blågrå med diffus sort sømkant med sorte ribber ind i det blå midterfelt som varierer meget i bredde med store sømpletter på bagvinge. 

Han har på bagvinge underside et mindre til udbredt blå- grønlig bestøvning ved vingeroden som ses tydelig på nyklækket dyr.
Hvor den lignende Foranderlig Blåfugl han har mindre sølvfarvet rodbestøvning.
Begge arter har smukke sølvglimsede spot i de sorte pletter langs den orange sømkant, på bagvinge underside. 

Argusblåfugl hunner i Danmark og det sydlig Sverige er sortbrun på oversiden med røde sømmåner på bagvinge uden blå rodfelt.
Hvor Foranderlig Blåfugl hun i Danmark og det sydlig Sverige har mindre eller mere udbredt blå skælbestøvning på oversiden.

Argusblåfugl hunner i Uppland, det mellemste Sverige nord for Stockholm til Småland er der små dyr med blå rodfelt til spredt blå bestøving på overside, de kan være svære at kende fra Foranderlig Blåfugl hunner.
Og for at gøre det endnu mere kompliceret, findes der Foranderlig Blåfugl hunner i det nordlig Sverige som er brune med mindre blå rodfelt.

Så lige en advarsel. Meget slidte eksemplarer af Foranderlig Blåfugl & Argusblåfugl er umulige at kende fra hinanden!

Vingefang: 21 - 31 mm . Der findes dværgformer med vingefang på kun 15 - 17 mm.

Habitat: Findes på tørre overdrev, sandede heder og tilgroede klitter med hedelyng.

Adfærd: Tidlig om morgen til eftermiddag kan man være heldig at se den nyklækkede sommerfugl siddende i toppen af lyngen med en del nursende myre omkring sig, blåfuglen har fine søde dråber på behåringen som er attraktive for myrerne som garanterer at myrerne ikke opfatter blåfuglen som indtrængere når de forlader myreboet.

Er ivrig blomster besøger, hvor der ses flest hanner i de små kolonier, som er ivrig på jagt efter hunnen der lever en mere stille tilværelse i ydrekant af kolonien.
Argusblåfugl hanner går til frisklagte rovdyrlorte. I det nordlige Värmland tæt på Norge er der på skovstier set Argusblåfugl og Brun Pletvinge i antal på frisklagte ulvelorte.
Som mange blåfugle arter søger de sammen i små selskaber for natten i lyngen. Er fastboende med ringe spredningsevne.

Flyvetid: I en lang periode fra først i juni til midt i august.

Værtsplante: Hunnen lægger æg på Hedelyng, Calluna vulgaris. Rundbælg, Anthyllis vulneraria. Almindelig Kællingetand, Lotus corniculatus og Klokkelyng, Erica tetralix tæt på myrebo i Danmark. I Sverige bruges også Bakke-Soløje, Helianthemum nummularium. Smalbladet Timian, Thymus serpyllum og Visse, Genista ssp.
I det centrale til sydlig Europa bruges også; Almindelig Tornblad, Ulex europaeus og
Klipperose, Halimium halimifolium.

Æg, larve & puppe: Hunnen lægger ægi nærheden af Sandjordsmyre, Lasius psammophilus reder. Larven overvinter i ægget til foråret hvor den klækker i april-maj. Larven har tætte relationer til myrer, specielt til Sandjordsmyre, Lasius psammophilus. Myrerne flytter rundt på larverne som passes og sjældent lades være alene. Larveudvikling tager 5 til 10 uger. Og i sidste stadie bæres larver ned i boet, hvor forpupningen sker, puppestadie varer 2 -3 uger. I Central- og Sydeuropa bruges også Havemyre, Lasius niger.

Blåfugle puppe kan ved at bevæge de sidste led på bagkrop producere en knirkende lyd - dette blev engang antaget at være en forsvarsmekanisme mod myrer og biller.
Men forskning antyder, at puppen faktisk "synger" for at tiltrække myrer opmærksomhed , så myren bærer puppen ind i deres rede under jorden.

Blåfugle puppen kan som i larvestadie udskille et sukkerholdigt stof, som myrerne drikker. Til gengæld får puppen beskyttelse mod andre insekter, som ikke ville vove at komme ind i myrereden.

Lige før klækning til voksen sommerfugl knirker blåfugl puppe også, så de afpasser klækning samtidigt.

Argusblåfugl tiltrækker myre i alle stadier, fra æg til voksen sommerfugl, hvilke er ganske enestående. Læs mere om Myrmecophile relationer.

Fjender: Edderkopper og snyltehvepse Anisobas cingulatellus og Virgichneumon tergenus som begge er larve-puppe parasit. Småsnyltehveps, Cotesia tenebrosa som er æg-larve parasit.

Argusblåfugl nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen august 2020.

Udbredelse: Findes lokal langs vesterhavskysten i det vestlige Jylland fra grænsen til Skagen, samt enkelte steder i Østjylland. Vendsyssel, Læsø, Anholt og Samsø. Nordvest og Nordsjælland samt en isoleret bestand i Trylleskoven ved Køge Bugt. Ulvshale på Møn og på diget i Bøtø, Falster samt kysterne på Bornholm. Er forsvundet fra Æbelø, Fyn (Er genfundet nord for Fåborg i juni 2020), Langeland, Lolland og det sydlige Sjælland.

Verdensudbredelse: Er udbredt i det sydlige Sverige op til det sydøstlige Norge og langs Østersøens skærgårdskyst til Norrbotten. Er udbredt i Finland. Er en af de mest udbredte arter i Europa, men den findes kun i det sydlige del af England. Videre gennem Tyrkiet, Sibirien og Centralasien til Mongoliet, Magadan, Japan og det nordlige Kina.

Danske navne: Tuxen kaldte den Øjeblåfugl i 1943, men ellers har den heddet Argus eller Lille Blåfugl. Der er i "DANMARKS SOMMERFUGLE" fra 2008 af Morten Top-Jensen og Michael Fibiger navneforslaget Bredrandet Blåfugl.
Tidligere svensk navn før 2005: Allmän blåvinge.

Hedder på dansk: Argusblåfugl. . På norsk: Argusblåvinge. På svensk: Ljungblåvinge.
På finsk: Kangassinisiipi. På estisk: Ogasäär-sinitiib. På lettisk: Mazais viršu zilenitis.
På litauisk: Akiuotasis melsvys. På polsk: Modraszek argus. På tysk; Argus-Bläuling eller
Heidebläuling. På nederlandsk: Heideblauwtje. På fransk: Petit Argus.
På engelsk: Silver-studded Blue.

Fredning: Arten er på Naturstyrelsens arealer fredet, hvor der ikke er tilladt at
indsamle rødlistede dagsommerfuglearter siden sep. 2017.

Første billede viser idas hun´s torn/epiphysis på forskinnben/tibia, som man oftest ser den.

Andet billede viser idas hun´s epiphysis på tibia, som den af og til findes med en lille torn.

Tredje billede viser argus hun´s epiphysis på tibia, når man ikke er i tvivl!

Fjerde billede viser argus han´s epiphysis på tibia, et ældre billede af god kvalitet! - Hvor man bl.a. kan fornemme, hvordan en væsentlig del af tornen kan være skjult under den tætte skælbeklædning. Det giver også et bedre indtryk af tornens smukke rav-farve. Citat; Jørn Bittcher

se indlæg #28 på fugleognatur.dk i tråd; "Isblåfugl" d. 12-12-12.

Hvilken er Danmarks mindste dagsommerfugl?

De fleste vil nok sige Dværgblåfugl, det er rigtigt når man ser på normalformerne er Dværgblåfugl den mindste!

Men der findes Argusblåfugl hanner som optræder i en dværgform a 15 mm i vingefang. Det er mindre end den mindste Dværgblåfugl han der er målt til 16 mm.

Så Argusblåfugl har faktisk rekorden som den mindste dagsommerfugl der er fundet i Danmark!