Fødevarestyrelsen: - Tvivl om vores
uvildighed er urimelig og grundløs
d. 10 juni 2022
SyddjursLiv: De tilsynsførende dyrlæger fra
Fødevarestyrelsen, der udfører kontrolbesøg
hos Molslaboratoriet, er påvirket af den hårde
tone i omtalen af deres arbejde på sociale
medier. - Det er fuldstændig uden grund, at der
rejses tvivl om deres professionalisme og
uvildighed, siger veterinærdirektør fra
Fødevarestyrelsen.
Tvivlen om Fødevarestyrelsens uvildighed, som
kritikere af Molslaboratoriets rewildingprojektet
har sået, er grundløs.
Det fastslår Charlotte Vilstrup, der er veterinærdirektør i
Fødevarestyrelsen og selv er uddannet dyrlæge.
Bag påstanden om styrelsens manglende uvildighed
står en række dyreaktivister - heriblandt Dorthe Bräuner
Jensen fra Silkeborg.
________________________________
Er vild natur dyrplageri?
d. 7 februar 2022
DR
Nyheder Youtube kanal, 75.240 visninger 17. feb.
2022
Vært; Victor Schrøder Friiis, medv.: Seniorforsker Rasmus Erjnæs
Molslaboratoriet er gentagende gange blevet
politianmeldt og beskyldt for dyrplageri, fordi
de ikke fodrer deres heste og køer. Men for Naturhistorisk Museum i Aarhus, der ejer området, er
det lige nøjagtig meningen, at dyrene ikke skal
fodres. De forsøger nemlig at skabe den vildest
mulige natur. I videoen er vi taget til området
for at se, om den vilde natur er dyrplageri.
Lars Andersen: Kritikere vil sige man manglede
den anden parts meninger. Men modstanden er
baseret på et lillebitte "stop hegn" gruppe som står bag de
alle de gentagende gange Molslaboratoriet er
blevet politianmeldt og beskyldt for dyrplageri,
fordi de ikke fodrer deres heste og køer, hvis
påstande ikke er baseret på faglighed men
bevidste løgne. Så hvorfor skal de så få lov
til at komme med deres misinformationer?
Der er skabt en historie derude,
at dyr under hegn er det samme som
vanrøgt og ikke natur?
Det der er dybt
kritisabel og ved at blive et problem i Danmark
at der er opstået "stop hegn" grupper der ikke vil
anerkende faglighed og videnskab. De har
fuldstændigt misforstået dyrevelfærd og
biodiversitet. De gør heste og kvæg lidelser,
sygdom og ulykker til et problem på de sociale
medier, og forsøger at lave facebooksager (folkets
domstol eller pøbelvælde).
Disse aktivister hænger dyreholdere, dyrlæger,
biologer, forskere og politikere og andre fagfolk
ud på nettet som dyremisholdere, de ringer til
dem og lægger tlf. samtaler ud på nettet, de
forfølger dem på arbejdet og privat.
Aktioner fra dyreaktivister skal stoppes med alle
lovlige midler, jeg vil opfordre til man giver
dem den kolde skulder og foragt, for deres
misforstået kamp går ud over naturen, dens dyr
og mennesker der arbejder for naturen.
For jeg gider ikke at høre mere
på deres ævl uden faglighed.
Nu
skal de lytte til os der gerne vil naturen og
dens sommerfugle.
________________________________
Vildt naturlig død?
'DR's
nyhedspodcast Genstart: Vært: Anna Ingrisch 19 januar 2022.
I Mols Bjerge løber en
flok vilde heste rundt. De æder den mad, de kan
finde, og er føden for knap, så fodrer man dem
ikke. Og dét deler vandene.
Hestene er en del af et såkaldt
rewilding-eksperiment, der vil genskabe noget af
den vilde natur, der er gået tabt i Danmark.
Men projektet vækker bekymring og stærke
følelser hos folk, der mener, det sker på
bekostning af dyrenes velfærd. Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for
Bioscience på Aarhus Universitet, fortæller om
vilde dyr og død i dagens Genstart.
________________________________
Molslaboratoriet
d. 27 december 2021
Molslaboratoriet
ligger i naturskønne omgivelser midt i
Nationalpark Mols Bjerge. Laboratoriet tilhører
Naturhistorisk Museum i Aarhus og tilbyder
naturvejledning, feltbaseret undervisning samt
kursusfaciliteter og ophold.
Rewilding Mols
På Molslaboratoriet lever heste og kvæg vildt
inden for en hegning på 120 hektar. Vi tilser
dyrene og arealerne hver dag. Konstaterer du
akutte problemer, kan henvendelser rettes til
vagttelefonen +45 21530913
Rewilding handler om
fremtidens natur. Ved at tage bestik af, hvordan
naturen på vore breddegrader har fungeret gennem
millioner af år, tilstræber man at genoprette
naturlige økologiske processer med så
begrænset menneskelig indgriben som overhovedet
muligt. Dette langsigtede perspektiv gør, at
rewilding anses for at være et væsentligt
virkemiddel i det politiske mål om at sikre
verdens naturarv for eftertiden.
Rewilding Mols på Molslaboratoriet blev indviet d. 26. november
2016 og er et af de
mest ambitiøse rewildingprojekter i Danmark. Med
120 hektar omfattet af projektet er det beskedent
af størrelse, men naturen er mere varieret og
artsrig end de fleste andre steder, og graden af
menneskelig indgriben er reduceret til et minimum.
I Rewilding Mols er der i efteråret 2016 udsat en bestand af Exmoor-ponyer
og Galloway-kvæg, der lever så vildt som
overhovedet muligt. Bestanden holdes inde af et
almindeligt 3-tråds-hegn, som nemt forceres af
alle andre arter. Hestene og kvæget kan
reproducere sig frit og etablere flokke og
territorier. De må derfor konkurrere om
resurserne. Lovgivningen kræver, at dyrene
trives, så hvis vi frygter mistrivsel for
enkeltindivider, udtages disse af bestanden. De
foræres væk eller aflives.
________________________________
Rewilding Europe
d. 9 december 2021
Grazing
for Life | Supporting extensive grazing for climate
adaptation and biodiversity 9. dec. 2021
Rewilding Europe 9. dec.
2021:
Europa står i dag over for store miljømæssige
udfordringer, såsom klimaændringer, tab af
biodiversitet, jordforringelse og øget hyppighed
og sværhedsgrad af naturbrande. Efter anmodning
fra Europa-Kommissionen reflekterede GrazeLIFE-konsortiet
over aktuelle politikker, lovgivning og
tilskudssystemer vedrørende forskellige former
for arealanvendelse. Undersøgelsen konkluderede,
at fordelene ved ekstensiv græsning kan bidrage
væsentligt til at løse nogle af de mest
presserende klima- og biodiversitetsproblemer,
hvis blot EU og medlemsstaterne er forpligtet til
at anvende deres politikker og regler på en mere
effektiv måde.
Denne video opsummerer nogle af de vigtigste
resultater og anbefalinger fra GrazeLIFE-undersøgelsen.
For den komplette undersøgelse, samt mere
information til både politiske beslutningstagere
og praktikere, besøg venligst GrazeLIFE:
IPBES i
Danmark blev oprettet
i efteråret
2016 som en del af
det internationale IPBES-netværk. Det var
Københavns, Århus og Syddansk Universitet samt
Miljø- og Fødevareministeriet, der stod bag
oprettelsen. Det danske kontor er en del af det
internationale IPBES-netværk, som består af 137
nationer, inklusiv Danmark. Formålet med IPBES
er at styrke sammenhængen mellem forskning og
politik i relation til biodiversitet og
økosystemydelser.
IPBES Danmark forankrer IPBES viden og
ressourcer i danske fagmiljøer og politik. IPBES
arbejder tværfagligt og inddrager derfor
forskere fra en bred vifte af faglige miljøer.
Samtidig sørger det danske kontor for, at den
viden IPBES udarbejder, på baggrund af ønsker
fra medlemslande, overleveres til de danske
beslutningstagere, når konklusionerne er
godkendt. IPBES Danmark søger også for at
formidle IPBES resultater til
beslutningstagere og den danske befolkning.
Carsten
Rahbek 8 april
2021
I øjeblikket pågår der er stor offentlig
diskussion om biodiversitet, rewilding (store dyr
bag hegn) og friluftsinteresser (herunder også
jagt).
Dette sker blandt andet i lyset af etablering af
kommende naturnationalparker, men bør også ses
i rammerne af biodiversitetskrisen og EUs
biodiversitetsstrategi for 2030.
Sidstnævnte strategi har alle EU lande tiltrådt
i oktober 2020. Den inkluderer bl.a. at vi
indenfor EU skal afsætte 30% plads til
biodiversitet på land og på havet, heraf skal
10% være strengt beskyttet.
Det er nye tider og interessen er stor og
iblandt går bølgerne lidt højt i samtalen
mellem interessenterne.
Men denne samfundsdiskussionen er også
væsentlig.
I april-nummeret af Jæger har jeg givet et stort
5-siders interview om emnet.
Inden for EU er 79 % af
de naturtyper og 82 % af de arter, der er direkte
beskyttet under EU-lovgivningen vurderet til at
være i ugunstig tilstand.
Der er lyspunkter, men det er generelt ikke
lykkedes i EU at vende en negativ udvikling for
den truede natur, og det til trods for at EU-landene
allerede i 2001 fastsatte bindende mål for
indsatser mod tilbagegangen i biodiversiteten
inden 2010.
I
Danmark står det ligeledes dårligt til med
biodiversiteten. Den er i fortsat og vedvarende
tilbagegang. Tabet af den biologiske
mangfoldighed i den danske natur skyldes bl.a.
dræning, opdyrkning, bebyggelse og infrastruktur,
som har trængt den urørte natur tilbage.
Naturen ligger ofte som små isolerede øer i
landskabet.
Den seneste danske rapportering til EU om
udmøntningen af EUs habitatdirektiv viste,
at kun 5 % af naturtyperne var i gunstig
bevaringsstatus, mens 95 % var i ugunstig
tilstand (18 % i moderat ugunstig tilstand; 77 %
i stærkt ugunstig tilstand).
Månedens Forsker #12:
Hvordan undgår vi en sjette masseuddøen, og
hvad kan vi lære af fortidens natur? Sådan
lyder nogle af de store spørgsmål, professor Jens-Christian
Svenning
forsker i. Hør ham fortælle om
biodiversitetskrisen, plantebaseret kost og
fordelene ved at have store dyr på jorden, der
skaber øget biologisk mangfoldighed både ved
deres spise- og bevægelsesmønster, men også
via deres døde kroppe, som danner nye
mikrohabitater for andre arter.
________________________________
Biodiversitetskrisen
d. 30 januar 2022
Katherine
Richardson d. 11. jan. 2022;
Hvilken funktion udfører livet på Jorden? Vi
ved meget om, hvilken rolle forskellige arter
spiller i det økosystem, de er en del af, men
spørgsmålet om, hvordan den samlede mængde liv
påvirker Jordens kredsløb, mangler stadig at
blive belyst. Det er vigtigt for at skabe bedre
klimamodeller og forstå, hvordan
biodiversitetskrisen vil påvirke Jorden fremover?
Katherine
Richardson Professor
i biologisk oceanografi og leder af
Sustainability Science Centre ved Københavns
Universitet. Forsker i hvordan menneskelige
aktiviteter påvirker Jordens overordnede
miljøtilstand (Earth System Science), herunder
hvordan havets biologiske processer påvirkes af
og påvirker klima. Hun var formand for
Klimakommissionen (2008-2010) og udpeget af FNs
Generalsekretær som medlem af ekspertgruppen med
ansvar for udarbejdelsen af FNs 2019 Global
Sustainable Development Report (GSDR).
Der florerer jævnligt
billeder af dyr i forskellige projekter, der ser
sørgelige ud på Facebook. Vi kan i denne gruppe
ikke lade som om, at de ikke eksisterer, så jeg
har gjort mig nogle tanker omkring de sager.
Lad mig allerførst slå noget fast:
Denne gruppe går ikke ind for dyremishandling
eller udsultede dyr. Vi tror fuldt og fast på,
at heste i NNPerne vil få nogle af de mest
fantastiske, privilegerede hesteliv i hele
Danmark. De får friheden til at vælge, hvem de
vil socialisere med, hvem de vil slås med, hvem
de vil parre sig med, hvor længe de vil passe
deres føl (i de tilfælde at der kommer rigtige
familieflokke), hvad de vil spise, hvor de vil
sove, hvor de vil færdes oooog så videre og så
videre. Dertil kommer, at de i modsætning til
rigtigt vilde dyr forhindres i at
sulte eller gå rundt med skader og sygdomme
fordi ejerne er forpligtet juridisk til at
sørge for at de undgår lidelse.
Vi tror på, at det er fuld ud ladsiggørligt at
holde store dyr bag hegn på en forsvarlig måde,
hvor bestanden reguleres efter fødeudbuddet og
med detaljerede handlingsplaner, i tilfælde af,
at maden alligevel ikke slår til. Hvor dyrene
tilses på en forsvarlig måde, så der kan tages
hånd om individer, der har brug for hjælp
Ind i mellem dukker der så billeder op, af
tilfældige dyr fra tilfældige projekter, som
på den ene eller den anden måde ser ud til at
mangle omsorg. De ser for tynde ud, har for lange
hove eller lignende. Disse billeder lader til at
ødelægge visse folks opbakning til NNPer.
Det er både ærgerligt og ulogisk af flere
årsager.
1)
Det er sjældent, vi kender til den rigtige
historie bag de delte billeder.
Der kan fx være tale om dyr som er syge og i
behandling eller om dyr,
der for nylig har født og er diegivende.
2) Der er ikke nødvendigvis angivet ophav på
billederne.
De kan være fra år tilbage, fra udlandet eller
noget helt tredje.
3) Der kan naturligvis også være tale om
rigtige lovbrud,
hvor dyreværnsloven ikke er overholdt.
Alle dyreværnssager er
politisager, og ikke facebookdomstol-sager.
Dyreværnssager er triste, tragiske og aldrig i
orden men det er lovbrud.
Der begåes lovbrud indenfor alle grene af
samfundet dagligt. Skulle man forbyde alle de
ting, hvor der sker lovbrud, så ville vi ikke
kunne noget som helst. Vi ville ikke kunne køre
bil eller bygge et hus eller gå på arbejde
eller få børn.
At bruge lovbrud som argument imod NNPer er
således ikke et lødigt argument. Det mangler
lige så meget logisk hjemmel som det gør at
sige, at ingen danskere må få børn, fordi der
hvert år er børn der mistrives og tvangsfjernes.
Jeg vil gerne personligt opfordre alle til at
forholde sig kritisk til historierne og i øvrigt
ikke dele dem, så længe man ikke har nogen
anelse om konteksten. Det er respektløst overfor
de implicerede parter. Er man bekymret, kontakter
man naturligvis politiet.
af
Sofie Graarup Jensen d. 25.
nov. 2021.
________________________________
Fake News
d. 12 december 2021
Lars
Andersen;
Man kunne spørge DBJ omrejsende cirkus også kaldet "stop hegn...." om:
Hvordan har heste klaret
mio af år uden at få ordnet hove og blive
striglet? Det er da et guds mirakel?
Hvordan har ganske almindelige dansk sortbroget
malkekøer klaret sig bag hegn siden 1986 og
overlevet uden mennesker til at pyssenysse dem i Tjernobyl?
Vi mennesker
skal lære at give naturen slip. Fravær af
mennesker er det bedste der kan ske for dyrene og
naturen. Men det er vi nok ikke parate til i
Danmark?
Der vil nok lyde et ramaskrig, hvis man ser fluer,
sommerfugle, biller, ræve, sjakaler, ulve,
vildsvin, ravne, ørne og gribbe mæske sig i et
hestekadaver på heden?
P.S. der er
sikkert en del der ikke aner hvem DBJ er. Så er
det Dorthe Brauner Jensen der menes.
________________________________
Folkets domstol eller retsamfundet
d. 27 februar 2022
Folkets domstol eller
retsamfundet
Det er ikke os der skal dokumentere vores udsavn
og viden. Det er omvendt.
Det er de kritikere der påstår at vi er
dyremishandlere uden at fremlægge beviser? Det
må de ikke slippe afsted med, hvis de ikke kan
andet end postulater er de lige præcis hvor man
vælger de skal stå til regnskab.
For de skal straffes for de injurier de har
kommet med.
Det er ikke ustraffet at lege "folkets
domstol". det får konsekvenser for dem,
retsligt og samfundsmæssigt.
________________________________
Skoven som økosystem
d. 25 oktober 2021
Naturstyrelsen med Erik
Buchwald i
Gribskov 25. okt. 2021
Græsning og vand giver dynamik, variation og
plads til skovens biodiversitet. Bliv klogere på
hvordan græssede dyr og vand i skoven kan være
med til at skabe flere levesteder til dyr,
planter og svampe.
referencer
Skovdyrkerne Jens Mathiasen 2. feb. 2021; Truede skovarter er i fremgang.
Verdens Skove Stine Tuxen 10. mar. 2020: Naturstyrelsen optræder politiserende
og manipulerende.
________________________________
Naturnationalparker skal være med til at
redde naturen
d. 25 september 2021
Maria
Reumert Gjerding, præsident i Danmarks
Naturfredningsforening
I de seneste måneder er der blevet sagt og
skrevet overraskende meget usagligt om
naturnationalparker. Senest på forsiden af denne
avis 17. september, hvor en række byrådspolitikere
og borgmestre gentager nogle helt forfejlede
myter om naturnationalparker. Det er trist. For
biodiversiteten i Danmark er i katastrofal
tilbagegang.
Naturnationalparker er et nybrud i
naturbeskyttelsen og naturforvaltningen, hvor vi
for første gang sætter naturen og arterne i
højsædet og forvalter nogle områder ud fra,
hvad naturen har behov for.
Læs hele artiklen i AvisenDanmark fra torsdag 23. sep. 2021.
Restoring a butterfly hot spot by large
ungulates refaunation:
the
case of the Milovice military training range, Czech
Republic
d. 24 september 2021
Her
rewilding fra Milovice militære træningsområde,
Tjekkiet
Forskere: Martin Konvicka, David Ricl, Veronika Vodicková, Jirí Bene & Miloslav Jirku
BMC Ecology and
Evolution bind 21, Artikelnummer: 73 (2021)
Europæisk Bison hvilende i skyggen.
Bialowieza Skoven, Polen d. 19 juni 2011. Fotograf: Lars Andersen
Rewilding med
større hovdyr repræsenterer en
omkostningseffektiv tilgang til håndtering af
naturlige biotoper og kan være særlig nyttig
for områder, hvis biodiversitet afhænger af
forstyrrelsesdynamik og er forbundet med
successive ændringer. For at studere
virkningerne af rewilding med hvirvelløse dyr,
hvor der fokuseres på dagsommerfugle, der findes
på det tidligere militære træningsområde
Milovice, Tjekkiet.
I 2015 inførte man større græssere
som exmoor pony, taurus kvæg og europæisk
bison til
arealet.
Man
har analyseret dagsommerfugle-tilstedeværelses-fraværsmønstre
umiddelbart efter militær brugsafslutning (begyndelsen
af 1990'erne), før refusionen (2009) og derefter (2016-19); og aktuelle
observationsdata opnået man ved at overvåge
dagsommerfugle på rewildede og forsømte
parceller. De brugte korrespondanceanalyse til
sammenligning af nærvær og fravær og kanonisk
korrespondanceanalyse for den aktuelle
overvågning og relaterede resultater af både
ordineringsmetoder til livshistorie og klimatiske
egenskaber og bevaringsrelaterede kendetegn for
registreret dagsommerfugle.
Forskere tror ikke deres egne øjne.
I
alt 42 procent af de tjekkiske sommerfuglearter blev talt
på et lille græsningsareal.
Takket været de vilde heste
Resultaterne af en
optælling af dagsommerfugle fra en vildheste-græsgang
i det tidligere Milovice militærtræningsområde uden for Prag har taget pusten
fra forskerne. På to år lykkedes det
hovpattedyrene at skabe et sted med en høj grad
af artsdiversitet, omtalt som et "hotspot".
En analyse af resultaterne af
sommerfugleovervågningen er gennemført af
eksperter i de seneste dage.
"I 2016
registrerede vi 59 arter af dagsommerfugle på
græsningen (minus køllesværmere, Zygaeninae), hvilket repræsenterer utrolige
42 procent af de arter, der findes i hele
Tjekkiet. Biologiske data viser således tydeligt,
at området langt fra kun er et stykke
konventionelt græsningsareal; snarere er det et
ekstraordinært sted, der med dets antal
dagsommerfuglearter fuldt ud kan sammenlignes med
store steppereservater, sagde Miloslav Jirku fra Det Biologiske Center for
Videnskabsakademiet i Tjekkiet.
Dagsommerfugle er en af de mest udsatte
grupper af dyr. Dette faktum understøttes af den
tilstrækkelige grad af udforskning de er
et populært emne blandt eksperter, og deres
udbredelse i Tjekkiet er blevet grundigt
analyseret. Hovedårsagerne til deres tilbagegang
er ændringer i landskabsforvaltningen; hvor
områder, der bruges i vid udstrækning,
forsvinder, bliver europæiske landskaber enten
forladt eller udnyttet intenst, sagde Frantisek Pelc, direktør for Agenturet for
Naturbeskyttelse og Landskabsbeskyttelse i
Tjekkiet.
Det skal bemærkes, at Milovice græsarealer kun
dækker 40 hektar. I alt omfatter sommerfuglene
fundet i græsningsområdet otte lovbeskyttede
arter og fem arter, der er opført på landets
rødliste over truede arter, hvoraf én er
stærkt truet og én er kritisk truet.
"At betegne Milovice-græsgangen
som et hotspot ville ikke være nogen
overdrivelse". Man bør i denne forbindelse
bemærke, at dette er et område, der var blevet
forringet i et kvart århundrede, hvilket
forårsagede tab af dets biodiversitet. For bare
to år siden var det en enkelt stor bestand af
aggressivt bushgrass; Bjergrørhvene, Calamagrostis epigejos kommenterede Jirku.
Det er opmuntrende at se, hvor hurtigt
sommerfuglearterne slog sig ned i et græsareal,
der indtil for nylig var uattraktivt for de
fleste af dem. Dette skyldes den omfattende
mængde nektar, der er tilgængelig, og den brede
vifte af levesteder, der skabes gennem
aktiviteten af store hovpattedyr.
I Tjekkiet anses 161 arter af dagsommerfugle for
at være hjemmehørende, når de ikke inkluderer køllesværmere, Zygaena-slægten. Af disse er 19 arter,
dvs. 12 procent, uddøde på mindre end de
seneste hundrede år. Som sådan overlever nu 142
arter i landet, hvoraf mere end halvdelen er
truede arter. For nogle af dem, såsom moutain alcon blue / rebels blåfugl, Phengaris alcon ssp. rebeli fortsætter processen med lokal
udryddelse.
"Et andet sommerfuglrigt sted, hvor vilde
heste vil hjælpe med at styre landskabet, bliver
Podyji
National Park på den
tjekkisk-østrigske grænse. To mindre
besætninger forventes at ankomme dertil i
foråret, tilføjede Dalibor Dostal, direktør for
bevaringsorganisationen European Wildlife.
Vi er rigtig mange hestemennesker, som er for
Naturnationalparker og for vildtlevende heste i
NNP'erne, som vi tror på kan få et dejligt,
frit liv, hvor de kan gøre det, de er bedst til
- at være heste, samtidig med vi alle kan få en
rigere og federe natur.
Der florerer mange falske påstande om udsultning,
mistrivsel, død og ødelæggelse i.f.m
planlægning af de nye NNP.
Vi henstiller til at nnp selvfølgelig er
omfattet af dyrevelfærdsloven. Yderligere
oplysninger om dyrevelfærd i NNP, kan findes her:
Miljøministeriet; Q&A om dyrevelfærd,
hegn, adgang og friluftsliv
________________________________
Hvorfor overhovedet græsning?
d. 7 maj 2021
Østjylland d. 14 februar 2021. Fotograf; Stine Tindal
Tuxen
Heste denne smukke vintermorgen.
De var ikke stået op endnu, da jeg kom der ud, de stod
alle otte og blundede i solen til lyden af fuglesang.
Et par stykker af dem vågnede lidt op og begyndte at
smågræsse, da jeg kom,
typisk at de skynder sig igang med dagens arbejde, når
chefen dukker op? Stine Tindal Tuxen
________________________________
Hvorfor
overhovedet græsning?
af Stine Tindal Tuxen
Græs der ikke
ædes af større græssere som køer eller af
heste, ender som en dyne af vissent materiale
oven på jorden. Det kaldes førne og forhindrer
lys og varme i at trænge ned til jordbunden.
Blomstrende urter kan ikke sætte blomst i det
fugtige mørke under førnelaget, og med tiden
vil arter af blomstrende urter helt forsvinde fra
området.
Nogle af de store planteædere æder gammelt
græs og førne i løbet af vinteren, så der i
foråret kommer lys og varme ned til de
blomstrende urter. Når du står på et areal i
marts-april måned og kigger lige ned i jorden,
skal du kunne se rosetplanterne på jordbunden,
uden at du skal flytte noget græs for at finde
dem. Så er du sikker på, at der også kommer
lys og varme ned til dem.
Læs
mere i artikel "Passiv eller aktiv
rewilding?"
på Verdens Skove
________________________________
Den Danske Naturfond
d.
18 juli 2021
Konikheste.
Bøtø Plantage, Falster d. 18 juli 2021. Fotograf; Henrik S. Larsen
Vildtlevende
heste er gode skovarbejdere
De er smukke, og de er naturens egne
skovarbejdere, der ikke larmer. Vildhestene i
Bøtøskoven skal gå ude hele året sammen med
kvæg og sørge for at pleje naturen.
De
æder skud af buske og træer og forhindrer, at
arealerne gror til igen. Det sørger for den
rigtige balance mellem åbne græsarealer og
områder med skov.
Hestene
er af racen Konik, som stammer fra Polen. Man har
avlet Konikheste, så de ligner den oprindelige,
vilde europæiske hest tarpanen, som uddøde
omkring år 1900.
Ved
årsskiftet 2019/2020 bestod hesteflokken i
Bøtøskoven af 15 dyr.
Hold venligst afstand for din sikkerheds skyld og
undlad at fodre dyrene, så de ikke bliver syge.
Den
Danske Naturfond har genoprettet og beskyttet
naturområdet Bøtøskoven ved Marielyst på
Falster sammen med Guldborgsund Kommune siden
2017, hvor fonden købte 153 hektar svarende til
cirka 153 fodboldbaner.
Dengang
var skoven en mørk plantage med mange
nåletræer i lige rækker, hvor få arter kan
leve. Vi har fældet mange af nåletræerne for
at skabe flere åbne områder og lysninger i
skoven, som bliver til flere levesteder for
områdets mylder af sommerfugle blandt andet Spejlbredpande og Sort Ildfugl.
Mange
af de danske sommerfuglearter er generelt i
tilbagegang, fordi der mangler skovlysninger og
overdrevsarealer.
________________________________
Argusblåfugl, Plebejus
argus nyklækket han med myrer.
Ræveskiftet, Horneby,
Nordsjælland d. 8 juni 2016.
Fotograf; John Strange Petersen
Nyklækkede
sommerfugl har fine dråber på behåringen som
er attraktive for myrerne som garanterer at
myrerne ikke opfatter blåfuglen som indtrængere
når de forlader myreboet. Argusblåfugl tiltrækker myre i alle
stadier, fra æg til voksen sommerfugl, hvilke er
ganske enestående.
Selve arealet på Ræveskiftet, Nordsjælland er
ekstensiv græsset af en lille flok herefordkvæg
som tages hjem i stald om vinteren.
________________________________
Ellinge Lyng, Odsherred, Danmark d. 18 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen
________________________________
Geder bliver sluppet løs på Rødbyhavn
Rangerterræn
d. 19 august 2018
Rødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars Andersen
Søndag
d. 19 august 2018 slap Sebastian
Klein gedebukke løs mellem skinner og
skærver, havtorn og skovfyr på baneterrænet i
Rødbyhavn på Lolland.
Bagefter var vi på naturvandring med Anders N.
Michaelsen, Linda Kjær-Thomsen, Philip
Hahn-Petersen, Lars
Thomas og Lars Andersen, hvor vi
fandt Purpur-Storkenæb, Blåvinget
Steppegræshoppe og Duehale.
Og ja den er god nok, ekstensiv helårsgræsning
uden tilskudsfodring med 10 gedebukke af Dansk
Landrace i en fold på 14 hektar, der rummer
Danmarks fedeste ruderat med masser af sjældne
arter, et lille bitte stykke urørt skov og tre
vandhuller.
Vi satser på at gederne kommer til at æde
masser af skovfyr og havtorn, så arealet med
varme steppeflader på baneterrænet øges til
gavn for f.eks. Smalbladet Hanekro, Purpur-Storkenæb, Natlyssværmer, Blåvinget
Steppegræshoppe og Blegskuldret
Perikonugle. Vi håber også at gederne æder
af vandhullernes brinker til gavn for Grønbroget
Tudse, og så håber vi de laver ravage
i skovstykket, så der kommer barkskader på
træerne, mere dødt ved og lys til skovbunden.
Kort sagt håber vi på, at gederne kan levere
den proces der skal til for at opretholde og
udvikle Rødbyhavns særprægede
busksteppelandskab mange år ud i fremtiden.
Citat; Philip Hahn-Petersen og Lars
Andersen
Her plejeplanen for Rødbyhavn
Rangerterræn august 2018
________________________________
Køer på sommergræs. Brunddragene,
Lolland d. 26 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen
________________________________
Køer på areal der gødskes og udsåes
med kløvergræs
d. 7 maj 2021
Køer på
areal der gødskes. d. 7 maj 2021. Fotograf; Mette Hesselholt Henne Hansen
Mette
Hesselholt Henne Hansen d. 7 maj 2021: Her er et stykke dansk
landareal, som er hjemsted for vilde arter af
insekter, fugle og planter.
Der går limousine-kvæg på arealet. Det er
også en oprindelig dansk art, Bos
taurus,
som påvirker landarealet så der bliver
levesteder for varmekrævende arter,
gødningsfauna, m.m.der påvirker landarealet så
der bliver levesteder for varmekrævende arter,
gødningsfauna, m.m.
Alligevel går det ikke godt for
dette her stykke areal, hvis man ser på det med
biodiversitetsbriller:
Arealet gavner
ikke de sjældne planter:
Der vokser kulturgræsser, kløver og lidt
forskellige bredbladede urter - med de fleste
vilde planter har svært ved at konkurrere med
græsserne. Det skyldes, at græsserne får en
hjælpende hånd, da arealet gødskes og ind
imellem omlægges med udsåning af kløvergræs.
Arealet gavner
ikke de sjældne insekter:
blomstrende urter græsses ned om sommeren, så
der er ikke mad til bestøverne. Der er ikke ret
mange forskellige planter til specialist-insekterne.
Græsset er højt og tæt før dyrene kommer på,
så der er ikke ret god adgang til bar jord til
jordbier og andre jordlevende insekter. Der er
kun gødning på arealet i maj-oktober, så
gødningsfaunaen står uden levested i mange
måneder.
Arealet gavner
ikke de sjældne fugle:
dræn vedligeholdes, og insektfaunaen er forarmet,
så der ikke er meget mad at komme efter.
Hvad så med
dyrevelfærden?
Ja, der er taget MANGE flere dyr ud fra dette
areal end fra Molslabs arealer. De fjernes som
seks måneder gamle kalve, og slutfodres med
kraftfoder, så de opnår god kødkvalitet før
slagtning. Når køerne skilles fra deres kalve
brøler både ko og afkom uafbrudt i nogle dage.
Selvfølgelig kan man ikke undlade at fjerne dyr
- gjorde man dét, ville arealet lynhurtigt
overstige bærekapaciteten, og der ville ikke
være mad til dyrene. Men landmanden fjerner dem
altså FØR maden slipper op. De når aldrig at
blive sultne. De når at blive skilt fra deres
mor og deres flok, propfodret og aflivet. Jeg kan
ikke forstå, at denne model, der FJERNER LANGT
FLERE dyr fra arealet årligt end Molslab, og på
en langt mere lidelsesfuld måde, er
uproblematisk i langt de fleste danskeres øjne?
Måske fordi formålet er indlysende nyttigt: at
producere godt limousine-oksekød? Et mål, vi er
vant til - og midlet, som målet helliger, kaldes
jo almindelig drift.
Hvis målet er at standse tabet af sjældne arter...
så når den kritiske sans shitstorm- niveau?
(Vi køber selv
1/8 limousine-kalv hvert år - og jeg synes ikke
dyrene på billedet lever et elendigt liv. Men de
lever i gennemsnit et både kortere og tristere
liv end dyrene på Molslab. Det synes jeg burde
være indlysende. Og denne type dyrehold gavner
fødevareproduktionen, men ikke biodiversiteten).
Denne
gruppe af "stop hegn" er på vildspor
med fake news om dyremishandling og ofte er deres
medlemmer aktive i andre facebookgrupper med
deres postulater om dyremishandling, og man
aldrig vil få vild natur bag hegn. Og de
organiserer personlige angreb mod dyreholdere og
andre som de opfatter som deres modstandere.
Mange af denne gruppe medlemmer bliver vildledt
af fake news og tror ikke på faglighed og
myndigheder.
________________________
Modsvar
indspireret af bla. Rasmus Erjnæs: Ang. natur bag hegn.
Argumentet for rewilding under hegn er at det er
den realpolitiske forudsætning for vilde dyr anno 2021.
Der er lavet
areal analyser over store sammenhængende
naturområder i DK, og de ligger omgivet af
produktionsarealer og byer, så det er ikke
muligt at realisere naturlige tætheder af store
græssere som køer og heste uden hegn.
Man kan opfatte
dette som tudebanalt i en grad at man let mister
tålmodigheden med hegnsmodstanderne/ridefolket.
Fordi enten tænker man de må være tankeløse
eller at de i virkeligheden bare helst vil være
fri for vild natur. Så er det nemlig en god idé
at slås mod hegn. Så kan man få mere af det
røvsyge kulturlandskab vi har overalt.
Og den vilde
og sårbare natur forsvinder med dens sommerfugle.
Ang. "stop hegn" påstande om at
rewilding er dyremishandling, er ret problematisk
da deres angreb går ud over mange dyreholdere,
dyrlæger og biologer.
For anklagen om dyremishandling kan få folks
følelser i kog.
Det værste er at de laver en folkets domstol
uden faglige beviser.
Jeg forstår
ikke at facebook tillader denne gruppe som er
fuld af fake news, og organiserer chikane mod
andre? Citat; Lars Andersen
______
Balladen om dyrevelfærdsloven L229
d. 4 septenber 2021
Lars
Brøndum d. 4. sep.
2021:
Når nu det er skiftet fra daglig til jævnigt
tilsyn, der er et af hetze-nettes store
kritikpunkter, så er det er jo interessant at
kende baggrunden for, HVORFOR man for heste har
valgt lave en særregel, hvor man kræver dagligt
frem for jævnligt tilsyn.
I dyrevelfærdsloven er
tilsynspligten for for dyr bestemt efter § 9,
stk 1 og stk 2:
"§ 9. Enhver, der holder dyr, skal sørge
for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på
fritgående dyr på græs el.lign. Sådanne dyr
skal dog tilses jævnligt."
Denne formulering stammer mere eller mindre
ordret fra den gamle dyreværnslov (§ 3 stk 3).
Det vil sige, at man fra starten egentlig havde
defineret, at dyr på græs IKKE havde behov for
dagligt tilsyn, men dette blev for HESTE ændret
med indførsel af hesteloven i 2008, hvor der pludselig
kræves dagligt tilsyn af disse dyr.
Og så er
spørgsmålet jo, hvorfor har man valgt at lave
en særregel for heste?
I baggrunden for hesteloven kan man læse
forklaringen på, hvorfor den daglige tilsyn af
heste blev anbefalet: Retsinformation.-Sagsforløb
2006/1 LF 202 Vedtaget
"I Danmark
er folde af meget varierende kvalitet, og derfor
er der et stort antal folde, hvor det er
nødvendigt med mindst ét dagligt tilsyn for at
sikre hestene på folden tilstrækkelig vand og
foder samt sikre, at der ikke er opstået skader
eller sygdom. Derfor har det efter
arbejdsgruppens opfattelse været nødvendigt, at
ikke alene opstaldede heste, men også heste på
fold tilses mindst én gang dagligt. Alle heste,
uanset om de er på fold eller er opstaldet, bør
således tilses minimum én gang dagligt for at
sikre, at hestene er raske, at de ikke er kommet
til skade, at de har tilstrækkeligt vand og
foder, og at de har adgang til et tørt,
velstrøet leje."
Mao så stammer kravet om dagligt tilsyn af heste
fra, at alt for mange (hobby- og ride) heste i
Danmark går på (alt) for små og kummerlige
folde, hvor dagligt tilsyn er nødvendig.
I forbindelse
med rewilding, så vil heste komme til at gå på
store og varierede naturarealer, hvorfor
baggrunden for det daglige tilsyn ikke er
relevant. Det giver derfor GOD mening, at man i
forbindelse med NNP'erne har ændret dette - og i
bund og grund kan man jo undre sig over, hvorfor
man ikke på samme tid har ændret kravet til
andre naturplejearealer.
Når nu det er
skiftet fra daglig til jævnigt tilsyn, der er et
af hetze-nettes store kritikpunkter, så er det
er jo interessant at kende baggrunden for,
HVORFOR man for heste har valgt lave en særregel,
hvor man kræver dagligt frem for jævnligt
tilsyn.
Lars Brøndum om dyrevelfærdsloven på
facebookgruppen; Rewilding.dk
______
Hetze-nettet / Stop hegn gruppe
Vi snakker om
folk der systematisk politianmelder, hænger folk
ud på facebook, skriver læsebreve, sprede
løgne og kontakter folks arbejdspladser og
spammer folks private facebook profil med
billeder af misrøgtede dyr, hentet fra nettet.
Hetz beskrives som
en forfølgelse af nogen gennem offentlig
forhånelse, kritik eller lign. Kraftig,
vedholdende kritik af noget, ofte fra mange sider.
"Tænk at bo i et
land hvor vild natur er så farligt,
forbudt
og provokerende at fortalerne
skal
udråbes som ekstremister?"
d. 18 november
2021
Dagens citat Rasmus
Ejrnæs
______
Dyrlæger føler sig hængt ud på
Facebook
i ophedet debat om dyrevelfærd i nationalparker DR Østjylland d. 11 maj 2021
______
»Skuffende at se
dyrlæger løbe med«
Dansk
Veterinær-tidsskrift
21.06.2021
Dyrlægerne, der førte tilsyn med de meget omtalte dyr
under Molslaboratoriets rewilding-projekt,
er blevet mødt af både personlig hetz fra
dyrevelfærdsaktivister og politianmeldelser.
Rewilding, store græssere,
naturnationalparker,
udsultede
eller blot sultne heste?
d. 12 maj 2021
TV2
ØSTJYLLAND onsdag 12 maj 2021, kl.
15:00
en digital høring om biodiversitet og
dyrevelfærd.
Thomas Gam Nielsen Lokalreporter i Syddjurs
Kommune
Danmarks mest fotograferede heste og kvæg
græsser lige nu på Mols.
Nogle ser udsultede heste og misrøgte kvæg,
mens andre noterer et meget friere og vildt liv i
de forskellige store indhegninger i Mols Bjerge
sammenlignet med staldlivet.
Heste på
sommergræs. Napstjært Enge, Nordjylland d. 25 august 2012. Fotograf; Lars Andersen
Napstjært Enge
nord for Frederikshavn er opdelt i flere folde
hvor der går heste, er en af de bedste
lokaliteter for hedepletvinge i Danmark.
På de græssede arealer er det ofte tæt på -
og under elhegn man finder larvespind i august.
________________________________
Knepp Wildland
d. 16 maj 2021
Knepp
Wildland
er en ejendom på 3.500 hektar lige syd for
Horsham, West Sussex. Siden 2001 har jorden -
engang intensivt landbrug - været afsat til et
banebrydende omformningsprojekt. Ved hjælp af
græssende dyr som drivkræfter for oprettelse af
levesteder og med restaurering af dynamiske,
naturlige vandløb har projektet oplevet
ekstraordinære stigninger i dyrelivet. Sjældne
arter som turtleduer, nattergale, vandrefalk og
dagsommerfugle som iris yngler nu her; og
populationer af mere almindelige arter stiger.
Knepp
Wildland-projektets vision er radikalt anderledes end
konventionel naturbeskyttelse, da den ikke er
drevet af specifikke mål eller målarter. I
stedet er dets drivende princip at etablere et
fungerende økosystem, hvor naturen gives så
meget frihed som muligt. Målet er at vise,
hvordan en 'procesledet' tilgang kan være en
meget effektiv, billig omkostningsmetode til
økologisk restaurering - velegnet til svigtende
eller forladte landbrugsjord - der kan arbejde
for at støtte etablerede naturreservater og
dyrelivet, der hjælper med at give sammenhænge,
der en dag forbinder dem sammen i landskabet.
Hvad skete der på
Oostvaardersplassen?
Et hollandsk 'rewilding-eksperiment' der finder
sted på Oostvaardersplassen. Dette betyder, at
vilde dyr bliver placeret i et området og
overlades til deres egen levevis og overlevelse.
Men hvad
er rewilding?
Omforvildning er grundlæggende handlingen med at
genoprette et landområde til dets naturlige
økologiske tilstand. Dette betyder, at vilde dyr
genindføres i området, som en gang kan være
forsvundet på grund af menneskelig påvirkning.
Det er dybest set en måde at have områder, der
ikke er påvirket af os, og betyder, at vi kan
have flere vilde dyr i vores områder.
Lyder det som en god idé?
I dette tilfælde skal du tænke om igen.
Oostvaardersplassen og den hollandske statlige
skovbrugsorganisation er under anklage for det
kaos, der har fundet sted der i løbet af vinter
2018. Og da
reservatets dyr generelt var ureguleret (i den
forstand at der ikke vil være nogen indblanding),
fik dyrene lov til at formere sig. Det, sammen
med den meget kolde og uforudsigelige vinter,
betød, at mange af planter visnede før tid og
de sidste planter blev spist op. Dette førte til,
at tusinder af dyr døde af sult i
Oostvaardersplassen.
Protester og vrede over
Oostvaardersplassen
Selve det at mange dyr der led, blev taget så
dårligt, at folk kastede høballer over hegnet
for at fodre dyrene. De forfærdelige og
chokerende billeder der dukkede op af dyrene der
sultede, førte forståeligt nok til en officiel
rapport, der kritiserede eksperimentet, og
demonstranter strømmede til online platforme og
til selve reservatet. (Tjek debatter på Google
og Facebook for at se, hvad folk sagde om det).
Naturreservatet blev også beskrevet som 'et
Auschwitz for dyr.'
Så hvad gik galt på
Oostvaarderplassen?
Over halvdelen af Konik-hestene, Heck-kvæg og
hjorte blev slagtet, fordi de blev fundet
sultende ihjel. For at sætte dette i perspektiv:
5.230 af disse 3 arter blev fundet (efter nogle
få milde vintre) - dette blev derefter skåret
til 1.850 efter den kolde vinter i år på grund
af dødsfald. 90% af disse dødsfald skete ved
nedskydningen på grund af deres sult.
Vejret er umuligt at forudsige, hvilket betyder
at landskabet ikke var forberedt på en kold
vinter. Det er forkert at antage, at landskabet
ikke ville dø. Det viser virkelig vigtigheden af
overvågnings niveauet af dyr på alle punkter.
Selvom det selvfølgelig lyder rart at kunne have
et område 'uberørt', i sådanne situationer, er
ideen om at placere dem i et indhegnet (alligevel
stort) område teknisk set stadig en menneskelig
indflydelse. Derfor kan ting stadig gå galt. I
denne situation gjorde det netop det.
Så
hvad sker der nu?
Siden er der ved påbud indført regulering af
dyr, og der er plantet skov som beskyttelse.
Dermed er der flere rewildingfolk der siger det
ikke er rewilding mere, at det nu bare er en
dyrepark. Uanset hvad man vil kalde det,
udforsker Oostvaardersplassen stadig vigtige
muligheder for vores miljømæssige fremtid.
Man brugte en
historisk økologi-tilgang til at identificere
kritiske økologiske behov for den truede
dagsommerfugl Mnemosyne, Parnassius mnemosyne i Sverige i forhold til
historisk og aktuel arealanvendelse.
I Uppland
fandtes der i 2004 stadig nogle få, meget små
bestande af mnemosyne hovedsageligt på forladte,
dyrkede græsarealer.
Fra gamle landundersøgelseskort,
skatteinformation osv. Har det har været muligt
at konkludere, at gamle mnemosyne-lokaliteter tidligere
var beskyttet mod både græsning og slåning i
løbet af foråret og forsommeren. Først i
slutningen af juli eller begyndelsen af august
fik kvægene lov til at komme ind for at græsse
på arealet.
Den mest
passende habitatstruktur og forvaltning blev
omdannet til en plejeplan for restaurering og
forvaltning, der blev anvendt på to P.
mnemosyne- lokaliteter. P. mnemosyne populationer og dens
værtsplante, Corydalis solida, blev overvåget årligt
20042014.
Baseret på
tidligere viden om P. mnemosyne, anbefaler den svenske
plejeplan for bevaring af arten; regelmæssig
rydning af buske og træer for at opretholde en
mosaik-træ-græsareal-levesteder og en
begrænsning af fjernelse af jordbiomasse. Vores
analyse antydede en alternativ forvaltningsmetode,
sent og temmelig intensiv græsning. P. mnemosyne population og dens
værtsplante steg som svar på dette
styringsregime, og sommerfuglen begyndte at
sprede sig til nye steder. Vi foreslår en
struktureret metode til at kombinere økologisk
og historisk viden, som kan afsløre
habitatforhold, der er vanskelige at opdage i
marken i dag, men som er af afgørende betydning
for en vellykket artsbeskyttelse.
Referens:
Westin
A, Lennartsson T, Björklund J-O.
The historical ecology approach in species
conservation Identifying suitable habitat
management for the endangered Clouded Apollo, Parnassius
mnemosyne (L.) in Sweden.
AIMS Environmental Science. 2018;5: 244272.
doi:10.3934/environsci.2018.4.244
________________________________
Butterfly Conservation Denmark
d.
17 maj 2021
Butterfly Conservation Denmark har fokus på at sikre
Danmarks sårbare og truede dagsommerfugle.
Firmaet består af entomolog Emil
Blicher Bjerregård, biolog Peer Ravn og internationale
eksperter som Jeremy Thomas, David
Simcox og Detlefs
Kolligs.
BCD startede officielt i vinteren
2021
Pleje for hedepletvinge metapopulation;
Kratkontrolhegn/grænsearbejde er udført for at
muliggøre genindførelse af græsning med
hårdføre kvæg eller ponyer.
Fældning af små områder med skov og klipning
af hække, for at skabe klare flyvestier for hedepletvinge og forbedre forbindelsen
mellem habitatområder.
Plantning af djævelsbid, for at forbedre
kvaliteten af ynglehabitatet for hedepletvinge.
Støtte givet til Natural England-medarbejdere -
der bistår med anvendelser af landbrugsmiljø og
sikre, at passende ledelsesrecepter er inkluderet
i aftalevilkårene.
Uddannelsesarrangementer arrangeret for fagfolk
inden for bevaring, grundejere og entreprenører.
Frivillige rekrutteret og organiseret til at
udføre praktisk forvaltning og artsovervågning.
Guidede vandreture og andre offentlige
arrangementer afholdt for at øge forståelsen og
påskønnelsen af sommerfugle.
Man ved at
ekstensive store græssere er gavnlig for
biodiversitet, det er der solide evidenser for. I
england har man over 40 års erfaring i
naturpleje med store græssere, og uden de store
græssere vil der været forsvundet mange
sommerfugle.
Natur360 er et firma, med stor
ekspertise indenfor natur og friluftsliv. Vi har
erfaring med stortset alle hjørner af naturen -
om det drejer sig om benyttelse eller beskyttelse,
formidling eller forvaltning, rådgivning eller
udvikling.