Rewilding & Naturpleje

first update d. 7 may 2021

last update d. 15 june 2022

________________________________

Fødevarestyrelsen: - Tvivl om vores uvildighed er urimelig og grundløs

d. 10 juni 2022

SyddjursLiv: De tilsynsførende dyrlæger fra Fødevarestyrelsen, der udfører kontrolbesøg hos Molslaboratoriet, er påvirket af den hårde tone i omtalen af deres arbejde på sociale medier. - Det er fuldstændig uden grund, at der rejses tvivl om deres professionalisme og uvildighed, siger veterinærdirektør fra Fødevarestyrelsen.
Tvivlen om Fødevarestyrelsens uvildighed, som kritikere af Molslaboratoriets rewildingprojektet har sået, er grundløs.

Det fastslår
Charlotte Vilstrup, der er veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen og selv er uddannet dyrlæge.

Bag påstanden om styrelsens manglende uvildighed står en række dyreaktivister - heriblandt
Dorthe Bräuner Jensen fra Silkeborg.

________________________________

Er vild natur dyrplageri?

d. 7 februar 2022

DR Nyheder Youtube kanal, 75.240 visninger 17. feb. 2022
Vært;
Victor Schrøder Friiis, medv.: Seniorforsker Rasmus Erjnæs

Molslaboratoriet er gentagende gange blevet politianmeldt og beskyldt for dyrplageri, fordi de ikke fodrer deres heste og køer. Men for Naturhistorisk Museum i Aarhus, der ejer området, er det lige nøjagtig meningen, at dyrene ikke skal fodres. De forsøger nemlig at skabe den vildest mulige natur. I videoen er vi taget til området for at se, om den vilde natur er dyrplageri.

Lars Andersen: Kritikere vil sige man manglede den anden parts meninger. Men modstanden er baseret på et lillebitte "stop hegn" gruppe som står bag de alle de gentagende gange Molslaboratoriet er blevet politianmeldt og beskyldt for dyrplageri, fordi de ikke fodrer deres heste og køer, hvis påstande ikke er baseret på faglighed men bevidste løgne. Så hvorfor skal de så få lov til at komme med deres misinformationer?

Der er skabt en historie derude,
at dyr under hegn er det samme som vanrøgt og ikke natur?

Det der er dybt kritisabel og ved at blive et problem i Danmark at der er opstået "stop hegn" grupper der ikke vil anerkende faglighed og videnskab. De har fuldstændigt misforstået dyrevelfærd og biodiversitet. De gør heste og kvæg lidelser, sygdom og ulykker til et problem på de sociale medier, og forsøger at lave facebooksager (folkets domstol eller pøbelvælde).
Disse aktivister hænger dyreholdere, dyrlæger, biologer, forskere og politikere og andre fagfolk ud på nettet som dyremisholdere, de ringer til dem og lægger tlf. samtaler ud på nettet, de forfølger dem på arbejdet og privat.

Aktioner fra dyreaktivister skal stoppes med alle lovlige midler, jeg vil opfordre til man giver dem den kolde skulder og foragt, for deres misforstået kamp går ud over naturen, dens dyr og mennesker der arbejder for naturen.

For jeg gider ikke at høre mere på deres ævl uden faglighed.
Nu skal de lytte til os der gerne vil naturen og dens sommerfugle.


________________________________

Vildt naturlig død?
'DR's nyhedspodcast Genstart: Vært: Anna Ingrisch 19 januar 2022.

I Mols Bjerge løber en flok vilde heste rundt. De æder den mad, de kan finde, og er føden for knap, så fodrer man dem ikke. Og dét deler vandene.

Hestene er en del af et såkaldt rewilding-eksperiment, der vil genskabe noget af den vilde natur, der er gået tabt i Danmark.
Men projektet vækker bekymring og stærke følelser hos folk, der mener, det sker på bekostning af dyrenes velfærd.
Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, fortæller om vilde dyr og død i dagens Genstart.

________________________________

Molslaboratoriet

d. 27 december 2021

Molslaboratoriet
ligger i naturskønne omgivelser midt i Nationalpark Mols Bjerge. Laboratoriet tilhører Naturhistorisk Museum i Aarhus og tilbyder naturvejledning, feltbaseret undervisning samt kursusfaciliteter og ophold.

Rewilding Mols
På Molslaboratoriet lever heste og kvæg vildt inden for en hegning på 120 hektar. Vi tilser dyrene og arealerne hver dag. Konstaterer du akutte problemer, kan henvendelser rettes til vagttelefonen +45 21530913

Rewilding handler om fremtidens natur. Ved at tage bestik af, hvordan naturen på vore breddegrader har fungeret gennem millioner af år, tilstræber man at genoprette naturlige økologiske processer med så begrænset menneskelig indgriben som overhovedet muligt. Dette langsigtede perspektiv gør, at rewilding anses for at være et væsentligt virkemiddel i det politiske mål om at sikre verdens naturarv for eftertiden.

Rewilding Mols på Molslaboratoriet blev indviet
d. 26. november 2016 og er et af de mest ambitiøse rewildingprojekter i Danmark. Med 120 hektar omfattet af projektet er det beskedent af størrelse, men naturen er mere varieret og artsrig end de fleste andre steder, og graden af menneskelig indgriben er reduceret til et minimum.

I Rewilding Mols er der i
efteråret 2016 udsat en bestand af Exmoor-ponyer og Galloway-kvæg, der lever så vildt som overhovedet muligt. Bestanden holdes inde af et almindeligt 3-tråds-hegn, som nemt forceres af alle andre arter. Hestene og kvæget kan reproducere sig frit og etablere flokke og territorier. De må derfor konkurrere om resurserne. Lovgivningen kræver, at dyrene trives, så hvis vi frygter mistrivsel for enkeltindivider, udtages disse af bestanden. De foræres væk eller aflives.

________________________________

Rewilding Europe

d. 9 december 2021

Grazing for Life | Supporting extensive grazing for climate adaptation and biodiversity 9. dec. 2021

Rewilding Europe 9. dec. 2021:
Europa står i dag over for store miljømæssige udfordringer, såsom klimaændringer, tab af biodiversitet, jordforringelse og øget hyppighed og sværhedsgrad af naturbrande. Efter anmodning fra Europa-Kommissionen reflekterede GrazeLIFE-konsortiet over aktuelle politikker, lovgivning og tilskudssystemer vedrørende forskellige former for arealanvendelse. Undersøgelsen konkluderede, at fordelene ved ekstensiv græsning kan bidrage væsentligt til at løse nogle af de mest presserende klima- og biodiversitetsproblemer, hvis blot EU og medlemsstaterne er forpligtet til at anvende deres politikker og regler på en mere effektiv måde.

Denne video opsummerer nogle af de vigtigste resultater og anbefalinger fra GrazeLIFE-undersøgelsen. For den komplette undersøgelse, samt mere information til både politiske beslutningstagere og praktikere, besøg venligst
GrazeLIFE:

________________________________

IPBES i Danmark

d. 27 december 2021

IPBES i Danmark blev oprettet i efteråret 2016 som en del af det internationale IPBES-netværk. Det var Københavns, Århus og Syddansk Universitet samt Miljø- og Fødevareministeriet, der stod bag oprettelsen. Det danske kontor er en del af det internationale IPBES-netværk, som består af 137 nationer, inklusiv Danmark. Formålet med IPBES er at styrke sammenhængen mellem forskning og politik i relation til biodiversitet og økosystemydelser.

IPBES Danmark forankrer IPBES’ viden og ressourcer i danske fagmiljøer og politik. IPBES arbejder tværfagligt og inddrager derfor forskere fra en bred vifte af faglige miljøer. Samtidig sørger det danske kontor for, at den viden IPBES udarbejder, på baggrund af ønsker fra medlemslande, overleveres til de danske beslutningstagere, når konklusionerne er godkendt. IPBES Danmark søger også for at formidle IPBES’ resultater til beslutningstagere og den danske befolkning.

________________________________

Biodiversitet – Naturnationalparker –
Rewilding – Friluftsinteresser

d. 8 april 2021

Carsten Rahbek 8 april 2021
I øjeblikket pågår der er stor offentlig diskussion om biodiversitet, rewilding (store dyr bag hegn) og friluftsinteresser (herunder også jagt).
Dette sker blandt andet i lyset af etablering af kommende naturnationalparker, men bør også ses i rammerne af biodiversitetskrisen og EU’s biodiversitetsstrategi for 2030.
Sidstnævnte strategi har alle EU lande tiltrådt i oktober 2020. Den inkluderer bl.a. at vi indenfor EU skal afsætte 30% plads til biodiversitet på land og på havet, heraf skal 10% være strengt beskyttet.
Det er nye tider og interessen er stor – og iblandt går bølgerne lidt højt i samtalen mellem interessenterne.
Men denne samfundsdiskussionen er også væsentlig.
I april-nummeret af Jæger har jeg givet et stort 5-siders interview om emnet.

Jægerforbundet har gjort artiklen gratis tilgængelig

________________________________

Genopretning af Biodiversitet og Økosystemer
– Ekspertudtalelse, Det danske IPBES-kontor,
2020:

Inden for EU er 79 % af de naturtyper og 82 % af de arter, der er direkte beskyttet under EU-lovgivningen vurderet til at være i ugunstig tilstand.
Der er lyspunkter, men det er generelt ikke lykkedes i EU at vende en negativ udvikling for den truede natur, og det til trods for at EU-landene allerede i 2001 fastsatte bindende mål for indsatser mod tilbagegangen i biodiversiteten inden 2010.

I Danmark står det ligeledes dårligt til med biodiversiteten. Den er i fortsat og vedvarende tilbagegang. Tabet af den biologiske mangfoldighed i den danske natur skyldes bl.a. dræning, opdyrkning, bebyggelse og infrastruktur, som har trængt den urørte natur tilbage. Naturen ligger ofte som små isolerede øer i landskabet.
Den seneste danske rapportering til EU om udmøntningen af EU’s habitatdirektiv viste, at kun 5 % af naturtyperne var i gunstig bevaringsstatus, mens 95 % var i ugunstig tilstand (18 % i moderat ugunstig tilstand; 77 % i stærkt ugunstig tilstand).

________________________________

Biodiversitetskrisen og den sjette masseuddøen

d. 12 december 2021

Carlsbergfondets podcast journalist Nynne Bjerre Christensen dec. 9, 2021.

Månedens Forsker #12:
Hvordan undgår vi en sjette masseuddøen, og hvad kan vi lære af fortidens natur? Sådan lyder nogle af de store spørgsmål, professor
Jens-Christian Svenning forsker i. Hør ham fortælle om biodiversitetskrisen, plantebaseret kost og fordelene ved at have store dyr på jorden, der skaber øget biologisk mangfoldighed både ved deres spise- og bevægelsesmønster, men også via deres døde kroppe, som danner nye mikrohabitater for andre arter.

________________________________

Biodiversitetskrisen

d. 30 januar 2022

Katherine Richardson d. 11. jan. 2022;
Hvilken funktion udfører livet på Jorden? Vi ved meget om, hvilken rolle forskellige arter spiller i det økosystem, de er en del af, men spørgsmålet om, hvordan den samlede mængde liv påvirker Jordens kredsløb, mangler stadig at blive belyst. Det er vigtigt for at skabe bedre klimamodeller og forstå, hvordan biodiversitetskrisen vil påvirke Jorden fremover?

Katherine Richardson Professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet. Forsker i hvordan menneskelige aktiviteter påvirker Jordens overordnede miljøtilstand (Earth System Science), herunder hvordan havets biologiske processer påvirkes af og påvirker klima. Hun var formand for Klimakommissionen (2008-2010) og udpeget af FN’s Generalsekretær som medlem af ekspertgruppen med ansvar for udarbejdelsen af FN’s 2019 Global Sustainable Development Report (GSDR).

Facebookgruppe; "Skal danske dagsommerfugle fredes?"

________________________________

Hestefolk, der støtter Naturnationalparker

d. 25 november 2021

Opslag på facebookgruppen:
"
Hestefolk, der støtter Naturnationalparker"
af Sofie Graarup Jensen d. 25. nov. 2021.

Der florerer jævnligt billeder af dyr i forskellige projekter, der ser sørgelige ud på Facebook. Vi kan i denne gruppe ikke lade som om, at de ikke eksisterer, så jeg har gjort mig nogle tanker omkring de sager.
Lad mig allerførst slå noget fast:

Denne gruppe går ikke ind for dyremishandling eller udsultede dyr. Vi tror fuldt og fast på, at heste i NNP’erne vil få nogle af de mest fantastiske, privilegerede hesteliv i hele Danmark. De får friheden til at vælge, hvem de vil socialisere med, hvem de vil slås med, hvem de vil parre sig med, hvor længe de vil passe deres føl (i de tilfælde at der kommer rigtige familieflokke), hvad de vil spise, hvor de vil sove, hvor de vil færdes oooog så videre og så videre. Dertil kommer, at de i modsætning til ”rigtigt vilde” dyr forhindres i at sulte eller gå rundt med skader og sygdomme – fordi ejerne er forpligtet juridisk til at sørge for at de undgår lidelse.

Vi tror på, at det er fuld ud ladsiggørligt at holde store dyr bag hegn på en forsvarlig måde, hvor bestanden reguleres efter fødeudbuddet og med detaljerede handlingsplaner, i tilfælde af, at maden alligevel ikke slår til. Hvor dyrene tilses på en forsvarlig måde, så der kan tages hånd om individer, der har brug for hjælp
Ind i mellem dukker der så billeder op, af tilfældige dyr fra tilfældige projekter, som på den ene eller den anden måde ser ud til at mangle omsorg. De ser for tynde ud, har for lange hove eller lignende. Disse billeder lader til at ødelægge visse folks opbakning til NNP’er. Det er både ærgerligt og ulogisk af flere årsager.

1) Det er sjældent, vi kender til den rigtige historie bag de delte billeder.
Der kan fx være tale om dyr som er syge og i behandling eller om dyr,
der for nylig har født og er diegivende.

2) Der er ikke nødvendigvis angivet ophav på billederne.
De kan være fra år tilbage, fra udlandet eller noget helt tredje.

3) Der kan naturligvis også være tale om rigtige lovbrud,
hvor dyreværnsloven ikke er overholdt.

Alle dyreværnssager er politisager, og ikke facebookdomstol-sager.
Dyreværnssager er triste, tragiske og aldrig i orden – men det er lovbrud.
Der begåes lovbrud indenfor alle grene af samfundet dagligt. Skulle man forbyde alle de ting, hvor der sker lovbrud, så ville vi ikke kunne noget som helst. Vi ville ikke kunne køre bil eller bygge et hus eller gå på arbejde eller få børn.
At bruge lovbrud som argument imod NNP’er er således ikke et lødigt argument. Det mangler lige så meget logisk hjemmel som det gør at sige, at ingen danskere må få børn, fordi der hvert år er børn der mistrives og tvangsfjernes.

Jeg vil gerne personligt opfordre alle til at forholde sig kritisk til historierne og i øvrigt ikke dele dem, så længe man ikke har nogen anelse om konteksten. Det er respektløst overfor de implicerede parter. Er man bekymret, kontakter man naturligvis politiet.

af Sofie Graarup Jensen d. 25. nov. 2021.


________________________________

Fake News

d. 12 december 2021

Lars Andersen; Man kunne spørge DBJ omrejsende cirkus også kaldet "stop hegn...." om:

Hvordan har heste klaret mio af år uden at få ordnet hove og blive striglet? Det er da et guds mirakel?
Hvordan har ganske almindelige dansk sortbroget malkekøer klaret sig bag hegn siden 1986 og overlevet uden mennesker til at pyssenysse dem i
Tjernobyl?

Vi mennesker skal lære at give naturen slip. Fravær af mennesker er det bedste der kan ske for dyrene og naturen. Men det er vi nok ikke parate til i Danmark?
Der vil nok lyde et ramaskrig, hvis man ser fluer, sommerfugle, biller, ræve, sjakaler, ulve, vildsvin, ravne, ørne og gribbe mæske sig i et hestekadaver på heden?

P.S. der er sikkert en del der ikke aner hvem DBJ er. Så er det Dorthe Brauner Jensen der menes.


________________________________

Folkets domstol eller retsamfundet

d. 27 februar 2022

Folkets domstol eller retsamfundet

Det er ikke os der skal dokumentere vores udsavn og viden. Det er omvendt.

Det er de kritikere der påstår at vi er dyremishandlere uden at fremlægge beviser? Det må de ikke slippe afsted med, hvis de ikke kan andet end postulater er de lige præcis hvor man vælger de skal stå til regnskab.
For de skal straffes for de injurier de har kommet med.
Det er ikke ustraffet at lege "folkets domstol". det får konsekvenser for dem, retsligt og samfundsmæssigt.


________________________________

Skoven som økosystem

d. 25 oktober 2021

Naturstyrelsen med Erik Buchwald i Gribskov 25. okt. 2021
Græsning og vand giver dynamik, variation og plads til skovens biodiversitet. Bliv klogere på hvordan græssede dyr og vand i skoven kan være med til at skabe flere levesteder til dyr, planter og svampe.

referencer

Skovdyrkerne Jens Mathiasen 2. feb. 2021; Truede skovarter er i fremgang.

Verdens Skove Stine Tuxen 10. mar. 2020: Naturstyrelsen optræder politiserende og manipulerende.


________________________________

Naturnationalparker skal være med til at redde naturen

d. 25 september 2021

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening
I de seneste måneder er der blevet sagt og skrevet overraskende meget usagligt om naturnationalparker. Senest på forsiden af denne avis
17. september, hvor en række byrådspolitikere og borgmestre gentager nogle helt forfejlede myter om naturnationalparker. Det er trist. For biodiversiteten i Danmark er i katastrofal tilbagegang.

Naturnationalparker er et nybrud i naturbeskyttelsen og naturforvaltningen, hvor vi for første gang sætter naturen og arterne i højsædet og forvalter nogle områder ud fra, hvad naturen har behov for.

Læs hele artiklen i AvisenDanmark fra torsdag 23. sep. 2021.

Og kommenter i facebookgruppen "Rewilding DK"


________________________________

Restoring a butterfly hot spot by large ungulates refaunation:
the case of the Milovice military training range, Czech Republic

d. 24 september 2021

Her rewilding fra Milovice militære træningsområde, Tjekkiet
Forskere:
Martin Konvicka, David Ricl, Veronika Vodicková, Jirí Beneš & Miloslav Jirku
BMC Ecology and Evolution bind 21, Artikelnummer: 73 (2021)

Europæisk Bison hvilende i skyggen. Bialowieza Skoven, Polen d. 19 juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

Europæisk Bison hvilende i skyggen. Bialowieza Skoven, Polen d. 19 juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

Rewilding med større hovdyr repræsenterer en omkostningseffektiv tilgang til håndtering af naturlige biotoper og kan være særlig nyttig for områder, hvis biodiversitet afhænger af forstyrrelsesdynamik og er forbundet med successive ændringer. For at studere virkningerne af rewilding med hvirvelløse dyr, hvor der fokuseres på dagsommerfugle, der findes på det tidligere militære træningsområde Milovice, Tjekkiet.
I
2015 inførte man større græssere som exmoor pony, taurus kvæg og europæisk bison til arealet.

Man har analyseret dagsommerfugle-tilstedeværelses-fraværsmønstre umiddelbart efter militær brugsafslutning (begyndelsen af 1990'erne), før refusionen (2009) og derefter (2016-19); og aktuelle observationsdata opnået man ved at overvåge dagsommerfugle på rewildede og forsømte parceller. De brugte korrespondanceanalyse til sammenligning af nærvær og fravær og kanonisk korrespondanceanalyse for den aktuelle overvågning og relaterede resultater af både ordineringsmetoder til livshistorie og klimatiske egenskaber og bevaringsrelaterede kendetegn for registreret dagsommerfugle.

P.S. nu er jeg ikke den bedste oversætter, så læs mere i artikel her:
Rewilding på Milovice militære træningsområde, Tjekkiet

________________________________

Alternativní management ekosystému

d. 16 january 2022

Alternativní management ekosystému
Metodika zavedení chovu býložravých savcu jako alternativního managementu vybraných lokalit
Certifikovaná metodika (Nment)

Forskere:
Dalibor Dostál & Miloslav Jirku (2015)


________________________________

Forskere tror ikke deres egne øjne.
I alt 42 procent af de tjekkiske sommerfuglearter blev talt på et lille græsningsareal.
Takket været de vilde heste


EUROPEAN WILDLIFE march 16, 2017:

Resultaterne af en optælling af dagsommerfugle fra en vildheste-græsgang i det tidligere Milovice militærtræningsområde uden for Prag har taget pusten fra forskerne. På to år lykkedes det hovpattedyrene at skabe et sted med en høj grad af artsdiversitet, omtalt som et "hotspot". En analyse af resultaterne af sommerfugleovervågningen er gennemført af eksperter i de seneste dage.

"I
2016 registrerede vi 59 arter af dagsommerfugle på græsningen (minus køllesværmere, Zygaeninae), hvilket repræsenterer utrolige 42 procent af de arter, der findes i hele Tjekkiet. Biologiske data viser således tydeligt, at området langt fra kun er et stykke konventionelt græsningsareal; snarere er det et ekstraordinært sted, der med dets antal dagsommerfuglearter fuldt ud kan sammenlignes med store steppereservater,” sagde Miloslav Jirku fra Det Biologiske Center for Videnskabsakademiet i Tjekkiet.

”Dagsommerfugle er en af de mest udsatte grupper af dyr. Dette faktum understøttes af den tilstrækkelige grad af udforskning – de er et populært emne blandt eksperter, og deres udbredelse i Tjekkiet er blevet grundigt analyseret. Hovedårsagerne til deres tilbagegang er ændringer i landskabsforvaltningen; hvor områder, der bruges i vid udstrækning, forsvinder, bliver europæiske landskaber enten forladt eller udnyttet intenst,” sagde
Frantisek Pelc, direktør for Agenturet for Naturbeskyttelse og Landskabsbeskyttelse i Tjekkiet.
Det skal bemærkes, at Milovice græsarealer kun dækker 40 hektar. I alt omfatter sommerfuglene fundet i græsningsområdet otte lovbeskyttede arter og fem arter, der er opført på landets rødliste over truede arter, hvoraf én er stærkt truet og én er kritisk truet.

"At betegne Milovice-græsgangen som et hotspot ville ikke være nogen overdrivelse". Man bør i denne forbindelse bemærke, at dette er et område, der var blevet forringet i et kvart århundrede, hvilket forårsagede tab af dets biodiversitet. For bare to år siden var det en enkelt stor bestand af aggressivt bushgrass; Bjergrørhvene, Calamagrostis epigejos kommenterede Jirku.

Det er opmuntrende at se, hvor hurtigt sommerfuglearterne slog sig ned i et græsareal, der indtil for nylig var uattraktivt for de fleste af dem. Dette skyldes den omfattende mængde nektar, der er tilgængelig, og den brede vifte af levesteder, der skabes gennem aktiviteten af store hovpattedyr.

I Tjekkiet anses 161 arter af dagsommerfugle for at være hjemmehørende, når de ikke inkluderer
køllesværmere, Zygaena-slægten. Af disse er 19 arter, dvs. 12 procent, uddøde på mindre end de seneste hundrede år. Som sådan overlever nu 142 arter i landet, hvoraf mere end halvdelen er truede arter. For nogle af dem, såsom moutain alcon blue / rebels blåfugl, Phengaris alcon ssp. rebeli fortsætter processen med lokal udryddelse.

"Et andet sommerfuglrigt sted, hvor vilde heste vil hjælpe med at styre landskabet, bliver
Podyji National Park på den tjekkisk-østrigske grænse. To mindre besætninger forventes at ankomme dertil i foråret,” tilføjede Dalibor Dostal, direktør for bevaringsorganisationen European Wildlife.

Læs mere på sommerfuglene forsvinder

________________________________

Hestefolk, der støtter Naturnationalparker

d. 21 september 2021

Om denne gruppe:

Vi er rigtig mange hestemennesker, som er for Naturnationalparker og for vildtlevende heste i NNP'erne, som vi tror på kan få et dejligt, frit liv, hvor de kan gøre det, de er bedst til - at være heste, samtidig med vi alle kan få en rigere og federe natur.
Der florerer mange falske påstande om udsultning, mistrivsel, død og ødelæggelse i.f.m planlægning af de nye NNP.
Vi henstiller til at nnp selvfølgelig er omfattet af dyrevelfærdsloven. Yderligere oplysninger om dyrevelfærd i NNP, kan findes her:

Miljøministeriet; Q&A om dyrevelfærd, hegn, adgang og friluftsliv


________________________________

Hvorfor overhovedet græsning?

d. 7 maj 2021

Østjylland d. 14 februar 2021. Fotograf; Stine Nüchel Tuxen

Østjylland d. 14 februar 2021. Fotograf; Stine Tindal Tuxen

Heste denne smukke vintermorgen.

De var ikke stået op endnu, da jeg kom der ud, de stod alle otte og blundede i solen til lyden af fuglesang.
Et par stykker af dem vågnede lidt op og begyndte at smågræsse, da jeg kom,
typisk at de skynder sig igang med dagens arbejde, når chefen dukker op?
Stine Tindal Tuxen

________________________________

Hvorfor overhovedet græsning?
af
Stine Tindal Tuxen

Græs der ikke ædes af større græssere som køer eller af heste, ender som en dyne af vissent materiale oven på jorden. Det kaldes førne og forhindrer lys og varme i at trænge ned til jordbunden. Blomstrende urter kan ikke sætte blomst i det fugtige mørke under førnelaget, og med tiden vil arter af blomstrende urter helt forsvinde fra området.

Nogle af de store planteædere æder gammelt græs og førne i løbet af vinteren, så der i foråret kommer lys og varme ned til de blomstrende urter. Når du står på et areal i marts-april måned og kigger lige ned i jorden, skal du kunne se rosetplanterne på jordbunden, uden at du skal flytte noget græs for at finde dem. Så er du sikker på, at der også kommer lys og varme ned til dem.

Læs mere i artikel "Passiv eller aktiv rewilding?" på Verdens Skove


________________________________

Den Danske Naturfond

d. 18 juli 2021

Konikheste. Bøtø Plantage, Falster d. 18 juli 2021. Fotograf; Henrik S. LarsenKonikheste. Bøtø Plantage, Falster d. 18 juli 2021. Fotograf; Henrik S. Larsen

Konikheste. Bøtø Plantage, Falster d. 18 juli 2021. Fotograf; Henrik S. Larsen

Den Danske Naturfond:
Pas på de danske ”
pandaer” ? SJÆLDEN OG TRUET!

Vildtlevende heste er gode skovarbejdere
De er smukke, og de er naturens egne skovarbejdere, der ikke larmer. Vildhestene i Bøtøskoven skal gå ude hele året sammen med kvæg og sørge for at pleje naturen.

De æder skud af buske og træer og forhindrer, at arealerne gror til igen. Det sørger for den rigtige balance mellem åbne græsarealer og områder med skov.

Hestene er af racen Konik, som stammer fra Polen. Man har avlet Konikheste, så de ligner den oprindelige, vilde europæiske hest tarpanen, som uddøde omkring år 1900.

Ved årsskiftet 2019/2020 bestod hesteflokken i Bøtøskoven af 15 dyr.

Hold venligst afstand for din sikkerheds skyld og undlad at fodre dyrene, så de ikke bliver syge.

Den Danske Naturfond har genoprettet og beskyttet naturområdet Bøtøskoven ved Marielyst på Falster sammen med Guldborgsund Kommune siden 2017, hvor fonden købte 153 hektar svarende til cirka 153 fodboldbaner.

Dengang var skoven en mørk plantage med mange nåletræer i lige rækker, hvor få arter kan leve. Vi har fældet mange af nåletræerne for at skabe flere åbne områder og lysninger i skoven, som bliver til flere levesteder for områdets mylder af sommerfugle blandt andet Spejlbredpande og Sort Ildfugl.

Mange af de danske sommerfuglearter er generelt i tilbagegang, fordi der mangler skovlysninger og overdrevsarealer.


________________________________

Ræveskiftet, Horneby, Nordsjælland d. 8 juni 2016. Fotograf; John Strange Petersen

Argusblåfugl, Plebejus argus nyklækket han med myrer.
Ræveskiftet, Horneby, Nordsjælland d. 8 juni 2016. Fotograf; John Strange Petersen
Nyklækkede sommerfugl har fine dråber på behåringen som er attraktive for myrerne som garanterer at myrerne ikke opfatter blåfuglen som indtrængere når de forlader myreboet. Argusblåfugl tiltrækker myre i alle stadier, fra æg til voksen sommerfugl, hvilke er ganske enestående. 

Selve arealet på Ræveskiftet, Nordsjælland er ekstensiv græsset af en lille flok herefordkvæg som tages hjem i stald om vinteren.


________________________________

Isblåfugl, Polyommatus amandus. Ellinge Lyng, Odsherred, Danmark d. 18 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen

Ellinge Lyng, Odsherred, Danmark d. 18 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen


________________________________

Geder bliver sluppet løs på Rødbyhavn Rangerterræn

d. 19 august 2018

Rødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenRødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenPurpur-Storkenæb (Geranium purpureum). Rødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenRødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenRødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenRødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenDuehale, Macroglossum stellatarum. Rødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars AndersenBlåvinget Steppegræshoppe, Sphingonotus caerulans. Rødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars Andersen

Rødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars Andersen

Søndag d. 19 august 2018 slap Sebastian Klein gedebukke løs mellem skinner og skærver, havtorn og skovfyr på baneterrænet i Rødbyhavn på Lolland.

Bagefter var vi på naturvandring med
Anders N. Michaelsen, Linda Kjær-Thomsen, Philip Hahn-Petersen, Lars Thomas og Lars Andersen, hvor vi fandt Purpur-Storkenæb, Blåvinget Steppegræshoppe og Duehale.

Og ja den er god nok, ekstensiv helårsgræsning uden tilskudsfodring med 10 gedebukke af Dansk Landrace i en fold på 14 hektar, der rummer Danmarks fedeste ruderat med masser af sjældne arter, et lille bitte stykke urørt skov og tre vandhuller.

Vi satser på at gederne kommer til at æde masser af skovfyr og havtorn, så arealet med varme steppeflader på baneterrænet øges til gavn for f.eks.
Smalbladet Hanekro, Purpur-Storkenæb, Natlyssværmer, Blåvinget Steppegræshoppe og Blegskuldret Perikonugle. Vi håber også at gederne æder af vandhullernes brinker til gavn for Grønbroget Tudse, og så håber vi de laver ravage i skovstykket, så der kommer barkskader på træerne, mere dødt ved og lys til skovbunden.

Kort sagt håber vi på, at gederne kan levere den proces der skal til for at opretholde og udvikle Rødbyhavns særprægede busksteppelandskab mange år ud i fremtiden. Citat;
Philip Hahn-Petersen og Lars Andersen

Her plejeplanen for Rødbyhavn Rangerterræn august 2018


________________________________

Køer på sommergræs. Brunddragene, Lolland d. 26 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen

Køer på sommergræs. Brunddragene, Lolland d. 26 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen


________________________________

Køer på areal der gødskes og udsåes med kløvergræs

d. 7 maj 2021

Køer på areal der gødskes. d. 7 maj 2021. Fotograf; Mette Hesselholt Henne Hansen

Køer på areal der gødskes. d. 7 maj 2021. Fotograf; Mette Hesselholt Henne Hansen

Mette Hesselholt Henne Hansen d. 7 maj 2021: Her er et stykke dansk landareal, som er hjemsted for vilde arter af insekter, fugle og planter.
Der går
limousine-kvæg på arealet. Det er også en oprindelig dansk art, Bos taurus, som påvirker landarealet så der bliver levesteder for varmekrævende arter, gødningsfauna, m.m.der påvirker landarealet så der bliver levesteder for varmekrævende arter, gødningsfauna, m.m.

Alligevel går det ikke godt for dette her stykke areal, hvis man ser på det med biodiversitetsbriller:

Arealet gavner ikke de sjældne planter:
Der vokser kulturgræsser, kløver og lidt forskellige bredbladede urter - med de fleste vilde planter har svært ved at konkurrere med græsserne. Det skyldes, at græsserne får en hjælpende hånd, da arealet gødskes og ind imellem omlægges med udsåning af kløvergræs.

Arealet gavner ikke de sjældne insekter:
blomstrende urter græsses ned om sommeren, så der er ikke mad til bestøverne. Der er ikke ret mange forskellige planter til specialist-insekterne. Græsset er højt og tæt før dyrene kommer på, så der er ikke ret god adgang til bar jord til jordbier og andre jordlevende insekter. Der er kun gødning på arealet i maj-oktober, så gødningsfaunaen står uden levested i mange måneder.

Arealet gavner ikke de sjældne fugle:
dræn vedligeholdes, og insektfaunaen er forarmet, så der ikke er meget mad at komme efter.

Hvad så med dyrevelfærden?
Ja, der er taget MANGE flere dyr ud fra dette areal end fra Molslabs arealer. De fjernes som seks måneder gamle kalve, og slutfodres med kraftfoder, så de opnår god kødkvalitet før slagtning. Når køerne skilles fra deres kalve brøler både ko og afkom uafbrudt i nogle dage. Selvfølgelig kan man ikke undlade at fjerne dyr - gjorde man dét, ville arealet lynhurtigt overstige bærekapaciteten, og der ville ikke være mad til dyrene. Men landmanden fjerner dem altså FØR maden slipper op. De når aldrig at blive sultne. De når at blive skilt fra deres mor og deres flok, propfodret og aflivet. Jeg kan ikke forstå, at denne model, der FJERNER LANGT FLERE dyr fra arealet årligt end Molslab, og på en langt mere lidelsesfuld måde, er uproblematisk i langt de fleste danskeres øjne?
Måske fordi formålet er indlysende nyttigt: at producere godt limousine-oksekød? Et mål, vi er vant til - og midlet, som målet helliger, kaldes jo almindelig drift.
Hvis målet er at standse tabet af sjældne arter... så når den kritiske sans shitstorm- niveau?

(Vi køber selv 1/8 limousine-kalv hvert år - og jeg synes ikke dyrene på billedet lever et elendigt liv. Men de lever i gennemsnit et både kortere og tristere liv end dyrene på Molslab. Det synes jeg burde være indlysende. Og denne type dyrehold gavner fødevareproduktionen, men ikke biodiversiteten).

Artikel på facebookgruppe "biodiversitet.dk".


________________________________

Stop indhegningerne i kommende
National Parker NNP for dyrenes skyld.
En facebookgruppe;
"
Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP for dyrenes skyld."
af
Dorthe Brauner Jensen med over 9200 medlemmer

d. 16 august 2021

Denne gruppe af "stop hegn" er på vildspor med fake news om dyremishandling og ofte er deres medlemmer aktive i andre facebookgrupper med deres postulater om dyremishandling, og man aldrig vil få vild natur bag hegn. Og de organiserer personlige angreb mod dyreholdere og andre som de opfatter som deres modstandere. Mange af denne gruppe medlemmer bliver vildledt af fake news og tror ikke på faglighed og myndigheder.

________________________

Modsvar indspireret af bla. Rasmus Erjnæs: Ang. natur bag hegn.
Argumentet for rewilding under hegn er at det er den realpolitiske forudsætning for vilde dyr
anno 2021.

Der er lavet areal analyser over store sammenhængende naturområder i DK, og de ligger omgivet af produktionsarealer og byer, så det er ikke muligt at realisere naturlige tætheder af store græssere som køer og heste uden hegn.

Man kan opfatte dette som tudebanalt i en grad at man let mister tålmodigheden med hegnsmodstanderne/ridefolket.
Fordi enten tænker man de må være tankeløse eller at de i virkeligheden bare helst vil være fri for vild natur. Så er det nemlig en god idé at slås mod hegn. Så kan man få mere af det røvsyge kulturlandskab vi har overalt.

Og den vilde og sårbare natur forsvinder med dens sommerfugle.

Ang. "stop hegn" påstande om at rewilding er dyremishandling, er ret problematisk da deres angreb går ud over mange dyreholdere, dyrlæger og biologer.
For anklagen om dyremishandling kan få folks følelser i kog.
Det værste er at de laver en folkets domstol uden faglige beviser.

Jeg forstår ikke at facebook tillader denne gruppe som er fuld af fake news, og organiserer chikane mod andre? Citat; Lars Andersen


______

Balladen om dyrevelfærdsloven L229

d. 4 septenber 2021

Lars Brøndum d. 4. sep. 2021:
Når nu det er skiftet fra daglig til jævnigt tilsyn, der er et af hetze-nettes store kritikpunkter, så er det er jo interessant at kende baggrunden for, HVORFOR man for heste har valgt lave en særregel, hvor man kræver dagligt frem for jævnligt tilsyn.

I dyrevelfærdsloven er tilsynspligten for for dyr bestemt efter § 9, stk 1 og stk 2:
"§ 9. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fritgående dyr på græs el.lign. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt."
Denne formulering stammer mere eller mindre ordret fra den gamle dyreværnslov (§ 3 stk 3).
Det vil sige, at man fra starten egentlig havde defineret, at dyr på græs IKKE havde behov for dagligt tilsyn, men dette blev for HESTE ændret med indførsel af hesteloven i
2008, hvor der pludselig kræves dagligt tilsyn af disse dyr.

Og så er spørgsmålet jo, hvorfor har man valgt at lave en særregel for heste?
I baggrunden for hesteloven kan man læse forklaringen på, hvorfor den daglige tilsyn af heste blev anbefalet:
Retsinformation.-Sagsforløb 2006/1 LF 202 Vedtaget

"I Danmark er folde af meget varierende kvalitet, og derfor er der et stort antal folde, hvor det er nødvendigt med mindst ét dagligt tilsyn for at sikre hestene på folden tilstrækkelig vand og foder samt sikre, at der ikke er opstået skader eller sygdom. Derfor har det efter arbejdsgruppens opfattelse været nødvendigt, at ikke alene opstaldede heste, men også heste på fold tilses mindst én gang dagligt. Alle heste, uanset om de er på fold eller er opstaldet, bør således tilses minimum én gang dagligt for at sikre, at hestene er raske, at de ikke er kommet til skade, at de har tilstrækkeligt vand og foder, og at de har adgang til et tørt, velstrøet leje."
Mao så stammer kravet om dagligt tilsyn af heste fra, at alt for mange (hobby- og ride) heste i Danmark går på (alt) for små og kummerlige folde, hvor dagligt tilsyn er nødvendig.

I forbindelse med rewilding, så vil heste komme til at gå på store og varierede naturarealer, hvorfor baggrunden for det daglige tilsyn ikke er relevant. Det giver derfor GOD mening, at man i forbindelse med NNP'erne har ændret dette - og i bund og grund kan man jo undre sig over, hvorfor man ikke på samme tid har ændret kravet til andre naturplejearealer.

Når nu det er skiftet fra daglig til jævnigt tilsyn, der er et af hetze-nettes store kritikpunkter, så er det er jo interessant at kende baggrunden for, HVORFOR man for heste har valgt lave en særregel, hvor man kræver dagligt frem for jævnligt tilsyn.

Lars Brøndum om dyrevelfærdsloven på facebookgruppen;
Rewilding.dk


______

Hetze-nettet / Stop hegn gruppe

Vi snakker om folk der systematisk politianmelder, hænger folk ud på facebook, skriver læsebreve, sprede løgne og kontakter folks arbejdspladser og spammer folks private facebook profil med billeder af misrøgtede dyr, hentet fra nettet.

“Hetz beskrives som en ”forfølgelse af nogen gennem offentlig forhånelse, kritik eller lign. Kraftig, vedholdende kritik af noget, ofte fra mange sider”.”

facebookgruppe; "Rewilding DK"


______

"Tænk at bo i et land hvor vild natur er så farligt,
forbudt og provokerende at fortalerne
skal udråbes som ekstremister?"

d. 18 november 2021

Dagens citat Rasmus Ejrnæs


______

Dyrlæger føler sig hængt ud på Facebook
i ophedet debat om dyrevelfærd i nationalparker

DR Østjylland d. 11 maj 2021

______

»Skuffende at se dyrlæger løbe med«
Dansk Veterinær-tidsskrift 21.06.2021
Dyrlægerne, der førte tilsyn med de meget omtalte dyr under Molslaboratoriets rewilding-projekt,
er blevet mødt af både personlig hetz fra dyrevelfærdsaktivister og politianmeldelser.

______

facebookgruppe "biodiversitet.dk"

facebookgruppe; "Rewilding DK"

________________________________

Rewilding, store græssere, naturnationalparker,
udsultede eller blot sultne heste?

d. 12 maj 2021

TV2 ØSTJYLLAND onsdag 12 maj 2021, kl. 15:00
en digital høring om biodiversitet og dyrevelfærd.
Thomas Gam Nielsen Lokalreporter i Syddjurs Kommune

Danmarks mest fotograferede heste og kvæg græsser lige nu på Mols.
Nogle ser udsultede heste og misrøgte kvæg, mens andre noterer et meget friere og vildt liv i de forskellige store indhegninger i Mols Bjerge sammenlignet med staldlivet.

SE DEBATTEN HER


________________________________

Heste på sommergræs. Napstjært Enge, Nordjylland d. 25 august 2012. Fotograf; Lars Andersen

Heste på sommergræs. Napstjært Enge, Nordjylland d. 25 august 2012. Fotograf; Lars Andersen

Napstjært Enge nord for Frederikshavn er opdelt i flere folde hvor der går heste, er en af de bedste lokaliteter for hedepletvinge i Danmark.
På de græssede arealer er det ofte tæt på - og under elhegn man finder larvespind i august.


________________________________

Knepp Wildland

d. 16 maj 2021

Knepp Wildland er en ejendom på 3.500 hektar lige syd for Horsham, West Sussex. Siden 2001 har jorden - engang intensivt landbrug - været afsat til et banebrydende omformningsprojekt. Ved hjælp af græssende dyr som drivkræfter for oprettelse af levesteder og med restaurering af dynamiske, naturlige vandløb har projektet oplevet ekstraordinære stigninger i dyrelivet. Sjældne arter som turtleduer, nattergale, vandrefalk og dagsommerfugle som iris yngler nu her; og populationer af mere almindelige arter stiger.

Knepp Wildland-projektets vision er radikalt anderledes end konventionel naturbeskyttelse, da den ikke er drevet af specifikke mål eller målarter. I stedet er dets drivende princip at etablere et fungerende økosystem, hvor naturen gives så meget frihed som muligt. Målet er at vise, hvordan en 'procesledet' tilgang kan være en meget effektiv, billig omkostningsmetode til økologisk restaurering - velegnet til svigtende eller forladte landbrugsjord - der kan arbejde for at støtte etablerede naturreservater og dyrelivet, der hjælper med at give sammenhænge, der en dag forbinder dem sammen i landskabet.

Link til rewilding i England og Europa


________________________________

Oostvaardersplassen

d. 16 maj 2021

Hvad skete der på Oostvaardersplassen?
Et hollandsk 'rewilding-eksperiment' der finder sted på Oostvaardersplassen. Dette betyder, at vilde dyr bliver placeret i et området og overlades til deres egen levevis og overlevelse.

Men hvad er rewilding?
Omforvildning er grundlæggende handlingen med at genoprette et landområde til dets naturlige økologiske tilstand. Dette betyder, at vilde dyr genindføres i området, som en gang kan være forsvundet på grund af menneskelig påvirkning. Det er dybest set en måde at have områder, der ikke er påvirket af os, og betyder, at vi kan have flere vilde dyr i vores områder.

Lyder det som en god idé?
I dette tilfælde skal du tænke om igen. Oostvaardersplassen og den hollandske statlige skovbrugsorganisation er under anklage for det kaos, der har fundet sted der i løbet af
vinter 2018. Og da reservatets dyr generelt var ureguleret (i den forstand at der ikke vil være nogen indblanding), fik dyrene lov til at formere sig. Det, sammen med den meget kolde og uforudsigelige vinter, betød, at mange af planter visnede før tid og de sidste planter blev spist op. Dette førte til, at tusinder af dyr døde af sult i Oostvaardersplassen.

Protester og vrede over Oostvaardersplassen
Selve det at mange dyr der led, blev taget så dårligt, at folk kastede høballer over hegnet for at fodre dyrene. De forfærdelige og chokerende billeder der dukkede op af dyrene der sultede, førte forståeligt nok til en officiel rapport, der kritiserede eksperimentet, og demonstranter strømmede til online platforme og til selve reservatet. (Tjek debatter på Google og Facebook for at se, hvad folk sagde om det). Naturreservatet blev også beskrevet som 'et Auschwitz for dyr.'

Så hvad gik galt på Oostvaarderplassen?
Over halvdelen af Konik-hestene, Heck-kvæg og hjorte blev slagtet, fordi de blev fundet sultende ihjel. For at sætte dette i perspektiv: 5.230 af disse 3 arter blev fundet (efter nogle få milde vintre) - dette blev derefter skåret til 1.850 efter den kolde vinter i år på grund af dødsfald. 90% af disse dødsfald skete ved nedskydningen på grund af deres sult.

Vejret er umuligt at forudsige, hvilket betyder at landskabet ikke var forberedt på en kold vinter. Det er forkert at antage, at landskabet ikke ville dø. Det viser virkelig vigtigheden af overvågnings niveauet af dyr på alle punkter. Selvom det selvfølgelig lyder rart at kunne have et område 'uberørt', i sådanne situationer, er ideen om at placere dem i et indhegnet (alligevel stort) område teknisk set stadig en menneskelig indflydelse. Derfor kan ting stadig gå galt. I denne situation gjorde det netop det.

Så hvad sker der nu?
Siden er der ved påbud indført regulering af dyr, og der er plantet skov som beskyttelse. Dermed er der flere rewildingfolk der siger det ikke er rewilding mere, at det nu bare er en dyrepark. Uanset hvad man vil kalde det, udforsker Oostvaardersplassen stadig vigtige muligheder for vores miljømæssige fremtid.


________________________________

Vellykke pleje for mnemosyne i Uppland

d. 30 januar 2020

Mnemosyne, Parnassius mnemosyne hun. Blekinge, Sverige d. 29 maj 2014. Fotograf; Lars Andersen

Nygammalt bete ger mnemosynen ny livskraft
d. 25 juli 2018

Man brugte en historisk økologi-tilgang til at identificere kritiske økologiske behov for den truede dagsommerfugl Mnemosyne, Parnassius mnemosyne i Sverige i forhold til historisk og aktuel arealanvendelse.

I Uppland fandtes der i 2004 stadig nogle få, meget små bestande af mnemosyne hovedsageligt på forladte, dyrkede græsarealer.
Fra gamle landundersøgelseskort, skatteinformation osv. Har det har været muligt at konkludere, at gamle
mnemosyne-lokaliteter tidligere var beskyttet mod både græsning og slåning i løbet af foråret og forsommeren. Først i slutningen af juli eller begyndelsen af august fik kvægene lov til at komme ind for at græsse på arealet.

Den mest passende habitatstruktur og forvaltning blev omdannet til en plejeplan for restaurering og forvaltning, der blev anvendt på to P. mnemosyne- lokaliteter.
P. mnemosyne populationer og dens værtsplante, Corydalis solida, blev overvåget årligt 2004–2014.

Baseret på tidligere viden om P. mnemosyne, anbefaler den svenske plejeplan for bevaring af arten; regelmæssig rydning af buske og træer for at opretholde en mosaik-træ-græsareal-levesteder og en begrænsning af fjernelse af jordbiomasse. Vores analyse antydede en alternativ forvaltningsmetode, sent og temmelig intensiv græsning.
P. mnemosyne population og dens værtsplante steg som svar på dette styringsregime, og sommerfuglen begyndte at sprede sig til nye steder. Vi foreslår en struktureret metode til at kombinere økologisk og historisk viden, som kan afsløre habitatforhold, der er vanskelige at opdage i marken i dag, men som er af afgørende betydning for en vellykket artsbeskyttelse.

Link til fuldtekst PDF-Fil

Referens:
Westin A, Lennartsson T, Björklund J-O.
The historical ecology approach in species conservation – Identifying suitable habitat
management for the endangered
Clouded Apollo, Parnassius mnemosyne (L.) in Sweden.
AIMS Environmental Science. 2018;5: 244–272. doi:10.3934/environsci.2018.4.244


________________________________

Butterfly Conservation Denmark
d. 17 maj 2021

Butterfly Conservation Denmark har fokus på at sikre Danmarks sårbare og truede dagsommerfugle. Firmaet består af entomolog Emil Blicher Bjerregård, biolog Peer Ravn og internationale eksperter som Jeremy Thomas, David Simcox og Detlefs Kolligs.
BCD startede officielt i
vinteren 2021


________________________________

Restoring Marsh Fritillary Metapopulations

from Dartmoor, UK

18 oktober 2013

Pleje for hedepletvinge metapopulation; Kratkontrolhegn/grænsearbejde er udført for at muliggøre genindførelse af græsning med hårdføre kvæg eller ponyer.
Fældning af små områder med skov og klipning af hække, for at skabe klare flyvestier for
hedepletvinge og forbedre forbindelsen mellem habitatområder.
Plantning af
djævelsbid, for at forbedre kvaliteten af ynglehabitatet for hedepletvinge.
Støtte givet til Natural England-medarbejdere - der bistår med anvendelser af landbrugsmiljø og sikre, at passende ledelsesrecepter er inkluderet i aftalevilkårene.
Uddannelsesarrangementer arrangeret for fagfolk inden for bevaring, grundejere og entreprenører.
Frivillige rekrutteret og organiseret til at udføre praktisk forvaltning og artsovervågning.
Guidede vandreture og andre offentlige arrangementer afholdt for at øge forståelsen og påskønnelsen af sommerfugle.

Læs mere på
Restoring Marsh Fritillary Metapopulations from Dartmoor, UK


________________________________

Butterfly Conservation UK
d. 7 maj 2021

Man ved at ekstensive store græssere er gavnlig for biodiversitet, det er der solide evidenser for. I england har man over 40 års erfaring i naturpleje med store græssere, og uden de store græssere vil der været forsvundet mange sommerfugle.

Butterfly Conservation UK


________________________________

Natur360
d. 17 maj 2021

Natur360 er et firma, med stor ekspertise indenfor natur og friluftsliv. Vi har erfaring med stortset alle hjørner af naturen - om det drejer sig om benyttelse eller beskyttelse, formidling eller forvaltning, rådgivning eller udvikling.


________________________________

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

________________________________

Home tilbage til forsiden