Hestene er en del af et såkaldt rewilding-eksperiment, der vil genskabe noget af den vilde natur, der er gået tabt i Danmark.
Men projektet vækker bekymring og stærke følelser hos folk, der mener, det sker på bekostning af dyrenes velfærd. Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, fortæller om vilde dyr og død i dagens Genstart.

Rewilding Mols
På Molslaboratoriet lever heste og kvæg vildt inden for en hegning på 120 hektar. Vi tilser dyrene og arealerne hver dag. Konstaterer du akutte problemer, kan henvendelser rettes til vagttelefonen +45 21530913

Rewilding handler om fremtidens natur. Ved at tage bestik af, hvordan naturen på vore breddegrader har fungeret gennem millioner af år, tilstræber man at genoprette naturlige økologiske processer med så begrænset menneskelig indgriben som overhovedet muligt. Dette langsigtede perspektiv gør, at rewilding anses for at være et væsentligt virkemiddel i det politiske mål om at sikre verdens naturarv for eftertiden.

Rewilding Mols på Molslaboratoriet blev indviet d. 26. november 2016 og er et af de mest ambitiøse rewildingprojekter i Danmark. Med 120 hektar omfattet af projektet er det beskedent af størrelse, men naturen er mere varieret og artsrig end de fleste andre steder, og graden af menneskelig indgriben er reduceret til et minimum.

I Rewilding Mols er der i efteråret 2016 udsat en bestand af Exmoor-ponyer og Galloway-kvæg, der lever så vildt som overhovedet muligt. Bestanden holdes inde af et almindeligt 3-tråds-hegn, som nemt forceres af alle andre arter. Hestene og kvæget kan reproducere sig frit og etablere flokke og territorier. De må derfor konkurrere om resurserne. Lovgivningen kræver, at dyrene trives, så hvis vi frygter mistrivsel for enkeltindivider, udtages disse af bestanden. De foræres væk eller aflives.

I Danmark står det ligeledes dårligt til med biodiversiteten. Den er i fortsat og vedvarende tilbagegang. Tabet af den biologiske mangfoldighed i den danske natur skyldes bl.a. dræning, opdyrkning, bebyggelse og infrastruktur, som har trængt den urørte natur tilbage. Naturen ligger ofte som små isolerede øer i landskabet.
Den seneste danske rapportering til EU om udmøntningen af EU’s habitatdirektiv viste, at kun 5 % af naturtyperne var i gunstig bevaringsstatus, mens 95 % var i ugunstig tilstand (18 % i moderat ugunstig tilstand; 77 % i stærkt ugunstig tilstand).

Opslag på facebookgruppen:
"Hestefolk, der støtter Naturnationalparker"
af Sofie Graarup Jensen d. 25. nov. 2021.

Der florerer jævnligt billeder af dyr i forskellige projekter, der ser sørgelige ud på Facebook. Vi kan i denne gruppe ikke lade som om, at de ikke eksisterer, så jeg har gjort mig nogle tanker omkring de sager.
Lad mig allerførst slå noget fast:

Denne gruppe går ikke ind for dyremishandling eller udsultede dyr. Vi tror fuldt og fast på, at heste i NNP’erne vil få nogle af de mest fantastiske, privilegerede hesteliv i hele Danmark. De får friheden til at vælge, hvem de vil socialisere med, hvem de vil slås med, hvem de vil parre sig med, hvor længe de vil passe deres føl (i de tilfælde at der kommer rigtige familieflokke), hvad de vil spise, hvor de vil sove, hvor de vil færdes oooog så videre og så videre. Dertil kommer, at de i modsætning til ”rigtigt vilde” dyr forhindres i at sulte eller gå rundt med skader og sygdomme – fordi ejerne er forpligtet juridisk til at sørge for at de undgår lidelse.

Vi tror på, at det er fuld ud ladsiggørligt at holde store dyr bag hegn på en forsvarlig måde, hvor bestanden reguleres efter fødeudbuddet og med detaljerede handlingsplaner, i tilfælde af, at maden alligevel ikke slår til. Hvor dyrene tilses på en forsvarlig måde, så der kan tages hånd om individer, der har brug for hjælp
Ind i mellem dukker der så billeder op, af tilfældige dyr fra tilfældige projekter, som på den ene eller den anden måde ser ud til at mangle omsorg. De ser for tynde ud, har for lange hove eller lignende. Disse billeder lader til at ødelægge visse folks opbakning til NNP’er. Det er både ærgerligt og ulogisk af flere årsager.

1) Det er sjældent, vi kender til den rigtige historie bag de delte billeder.
Der kan fx være tale om dyr som er syge og i behandling eller om dyr,
der for nylig har født og er diegivende.

2) Der er ikke nødvendigvis angivet ophav på billederne.
De kan være fra år tilbage, fra udlandet eller noget helt tredje.

3) Der kan naturligvis også være tale om rigtige lovbrud,
hvor dyreværnsloven ikke er overholdt.

Alle dyreværnssager er politisager, og ikke facebookdomstol-sager.
Dyreværnssager er triste, tragiske og aldrig i orden – men det er lovbrud.
Der begåes lovbrud indenfor alle grene af samfundet dagligt. Skulle man forbyde alle de ting, hvor der sker lovbrud, så ville vi ikke kunne noget som helst. Vi ville ikke kunne køre bil eller bygge et hus eller gå på arbejde eller få børn.
At bruge lovbrud som argument imod NNP’er er således ikke et lødigt argument. Det mangler lige så meget logisk hjemmel som det gør at sige, at ingen danskere må få børn, fordi der hvert år er børn der mistrives og tvangsfjernes.

Jeg vil gerne personligt opfordre alle til at forholde sig kritisk til historierne og i øvrigt ikke dele dem, så længe man ikke har nogen anelse om konteksten. Det er respektløst overfor de implicerede parter. Er man bekymret, kontakter man naturligvis politiet.

af Sofie Graarup Jensen d. 25. nov. 2021.

Hvordan har heste klaret mio af år uden at få ordnet hove og blive striglet? Det er da et guds mirakel?
Hvordan har ganske almindelige dansk sortbroget malkekøer klaret sig bag hegn siden 1986 og overlevet uden mennesker til at pyssenysse dem i Tjernobyl?

Vi mennesker skal lære at give naturen slip. Fravær af mennesker er det bedste der kan ske for dyrene og naturen. Men det er vi nok ikke parate til i Danmark?
Der vil nok lyde et ramaskrig, hvis man ser fluer, sommerfugle, biller, ræve, sjakaler, ulve, vildsvin, ravne, ørne og gribbe mæske sig i et hestekadaver på heden?

P.S. der er sikkert en del der ikke aner hvem DBJ er. Så er det Dorthe Brauner Jensen der menes.

Man har analyseret dagsommerfugle-tilstedeværelses-fraværsmønstre umiddelbart efter militær brugsafslutning (begyndelsen af 1990'erne), før refusionen (2009) og derefter (2016-19); og aktuelle observationsdata opnået man ved at overvåge dagsommerfugle på rewildede og forsømte parceller. De brugte korrespondanceanalyse til sammenligning af nærvær og fravær og kanonisk korrespondanceanalyse for den aktuelle overvågning og relaterede resultater af både ordineringsmetoder til livshistorie og klimatiske egenskaber og bevaringsrelaterede kendetegn for registreret dagsommerfugle.

Miljøministeriet; Q&A om dyrevelfærd, hegn, adgang og friluftsliv

Hvorfor overhovedet græsning?
af Stine Tindal Tuxen

Græs der ikke ædes af større græssere som køer eller af heste, ender som en dyne af vissent materiale oven på jorden. Det kaldes førne og forhindrer lys og varme i at trænge ned til jordbunden. Blomstrende urter kan ikke sætte blomst i det fugtige mørke under førnelaget, og med tiden vil arter af blomstrende urter helt forsvinde fra området.

Nogle af de store planteædere æder gammelt græs og førne i løbet af vinteren, så der i foråret kommer lys og varme ned til de blomstrende urter. Når du står på et areal i marts-april måned og kigger lige ned i jorden, skal du kunne se rosetplanterne på jordbunden, uden at du skal flytte noget græs for at finde dem. Så er du sikker på, at der også kommer lys og varme ned til dem.

Læs mere i artikel "Passiv eller aktiv rewilding?" på Verdens Skove

Den Danske Naturfond:
Pas på de danske ”pandaer” ? SJÆLDEN OG TRUET!

Vildtlevende heste er gode skovarbejdere
De er smukke, og de er naturens egne skovarbejdere, der ikke larmer. Vildhestene i Bøtøskoven skal gå ude hele året sammen med kvæg og sørge for at pleje naturen.

De æder skud af buske og træer og forhindrer, at arealerne gror til igen. Det sørger for den rigtige balance mellem åbne græsarealer og områder med skov.

Hestene er af racen Konik, som stammer fra Polen. Man har avlet Konikheste, så de ligner den oprindelige, vilde europæiske hest tarpanen, som uddøde omkring år 1900.

Ved årsskiftet 2019/2020 bestod hesteflokken i Bøtøskoven af 15 dyr.

Hold venligst afstand for din sikkerheds skyld og undlad at fodre dyrene, så de ikke bliver syge.

Den Danske Naturfond har genoprettet og beskyttet naturområdet Bøtøskoven ved Marielyst på Falster sammen med Guldborgsund Kommune siden 2017, hvor fonden købte 153 hektar svarende til cirka 153 fodboldbaner.

Dengang var skoven en mørk plantage med mange nåletræer i lige rækker, hvor få arter kan leve. Vi har fældet mange af nåletræerne for at skabe flere åbne områder og lysninger i skoven, som bliver til flere levesteder for områdets mylder af sommerfugle blandt andet Spejlbredpande og Sort Ildfugl.

Mange af de danske sommerfuglearter er generelt i tilbagegang, fordi der mangler skovlysninger og overdrevsarealer.

Selve arealet på Ræveskiftet, Nordsjælland er ekstensiv græsset af en lille flok herefordkvæg som tages hjem i stald om vinteren.

Alligevel går det ikke godt for dette her stykke areal, hvis man ser på det med biodiversitetsbriller:

Arealet gavner ikke de sjældne planter:
Der vokser kulturgræsser, kløver og lidt forskellige bredbladede urter - med de fleste vilde planter har svært ved at konkurrere med græsserne. Det skyldes, at græsserne får en hjælpende hånd, da arealet gødskes og ind imellem omlægges med udsåning af kløvergræs.

Arealet gavner ikke de sjældne insekter:
blomstrende urter græsses ned om sommeren, så der er ikke mad til bestøverne. Der er ikke ret mange forskellige planter til specialist-insekterne. Græsset er højt og tæt før dyrene kommer på, så der er ikke ret god adgang til bar jord til jordbier og andre jordlevende insekter. Der er kun gødning på arealet i maj-oktober, så gødningsfaunaen står uden levested i mange måneder.

Arealet gavner ikke de sjældne fugle:
dræn vedligeholdes, og insektfaunaen er forarmet, så der ikke er meget mad at komme efter.

Hvad så med dyrevelfærden?
Ja, der er taget MANGE flere dyr ud fra dette areal end fra Molslabs arealer. De fjernes som seks måneder gamle kalve, og slutfodres med kraftfoder, så de opnår god kødkvalitet før slagtning. Når køerne skilles fra deres kalve brøler både ko og afkom uafbrudt i nogle dage. Selvfølgelig kan man ikke undlade at fjerne dyr - gjorde man dét, ville arealet lynhurtigt overstige bærekapaciteten, og der ville ikke være mad til dyrene. Men landmanden fjerner dem altså FØR maden slipper op. De når aldrig at blive sultne. De når at blive skilt fra deres mor og deres flok, propfodret og aflivet. Jeg kan ikke forstå, at denne model, der FJERNER LANGT FLERE dyr fra arealet årligt end Molslab, og på en langt mere lidelsesfuld måde, er uproblematisk i langt de fleste danskeres øjne?
Måske fordi formålet er indlysende nyttigt: at producere godt limousine-oksekød? Et mål, vi er vant til - og midlet, som målet helliger, kaldes jo almindelig drift.
Hvis målet er at standse tabet af sjældne arter... så når den kritiske sans shitstorm- niveau?

(Vi køber selv 1/8 limousine-kalv hvert år - og jeg synes ikke dyrene på billedet lever et elendigt liv. Men de lever i gennemsnit et både kortere og tristere liv end dyrene på Molslab. Det synes jeg burde være indlysende. Og denne type dyrehold gavner fødevareproduktionen, men ikke biodiversiteten).

Denne gruppe af "stop hegn" er på vildspor med fake news om dyremishandling og ofte er deres medlemmer aktive i andre facebookgrupper med deres postulater om dyremishandling, og man aldrig vil få vild natur bag hegn. Og de organiserer personlige angreb mod dyreholdere og andre som de opfatter som deres modstandere. Mange af denne gruppe medlemmer bliver vildledt af fake news og tror ikke på faglighed og myndigheder.

________________________

Modsvar indspireret af bla. Rasmus Erjnæs: Ang. natur bag hegn.
Argumentet for rewilding under hegn er at det er den realpolitiske forudsætning for vilde dyr anno 2021.

Der er lavet areal analyser over store sammenhængende naturområder i DK, og de ligger omgivet af produktionsarealer og byer, så det er ikke muligt at realisere naturlige tætheder af store græssere som køer og heste uden hegn.

Man kan opfatte dette som tudebanalt i en grad at man let mister tålmodigheden med hegnsmodstanderne/ridefolket.
Fordi enten tænker man de må være tankeløse eller at de i virkeligheden bare helst vil være fri for vild natur. Så er det nemlig en god idé at slås mod hegn. Så kan man få mere af det røvsyge kulturlandskab vi har overalt.
Og den vilde og sårbare natur forsvinder med dens sommerfugle.

Ang. "stop hegn" påstande om at rewilding er dyremishandling, er ret problematisk da deres angreb går ud over mange dyreholdere, dyrlæger og biologer.
For anklagen om dyremishandling kan få folks følelser i kog.
Det værste er at de laver en folkets domstol uden faglige beviser.

Jeg forstår ikke at facebook tillader denne gruppe som er fuld af fake news, og organiserer chikane mod andre? Citat; Lars Andersen

“Hetz beskrives som en ”forfølgelse af nogen gennem offentlig forhånelse, kritik eller lign. Kraftig, vedholdende kritik af noget, ofte fra mange sider”.”

SE DEBATTEN HER

Knepp Wildland-projektets vision er radikalt anderledes end konventionel naturbeskyttelse, da den ikke er drevet af specifikke mål eller målarter. I stedet er dets drivende princip at etablere et fungerende økosystem, hvor naturen gives så meget frihed som muligt. Målet er at vise, hvordan en 'procesledet' tilgang kan være en meget effektiv, billig omkostningsmetode til økologisk restaurering - velegnet til svigtende eller forladte landbrugsjord - der kan arbejde for at støtte etablerede naturreservater og dyrelivet, der hjælper med at give sammenhænge, der en dag forbinder dem sammen i landskabet.

Men hvad er rewilding?
Omforvildning er grundlæggende handlingen med at genoprette et landområde til dets naturlige økologiske tilstand. Dette betyder, at vilde dyr genindføres i området, som en gang kan være forsvundet på grund af menneskelig påvirkning. Det er dybest set en måde at have områder, der ikke er påvirket af os, og betyder, at vi kan have flere vilde dyr i vores områder.

Lyder det som en god idé?
I dette tilfælde skal du tænke om igen. Oostvaardersplassen og den hollandske statlige skovbrugsorganisation er under anklage for det kaos, der har fundet sted der i løbet af vinter 2018. Og da reservatets dyr generelt var ureguleret (i den forstand at der ikke vil være nogen indblanding), fik dyrene lov til at formere sig. Det, sammen med den meget kolde og uforudsigelige vinter, betød, at mange af planter visnede før tid og de sidste planter blev spist op. Dette førte til, at tusinder af dyr døde af sult i Oostvaardersplassen.

Protester og vrede over Oostvaardersplassen
Selve det at mange dyr der led, blev taget så dårligt, at folk kastede høballer over hegnet for at fodre dyrene. De forfærdelige og chokerende billeder der dukkede op af dyrene der sultede, førte forståeligt nok til en officiel rapport, der kritiserede eksperimentet, og demonstranter strømmede til online platforme og til selve reservatet. (Tjek debatter på Google og Facebook for at se, hvad folk sagde om det). Naturreservatet blev også beskrevet som 'et Auschwitz for dyr.'

Så hvad gik galt på Oostvaarderplassen?
Over halvdelen af Konik-hestene, Heck-kvæg og hjorte blev slagtet, fordi de blev fundet sultende ihjel. For at sætte dette i perspektiv: 5.230 af disse 3 arter blev fundet (efter nogle få milde vintre) - dette blev derefter skåret til 1.850 efter den kolde vinter i år på grund af dødsfald. 90% af disse dødsfald skete ved nedskydningen på grund af deres sult.

Vejret er umuligt at forudsige, hvilket betyder at landskabet ikke var forberedt på en kold vinter. Det er forkert at antage, at landskabet ikke ville dø. Det viser virkelig vigtigheden af overvågnings niveauet af dyr på alle punkter. Selvom det selvfølgelig lyder rart at kunne have et område 'uberørt', i sådanne situationer, er ideen om at placere dem i et indhegnet (alligevel stort) område teknisk set stadig en menneskelig indflydelse. Derfor kan ting stadig gå galt. I denne situation gjorde det netop det.

Så hvad sker der nu?
Siden er der ved påbud indført regulering af dyr, og der er plantet skov som beskyttelse. Dermed er der flere rewildingfolk der siger det ikke er rewilding mere, at det nu bare er en dyrepark. Uanset hvad man vil kalde det, udforsker Oostvaardersplassen stadig vigtige muligheder for vores miljømæssige fremtid.

Nygammalt bete ger mnemosynen ny livskraft
d. 25 juli 2018

Man brugte en historisk økologi-tilgang til at identificere kritiske økologiske behov for den truede dagsommerfugl Mnemosyne, Parnassius mnemosyne i Sverige i forhold til historisk og aktuel arealanvendelse.

I Uppland fandtes der i 2004 stadig nogle få, meget små bestande af mnemosyne hovedsageligt på forladte, dyrkede græsarealer.
Fra gamle landundersøgelseskort, skatteinformation osv. Har det har været muligt at konkludere, at gamle mnemosyne-lokaliteter tidligere var beskyttet mod både græsning og slåning i løbet af foråret og forsommeren. Først i slutningen af juli eller begyndelsen af august fik kvægene lov til at komme ind for at græsse på arealet.

Den mest passende habitatstruktur og forvaltning blev omdannet til en plejeplan for restaurering og forvaltning, der blev anvendt på to P. mnemosyne- lokaliteter.
P. mnemosyne populationer og dens værtsplante, Corydalis solida, blev overvåget årligt 2004–2014.

Baseret på tidligere viden om P. mnemosyne, anbefaler den svenske plejeplan for bevaring af arten; regelmæssig rydning af buske og træer for at opretholde en mosaik-træ-græsareal-levesteder og en begrænsning af fjernelse af jordbiomasse. Vores analyse antydede en alternativ forvaltningsmetode, sent og temmelig intensiv græsning.
P. mnemosyne population og dens værtsplante steg som svar på dette styringsregime, og sommerfuglen begyndte at sprede sig til nye steder. Vi foreslår en struktureret metode til at kombinere økologisk og historisk viden, som kan afsløre habitatforhold, der er vanskelige at opdage i marken i dag, men som er af afgørende betydning for en vellykket artsbeskyttelse.

Link til fuldtekst PDF-Fil

Referens:
Westin A, Lennartsson T, Björklund J-O.
The historical ecology approach in species conservation – Identifying suitable habitat
management for the endangered Clouded Apollo, Parnassius mnemosyne (L.) in Sweden.
AIMS Environmental Science. 2018;5: 244–272. doi:10.3934/environsci.2018.4.244

Butterfly Conservation UK

Home tilbage til forsiden