Man kan se de friskklækkede Svalehaler ude i mosen hvor dens foderplante gror, men efter en tid flyver de ud på de blomsterrige enge, kystskrænter og overdrev, hvor de er ivrig blomsterbesøger på Mælkebøtte, Fladstjerne, Syren, Lupin, Kragefod, Slangehoved, Rødkløver, Merian, Tidsel, Lucerne, Asters, Gyldenris og Buddleia. Kan ses hilltoppe på bakkedrag og fjeldsider. Ofte ses de på træk langs kysten.

Flyver i 2 generationer, maj/juni indtil starten af juli. I den svenske skærgård omkring Gøteborg på vestkysten, og på østkysten fra Upland til Blekinge, Gotland og Öland optræder der en anden generation i august/september.

Dens foretrukne foderplante i Skandinavien er Kærsvolrod, peucedanum palustre som findes langs åer og moser, og nogle gange findes også på Almindelig Pimpinelle, Pimpinella saxifraga. Langs den Svenske vestkyst langs Kattegat findes den på Strand-Kvan, Angelica archangelica ssp. litoralis. Larven findes på den svenske Østersøkyst på Angelik, Angelica silvestris. Ofte er det Svalehaler der lever på Strandkvan og Angelik der i varme somre optræder i et andet kuld i starten af August, se bare observationerne fra Göteborg, Sverige. I år 2006, blev den fundet på Læsø i August, det er højst sandsynligt en fra Sverige der er kommet med de østlige vinde. Min teori er at det er Angelik og Stand-kvanens habitat i nærhed af havet, samt skärgårdens klipper der holder på solvarmen, fremskynder larvens vækst. Larven findes sjældnere på Vild gulerod, Daucus carota.  Larven ligner i de første stadier en fugleklat, først i de sidste stadier bliver den tigerstribet med gule/hvide/sorte striber, og sætter sig oppe i skærmblomsten synlig for enhver. Man ved at fuglene ikke vil tage denne larve pga. af advarsels farverne. Den smager ikke særlig godt, da den optager plantens giftstoffer. I Midt / Sydeuropa bruger den mange forskellige skærmplanter som Pastinak og Dild. Dyrket Gulerod bruges også.

Ses som sjælden gæst i foråret i Nordjylland, Læsø, Anholt, Sydhavsøerne, Lolland, Falster og Møn. I varme august dage, hvor vinden har blæst fra øst er den også fundet i Danmark. Tidligere fandtes den fast i Danmark, og var almindelig i Jylland., steder som i Horsens omegn var den en af de mest almindeligste dagsommerfugle. Men i 50’erne begyndte den at forsvinde, hvor udretninger af åer og mere effektivt landbrug trængte den væk, især afvandingen af store moseområder har været med til at trænge denne smukke sommerfugl væk fra vores land. På Sjælland forsvandt den i slutningen af 40'erne fra Lyngby Åmosen og Ellemosen. Den sidste faste bestand forsvandt i 1978 fra Filsø ved Henne strand. Det samme er sket i Nordtyskland. I Sverige er der stabile populationer fra Blekinge op til Abisko Turiststation, Torne Lappmark, Nordsverige. Forfatteren har selv set en enkelt d. 10 juli 1975 i Espergærde. Senere har jeg fotograferet den i Småland, Blekinge, Sverige og Provence, Sydfrankrig. Når den først har sat sig til rette på en blomst, er den nem at fotograferer.

Der er stadig en chance for genetablering, se bare denne historie om Svalehale på Fejø. Og siden man begyndte at genetablere de vestjyske åer, er der et lille håb om Svalehalen igen vil flyve over de danske blomsterenge!   Lars Andersen  8 oktober 2006

Sidste Nyt

D. 16 juli 2011 dukkede der en Svalehale han op på Amager Fælled, i 5 dage har den fløjet på en lille kunstig bakke nord for vandrehjemmet. Der holder den til og afventer en huns kommen, hvis der kommer en anden han vil de slås voldsom mod hinanden, denne adfærd kaldes hilltopping. Det er nok den mest fotograferet sommerfugl i verden, se tråd på Naturephotos.dk.

Is the sole representative of Papilionidae (swallow-tail genus) are taken regularly in Denmark.
You can see the swallowtails in the marsh where the fodder plant grows, but after a time they fly on the flower-rich meadows, coastal cliffs and commons, where they are avid flower visitors. Available hilltoping of hills and mountain sides. Often seen on the drag along the coast.

Flying in 2 generations, May / June until early July. In the Swedish archipelago of Gothenburg on the west coast and the East Coast from Upland to Blekinge, Gotland and Öland are often a second generation in August / September.

Seen as a rare visitor in the spring of Northjutland, Laesoe, Anholt, Lolland, Falster and Moen. In the hot August days when the wind has blown from the east is also found in Denmark. Earlier it was established in Denmark and was general in Jutland., Places like in Horsens environs was one of the most common butterflies. But in the 50s started to disappear when more efficient farming penetrated away, especially drainage of large marsh areas have helped to get this beautiful butterfly away from our country. At Sealand disappeared in the late 40s from Lyngby Åmosen and Elle mosen. The last permanent population disappeared in 1978 from Filsø with Henne beach. The same has happened in Schleswig, Holstein and Ammeland, Northern Germany. In Sweden, there are stable populations from Blekinge up to Abisko Tourist Station, Torne Lappmark, northern Sweden.

There is still a chance of rehabilitation, just see this story on Common Swallowtail on Fejø. And since we started to restore the Westjutland rivers, there is a small hope Swallowtail will fly again over the Danish flower meadows! Lars Andersen  1 January 2009

Tamosen, Haslev/Dråby d. 6 Juni 2008

Flagbakken, Skagen d. 3 Juni 2008

Endnu en gang var Poul Ulrik i blandt de heldige at se Svalehalen på Flagbakken! Observatør: Poul Ulrik d. 3 Juni 2008

Store Klint, Møn d. 26 maj 2006

Fuglefolket er ofte dem der ser Svalehale i Danmark, her en observation fra Store klint, Møn set af Poul Ulrik på træk mod nord! Observatør: Poul Ulrik d. 26 maj 2006

Her link til tråd på fugleognatur om Svalehale fundet på Melby Overdrev.

En historie der løber helt ud i sandet, hvor for og imod samleri kommer op i et hysterisk leje. Det er et skoleeksempel hvor galt det kan gå, når man ikke lytter til hinanden.

Personligt kunne jeg godt tænke mig at man lod være med at indsamle Svalehaler i alle stadier i Danmark indtil de etablere sig.

Men det må de entomologiske foreninger vudere? Entomologisk forening skriver i deres retningslinier; Lokale eller sparsomt forekommende arter samt arter, hvis larver lever iøjnefaldende på let kendelige planter, og som derfor må anses for at være særligt sårbare, bør indsamles skånsomt og bør skånes helt i de år, hvor bestanden er fåtallig. Lars Andersen d. 16 juli 2011

Vidå Sluse, Sønderjylland d. 9 juli 2005

Ja, den er sjælden. Jeg tog derfor også straks chancen, da jeg fik besked om den på mobilen, og gik de 2-3 km jeg var fra den. Og heldigvis var den stadig hvor den skulle være. Den fløj rundt på toppen af diget indenfor et område på måske 50 m i diameter i flere timer, mens den hyggede sig med diverse tidsler. Rune Bjerre
 

Alexanors Svalehale, Papilio alexanor (Esper, 1799) Samos, Grækenland d. 21 maj 2008. Fotograf; Jens Stolt

Der findes i troperne flere Svalehaler; Papilionider der deler udseende med Danider eller Heliconider, forskellen imellem de 3 familier kendes på hvilestilling, Svalehalen sidder med 3 par ben, hvor Daniderne/Heliconiderne sidder med 2 par ben, hvor det forreste par ben er forkrøblet som i resten af Takvinge familien. Daniderne og Heliconiderne lever også på giftige planter, så det er praktisk at dele samme advarselsfarver! Dette fænomen kaldes Minicry. Lars Andersen  4 oktober  2006