Svalehale

Papilio machaon

first update d. 3 august 2004

last update d. 28 september 2017

Svalehale, Papilio machaon han og Lars Andersen. Amager Fælled. d. 16 juli 2011. Fotograf: Jan Fischer RasmussenSvalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 16 juli 2011. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 16 juli 2011. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 16 juli 2011. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 16 juli 2011. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 18 juli 2011. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 17 juli 2011. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 16 juli 2011. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 17 juli 2011. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 17 juli 2011. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 17 juli 2011. Fotograf: Lars Andersen

Svalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled, Danmark d. 16 - 17 juli 2011. Fotografer; Jan Fischer Rasmussen & Lars Andersen

Svalehale, Papilio machaon (Linnaeus, 1758).

Udseende:
Er ikke til at forveksles med nogen anden dansk dagsommerfugl, er en stor lysegul sommerfugl med sorte ribber & pletter med haler på bagvinge. Når man kommer tættere på vil man på bagvinge se et blåt bånd med rød spot ved hale.
Vingefang er 72 til 90 mm, hunnen størst.

Habitat:
Fugtige blomsterrige enge langs åløb, moser i blandingskov, skovlysninger og klippekyster. Samt tørre sydvendte bakker og kalkrige overdrev.

Adfærd:
De nyklækkede Svalehaler flyver gerne i moser, der ligger i læ af skov, eller langs åløb. I mosen søger de til blomster som Kragefod og Mose-Post.
I løbet af formiddagen spreder de sig ud på fourageringstogter til blomsterrige enge, kystskrænter og overdrev. Arten har en lav populationstæthed og ses derfor enkeltvis, undtagen når den hilltopper.

Aboda Klint, Småland, Sverige d. 19 april 2011. Fotograf: Lars Andersen

Hilltopping Hotspot. Aboda Klint, Småland, Sverige d. 19 april 2011. Fotograf: Lars Andersen

Hilltopping:
Det nemmeste i flyvetiden er at finde højdepunkter i landskabet som enkeltstående bakketoppe, kystskrænter, småbjerge og fjeldsider som f.eks. Aboda Klint i Småland, hvor hanner kan optræde talrig hilltoppende på vindstille dage hvor de hurtig flyvende efter hinanden kæmper om territoriet, hvor parringsvillige hunner opsøger disse hanner.

Flyvetid:
Fra 1 til 2 generationer, fra sidst i april til midt juni, om Østersøen er kraftig nedkølet kan flyvetiden strække sig ind i juli. Ofte i den svenske skærgård omkring Göteborg på vestkysten og sjældent i den Stockholmske skærgård optræder der en anden generation der flyver fra starten af august til midt i september, hvis larver lever på Strand-Kvan og Angelik som står nærhed af havet på skærgårdens klipper der holder på solvarmen, hvor mikroklimaet fremskynder larvens vækst. De sidste 5 år viser at 2. generation i det sydlige Norge omkring Oslofjorden og videre langs skærgården ned til Göteborg og syd for Varberg på den svenske vestkyst at være konstante.

Værtsplante:
Dens foretrukne foderplante på indlandslokaliteter i Skandinavien er Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre som findes langs åer og moser.

Langs den sydlige norske/vestlige svenske skærgård findes den også på Strand-Kvan, Angelica archangelica ssp. litoralis hvor der kan findes larver i 2. generation i september. Og på den svenske østlig skærgård langs Æstersøen og den Botniske Bugt findes den især på Angelik, Angelica silvestris.
På de sydvendte fjeldsider langs Torneträsk nordbred i Torne Lappmark nord for polarcirklen bruger den Fjeld-Kvan, Angelica archangelica ssp. archangelica.
Sjældent i det østlig Skåne og især i Tyskland kan den bruge Bakke-Svovlrod, Peucedanum oreoselinum.

Bruger udover Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre i Danmark, Tyskland og flere lande i det centrale Europa; Almindelig Svovlrod, Peucedanum alsaticum. Vild Gulerod, Daucus carota. Skarntyde, Conium maculatum. Almindelig Pimpinelle, Pimpinella saxifraga. Finbladet Bjørnerod, Meum athamanticum. Almindelig Fennikel, Foeniculum vulgare & Foldfrø, Laserpitium latifolium som vokser på tør mark.

Fra det sydlig Europa til Asien og Nordamerika bruger den langt flere forskellige skærmplanter og andre plantefamilier som Kurveblomster, Asteraceae familie. Norsk Malurt, Artemisia norvegica & Estragon, Artemisia dracunculus.
I Finland og Sverige er den flere gange set lægge æg på Hvid Diktam, Dictamnus albus. På Malta er den også på Frynset Rude, Ruta chalepensis som begge tilhører Rude, Rutaceae familien.

I kulturlandskabet bruger den dyrkede Løvstikke, Levisticum officinale. Pastinak, Pastinaca sativa. Dild, Anethum graveolens & Gulerod, Daucus carota subsp. sativus. Er tidligere set i Danmark som skadedyr i gulerodsmarker.
Og fornyligt på Bornhom er der fundet 2. generation larver på Dild d. 25 september 2017.

Æg, larve og puppe:
Hunnen spreder sine æg over store arealer med passende mikrohabitat. De fleste hunner i det sydlig Skandinavien op til Lapland holder sig til en værtsplante, medens andre bruger flere forskellige arter skærmplanter. Hun lægger ægget på de spædeste blade, et og et ad gangen, op til 30 æg om dagen, i ca. 1 til 2 uger.

Larven ligner i de første stadier en fugleklat, først i de sidste stadier bliver den tigerstribet med gule/hvide/sorte striber, og sætter sig oppe i skærmblomsten synlig for enhver. Man ved at fuglene ikke vil tage denne larve pga. af advarsels farverne. Den smager ikke særlig godt, da den optager plantens giftstoffer som ophobes i larveskindet som gør at fuglen hurtigt slipper larven.

Prædatorer:
Larven angribes ofte af Snyltefluer, som forsvar har larven i nakken et osmeterium, et organ der ligner en 2 grenet gaffel, og lugter ilde, som kommer frem når den bliver forstyrret. Den forsøger også at angribe fluen. I Frankrig er det snyltefluen i Tachinidae familien, Buquetia musca der parasiterer på Svalehale.

Svalehale nordeuropæisk udbredelse i 2010-2016. Kort lavet af Lars Andersen, april 2017.

Svalehale nordeuropæisk udbredelse i 2010-2016. Kort lavet af Lars Andersen, april 2017.

Underarter:
Ssp. machaon (Linnaeus, 1758).
Findes i Skandinavien fra det sydlige Norge langs skærgården.
Overalt i Sverige fra Skåne op til Abisko i Lapland, dog sjælden set i bjergene, de nordlige nåleskove og tundra. Udbredt i Finland undtagen mod nord. de Baltiske lande op til Karelen, Kolahalvøen over til Uralbjergene. Den foretrækker værtsplanter i moser som Peucedanum palustre. Bruger andre skærmplanter langs skærgården.

Ssp. britannicus (Seitz, 1907).
Findes i det østlige England i moser i Norfolk bredning i det østlige Norfolk. Som har mere udbredte sorte bånd og ribber. Den foretrækker værtsplanter i moser som Peucedanum palustre.

Ssp. gorganus (Fruhstorfer, 1922).
Findes i det centrale Europa op til den Engelske Kanal, det nordøstlige Tyskland og Polen, med træk over til det sydlige England og sydlig Danmark. Den foretrækker skærmplanter på tør jord.

Ssp. bairdii (Edwards, 1866).
Findes i Nevada til Kansas, Arizona og Colorado. Optræder ofte i sorte former. Den foretrækker Estragon, Artemisia dracunculus som værtsplante.

Udbredelse i Danmark:
Er den eneste repræsentant for Papilionidae (Svalehale- slægten) der træffes jævnligt i Danmark. Ses som sjælden gæst i foråret trækkende fra syd i det sydlige Danmark på Møn, Falster og Lolland. Sønderjylland op til Vestjylland (ssp. gorganus).
Ses også trækkende fra Sverige i øst til Nordjylland, Læsø, Anholt, Sjælland, Amager, Saltholm og Bornholm (ssp. machaon).

I 2016 er der set en del Svalehale flyve omkring på Falster, Amager, Sjælland og Jylland især omkring Skagen. Og fundet æg & larver ved Gentofte Sø og Hodsager Plantage nordøst for Aulum. Er den hjemmehørende i Danmark?

I maj 2017 er der i Skagen set flere helt friskklækket flyve omkring hvor de også blev observeret i 2016. Så der er højst sansynligt populationer i det nordjyske siden de sidste forsvandt fra Danmark i 1978†.

Der har været enkelte æg, larve og imago fund flere steder i Danmark igennem årene som pioner, men ikke som stabile forekomster.

Historik:
Tidligere fandtes den fast i Danmark, og var almindelig i Jylland., steder som i Horsens omegn var den en af de mest almindeligste dagsommerfugle. Men i 50’erne begyndte Svalehale at forsvinde, hvor udretninger af åer og mere effektivt landbrug trængte den væk, især afvandingen af store moseområder har været med til at trænge denne smukke sommerfugl væk fra vores land. På Sjælland forsvandt den i slutningen af 40'erne. Gentofte Sø 1943†. Lyngby Åmosen 1954og der er sidst fundet larver i Ellemosen 1972.

I årene 1972-78 ved Filsø ved Henne Strand over i det vestlige Jylland var der en del danske & tyske samlere der indsamlede larver på den sidste sikker danske lokalitet. Jeg kan huske til et møde i Lepidopterologisk Forening starten af 70'erne hørte en samler der udtrykte bekymring over den massive indsamling der foregik derover. De sidste blev fundet ved Filsø i 1978.

Nordtyskland:
Den forsvandt samtidigt fra Schleswig, Holstein & Ammeland i Nordtyskland i samme periode. Men nu var arten i forvejen presset på sine levesteder af det moderne landbrug.

Verdensudbredelse:
Findes cirkupolar fra Nordafrika, Europa gennem Asien til Alaska og det vestlige USA ned til Mexico. I det vestlige USA optræder den i sorte former.

Navne:
Hedder på dansk: Svalehale. norsk; Svalestjert. På svensk: Makaonfjäril. På finsk: Ritariperhonen. På estisk: Pääsusaba. På lettisk: Cemurziežu dižtaurinš. På litauisk: Machaonas. På polsk: Paz królowej. På tysk: Schwalbenschwanz. På hollansk: Koninginnenpage. På fransk: Machaon eller Grand Porte-queue. På spansk: Makaon. På engelsk: Swallowtail.

Lignende arter:
I Algeriet overlapper Svalehale udbredelsen med den næsten identistiske Ørkensvalehale, Papilio saharae, som kun kan kendes på deres antenner, der hos P. saharae har 30 segmenter, og P. machaon har 33-36 segmenter.

På Korsika & Sardinien findes den ø-endemiske art: Korsikansk Svalehale, Papilio hospiton som har mere udbredt sorte bånd og ribber med korte haler.

Der er en art mere i familie med Svalehale som er set enkelte gange i Danmark og det sydlige Sverige, som er lysere med længere haler; Sydeuropæisk Svalehale, Iphiclides podalirius (Linnaeus, 1758). Sidste gang set på Bøtø Diget, Falster af John Faldborg d. 18 august 2012.

_____________________________________

Europæiske Svalehaler

Korsikansk Svalehale, Papilio hospiton. Punta Muro, 1550 m. Haute-Corse, Frankrig d. 20 juni2001. Fotograf; Tom Nygaard KristensenSvalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 16 juli 2011. Fotograf: Lars AndersenAlexanors Svalehale, Papilio alexanor . Óros Ghióna, 600 m. Prov. Fokída, Grækenland d 28 april 1998. Fotograf; Tom Nygaard KristensenSydeuropæisk svalehale, Iphiclides podalirius. Rom, Italien. D. 23 juni 2005. Fotograf: Henrik S. LarsenIberisk Svalehale, Iphiclides festhamelii. Andalucien, Spanien juli 1997. Fotograf:; Tom Nygaard Kristensen

Korsikansk Svalehale Svalehale Alexanor's Svalehale Sydeuropæisk Svalehale Iberisk Svalehale
Papilio hospiton Papilio machaon Papilio alexanor Iphiclides podalirius Iphiclides podalirius ssp. festhamelii.

_____________________________________

Sidste Nyt

d. 25 september 2017

12 stk. Svalehale, Papilio machaon larver fundet på dild på Bornholm af Morten Top-Jensen.

_____________________________________

d. 15 september 2017

Gjetøya, Østfold, Norge d. 15 september 2017. Fotograf; Arne Ileby UlebergSvalehale, Papilio machaon larve på Strandkvan. Gjetøya, Østfold, Norge d. 15 september 2017. Fotograf; Arne Ileby Uleberg

Svalehale, Papilio machaon larve på Strandkvan, Angelica archangelica ssp. litoralis. Gjetøya, Østfold, Norge d. 15 september 2017. Fotograf; Arne Ileby Uleberg

_____________________________________

d. 28 august 2017

Svalehale set i Fællesskov trækkende langs kysten mod Rødvig, Stevns. Fotograf; Anders Søgaard

_____________________________________

d. 16 august 2017

Svalehale set på Ulvshale, Møn. Fotograf; Kristian Graubæk

_____________________________________

d. 5 august 2017

Svalehale på Buddleia. Gedser Fuglestation, Falster d. 5 august 2017. Fotograf; Clausjannic Amland-Labuz.

_____________________________________

d. 18 juni 2017

Svalehale, Papilio machaon. Timanshytten, Örebro Län, Sverige d. 18 juni 2017. Fotograf; Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon. Timanshytten, Örebro Län, Sverige d. 18 juni 2017. Fotograf; Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon. Timanshytten, Örebro Län, Sverige d. 18 juni 2017. Fotograf; Lars Andersen

Svalehale, Papilio machaon. Timanshytten, Örebro Län, Sverige d. 18 juni 2017. Fotograf; Lars Andersen

Svalehale, Papilio machaon. Timanshytten, Örebro Län, Sverige d. 18 juni 2017. Fotograf; Erling KrabbeSvalehale, Papilio machaon. Timanshytten, Örebro Län, Sverige d. 18 juni 2017. Fotograf; Erling Krabbe

Svalehale, Papilio machaon. Timanshytten, Örebro Län, Sverige d. 18 juni 2017. Fotograf; Erling Krabbe

_____________________________________

d. 3 juni 2017

Svalehale er set i Ulvedalene, Dyrehaven, Nordsjælland d. 3 juni 2017. Grethe Ankerstjerne

_____________________________________

d. 19 - 27 maj 2017

Svalehale, Papilio machaon 2 stk. imago. Skagen Grå Fyr - Skagen Fuglestation d. 27 maj 2017. Fotograf; Jørgen Munck

Svalehale, Papilio machaon 2 stk. imago. Skagen Grå Fyr - Skagen Fuglestation d. 27 maj 2017. Fotograf; Jørgen Munck

Der er set flere helt friskklækket Svalehale flyve omkring ved Skagen og omegn fra d. 19 maj til 2 juni 2017. Der er også billeder af frisklækkede dyr fra Skagen i 2016. Så konklusionen m være der er periodiske populationer i det nordjyske siden de sidste forsvandt fra Danmark i 1978†.

_____________________________________

d. 2 - 9 maj 2017

Svalehale er set i Skellefteå, Västerbotten d. 2/5, og Sandvik, Bohuslän, Sverige d. 9/5.
Og i Alværn-Oslo-Hvaler-Bærum, Norge d. 3 - 6/5.

_________________________

"Svalehale er nu beskyttet i alle stadier"

d. 8 august 2016

Svalehale er nu beskyttet i alle stadier hos Lepidopterologisk Forening. Tak for det! Lars Andersen

_________________________

"Sommerfuglemysteriet i whiskybæltet"

d. 5 august 2016

Berlingske, Jens Ejsing d. 5 aug. 2016; Samlere vil gå mere end langt for at få fingrene i genstandene for deres begær.

Det fremgår af et mørkt kapitel i den ellers så glædelige historie omtalt på bl.a. b.dk om, at en af Europas største dagsommerfugle har gjort comeback som yngledyr i Danmark efter cirka 40 års fravær.

Således er en larve af den sort-gule almindelig
svalehale med et vingefang op til ni centimeter blevet fundet i vestjyske Hodsager Plantage. Larven stammer formentlig fra hun, der har lagt æg i plantagen, efter at den tidligere på sommeren er blæst til landet sammen med hundredvis, måske tusindvis af andre svalehaler fra Sverige og Tyskland.

Men der er også fundet indtil flere larver og æg af den store sommerfugle et andet sted i landet. Nemlig ved Gentofte Sø. Som i Hodsager Plantage stammer de fra forsommerens invasion af voksne svalehaler.

Men larverne i Whiskybæltet er væk. Det samme er æggene.

Læs mere i artikel på Berlingske.

_________________________

"Svalehale er set trækkende mod nord"

d. 5 august 2016

Svalehale er set af flere trækkende mod nord fra Gedser Odde. Observation på Dofbasen.

_________________________

"Sensationsfund: Uddød sommerfugl fundet som larve i plantage i Vestjylland"

d. 4 august 2016

DR.DK Midt- og Vestjylland, 04 AUG 2016 KL. 08.40 af Steen Færgemand og Astrid Skov Andersen.

En sommerfugl, der har været uddød i Danmark i 40 år, er genopstået.
Det var
Carl Johnsen og Ole Olesen fra Aulum, der fandt en larve af Svalehale i Hodsager Plantage......

Læs mere på: DR.DK Midt- og Vestjylland

_____________________________________

"Svalehale larver ved Gentofte Sø"

d. 1 august 2016.

Svalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre. Gentofte Sø ultimo juli 2016. Fotograf; Jørgen Munck

Svalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre. Gentofte Sø ultimo juli 2016. Fotograf; Jørgen Munck

Der er enkelte larver der er gået under samlernes radar som nu er gået til forvandling ude ved Gentofte Sø. Så måske midt i maj næste år kan vi se Svalehalen flyve rundt ude ved Gentofte Sø?

_____________________________________

"Svalehale larve fundet i Hodsager Plantage?"

d. 30 juli - 1 august 2016

Svalehale, Papilio machaon larve på Skarntyde, Peucedanum palustre. Hodsager Plantage d. 29 juli 2016. Fotograf;  Carl Skovbjerg Johnsen

Svalehale, Papilio machaon larve på Skarntyde, Conium maculatum. Hodsager Plantage d. 29 juli 2016. Fotograf; Carl Skovbjerg Johnsen

På tur sammen med Carl Skovbjerg Johnsen i Hodsager Plantage nordøst for Aulum i går d. 29/7 2016 stødte vi på denne larve. Der kan vel ikke være tvivl om, at det er Svalehale.

Lokaliteten ligner ikke noget af det der beskrives i Felthåndbogen. Det er et brandbælte / ridespor i en nåletræsplantage på sandet jord. Ikke meget vand i nærheden. Kommentar; Ole Christian Olesen

Wow, og så næsten i min baghave. Foderplanten er Vild Gulerod. Så hvis den kan tage til takke med den, er der mad nok rundt i fædrelandet. Kommentar; Egon Østergaard

Når nogle larver bliver fundet, må andre gå under radaren. Er vi på vej til en lille dansk bestand? Kommentar; Morten DD Hansen

Søndag d. 31 juli 2016. Nu forlyder det, at larven er væk og planten er knækket af. Formentlig et tilfælde af (fuldt lovlig!) indsamling. Det er sgu den værste gang naturterrorisme nogensinde - og der er ikke nogen undskyldning for det!! Kommentar; Sebastian Klein

Mandag d. 1 august 2016. Plante hvor larven er fundet på er rettet til Skarntyde. Der er en samler der har ringet til Ole Christian Olesen og fortalt det var ham der har flyttet larven. Sikken en gang ballade den samler har forårsaget.

Læs også tråd på fugleognatur

_____________________________________

"Svalehale set langs Kystvejen på Amager"

d. 25 juli 2016

Mark med dyrket Dild, Anethum graveolens. Søvang, Amager d. 25 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Mark med Dild, Anethum graveolens. Søvang, Amager d. 25 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Kjøbenhavnerier. I dag d. 25 juli 2016 kørte Kirsten Schwartz og jeg ud på det sydlige Amager ved Søvang, hvor vi skuede ud over en dildmark efter Svalehale, dog uden held.

Senere var vi på kystvejen ud for Øresundstunnel og landingsbanen, hvor der er en bygning med gule stenurtplanter på taget der fungerer som tankstation for flere dagsommerfugle som Almindelig Blåfugl og Dagpåfugleøje. Der var langs Kystvejen set en Svalehale flyve omkring i går.

Koreansk Stenurt, Sedum kamtschaticum på Ctr I/S kuppel, Kystvejen 13, Amager d. 25 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Koreansk Stenurt, Sedum kamtschaticum på Ctr I/S kuppel, Kystvejen 13, Amager d. 25 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

_____________________________________

"Eftertanke?"

d. 17 juli 2016

Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre.  Gentofte Sø d. 12 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre. Gentofte Sø d. 14 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Søndag d. 17 juli 2016; Siden Svalehale blev observeret ved Gentofte Sø d. 9 juni 2016 af mindst 2 personer, hvor jeg 2 dage senere finder æg derude, har der været en del mennesker der har søgt efter æg og larver derude. Allerede mandag d. 13 juni ringede en biolog til mig, for at fortælle at han til et møde havde set et notat om Svalehale ved Gentofte Sø, så ved alle det. Så det var temmelig svært at holde det hemmeligt, jeg opgav det i hvert fald til sidst. Jeg valgte med Gentofte Kommune d. 16 juni at offentliggøre fundet af æg.

Sidenhen har der været mange ude og lede efter æg og larver ude ved Gentofte Sø, man kan man se på hvordan vegetationen er trådt ned omkring Kær-Svovlrod planter mange steder omkring Gentofte Sø, også ude på den rørskovs-ø som beviser at der har været mange ude og lede efter dem. At æg og larver er samlet ind af ukendte personer skal der ikke herske tvivl om?

Hvis en nyindvandret dagsommerfugle-art skal overleve i Danmark, kræver det enten at den bosætter sig på en lokalitet på private enge eller skov, hvor der kommer få mennesker. Og hvis den skal nye population skal overleve uden at blive overrendt eller efterstræbt, skal man enten forsøge at holde det hemmeligt og kun inddrage lodsejer og kommune i det, eller gå ud med det i fuld offentlighed. Hvis man vælger det sidste, vil det kræve naturvagter på lokalitet.

I Sverige har de på ArtDatabanken en side om faunaväktare. Og måske skal der oprettes et lignende tilbud i Danmark, for at dæmme op for efterstræbelse af sjældne planter og dyr?

Der kunne man i samarbejde med Naturstyrelsen, Allearter, Fugleognatur og de Entomologiske Foreninger koordinere overvågningen af sjældne insekter der kræver særlige hensyn.

Der kunne man i samarbejde med Naturstyrelsen, AlleArter, fugleognatur, Lepidopterologisk Forening og andre entomologiske foreninger koordinere overvågningen af sjældne insekter der kræver særlige hensyn.

Ved Gentofte Sø kunne frivillige naturvagter muligvis havde stoppet indsamling ved enten at kontakte vedkommende samler, eller ringe til politiet.

_____________________________________

"Svalehale larver forsvundet fra Gentofte Sø?"

d. 12 & 14 juli 2016

Det Hvide W, Satyrium w-album på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre.  Gentofte Sø d. 12 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Det Hvide W, Satyrium w-albumKær-Svovlrod, Peucedanum palustre. Gentofte Sø d. 12 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Var i dag d. 12 juli 2016 ude ved Gentofte Sø for at gense Svalehale larverne fra forleden d. 8 juli, en lille population med 5 larver som ikke er flyttet ud på rørskovs-øen som jeg forsøger at holde hemmeligt.

I dag kunne jeg ikke finde dem, det ser ud til der har været en del aktivitet omkring planten hvor der mangler en bladstilk?

Så i stedet for Svalehale larver må i nøjes med Det Hvide WKær-Svovlrod fra Gentofte Sø i dag.

Jeg skal snart igen ud til Gentofte Sø for at se om de andre larver klarer sig?

Var torsdag d. 14 juli 2016 ude ved Gentofte Sø for at gense larver på rørskovsøen, fik lov til af en lystfisker at ro overtil øen, hvor jeg længe ledte efter larver. Sejlede også langs rørskovsøerne for at se om jeg kunne finde nogle oversete populationer? Desværre kunne jeg på øen se der har været folk derover og trampe rundt, om det er unge mennesker på eventyr eller samlere, det kan jeg ikke sige nået om? Men de målrettet stier om Kær-Svovlrod forstærker min mistanke om indsamling?

Det der gør mig rigtig rasende, er at samlere er kørt på en melding og samler ind på en sådan en fin og sjælden art? Jeg og Gentofte Kommune føler os til grin, når sådanne faaunakriminelle bare kommer og rydder det hele?

_____________________________________

"Kan Svalehale komme tilbage til Danmark?"

d. 10 juli 2016

Gentofte Sø d. 8 juli 2016. Fotograf; Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre.  Gentofte Sø d. 8 juli 2016. Fotograf; Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre.  Gentofte Sø d. 8 juli 2016. Fotograf; Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre.  Gentofte Sø d. 8 juli 2016. Fotograf; Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre.  Gentofte Sø d. 8 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Svalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre. Gentofte Sø d. 8 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Kan Svalehale etablerer sig igen i Danmark?; I de senere år siden 2011 er der oftere fundet Svalehale i Danmark, og især i 2016 er der set rigtig mange i Danmark.

Og samtidigt med de store plejeprojekter af åer, moser og søer rundt omkring i Danmark som f.eks. Lille Vildmose, Gudenåengene, Skjern Å-restaureringen og Filsø der nu er Jyllands næststørste sø. Der samtidigt med det varmere klima giver gode muligheder for genetablering.

Observationerne af flere Svalehale fra Skagen og andre steder i det nordjyske i maj-juni 2016 kan både være svenske som danske dyr? Det er der ikke nogen der ved med sikkerhed?

De Svalehale bestande som i Sverige er tættest på Danmark findes i Vallda Sandö som er et naturresevat i det nordlige Halland lige syd for Göteborg, hvor den flyver i 2 kuld og lever på Strand-Kvan. Lokaliteten ligger 40 km. øst for Læsø.

Og en anden lokalitet tæt på Danmark er Hunnerödsmosse som er naturreservat siden 2010, som ligger i Skåne syd for Sturup Lufthavn, hvor den i de senere år har etableret sig. Man skal ellers op til de Smålandske moser i skovene for at finde stabile populationer.

Der er på facebook diskussioner om Svalehale kan etablere sig eller ej, i stedet for al det ævl, vil jeg lade observationerne tale for sig selv?

P.S. I svenske naturreservater må der ikke indsamles planter og insekter uden tilladelser osv.

_____________________________________

d. 2 juli 2016

Svalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre.  Gentofte Sø d. 2 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Svalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre. Gentofte Sø d. 2 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Har d. 2 juli 2016 været ude og se om hvordan det går med Svalehale ved Gentofte Sø. Nu er æg klækket til de fineste larver.

Svalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre.  Gentofte Sø d. 2 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Svalehale, Papilio machaon larve på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre. Gentofte Sø d. 2 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

_____________________________________

d. 14 juni 2016

Svalehale, Papilio machaon æg på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre.  Gentofte Sø d. 11 juni 2016. Fotograf; Lars Andersen

Svalehale, Papilio machaon æg på Kær-Svovlrod, Peucedanum palustre. Gentofte Sø d. 11 juni 2016. Fotograf; Lars Andersen

Tirsdag d. 14 juni 2016: Jeg fik en mail primo juni om en Svalehale der fløj rundt i en mose, tænkte jeg der måske kunne være en chance for æglægning? Så næste dag tog jeg ud og ledte og fandt 8 æg. Der kommer mere om dette fund snart her på siden, for der skal laves nogle tiltag før man offentliggøre fundet, på facebook og fugleognatur.dk

Svalehale er i de entomologiske foreninger under Populationsbeskyttelse i 2016; Arten må kun indsamles i ét eks. pr. person pr. år pr. lokalitet. Arten må ikke indsamles som æg, larve eller puppe på vildtvoksende planter.

At de entomologiske foreninger med denne opfordring til ikke at samle på de tidligere stadier som æg, larve og puppe, samtidigt tillader deres medlemmer at samle på de voksne individer er selvmodsigende? Det er da at skyde sig selv i foden og hjælper ikke omkring den offentlig mening om indsamling på dagsommerfugle?

Jeg vil forslå de entomologiske foreninger at ændre opfordring til;

"Populationsbeskyttelse af Svalehale i alle stadier".

Det bedste vil være en officielt fredning af Svalehale i Danmark, da det er konstateret at de reelt set kan dukke op overalt og lægge deres æg? Her er det art og ikke så meget lokalitet det drejer sig om, for at se den ikoniske og fantastiske smukke Svalehale i Danmark. For i dagens Danmark findes der nu flere egnede lokaliteter nu, hvor den i en kortere periode kan etablere sig.

Læs mere i Villabyerne d. 21 juni 2016.

_____________________________________

Læs også;

Forslag til fredning af danske dagsommerfugle

d. 28 februar 2015 udformet af Lars Andersen

_____________________________________

d. 3 - 5 juni 2016

Nu er der flere Svalehale observationer fra Flagbakken i Skagen, Jagthus ved Lille Vildmose, Skanderborg, Tibirke og Køge Bugt.

_____________________________________

d. 31 maj 2016

1 Stk. Svalehale, Flagbakken, Skagen d. 31 maj 2016, observatør; Franck Ishøj

1 Stk. Svalehale, Ree Park / Gravlev Mose, Syddjurs d. 31 maj 2016, observatør; Per G. Henriksen

_____________________________________

d. 14 maj 2016

1 Stk. Svalehale, Skagen d. 13 maj 2016, observatør; Rolf Christensen

_____________________________________

Svalehale på Amager Fælled

d. 16 - 21 juli 2011

Bakke hvor en Svalehale, Papilio machaon han Hilltopper og afventer en hun. Amager Fælled. d. 17 juli 2011. Fotograf: Lars Andersen

Hilltopping Hotspot. Bakke på Amager Fælled d. 17 juli 2011. Fotograf: Lars Andersen

Jeg og en del andre så en han på Amager Fælled d. 16 juli 2011, hvor den i 5 dage har fløjet på en lille kunstig bakke nord for vandrehjemmet. Der holdt den til og afventede forgæves en huns kommen. Det er nok den mest fotograferet sommerfugl i verden, se tråd på Naturephotos.dk.

_____________________________________

Svalehale, Papilio machaon. Delfi, Grækenland april 1998. Fotograf;  Tom Nygaard Kristensen

Svalehale, Papilio machaon. Delfi, Grækenland april 1998. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

Lokalitet med Angelik (Angelica sylvestris som er foderplante for Svalehale, Papilio machaon, Averum,  Loftehammar, Småland, Sverige 2 juli 2006. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon, Averum,  Loftehammar, Småland, Sverige 3 juli 2006. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon, Averum, Loftehammar, Småland, Sverige 3 juli 2006. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon, Averum,  Loftehammar, Småland, Sverige 3 juli 2006. Fotograf: Lars Andersen

Svalehale, Papilio machaon. Averum, Loftehammar, Småland, Sverige d. 3 juli 2006. Fotograf; Lars Andersen

Svalehale, Papilio machaon. Samos, Grækenland april 1999. Fotograf;  Tom Nygaard Kristensen

Svalehale, Papilio machaon. Samos, Grækenland april 1999. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

Svalehale hun. Rønneby, Blekinge. d. 26 maj 2007. Fotograf: Lars AndersenCitronsommerfugl han der kanøfler en Svalehale hun, lige et øjeblik senere fløj Mnemosynen forbi! Ronneby, Blekinge. d. 26 maj 2007. Fotograf: Lars AndersenCitronsommerfugl han kanøfler en Svalehale hun. Rønneby, Blekinge. d. 26 maj 2007. Fotograf: Lars AndersenSvalehale hun. Rønneby, Blekinge. d. 26 maj 2007. Fotograf: Lars Andersen

Svalehale, Papilio machaon hun. Rønneby, Blekinge, Sverige d. 26 maj 2007. Fotograf; Lars Andersen

_____________________________________

Svalehale, Papilio machaon. Vidå Sluse, Højer, Vadehavet. d. 9 juli 2005. Fotograf: Rune Bjerre

Svalehale, Papilio machaon hun. Vidå Sluse, Højer, Vadehavet. Sønderjylland d. 9 juli 2005. Fotograf; Rune Bjerre

Ja, den er sjælden. Jeg tog derfor også straks chancen, da jeg fik besked om den på mobilen, og gik de 2-3 km jeg var fra den. Og heldigvis var den stadig hvor den skulle være. Den fløj rundt på toppen af diget indenfor et område på måske 50 m i diameter i flere timer, mens den hyggede sig med diverse tidsler. Rune Bjerre

_____________________________________

Svalehale, Papilio machaon,larve på Angelik, Angelica sylvestris. Averum,  Loftehammar, Småland, Sverige 2 juli 2006. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon, larve på Angelik, Angelica sylvestris. Averum,  Loftehammar, Småland, Sverige 3 juli 2006. Fotograf: Lars AndersenSvalehale, Papilio machaon, larve er nu flyttet over på Pastinak. Averum,  Loftehammar, Småland, Sverige. Fundet d. 3 juli 2006. Her fra d. 9 juli 2006. Fotograf: Peter Møllmann

Svalehale, Papilio machaon larve på Angelik, Angelica sylvestris.
Averum, Loftehammar, Småland, Sverige d. 3 juli 2006. Fotografer; Lars Andersen & Peter Møllmann

Svalehale, Papilio machaon larve i sidste stadie. Konevets, Bulgarien. d. 2 juli 2013. Fotograf:  Martin BjergSvalehale, Papilio machaon larve i sidste stadie. Konevets, Bulgarien. d. 2 juli 2013. Fotograf:  Martin BjergSvalehale, Papilio machaon larve i sidste stadie. Konevets, Bulgarien. d. 2 juli 2013. Fotograf:  Martin Bjerg

Svalehale, Papilio machaon larve i sidste stadie. Konevets, Bulgarien d. 2 juli 2013. Fotograf; Martin Bjerg

Svalehale, Papilio machaon larve viser osmeterium. Samos, Grækenland d. 25 maj 2012. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

Svalehale, Papilio machaon larve viser osmeterium. Samos, Grækenland d. 25 maj 2012. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

_____________________________________

Strand-Kvan, Angelica archangelica ssp. litoralis. Kaldred, Vestsjælland d. 28 maj 2016. Fotograf; Lars Andersen

Strand-Kvan, Angelica archangelica ssp. litoralis. Kaldred, Vestsjælland d. 28 maj 2016. Fotograf; Lars Andersen

_____________________________________

Video med Svalehale fra Loftahammer af Peter Møllmann Juli 2011

_____________________________________

Svalehale, Papilio machaon. Hagestad Naturresevat, Sandhammaren, Skåne, Sverige d. 9 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Svalehale, Papilio machaon han flyvende hilltoppende oppe over kystskrænterne.
Hagestad Naturresevat, Sandhammaren, Skåne, Sverige d. 9 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen
 
Common Swallowtail, Papilio machaon (Linnaeus, 1758).  Wingspan: 72 to 90 mm, the female greatest. Uppersides of wings yellow, on forwings with two black spots, black veins. Both wings have prominent black postmedian band, on the hindwings with blue suffusion and a red eye-spot at tornus.

Is the sole representative of Papilionidae (swallow-tail genus) are taken regularly in Denmark.
You can see the swallowtails in the marsh where the fodder plant grows, but after a time they fly on the flower-rich meadows, coastal cliffs and commons, where they are avid flower visitors. Available hilltoping of hills and mountain sides. Often seen on the drag along the coast.

Flying in 2 generations, May / June until early July. In the Swedish archipelago of Gothenburg on the west coast and the East Coast from Upland to Blekinge, Gotland and Öland are often a second generation in August / September.

Seen as a rare visitor in the spring of Northjutland, Laesoe, Anholt, Zealand, Lolland, Falster and Moen. In the hot August days when the wind has blown from the east is also found in Denmark. Earlier it was established in Denmark and was general in Jutland., Places like in Horsens environs was one of the most common butterflies. But in the 50s started to disappear when more efficient farming penetrated away, especially drainage of large marsh areas have helped to get this beautiful butterfly away from our country. At Sealand disappeared in the late 40s from Lyngby Åmosen and Ellemosen. The last permanent population disappeared in 1978 from Filsø with Henne beach. The same has happened in Schleswig, Holstein and Ammeland, Northern Germany. In Sweden, there are stable populations from Blekinge up to Abisko Tourist Station, Torne Lappmark, northern Sweden.

There is still a chance of rehabilitation, just see this story on Common Swallowtail on Fejø. And since we started to restore the Westjutland rivers, there is a small hope Swallowtail will fly again over the Danish flower meadows! Lars Andersen  1 January 2009

_____________________________________

Tranemosen, Haslev/Dråby d. 6 Juni 2008

Hej Lars!   I går fredag 6.6.2008 var jeg sammen med Lars Krog nede ved Tranemosen, der ligger på vejen mellem Haslev og Dråby for at se den Hvidøjet and, men mens vi vente på at den skulle komme fra fra sit skjul, kom der pludselig en Svalehale flyvende langs sø kanten, lidt efter fløj den tibage og ind over marken mellem P-pladsen og søen hvor der står store tuen af planter i familie med vild gulerod, måske er det derfor den er der.   Venlig hilsen Frank Abrahamson

_____________________________________

Flagbakken, Skagen d. 3 Juni 2008. Fotograf: Poul Ulrik

Grenen, Skagen d. 3 Juni 2008

Endnu en gang var Poul Ulrik i blandt de heldige at se Svalehalen på Grenen fundet af Rolf Christensen og fanget af Jørgen Munck med hans kasket! Observatør: Poul Ulrik d. 3 Juni 2008

_____________________________________

Store Klint, Møn d. 26 maj 2006

Fuglefolket er ofte dem der ser Svalehale i Danmark, her en observation fra Store klint, Møn set af Poul Ulrik på træk mod nord! Observatør: Poul Ulrik d. 26 maj 2006

_____________________________________

Bäckebo, Småland, Sverige. d. 4 juli 2015. Fotograf:  Regitze EnoksenBäckebo, Småland, Sverige. d. 4 juli 2015. Fotograf:  Lars Andersen

Svalehale, Papilio machaon hun. Bäckebo, Småland, Sverige d. 4 juli 2015. Fotograf; Regitze Enoksen & Lars Andersen

_____________________________________

Her link til tråd på fugleognatur om Svalehale fundet på Melby Overdrev.

En historie der løber helt ud i sandet, hvor for og imod samleri kommer op i et hysterisk leje. Det er et skoleeksempel hvor galt det kan gå, når man ikke lytter til hinanden.

Personligt kunne jeg godt tænke mig at man lod være med at indsamle Svalehaler i alle stadier i Danmark indtil de etablere sig.

Men det må de entomologiske foreninger vurdere? Entomologisk forening skriver i deres retningslinier; "Lokale eller sparsomt forekommende arter samt arter, hvis larver lever iøjnefaldende på let kendelige planter, og som derfor må anses for at være særligt sårbare, bør indsamles skånsomt og bør skånes helt i de år, hvor bestanden er fåtallig". Lars Andersen d. 16 juli 2011

_____________________________________

Forfatteren (Lars Andersen) så sin første danske Svalehale d. 10 juli 1975 i Espergærde, Nordsjælland hvor den fløj over en have imens vi var nogle stykker der spillede badminton.

_____________________________________

Svalehale, Papilio machaon han. Amager Fælled. d. 16 juli 2011. Fotograf: Lars AndersenBaird's' Swallowtail, Papilio machaon bairdii (W. H. Edwards, 1866).  North Rim,  Gran Canyon, southern Rocky Mountains, Arizona, USA d. 6  august 2012. Photographer; Henrik S. Larsen

Svalehale, Papilio machaon Baird's Svalehale, Papilio machaon ssp.: bairdii.
Amager Fælled d. 16 juli 2011. Fotograf: Lars Andersen North Rim 2485 m. Gran Canyon, Arizona, USA d. 6 august 2012. Fotograf; Henrik S. Larsen

Baid´s Swallowtail, Papilio machaon bairdii. Illustrator; Peder Greve i  80'erne.

Baird's Swallowtail, Papilio machaon bairdii fra Rocky Mountain, western USA. Illustrator; Peder Greve i 80'erne. Peder lavede en del illustrationer med de nordamerikanske svalehaler som var hans store interesse.

_____________________________________

Her er en rarietet! en Sort Svalehale! nok en af de sjældneste sommerfugle i verden.

Se FugleogNatur.dk side om Svalehale

_____________________________________

Amager bliver større! Landvindingsdrømme i 1941.
Se Ministeriet for Offentlige Arbejders film om Vestamager.     Samtidigt kunne man sige farvel til Svalehale bestanden på Amager! Fra Baeredygtighed.dk.

_____________________________________

Daniel Dolfe var i Vallda Sandö d. 5 juni 2013 og fotograferer Makaonfjäril.

Se link om Svalehale på Fejø 2008 af Jan Ethelberg

_____________________________________

Tilbage til sjældne dagsommerfugle i Danmark

DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home tilbage til forsiden

_____________________________________

Postman, Heliconius numata, en  Heliconidae som ligner Svalehalen til højre. Caranavi, Yungas, Bolivia d. 30 januar 2007. Fotograf: Lars Andersen Papilio bachus, en Svalehale som deler udseende med den forgående heliconidae, på vejen imellem Yolosa og Caranavi, Yungas, Bolivia. 800 m.h. Januar 2005. Fotograf: Lars Andersen

Postman, Heliconius numata, en Heliconiinae som ligner Svalehalen til højre. Caranavi, Yungas, Bolivia d. 30 januar 2007. Fotograf; Lars Andersen Black Mimic Swallowtail, Papilio bachus, en Svalehale som deler udseende med den forgående Heliconiinae, på vejen imellem Yolosa og Caranavi, Yungas, Bolivia. 800 m.h. Januar 2005. Fotograf; Lars Andersen

Der findes i troperne flere Svalehaler; Papilionider der deler udseende med Danider eller Heliconider, forskellen imellem de 3 familier kendes på hvilestilling, Svalehalen sidder med 3 par ben, hvor Daniderne/Heliconiderne sidder med 2 par ben, hvor det forreste par ben er forkrøblet som i resten af Takvinge familien. Daniderne og Heliconiderne lever også på giftige planter, så det er praktisk at dele samme advarselsfarver! Dette fænomen kaldes Mimicry.