Rødlig Perlemorsommerfugl,Clossiana euphrosyne (Linnaeus, 1758) flyver om foråret i bøgeskoven med rig muldbund, på stier og skovenge sammen med Aurora, Skovblåfugl, Nældesommerfugl og Skovrandøje. Besøger blomster som Mælkebøtte, Storkenæb, Ranunkler og især Krybende Læbeløs (Ajuga reptans),  som er dens favorit blomst. Er midt på dagen svær at komme tæt på som fotograf, det er bedre om morgenen og sidst på eftermiddagen. Er blandt de tidligste perlemorsommerfugle, flyver når bøgen springer ud omkring d. 10 maj ind til midt i juni, i nogle varme år kan man se enkelte eksemplarer fra sidst i april. Et sjældent kuld i august forekommer.

Dens larve lever på forskellige violer som Kratviol, Viola riviniana, Martsviol, Viola odorata, Håret Viol, Viola hirta og Skovviol, Viola reichenbachiana. Ægget klækker efter 14 dage, den skifter hud 3 gange før overvintringen. I foråret æder den af de nye violblade. Imellem måltiderne solbader den sig på blade eller på den bare jord. Som voksen larve er den sort med korte torne og 2 rækker citrongule torne på ryggen.

Den kan forveksles med den langt hyppigere Brunlig perlemorsommerfugl, hvor den Rødlig perlemorsommerfugl kendes på den tydelige røde farve i midtcellen på bagvinge underside, og på oversidens yderste trekantede sømpletter er delte. Hvor den på Brunlig perlemorsommerfugl v- sømpletter hænger sammen, og dens midtcelle på bagvinge underside er brun. (34 - 45 mm i vingefang). I Mellem- og Nordskandinavien er de mindre med mere sort  tegning på oversiden, ligner mere Brunlig perlemorsommerfugl på oversiden.

  Har tidligere været vidt udbredt i Østjylland, Fyn, Tåsinge, Langeland, Sjælland, Lolland og Falster. Desværre er den forsvundet fra del af sine lokaliteter, i Østjylland sidst set en enkelt i Grund Skov ved Vejle Fjord i 2005†. Sidst set på det sydlige Fyn i 1990†. I Nordsjælland forsvandt den fra Gribskov i 1990†. Der er stadig nogle få bestande i skovene omkring Køge, Fakse, Præstø og Ringsted på Midt- og Sydsjælland. De bedste nulevende populationer findes på Lolland-Falster; ca 10 -12 lokaliteter. Er aldrig fundet på Bornholm.

Tilbagegangen for Rødlig Perlemorsommerfugl kan sammenlignes med bøgeskovens tilbagegang i Danmark, ifølge Danmarks Statistiks skovtælling fra 1976, var arealet med Bøg i en 50 årlig periode indskrænket med 28%. Et andet forhold er at nykulturer med Bøg var faldet drastisk i denne periode. I 1976 var  46 % af arealet med Bøg over 80 år gamle. Dette betød en yderligere drastisk nedgang i de næste 30 år, når disse Bøge var klar til fældning.

I samme periode voksede skovarealerne i Danmark, det var f.eks. arealer med juletræer og pyntegrønt der voksede i størrelse. For at julegranen skal blive så rentabel så muligt, bruger man herbicider, round-up, ukrudtmidler  og svidningsmidler. Andre problemer er udjævning af økologiske gradienter gennem gødskning/eutrofiering. Ødelæggelse af pedologiskeog ærkælogiske strukturer med stort maskineri osv. Det har alt sammen i de sidste 50 år været med til at ødelægge habitater for Rødlig Perlemorsommerfugl.  Der er i dag desværre ikke nok sammenhængende lokaliteter nok til at arten kan reproduceres og opretholde stabile bestande.

Fra observationsside på Lepidopterologisk forening; "Der er sket meget inden for blot de sidste 10 år. Hvor der ikke synes at være nævneværdige ændringer i skovbruget indenfor de sidste årtier, så er Rødlig Perlemorsommerfugl næsten-forsvinden sket i denne periode. Det kan kun skyldes, at den gødskning/eutrofiering, der rammer skovene fra nær og fjern i form af kvælstofforbindelser, har nået et kritisk niveau i jordbunden, hvor græsser og andre næringskrævende urter hurtigt overvokser de soleksponerede violer, som Rødlig Perlemorsommerfugl er afhængig af. Denne udvikling i skovbundsfloraen ses ikke kun i DK, men er bl.a. beskrevet i videnskabelige artikler fra England." Citat; Thomas Møller, 31-05-12.

En anden teori jeg (Lars Andersen) har på hvorfor Rødlig Perlemorsommerfugl er gået tilbage i Danmark, er sammenfaldet med mennesket forøget brug af fossile brændstoffer, hvor man skaber svovldioxid, som opløses i regn og falder ned som svovlsyre, dette er sur nedbør. Falder det på kalkrige jorde fjerner det hurtigt calciumen; på sure jorde kan den skabe så sure forhold, at selv de mest modstandsdygtige calcifuge planter lider.

Så det er herbicider som roundup, gødskning/eutrofiering og svovldioxid der forandrer habitater. En synder ang. pesticider jeg har mistanke til, er pesticider der bruges i Vårraps og Vinterraps der dyrkes på en del marker på Sjælland til olie og foderprodukter. Der sprøjter man mod glimmerbøsser, og de giftstoffer spredes som luftbåren ind i skovene.

I de tætbefolkede lande i Europa er arten kraftig vigende og ved at forsvinde i flere lande! I Holland er arten uddød! Og i England og Nordtyskland er situationen lige så alvorligt, der er Rødlig Perlemorsommerfugl også ved at forsvinde. Den findes i vores nabolande Sverige og Norge, hvor den er lokalt almindelig udbredt op til Polarhavet, der virker bestandene stabile. I bjergskove og bjergene i Mellemeuropa er bestandene også stabile.

I dag er Rødlig perlemorsommerfugl blevet så sjælden, at den højst sandsynligt vil forsvinde fra Danmark i den nærmeste fremtid. 

I de senere år prøver man at ændre skovdriften i Danmark. Indførelse af f.eks;

Fredskov; "Skove, der ifølge fredskovsforordningen af 1805 skulle indhegnes og bevares. Her blev slåning af græs til høst forbudt, og kreaturer måtte ikke græsse".

Stævningsskov;  "Skovdrift, hvor træerne forynges fra stubben, især løvtræer som hassel, ask og eg. Lysningerne imellem kaldes løvenge med en urterig underbevoksning".

Løvenge: findes i stævningsskov. hvor der stynes og græsset i perioder. Eller høslås i sensommeren. Ofte rig på hassel, ask og eg med urterig underskov. Findes bedst på kalkrige jorde.

Som er positive tiltag, der forhåbentlig vil vinde indpas i skovdriften.

Lars Andersen  29 April 2007 og 14 may 2012.

Eftersøgning efter Rødlig Perlemorsommerfugl i 2007.

D. 29 April, var i Krageskov sammen med Peter Møllmann hvor vi ledte skoven grundigt igennem, fandt en tidlig friskklækket Rødlig Perlemorsommerfugl på Krybende læbeløs blomster.

D. 5 Maj, var i Krageskov sammen med Jens Stolt a 2 omgange, hvor vi ledte skoven grundigt igennem, fandt larvegnav efter Rødlig Perlemorsommerfugl på violblade på det sted hvor jeg så en d. 29 April!   

Vi var også i Vemmetofte Strandskov og i Vemmetofte Vesterskov og lede uden held, dog fandt vi den sjældne Stor Hvepsebuk, Plagionotus arcuatus! Fik opkald fra Lars Adler Krogh og Frank Abrahamsen fra Gunderup Kohave, de brugte også lidt tid på eftersøgning efter denne sjældne sommerfugl, også resultatløs.

D. 6 Maj, var på cykel igennem Krageskov- Lellinge Frihed - Svansbjerg Overdrev og Åshøje Overdrev, denne tur var også uden den Rødlige!

D. 13 Maj, fandt Michael Andersen 2 stk. i Lellinge Frihed!

D. 14 Maj, fandt Tubas Løkkegaard dem i Storskov på Lolland!

D. 15 Maj, fandt Klaus Hermansen dem i Hamborg Skov på Lolland!

D. 19 Maj, fandt Jan Fischer 1 stk. i Storskov på Lolland!

D. 20 Maj, fandt Jan Fischer og Lars Andersen 4 stk. i Storskov på Lolland!

D. 21 Maj, var på cykel igennem Krageskov- Lellinge Frihed - Tågerød Skov - Svansbjerg Overdrev og Åshøje Overdrev, så en Rødlig Perlemorsommerfugl flyve i den nordlige ende af Lellinge Frihed!

D. 25 Maj, Eigil Plöger var i  Åshøje Overdrev, så en Rødlig Perlemorsommerfugl og 3 stk. Brunlig perlemorsommerfugl flyve rundt.                                                                    Lars Andersen  22 Maj 2007

I Juni 1973 cyklede jeg fra Østerbro til Køge, ruten var over Tåstrup, imellem Tåstrup og Køge, kom  forbi nedlagte landevejskroer, hvor man stadig kunne se staldene og trugene til heste fra den tid hvor man brugte heste til transport på landevejene. Da jeg cyklede stierne tynde i Lellinge frihed, fandt jeg så perlemorsommerfuglen flyve sammen med Nældesommerfugl og Hero på nogle lysninger i ung løvskov. Dengang var man ikke bleg for at cykle op til 100 km eller mere på en dag på en ganske almindelig havelåge med et gear og fodbremse!  Lars Andersen  3 Maj 2007

Prydlig pärlemorfjäril, Boloria euphrosyne ssp.: lapponica (Esper, 1794), findes i fjeldenes i birkeskovens lysninger, blomsterenge og tørvemoser . Besøger blomster som Skovstorkenæb og Dag-Pragtstjerne. Den er mindre og mørkere med sammenflydende pletter i sømfelt og sømkant. (31-38 mm i vingefang). Udbredelse fra Jämtland i fjeldene op til Torne Lappmarken og Troms nord for søen Torneträsk. Lars Andersen  31 August 2008

Prydlig pärlemorfjäril, Boloria euphrosyne ssp.: septentrionalis (Nordström, 1933) findes over birkeskovstrægrænsen ved moser og vandløb, besøger blomster som Fjeldviol, Tue-Limurt og Fjeld-Astragel. Er blegere rød på oversiden med sirlige sorte pletter, (34-40 mm i vingefang). Findes fra det nordligste Lappland til Ishavet.   Lars Andersen  31 August 2008